Studenterne protesterer mod regeringens underskrivelse af Versailles freden med afståelse af de tyske besiddelser til Japan!
Starten på den såkaldte "4. maj bevægelse"
1920 Kinas Kommunistiske Parti (KKP) stiftes. Første Partikongres afholdes i Shanghai 23. juli 1921 med 13 delegerede! Partisekretær Chen Duxiu -> 1927 (supp. Li Dazhao)
med 76 stemmer for, 35 imod og 17 blanke vedtog Fn's Generalforsamlig at Beijing overtog Kinas plads i FN organisationen som Taiwan hidtil havde besiddet.
I dec. 1977 genindføres adgangseksamener til universiteter og højere læreanstalter. De blev afskaffet i 1962 i forbindelse med Maos uddannelsesreform som favoriserende klassebaggrund over boglige kompetencer.
I midten af 1970'erne beskæftige de kollektivt ejede småindustrier i landområderne ca. 28 mio.
Med reformerne omdannes disse til TVE og beskæftigede efter 1990 mere end 125 mio. mennekser.
Studenternes spontane mindehøjtidelighed på den Himmelske Fredsplads , blev starten på studenterdemonstrationerne i foråret 1989.
I Vesten er forhåbningen at Kinas integration i verdensøkonomien vil føre til en "peacefull evolution" - dvs. at Kina gradvist vil overtage vestlige værdier, flerpartisystemet, demokrati m.v.
over et regeringsforslag om skærpet sikkerhedslovgivning, som skulle forhindre undergravende politisk virksomhed i Hong Kong rettet mod Beijing. Lovforslaget tilbagekaldes.
fremsættes af den amerikanske embedsmand Robert Zoellick i en tale til 'Den Nationale Komite for USA - Kina' . Ønsket var at Kina, med sine nye økonomiske magt, skulle påtage sig et større internationalt ansvar.
-
Under vestlige mediers ophold i Beijing åbnes der for fri internetadgang ( Google , Facebook m.v.) men efter OL lukkes denne adgang igen i 2010.
Et manifest skrevet af 303 kinesiske dissidenter og menneskerettigheds aktivister. Manifestet krævede gennemførsel af demokratiske reformer og afvikling af etpartisystemet, magtens tredeling og garanti for menneskerettighederne.
Blandt medunderskriverne var Liu Xiaobo (1955-2017) som i dec. 2009 bliver idømt 11 års fængsel for statsundergravende virksomhed". I 2010 modtager han Nobels Fredspris.
Manifestet indledes med disse ord:
"This year is the 100th year of China's Constitution, the 60th anniversary of the Universal Declaration of Human Rights, the 30th anniversary of the birth of the Democracy Wall, and the 10th year since China signed the International Covenant on Civil and Political Rights. After experiencing a prolonged period of human rights disasters and a tortuous struggle and resistance, the awakening Chinese citizens are increasingly and more clearly recognizing that freedom, equality, and human rights are universal common values shared by all humankind, and that democracy, a republic, and constitutionalism constitute the basic structural framework of modern governance. A "modernization" bereft of these universal values and this basic political framework is a disastrous process that deprives humans of their rights, corrodes human nature, and destroys human dignity. Where will China head in the 21st century? Continue a "modernization" under this kind of authoritarian rule? Or recognize universal values, assimilate into the mainstream civilization, and build a democratic political system? This is a major decision that cannot be avoided"
None
Højhastighedstog afspores da det rammer et andet tog - seks vogne afspores og to vogne falder ned fra bro og 40 mennesker dør og 191 såres. Myndighederne prøver i første omgang at skjule ulykkens omfang.
Det andet hangarskib søsættes i 2019.
for første gang siden 1989, og giver nu tilladelse til NGO'er til at rejse retssager mod de som bryder loven.
udgives med Xi's taler og udtalelser , hvor ikke mindst Kinas dynastiske historie og klassiske kultur omtales .
Læs bogen her
Hong Kong regeringens forslag til demokratisering af valgproceduren ved valget af regeringslederen i 2017 bliver mødt af omfattende men fredelige protestdemonstrationer i Hong Kong.
Fremhæves i en særlig rapport fra Council on Foreign Relations i Washington - skrevet af Ashley J. Tellis og Roberts D. Blackwill.
Her skriver de bl.a.:
"Because the American effort to 'integrate' China into the liberal international order has now generated new threats to U.S. primacy in Asia—and could result in a consequential challenge to American power globally—Washington needs a new grand strategy toward China that centers on balancing the rise of Chinese power rather than continuing to assist its ascendancy."
Se https://www.cfr.org/report/revising-us-grand-strategy-toward-china
Selve rapporten
Journalisten Chai Jing udsender dokumentar film om luftforureningen i Kina, ikke mindst fra statsejede virksomheder, stålværker og kulkraftværker. Bliver set 150 mio. gange.
Under besøget fremsætter Xi ønsket om at USA og Kina må arbejde sammen for at udvikle en ny model for stormagts-relationer baseret på gensidig respekt og win-win samarbejde.
Sammen dag har Kissinger aftalt med Xi jinping at Trump og Xi skal mødes personligt, og at Trump have "everything om the tablet". At Trump, som cd'en første amerikanske præsident siden 1979 modtager et opkald fra Taiwan, rystede Beijing. Betød det afslutningen på "one china" politikken ?
Mediedækning af statsbesøget drukner dog i omtalen af Trumps samtidige luftangreb på flybase i Syrien
D. 12. april 2017 meddelte Kinas Uddannelse ministerium , at man ikke længere ville give tosprogede Uyghurer (og andre minoriteter) ekstrapoint ved deltagelse i adgangseksamenerne til videregående uddannelser.
Siden 2004 har unge tosprogede (lokal Uyghur og Mandarin) Uyghurer fået ekstra point ved deltagelse i den nationale adgangseksamen (gaokao)
til de videregående uddannelser og ved adgangsprøver til forskellige offentlige embeder.
Meningen hermed var motivere unge fra minoriteterne til at lære mandarin og dermed få bedre adgang til uddannelse og beskæftigelse.
I slutningen af 0'erne kom denne favorisering af minoriteterne dog under kritik fra flere kinesiske intellektuelle, som advarede om , at en sådan favorisering ville bidrage til at styrke den etniske identitet og således modvirke assimilationen. Man talte i stedet for et system der favoriserede de unge ud fra socio-økonomiske forhold snarere end etnicitet.
Minoritets unge kunne dog også tage adgangseksamen (gaokao) på deres eget sprog men ville i så fald ikke modtage de ekstrapoint som de tosprogede ansøgere automatisk fik.
Resultatet af denne favorisering af tosprogede Uyghurer var, at Uyghurerne opnåede flere point ved adgangseksamenerne end unge Han-kinesere.
På den ene side har den tidligere favorisering af de tosprogede minoriteter forbedret disse adgang til videregående uddannelser i forhold til Han-kineserne, og på den anden side har det gjort uddannelsesmulighederne relativt vanskeligere for de ikke-tosprogede minoritetsgrupper.
Ovenstående bygger på en artikel af Adrian Zenz (!) fra april 2017 - kilde: kilde
China Human Rights Defenders (CHRD) udgiver en rapport d. 3 aug 2018, som beretter om omfattende krænkelser af menneskerettigheder i Xinjiang provinsen. Heri hedder det blandt andet at:
"The number of Xinjiang residents, especially ethnic Uyghurs, who are either detained in re-education camps or forced to attend day/evening “education sessions” for “de-radicalization” and indoctrination purposes in Xinjiang, may have possibly reached as high as a combined total of two to three million by June 2018, "
Kilderne til CHRD's tal er ekstrapoleret fra interview med 8 (otte) muslimske Xinjiang borgere fra forskellige landsbyer i Kashgar præfekturet i det vestlige Xinjiang. Disse fortæller i følge CHRD om, at så og så mange af landsbyens beboere er tvunget til at deltage i 'genuddannelsescentre'.
Ved at skalere tallene fra de otte interviews op, når man frem til at :
"3.3 million, may have been subjected to “re-education,” including about 10%, or 1.1 million, in detention camps and about 20%, or 2.2 million, in day/evening forced brainwashing by June 2018."
Rapporten henviser til følgende kilde, som igen henviser til den tyske antropolog Adrian Zenz (f. 1974), en kristen fundamentalist som er tilknyttet den amerikanske organisation "Victims of Communism Memorial Foundation".
Senere samme år - d. 9. sept. 2018 (2018) kommer der en rapport fra Human Rights Watch (HRW) som gentager budskabet om op til 3 mio. indsatte muslimer og Uyghurer i kinesiske genuddannelseslejre.
Rapporten bygger på interview gennemført i perioden marts - august 2018 af 58 personer som angiveligt har været genstand for de kinesiske myndigheders "Strike Hard Campaign" (2014) mod "terrorisme, religiøs fanatisme og separatisme",
Det bør bemærkes at alle de interviewede personer opholdt sig udenfor Kina - i lande som Canada, Finland, Frankrig, Tyskland, Kazakhstan, Kyrgyzstan, Norge, Tyrkiet og USA. En anden gennemgående kilde i HRW's rapport er igen en artikel af Adrian Zenz publiceret på Jamestown Foundation d. 15. maj 2018.
Satellitbilleder af fangelejre..(?)
I dec. 2018 vidner Deputy Assistant Secretary of State for Democracy, Human Rights & Labour Mr. Scott Busby, for kongressen og beretter om at mindst 800.000 muslimer holdes indespærret i Xinjing, og anslår at antallet kan være ikke mindre end 2 mio.
Uddrag af Scotts Busbys tale Se også
S. Busby's rapport til Kongressen
I de næste par år optrappes de vestlige mediers beretninger om krænkelser af Uyghurerne menneskerettigheder.
Udover de omtalte fangelejre, berettes nu om om tvangsarbejde, børnearbejde, moskeer der lukkes og rives ned, muslimer som nægtes at bære skæg eller afholde faste og sidst men ikke mindst om at der reelt foregår et Folkemord mod Uyghurerne i Xinjiang.
Telegiganten Huawei og deres 5G mobilnet anklages for spionage mod amerikanske teleselskaber og for at bryde USA's handelsblokade af Iran .
I dec 2018 var Huawei adm. direktør blevet anholdt i Canada sigtet for det sidste.
Huawei bliver blacklisted af USA, som en sikkerhedstrussel og USA ligger pres på sine allierede om ikke at anvende Huaweis 5G teknologi .
Medio juli 2020 meddelte England at man nu definitivt har afvist at anende Huawei 5G teknologi.
følger efter et lovforslag fra regeringen om udlevering af kriminelle til retsforfølgelse i Kina og Taiwan. Demonstrationerne fortsætter resten af året og bliver de histil mest voldsomme siden 1997.
Protesterne går under navnet 'demokrati-bevægelsen' og kræver demokratisering af valgsystemet i Hong Kong og regeringslederen Carie Lams afgang.
Vedstages af den amerikanske kongres. Loven giver den amerikanske regering lov til at indføre sanktioner mod Kina og regeringen i Hong Kong, når det vurderes at menneskerettighederne krænkes i Hong Kong. Loven siger at udenrigsministeriet årligt skal vurdere udviklingen i forholdet mellem Kina og Hong Kong, og giver mulighed for at USA ophæver Hong Kong særligt priviligerede handelsstatus i forhold til USA.
Loven fik støtte fra den Prodemokratiske Bevægelse i Hong Kong, mens Beijing ser loven som indblanding i Kinas interne forhold.
d. 31. dec 2019 konstateres de første tilfælde af sygdommen.
Smittekilden menes at være et marked med levende dyr i Wuhan.
Umiddelbart før det kinesiske Nytår - 24. jan - lukkes transport til og fra Wuhan. Enkelte smittede er lokaliseret i lande rundt om Kina
27/01 Jyllandsposten viser 'tegning' hvor det kinesiske flags stjerner er udskiftet med coronavira !
29/01 Antallet af smittede i Kina angives nu til ca. 6.000 og antal døde 132
British Airways annullerer alle fly til Kina og Hong Kong lukker for indrejse fra Kina.
1. feb : en lang række luftfartsselskaber - herunder SAS annulerer flyvninger til og fra Kina
3. feb. Medierne melder om 17.000 smittede og over 300 døde.
Qu fortæller at mennesker dør - ingen plads på hospitaler , nødhjælp og materialer til hospitaler kan ikke komme frem . Situationen meget værre end myndighederne oplyser !
idag - mandag d. 3 feb er TV2 news mest optaget af aktiefaldet i Kina og hvilke problemer det giver for danske virksomheder ! Kina handler for os kun om penge ...ikke mennesker!
Den siddende præsident Tsai Ing-wen fra det Demokratiske Progressive Parti ( DPP) genvandt posten som præsident. 
USA og Kina undertegner 1. fase af handelsaftale i det Hvide Hus.
Kina er repræsenteret ved Vice premierminister Liu He
Uge 9 blev ugen hvor antallet af Covid-19 smittede nu vokser hurtigere udenfor Kina end i Kina. Værst ramt er Sydkorea, Japan og Italien. WHO har samtidigt opgraderet til højeste trusselsniveau i f.b.m. Covid-19. Samtidig reagerede de internationale aktiemarkeder med de største kursfald siden finanskrisen i 2008. Det var også ugen hvor Danmark (!) fik sine første 1-2-3 smittede.
at dødeligheden for smittede med Corvi-19 er på 3,4 % , hvilket er langt højere end tidligere antaget.
I Washington forsætter Donald Trump beskyldinger mod Kina, om at Coronavirusen var undsluppet fra et forskningslaboratorium i Wuhan og Trump tilfø'jede at Kina bevidst skulle have sluppet denne virus løs. Ingen efterretningsrapporter eller WHO finder at disse beskyldninger har noget grundlag. Udenrigsmin. Mike Pompeo tilføjer dog at der er "enorme beviser" på denne amerikanske påstand. Det Kinesiske -amerikanske forhold var i forvejen dårligt , men nu syntes det i frit fald.
større arrangementer med mere end 1.000 deltagere og myndighederne opfordrer folk til ikke at kysse, kramme og give håndtryk.
Såvel i Europa som i Danmark. Mandag d. 9/3 var antal smittede 36 - senere på dagen 156 og her tirsdag eftermiddag er antallet steget til 262. Befolkningen opfordres til at tage situationen meget alvorlig!
WHO erklærede i dag - onsdag d.10/3 Covid-19 for en pandemi!
Efter Donald Trump i nat meddelte at alle flyvninger fra Europa til USA indstilles de næste 30 dage - og fejlagtigt - meddelte at det også kunne berøre varetransporten, er aktiemarkedet faldet med ca. 10 % i Europa og knap det samme i USA.
Onsdag d. 18/3 oplevede Kina for første gang i år at der ikke var nye smittede. Samtidigt åbnede Wuhan igen for at borgerne kunne gå på gaden. Hidtil har man kun kunnet gå ud hver tredje dag og kun en af gangen. Nye smitede kommer dog udefra med de mange tusinde kinesere som vender tilbage fra Sydkorea og andre steder. Kina sender personel og udstyr til Italien og Frankrig
Mange iagttagere taler nu om en ny kold krig mellem USA og Kina. Ikke siden 1989 (Tian'anmen) har forholdet mellem USA og Kina været så dårligt som tilfældet er nu. Oveni de seneste år handelsspørgsmål, USA's blacklistning af Huawei, kritik af Kinas politik i Hong Kong og Xinjiang , kommer nu Covid-19 pandemien, som USA beskylder Kina for at have ansvar for. Endnu for 2-3 måneder siden - inden Covid-19 var løbet af sporet i USA, talte D. Trump om Xi Jinping i meget kammeratlige toner. Nu er det Kia og i sidste ende Xi som får ansvaret for Coronapandemien "mass killings".
, Wuhan på vej Ind - og udrejse af Hubei provinsen er genoptaget , og fabrikker åbner op igen. Provinshovedstaden Wuhan er fortsat nedlukket, men her åbnes byen op igen d. 8. april. Udgangsforbudet i Wuhan blev indført d.22. jan!
I de sidste par uger er situationen blevet mere og mere alvorlig i Italien, hvor der nu er 70.000 smittede og 6.800 døde (mere end dobbelt så mange som i Kina) Spanien oplever også en voldsom stigning med nu 40.000 smittede og 2.600 døde. Begge steder er sundheds-systemet ved at bryde sammen. I Spanien dør gamle mennesker på deres plejehjem.
D. 16. marts var der 1.100 smittede i USA - den 26. marts er tallet steget til knap 70.000! I New York og Californien fordobles antallet af smittede hver 2-3 dag. Der er nu 52.000 smittede i USA og Senatet vedtager økonomisk hjælpepakke af hidtil uset størrelse på 2 trillioner US $ (= 2.000 mia. US $).
Antal registrerede smittede i USA er nu på 84.000 mens tallet for Kina i lang tid har ligget på ca. 81.500.
Mens WHO og Donald Trump i jan-feb roste Kina for dets håndtering af Covid-19, er tonen fra Trump radikalt ændret. Covid-19 omtales af Trump som 'China -virus' og overfor sine vælgerne er det Kina som får ansvaret for pandemien og dens udvikling i USA - angiveligt fordi kineserne ikke meldte tydeligt ud i starten.
Fredag d. 29/05/2020 meddelte Donald Trump at USA meldte sig ud af WHO med henvisning til, at
"Because they have failed to make the requested and greatly needed reforms, we will be today terminating our relationship with the World Health Organization and redirecting those funds to other worldwide and deserving, urgent global public health needs"
Det egentlige mål var dog Kina idet Trump samtidigt udtalte at
"Chinese officials ignored their reporting obligations to the World Health Organization and pressured the World Health Organization to mislead the world when the virus was first discovered by Chinese authorities," og videre at :
"Countless lives have been taken and profound economic hardship has been inflicted all around the globe."
Kritikken af WHO handler endvidere om , at Trump mener at WHO har været alt for ukritisk overfor de kinesiske smittetal og at WHO i deres analyse af Covid-19 har viderebragt misinformation om Covid-19 fra kinesiske myndigheder . Herunder et Tweet fra 14.ja. som meddelte at de kinesiske myndighder ikke havde fundet klare beviser på at Covid-19 smittede fra menneske til menneske. Hertil kommer anklager om at Kina har brugt sin stigende økonoiske magt til at påvirke WHO og WHO derfor har været ukritiske og alt for positive i deres vurdering af den kinesiske indsats mod Covid-19, tilbage i jan-feb. 2020.
Mens de kinesiske virksomheder er begyndt at åbne op i de sidste uger af marts, og produktionen genoptages, rammes de nu af den manglende efterspørgsel fra et Europa og USA som nu er blevet epicenter for Covid-19.
Samtidigt åbnede byen Wuhan op for rejsende ud af byen - mere end 55.000 benyttede chancen. Her titusinder af kinesere som besøger Huangshan (De Gule Bjerge) efter at myndighederne åbnede op for parken forleden.
Den amerikanske boycut af Huawei skærpes - idet det nu ikke bare er forbudt for amerikanske firmaer at sælge computer-chips til Huawei, men også maskiner som kan anvendes til at fremstille chips.
Mere end to mdr. forsinket grundet Covid-19.
D. 28. maj godkendte Folkekongressen en en resolution under navnet : "draft decision on establishing and improving the legal system and enforcement mechanisms for the Hong Kong Special Administrative Region to safeguard national security”, som bemyndiger Nationalkongressens Stående Udvalg Centralkomiteen til at udfærdige en ny og skærpet sikkerhedslovgivning for Hong Kong. Loven blev endeligt vedtaget d. 29/06/2020 og forventes indført fra 1/07/20.
Loven gør det muligt at forbyde alle former for oprør, forræderi og undergravende virksomhed fra udenlandske magter som truer Kinas nationale suverænitet og sikkerhed. Loven skal implementeres af HK's lovgivende forsamling (LegCo).
Antal smittede i USA er over 1.5 mio. og antallet af døde over 91.000. Samtaidigt har man i alle stater begyndt genåbningen af samfundet . Trump taler om at antallet af døde i USA er "a badge of honor". (i betydningen mange mange flere kunne være døde) . En analyse påpeger at USA kunne have haft langt færre døe om man havde grebet in 2 uger tidligere end man gjorde.
Præsident D. Trump underskriver The Uyghur Human Rights Policy Act, som tidligere var blevet enstemmigt vedtaget i Senatet (11. sept. 2019) . En udvidet version af lovforslaget blev vedtaget af Repræsentanternes Hus d. 3. dec. 2019 under navnet "Uighur Intervention and Global Humanitarian Unified Response Act" (UIGHUR Act). Loven som Trump underskriver d. 17/06/20 giver de amerikanske myndigheder lov til at sanktionere personer som medvirker til "ondskabsfuld, inhuman og nedværdigende behandling " af muslimske mindretal i Xinjiang , eller som på anden måde krænker deres ret til "liv, frihed og sikkerhed". Sanktionerne ville indebære forbud mod indrejse i USA og beslaglæggelse af økonomiske aktiver i USA . Sanktionerne blev i værksat mod en række højtstående embedsmænd i Xinjiang , herunder den kommunistiske Partisekretær i Xinjiang og medlem af KKP's Politbureu, Chen Quanguo. Det er første gang at amerikanske sanktioner rammer et medlem af KKP's Politbureau.
Over sommeren er koldkrigs retorikken fra USA mod Kina blevet voldsomt skærpet.
USA's nationale sikkerhedsrådgiver Robert O’Brien udtalte i juni følgede:
“Let us be clear, the Chinese Communist Party is a Marxist-Leninist organization. The Party General Secretary Xi Jinping sees himself as Josef Stalin’s successor.”
Måneden efter fulgte Mike Pompeo trop med denne salut: "Secretary Xi Jinping is a true believer in a bankrupt totalitarian ideology,” og tilføjede at Xi's ideologi:
“informs his decades-long desire for global hegemony of Chinese communism.”
Loven trådte i kraft d. 1. juli 2020 - årsdagen for HK's overdragelse til Kina. Demokratibevægelsen meddelte samtidigt at den havde opløst sig selv, og lederen Joshua Wong meddelte at han trak sig tilbage. . Loven er blevet mødt af fordømmelse fra vesten , men egentlige sanktioner er ikke iværksat.
Den sidste uge i juni steg antal smittede med ca 40.000 personer om dagen- og nåede ny rekord med over 50.000 smittede d. 1. juli.
I 37 stater i USA er smitte tallet stigende efter den alt for hurtige genåbning.
Værst er det i Florida , Texas , Arizona og Californien. Dr. Fauci frygter at smittetallet kan vokse til 100.000 dagligt. Covid-19 situationen i USA beskrives som ude af kontrol. Samme dag meddelte præsident D. Trump for første gang at "masker er en god ting" , men han har dog aldrig endnu vist sig offentligt med ansigtsmaske.
Der er nu over 2.6 mio. smittede i USA og antallet er døde er ca. 127.000 . Tallet vurderes dog at være ca. 28 % højere.
D. 16/7/20 satte USA endnu en alarmerende rekord med 77.000 nye smittede i løbet af ét døgn.Det samlede antal smittede er d. 17/7/20 mere end 3.576.000 smittede og mere end 138.000 døde. I 37 stater er smittetallet nu stigende i USA.
Over sommeren er koldkrigs retorikken fra USA mod Kina blevet voldsomt skærpet.
USA's nationale sikkerhedsrådgiver O'Brian udtalte således:
“Let us be clear, the Chinese Communist Party is a Marxist-Leninist organization. The Party General Secretary Xi Jinping sees himself as Josef Stalin’s successor.”
For præs. Trump har det vigtigste prioritet under Covid-19 pandemien været at få genåbnet USA og dermed opretholde økonomi og beskæftigelse og dermed hans mulighed for genvalgt i nov.
Genåbningen i USA er tydeligvis gået for hurtigt, som de sidste ugers voldsomme stigning i antallet af smittede indikerer. Trump har hidtil forklaret dette med, at USA tester flere indbyggere end nogen andre lande og derfor må antal smittede nødvendigvis stige.
Trump har tillige nægtet at bære mundbind endsige opfordre befolkningen til at gøre det. Forleden blev han dog for første gang set med mundbind.
Søndag d. 12/7 re-tweetede Trump et Tweet fra den tidligere talkshow-vært Chuck Woolery, med følgende tekst:
"The most outrageous lies are the ones about Covid-19. Everyone is lying. The CDC (Center for Decease Control) , Media, our Doctors, not all but most, that we are told to trust. I think it is all about the election and keep the economy from coming back , which is about the election. I'm sick of it"
Mens New York søndag d. 12/07 kunne registrere det første døgn uden nye Covid-19 relaterede dødsfald, så oplevede Florida samme dag det hidtilstørste antal nye smittede - + 15.000 på ét døgn, under hele Corona-pandemien, svarede til det smalede antal smittede i hele Sydkorea. I de sidste 3-4 uger har en lang række stater i det sydlige USA oplevedet en voldsom stigning i antal smittede - med en daglig vækst på mellem 40-65.000 nye smittetilfælde. Det samlede antal smittede i USA er nu over 3.3 mio. og antal døde ca. 135.000.
Trump har i den forløbne uge vedtaget forslaget om at fjerne Hong Kongs særlige handelsrettigheder, som herefter bliver ligestillet med fastlandskina. Beslutingen er USA's reaktion på KInas NAtionale Sikkerhedslovgivning for Hong Kong.
Trump overvejer endvidere at indføre indrejseforbud for alle medlemmer af KKP - altså mere end 90 mio. kinesere + deres famliemedlemmer.
Konsulatet fik 72 timer til at lukke. Trump mener at konsulatet medvirker til at spionere mod USA. Konsulatet er kun et af mange kinesisk konsulater i USA, og blev sikkert valgt blot for at signalere handlekraft over Kina og ikke mindst amerikanske vælgere. Kina gengældte et par efter med at kræve det amerikanske konsulat i Chengdu i Sichuan provinsen for lukket.
Ultimo juli begyndte Donald Trump at tale om at forbyde den kinesiske videoapp TikTok' fra det amerikanske marked. Videoapp'en er den kinesiske app som uden sammenligning har vundet størst popularitet udenfor Kina. Videoappen er downloadet mere end 2 mia. gange på verdensplan og mere end 80 mio. amerikanere bruger den kinesiske app som er udviklet af det kinesiske selskab ByteDance. Begrundelsen for et forbud skullevære at app'en indsamler personlige data om brugerne (ligesom alle andre app's og programmer gør det) og at kinesiserne vil kunne misbruge disse data. Hermed bliver en fuldstændig ligegyldig video-app tilet 'sikkerhedspolitisk' spørgsmål - og dermed endnu en mulighed for at 'inddæmme' Kina i det højteknologiske rustningskapløb mellem USA og Kina. Amerikanske MIcrosoft har tilbudt at købe app'en for 55 mia. US $ og arbejder derfor nu for at forhindre forbuddet .
I journalisten Bob Woodward nye bog Rage og lydbånd fra interview med D. Trump fra d 7.feb.firtæller Trump at han var vidende om at covid-19 var luftbåren, meget snuttefarlig og dødelig. Dagen før havde han talt med Xi Jinping og fået oplyst om de kinesiske erfaringer. Fem artikler i Lancet i slutningen af Jan. Havde også påpeget dette. Men overfor den amerikanske offentlighed fastholdt Trump den næste måned at covid-19 blot var en influenza. Senere fik Kina skyld for ikke at have delt oplysninger om covid-19 med omverdenen. Det stemmer ikke med det som Trump fortæller Woodward d. 7. Feb.
FN mødet blev afviklet virtuelt. I sin henvendelse til forsamlingen langede D. Trump ud mod KIna, som han kritiserede for deres håndtering af Covid-19 og krævede at Kina blev holdt ansvarlig for pandemien. Ligeledes blev KIna kritiseret for deres miljøforurening og CO2 udslip. Trump opfordrede landene til at tænke på deres nationale interesser først. Xi Jinping fremhævede i sin tale behovet for internationalt samarbejde , multilateralisme gennem FN i bekæmpelse af pandemien og løsningen af verdens øvrige problemer. Og kritiserede USA 's udmelding af Paris-aftalen , WHO m.v. Video-klip
Tidlig fredag morgen (amerikansk tid) meddelte meddelte Donald Trump på Tweeter at han og hans kone Melania begge var testet positiv for Covid-19 og havde milde symptomer. 20 timer senere - og uden nye tweets fra præsidenten - meddeles det at Trump er blevet indlagt på hospital. Samtidigt forlyder det at hans talskvinde i det Hvide Hus, Kellyanne Conway, også er testet positiv.
Sidste lørdag - d. 26 sept. afholdt det HVide Hus et større møde i The Rose Garden , hvor stort set alle tilstedeværende ikke bar masker. Man frygter nu at dette var en 'superspreder' event , da mange førende regeringsmedlemmer m.v. her var i tæt kontakt .
Meddelelsen om Trumps Covid-19 , kommer kun to dage efter at han i den første valgkamps debat med Biden, drillede denne med , at han (Biden) altid bar en meget meget stor maske. Noget som Trump jo selv har nægtet.
Dette sker samtidigt med at der nu er over konstateret mere 7 mio. smittede i USA og ca. 205.000 døde.
Trump udskrevet fra hospitalet
Mandag aften d. 5/10/20 blev Trump udskrevet fra hospitalet.
Tilbage i det Hvide Hus hev han demonstrativt mundbindet af, og henvendt til den amerikanske befolkning sagde han at han nu havde lært en masse om Covid-19 (!) og fortsatte "Don't be affraid of it" og "Dont let it dominate your life" ...vi har fantastiske læger og behandlingsmuligheder m.v.
Trump udskrives fra hospitalet
Mike Pompeo fik 20 okt 2020 gennemført at USA fjerner ETIM (East Turkestan Islamic Movement ) fra terrorlisten.
Organisationen blev grundlagt i 1993 af en gruppe Uyghur jihadister, og samarbejdede med al-Qaeda og Osama Bin Laden i Afghanistan.
ETIM har siden sin grundlæggelse agiteret for løsrivelsen af Xinjiang fra Kina under navnet Østlige Tyrkiet.
Det var først efter 9/11 at organisationen blev kendt i Vesten, og i 2003 stemplede såvel USA som FN og EU organisationen som en terrororganisation.
ETIM har siden taget ansvar for en lang række terroraktioner i Xinjiang og det øvrige Kina. Da Uyghur-terrorister i 2014 angreb tilfældige mennesker på Kunming jernbanestation med manchetter og dræbte 31 og sårede 140, hyldede ETIM aktionen.
Man kan spørge sig selv , hvad vi i vesten ville tænke om Kina fjernede al-Qaeda eller lignende terrororganisationer fra deres terrorliste?
Eller - spørg dig selv: Hvorfor vælger USA at fjerne ETIM fra terrorlisten? Givetvis for at legitimere ETIM's mål om Xiniangs løsrivelse og dermed destabilisering af Kina.
endnu ti dage efter præsidentvalget i USA d. 3. nov. nægter D. Trump fortsat at erkende valgnederlaget til Joe Biden. Samtidigt er Covid-19 smittetallet eksploderet , med mere end 100.000 nye smittede pr dag de sidste ti dage. Torsdag d. 12/11 slog smittetallet en ny rekord med næsten 150.000 smittede. USA har nu over 10 mio. smittede Trump fortsætter kampen mod Kina, og udstedte torsdag d. 11.nov en præsidentiel ordre som vil forbyde amerikanske virksomheder at investere i 31 kinesiske hightech virksomheder, med henvisning til at disse virksomheder leverer udstyr til kinesisk militær. Forbudet vil være gældende fra 1.. jan 21.
The Regional Comprehensive Economic Partnership accounts for about one-third of the world’s population and economy, but does not include the United States
Agreement paves the way for lower tariffs, less red tape and post-pandemic growth, observers say.
The Regional Comprehensive Economic Partnership (RCEP) is a free-trade agreement (FTA) involving the 10 member states of the Association of Southeast Asian Nations (Asean) bloc – Brunei, Cambodia, Indonesia, Laos, Malaysia, Myanmar, the Philippines, Singapore, Thailand and Vietnam – and five of their FTA partners, in Australia, China, Japan, New Zealand, and South Korea.
First proposed in 2011, the RCEP will eliminate as much as 90 per cent of the tariffs on imports between its signatories within 20 years of coming into effect, which could be by early as next year. It will also establish common rules for e-commerce, trade and intellectual property.
Aftalen kaldet Regional Comprehensive Economic Partnership (RCEP) er en frihandelsaftale mellem en lang række asiatiske lande, herunder Kina, Japan og Sydkorea, men ikke Indien.
De medvirkende lande tegner sig for 2.2. mia. mennesker og gør således handelsaftalen til den største af sin art.
Blev startet op i England. I Rusland begyndte man er et par uger tidligere.
D. 27. dec - præcist 10 mdr efter at den første smittede blev konstateret i Danmark d. 27. feb 2020
D. 31. dec 2020 afslutter EU og Kina en omfattende handelsaftale (Comprehensive Agreement on Investment, CAI) . Aftalen vil ikke mindst fremme tyske bilproducenters investeringer i Kina , men også europæiske Forsikringsselskabers investeringsmuligheder i Kina. Aftalen fjerner således det tidligere krav om at udenlandske investorer i Kina skal indgå 'Joint Ventures' med kinesiske firmaer.
Det er ikke mindst Tyskland som har presset på for at få aftalen igennem. for mange tyske virksomheder - ikke mindst bilindustrien er Kina blevet deres vigtigste marked. Kina står således for 40 % af VW globale bil salg. Som den tyske leder af Eu's handelskammer for Kina siger: "If you are not at the table, you are on the menu" .
Handelsaftalen er endnu ikke godkendt i EU parlamentet.(1) Kritikere af aftalen fremhæver at EU med aftalen har undermineret muligheden af en samlet Vestlig front mod Kina under den nyvalgte Joe Biden i USA. Mens EU ikke var inviteret med i Trumps handelskrig med Kina, har EU haft økonomiske interesser i at styrke samarbejdet, og for Kina repræsenterer handelsaftalen en politisk - diplomatisk sejr, i en verden som er blevet stadig mere Kina-fjendtlig.
Aftalen følger efter at Kina i November 2020, indgik en frihandelsaftale med 14 asiatiske lande - herunder Japan, og Singapore.
(1) Investeringsaftalen blev d. 18. maj nedstemt af et overvældende flertal af EU Parlamentets medlemmer. Parlamentet kræver at Kina løfter tidligere indførte sanktioner mod navngivne personer og organisationer i EU som har kritiseret Kinas politik i Xinjiang.
De kinesiske sanktioner kom som svar på lignende sanktioner fra EU mod kinesiske embedsmænd i Xinjiang, som man beskyldte for at stå bag menneskerettigheds krænkelser i Xinjiang.
Der tales om en App til registrering af smittetest samt om man kan bruge tvang overfor de smittede som ikke overholder regler for karantæne / isolation.
Mike Pompeo - afgående udenrigsminister under Donald Trump, erklærer at Kina i sin behandling af muslimske Uyghurer i Xinjiang reelt udøver folkemord og forbrydelser mod menneskeheden.
Mike Pompeo - afgående udenrigsminister for Donald Trump, udtalte d. 19/01/21, på sin sidste dag i embedet, følgende beskyldninger mod Kina. *
““I have determined that the PRC [People’s Republic of China], under the direction and control of the CCP [Chinese Communist party], has committed genocide against the predominantly Muslim Uyghurs and other ethnic and religious minority groups in Xinjiang. I believe this genocide is ongoing, and that we are witnessing the systematic attempt to destroy Uyghurs by the Chinese party-state,”
Udenrigsministeren tilføjede yderligere forbrydelser mod menneskeheden med:
“These crimes are ongoing and include: the arbitrary imprisonment or other severe deprivation of physical liberty of more than one million civilians, forced sterilization, torture of a large number of those arbitrarily detained, forced labor and the imposition of draconian restrictions on freedom of religion or belief, freedom of expression and freedom of movement,”
Det er den hidtil hårdeste anklage mod Kina og kulminationen på USA's accelererende anti-kinesiske politik under Trump-administrationen. Antony Blinken - Den kommende præsident Joe Bidens udpegede udenrigsminister, har umiddelbart tilsluttet sig anklagen.
Begrebet "Folkemord" forbindes almindeligvis med massedrab som under borgerkrigen i Rwanda og Jugoslavien i 1990'erne eller under nazisternes Holocaust. Når begrebet bruges her, sker det med henvisning til historierne fra 2020 om tvangssterilisation og tvungne aborter på Uyghur-kvinder.
Forholdet mellem USA og Kina er med disse beskyldninger bragt til et absolut nulpunkt.
Der er intet der tyder på, at det skal blive meget bedre under Joe Bidens præsidentembede. Selvom Biden nok vil være mere diplomatisk i sin omgang med Kina, så vil USA's anti-kinesiske politik uden tvivl blive videreført under Biden.
Den amerikanske politik i Mellemøsten . Afghanistan og Irak i de sidste 20-30 år giver ikke grundlag for at tro, at dette handler om USA's oprigtige bekymring for muslimske minoriteters forhold i Kina.
Det handler derimod om en fortsat dehumanisering og dæmonisering af den den kinesiske ledelse, det kommunistiske styre eller 'regimet' som det oftest kaldes. Et 'regime' som indirekte anses som 'illegitimt' al den stund at Kina ikke har demokrati i vestlig forstand.
Men overvej selv følgende:
Om Kina nu havde et vestligt demokrati og ikke flere udestående med menneskerettigheder end vi kender det fra Vesten, ville den amerikanske politik så være anderledes? Næppe.
Det handler om stormagtsrivalisering. Kina står til at overtage USA's plads som verdens største økonomi indenfor de næste ti år. For USA er stormagtspolitik et nulsums spil hvor Kinas stadig større økonomiske betydning for verdensøkonomien nødvendigvis vil føre til en svækkelse af USA indflydelse - såvel økonomisk som politisk.
*)
Ved World Economic Forums møde i Davos, er det en selvsikker Xi JInping som i sin åbningstale gentagne gange bruger udtrykket "A shared Future for Mankind" og minder om at historien ændrer sig og at man ikk skal følge den gamle sti.
Han advarer endvidere - indirekte henvendt til USA , om ikke at søge at skabe øget splittelse i Verden gennem handelskrige, afbrydelse af forsyningslinjer og forsøg på afkobling af den globale økonomi. Følgerne heraf vil kun blive større modsætninger , konflikter og i værste fald konfrontation mellem verdens to største økonomier.
Mødet holdes på baggrund af et år hvor Covid-19 situation havde været fuldstændig ude af kontrol og efter stormen på Kongressen d. 6. jan 2021 .
Under præsident Biden søger USA desperat at samle sin vestlige allierede i EU om en fælles konfrontatorisk Kina-politik. EU på sin side ønsker, at holde sig fri af den tilspidsede konflikt mellem USA og Kina.
Det er ikke mindst EU / Tysklands økonomiske interesser i det kinesiske marked, som gør at EU ikke bare blindt vil følge USA's forsøg på at holde Kina nede.
Det er også klart, at efter fire år under Trump og sidst med stormen på Kongressen i Washington, er tilliden fra de europæiske lande , til USA og USA's evne til fortsat at lede den 'fri verden' blevet alvorligt rystet.
feb 2021 kunne Kina fejre at ekstrem fattigdom nu var udryddet i Kina. Siden 1980 er mere end 800 mio. mennesker blevet løftet ud af absolut fattigdom. 70 -75 % af verdens fattigdoms reduktion har således fundet sted i Kina. Alene siden 2013 er absolut fattigdom i Kina blevet reduceret med knap 100 mio. mennesker. Det er blandt andet sket ved at regeringen har investeret US$ 246 mia. i udbygning af vejnettet i landområderne med ca. 1.1 mio. kilometer, skaffet internetadgang til 98 % af landets fattigste landsbyer og renovering af huse for 25 mio. mennesker og bygget nye boliger til godt 10 mio. mennesker.
Det første møde mellem udenrigsministrene fra USA (Antony Blinken) og Kina (Wang Yi) under den nye Biden administration fandt sted torsdag d. 18. marts i byen Anchorage i Alaska.
Mødet fandt sted på et tidspunkt hvor forholdet mellem USA og Kina har nået et absolut nulpunkt siden 1989. Under D. Trumps præsidentperiode (2016-20) var Kina blevet udråbt til USA's største nationale sikkerhedstrussel og den tidligere samarbejdspolitik under Bush og Obama administrationen blev afløst af handelskrig, forbud mod eksport af mikrochips til Kina, kampagnen mod Huaweis 5G teknologi, etc. etc.
Hertil var kommet en stigende kritik af menneskerettighedssituationen i Kina, ikke mindst i forhold til udviklingen i Hong Kong og Xinjiang provinsen.
Dagen før mødet havde de amerikanske myndigheder indført sanktioner mod 24 højtstående embedsmænd i Hong Kong, som reaktion på den politiske udvikling i byen. Man havde samtidige aftalt militære leverancer til Taiwans ubådsstyrker.
Kineserne var tydeligvis oprørte over dette, som man fra kinesisk side ser som en unødig indblanding i Kinas interne forhold.
Udenrigsminister Blinken sagde i sin åbningstale bl.a. :
The American side will "discuss our deep concerns with actions by China, including in Xinjiang, Hong Kong, Taiwan, cyber attacks on the United States, economic coercion of our allies," og fortsatte at ""Each of these actions threaten the rules-based order that maintains global stability,"
Yang Jiechi - medlem af Politbureauet - svarede igen med at anklage USA for at starte krige og at anvende sin "military force and financial hegemony to carry out long-arm jurisdiction and suppress other countries.":
Kineserne fremhævede deres resultater i fattigdombekæmpelse og opfordrede USA til at løse sine egne problemer med såvel fattigdom som ulighed (Black Lives Matter), og opfordrede USA til at samarbejde med Kina omkring klimaforandringer og sikre udvikling og fred i verden.
Mødet i Anchorage viste et Kina som ikke længere lod sig ydmyge for åben skærm.
Læs oversættelse af åbningsdebatten i Anchorage
EU vedtog d. 22. marts sanktioner overfor Kina - eller rettere sagt , udvalgte højtstående embedsmænd i Xinjiang, som beskyldes for at stå bag krænkelser af Uyghurernes menneskerettigheder.
Sanktionerne blev koordineret med England, Canada og USA: Det er første gang siden 1989 at EU vedtager sanktioner mod Kina.
Sanktionerne mod de pågældende embedsmænd er at de får indrejseforbud i EU og at deres eventuelle finansielle midler i EU indefryses.
Sanktionerne falder sammen med udgivelsen af en rapport fra Newlines Institute med overskriften:
"The Uyghur Genocide"
To dage efter svarede det kinesiske udenrigsministerium igen , ved at indføre sanktioner mod 10 individuelle personer og fire organisationer som anklages for at sprede løgne / fake news om Xinjiang og for at skade forholdet mellem Kina og EU. De anklagede nægtes indrejse i Kina. Blandt de anklagede er organisationen Alliance of Democracies Foundation som er ledet af tidl. statsminister Anders Fogh Rasmussen.
kilde
Graham Perry giver i sin artikel en detaljeret fremstilling af Kinas politik i Xinjiang , og går i rette med vestlige medier og regeringers eskalerende kritik af Kina. Graham Perry undersøger i artiklen baggrunden for det påståede 'folkemord' i Xinjiang og historierne om 'tvungen sterilisation ' af Uyghur kvinder.
Præs. Biden meddeler at USA har besluttet at trække sine tropper ud af Afghanistan d. 11 sept. 2021 - præcist 20 år efter angrebet på WTT.
Forudsætningen er angiveligt at Afghanistans regering og Taliban vil indlede fredsforhandlinger.
Danske tropper følger - som vanligt - amerikanerne og trækker sig derfor også ud. Forsvarsministeren og tidligere soldater er i den anledning blevet spurgt om det var det hele (43 dræbte danske soldater) værd?
Svarene er forudsigelige - ingen kan tillade sig at sige at denne 'mission' var en fejltagelse lige fra start.
I det hidtil mest direkte angreb på USA , beskyldte udenrigsministeriets talsmand, Zhao Lijian, onsdag d. 14/04/21 USA for at have finansieret og støttet træningen af Uyghur seperatister / terroister med henblik på at destabilisere Xinjiang. Kineserne henviser til udtalelser fra Sibel Edmond, en tidligere oversætter for CIA, som i 2015 ( efter at være blevet fyret fra CIA) fortalte om, at USA trænede og bevæbnede islamiske oprørene fra i nabolandene og sende dem tilbage til Xinjiang. Målet for USA skulle angiveligt være at destabilisere Xinjiang og dermed true KInas olie og gas leverancer fra de centralasiatiske nabolande.
I årende efter 2017-18 har der i de vestige medier været et stigende fokus på krænkelser af menneskerettigheder i den autonome provins Xinjiang - i det vestlige Kina.
Kritikken har handlet om følgende menneskerettighedskrænkelser :
WHO har nu godkendt brugen af den kinesisk fremstillede Sinopharm vaccine. Vaccinen menes at have en dækning på op til 79 % , og kan opbevares ved temperaturer op til 8 g. C. Vaccinen er allerede blevet brugt til 65 mio. mennesker - dels i Kina, men også i Pakistan og Ungarn. Sinopharm vaccinen er den første ikke-vestlige vaccine som WHO godkender.
Umiddelbart før Trump administrationen afgang i jan, føjede Trump den kinesiske mobilproducent Xiaomi til listen over kinesiske firmaer, som blev beskyldt for at samarbejde med kinesisk militær, og som sådan blev set som en national sikkerhedstrussel for USA. 'Blacklistingen' af Xiaomi betød at amerikanske virksomheder ikke måtte samarbejde med Xiaomi. Tirsdag d. 11 maj 21 , blev forbuddet ophævet.
Lørdag d. 15/05/21 landede Kinas første 'rover' (Tianwen-1) på overfladen af Mars , efter i flere måneder at have været i kredsløb om planeten, og godt 10 måneder efter den forlod jorden.
Roveren skal gennemføre en lang række videnskabelige undersøgelser og herunder søge efter spor af liv på planeten.
Den vellykkede landing er en kæmpe sejr for det kinesiske rumfartsprogram og kommer kun to år efter at Kina (3. jan 2019) som de første landede på bagsiden af måne.
Med Mars landingen er Kina den anden nation i verden som gennemfører en succesfuld landing på den røde planet.
Mars landingen kommer kun en måned efter at Kina opsendte det første modul til etableringen af en kinesisk rumstation.
BBC referer d. 15/05/21 til en rapport fra fra
Sheffild Hallman Universitet, som angiveligt dokumenterer at der anvendes tvangsarbejde i fremstillingen af råmaterialet Polysilicon som anvendes i solceller. Ca. 75 % af verdens samlede forsyning med Polysilicon kommer fra fra Kina, og heraf alene 45 % fra Xinjiang.
Rapporten har særlig fokus på det kinesiske
'labour transfer' program, som beskrives således i rapporten:
USA's præsident Biden meddelte onsdag d. 26-05-21, at man ville 'fordoble indsatsen' for at undersøge hvorvidt Covid-19 kunne være opstået i et kinesisk virologisk laboratorium i Wuhan. Denne teori blev i marts 2020 lanceret af tidligere præsident D. Trump, i takt med at epidemien løb løbsk i USA. Dengang blev 'teorien' afvist som 'yderst usandsynligt' (“extremely unlikely”) af såvel WHO som eksperter i virologi. Der er ikke nye beviser bag påstanden, men da man samtidigt ikke ved hvordan virus har spredt sig fra flagermus til mennesker , lader alle muligheder åbne. Genlanceringen af Wuhan-lab-teorien, kommer efter at amerikanske medier rapporterer om at ikke offentlig kendte efterretningskilder, hævder at flere medarbejdere på Wuhan laboratoriet angiveligt skulle have været syge af Covid-19 allerede i november 2019. Mens der ikke er beviser for Wuhan-lab-teorien, så bliver den af såvel efterretningskilder, politikere og medier, søgt bestyrket med henvisning til den generelle mistillid til de kinesiske myndigheder, deres manglende samarbejdsvilje og transparens omkring data m.v.
I dagene 4- 7. juni 2021 afholdes i England det såkaldte Uyghur Tribunal, hvor man vil fremlægge beviser for Kinas overgreb på Uyghurerne i Xinjiang provinsen.
Initiativet bag og finansieringen af 'tribunalet' er World Uyghur Organisation.
De indkaldte vidner er først og fremmest eksil Uyghurer fra Tyrkiet og USA samt indkaldte 'eksperter'
Topmødet mellem G7 -landene (England, USA, Canada, Japan, Tyskland, Frankrig og Italien + EU) i Cornwall, var præs. Bidens første besøg i Europa. Formålet med mødet var ikke mindst at signalere til USA's allierede at "USA is back", som Biden formulerede det.
Mødet resulterede i en række hensigtserklæringer om at bekæmpe klimaforandringer, Covid-19 og ikke mindst Kinas voksende indflydelse på verdensøkonomien. Der var dog ikke konkrete forslag til hvordan dette skulle ske, udover generelle udsagn om at demokrati og menneskerettigheder trues af autoritære stater som ikke respekterer disse vestlige værdier og normer. (= Rusland og Kina).
I et kommuniké G7 landenes udenrigsministre fra 5. maj , opfordres Kina direkte til at deltage konstruktivt i "the rules-based international system" og for ikke at sikre basale frihedsrettigheder og menneskerettigheder for minoriteterne i Tibet og Xinjiang. Ligesom eksistensen af 'gen-uddannelseslejrene, tvangsarbejde og tvangssterilisation' direkte fordømmes. (se link)
Eneste konkrete forslag var et ønske om at øge investeringer i infrastruktur i udviklingslandene, ikke mindst i Afrika.
Dette skal først og fremmest ses som et forsøg på at imødegå Kinas ambitiøse Belt & Road Initiative, og den stigende indflydelse som dette projekt giver Kina. Tyske Angela Merkel understregede dog , at dette initiativ ikke var rettet mod Beijing.
Mandag d. 14/06/21 ophørte kravet om at bære mundbind i butikker, institutioner m.v. Eneste sted mundbund nu er påkrævet er for stående passager i tog og busser samt på hospitaler . En ny indisk mutation er samtidigt dukket op - en mutation som er langt mere smitsom end tidligere kendte mutationer.
Kina har åbnet verdens næststørste vandkraftværk på Jinsha floden - en biflod til Yangzi-floden, på grænsen mellem Yunnan og Sichuan provinserne. Baihetan Hydropower Station består af 16 generatorer af 1 MW.
Verdens største vandkraftværk er Tree Gorges - længere nede af Yangzi-floden
Dagens historie handlende om at 850 af Århus' kommunes 2000 overvågningskameraer er produceret i Kina.
Spørgsmålet er så, om kineserne overvåger borgerne i Århus?
Det er der ifølge Kina-kritikkeren Anders Storgaard grund til at frygte.
Der er dog ingen beviser på at der skulle foregå nogen kinesisk overvågning, men i en post-faktuel tidsalder er beviser jo heller ikke nødvendige mere!
I juli måned 21 udsendte uafhængige forskere i Italien en rapport som gik i rette med mange af de beskyldninger man fra USA og Vestens side har rettet mod KInas politik i Xinjing - se link
d. 20 juli 21 , blev Delta mutationen konstateret i Nanjing lufthavn. Angiveligt medbragt af en passager på et russisk fly. Trods omfattende sikkerhedsforanstaltninger og virus herefter spredt til mindst 15 lokaliteter i Kina - angiveligt via det personale som rengjorde flyet med den smittede passager.
ca. 250 personer er konstateret smittet med Delta-varianten.
I de berørte områder lukkes ned for al offentlig transport - og der gennemføres omfattende test af befolkningen.
Voldsomme oversvømmelser har ramt mio. byen Zhengzhou i Henan-provinsen efter usædvanlig kraftig nedbør de seneste dage.
I TV-avisen på DR1 , dukkede Philip Kokar op med sit skæve smil, og en ting er at nyhedsværten på DR (Klaus Bundgaard ) ikke kunne udtale by navnet - han sagde et navn jeg aldrig havde hørt. Værre var det at heller ikke Kina-korrespondenten kunne udtale navnet Zhengzhou. :-(
Hans reportage var meget kortfattet - og hans undskyldning er (som altid) at de kinesiske myndigheder er meget tilbageholdende med informationer , og har travlt med at slette kritiske indlæg
på de sociale medier !
Philip Kokar kunne jo prøve at kigge på China Daily - som idag har en ret lang artikel med talrige billeder fra det oversvømmede Zhengzhou.
I samme TV-avis kunne vi høre om oversvømmelser i det vestlige Tyskland.
Her bliver myndighederne nu kritiseret for ikke at have advaret befolkningen om hvad der kunne komme af vandmasser. Forklaringen på myndighedernes tilbageholdenhed er her , at man frygtede at skabe panik !
De centrale myndigheder har meddelt at den omfattende 'tutor' industri i Kina , ikke tjener til den 'fælles velfærd'. Kina har udviklet en omfattende undervisningsindustri , udenfor det almindelige skolesystem, hvor elever fra alle klassetrin kan modtage ekstra undervisning og vejledning udenfor normal skoletid. Alene de tre største af disse såkaldte 'Tutor-industrier' anslås at beskæftige mere end 170.000 personer, og industrien som helhed har en omsætning på over 100 mia. $.
Industriens omfang skyldes ikke mindst det store prs der er på kinesiske skoleelever for at klare sig godt i skolen. Det gælder ikke mindst adgangseksamen til universiteterne - Gaokao. En uhyre omfattende eksamen som omfatter adskillige emner. Udover kinesisk, matematik og engelsk, skal man også aflægge prøve i to valgfag et fra naturvidenskab og et fra humaniora . 
Konkurrencen om at få adgang til de mest prestigefyldte universiteter, og dermed forbedre sine muligheder for en succesfuld karriere sidenhen, har lagt et kæmpe pres på såvel eleverne som forældre.
For forældre gælder det om at finansiere ekstraundervisning til børnene - eller oftes - det éne barn man har. Det økonomiske pres på forældre videregives til barnet med krav om at få gode karakterer og ikke mindst et omfattende skolearbejde , udenfor normal undervisningstid. Altså aftner, weekender og ferier om nødvendigt.
USA viceudenrigsminister Wendy Shermann mødtes mandag d. 26. juli i Tianjin med Kinas udenrigsminister Wang Yi og viceudenrigsminister Xie Feng.
Det var det første møde mellem USA og Kina siden mødet (konfrontationen) i Alaska i marts. 
Forud for mødet havde Det Hvide Hus udtalt, at USA ville forhandle med Kina ud fra "a position of strength" og at "a level playing field" og "guardrails" var nødvendige for undgå, at forholdet mellem USA og Kina udviklede sig til en konflikt. Hertil havde Wang svaret , at Kina aldrig ville acceptere at USA tiltog sig en overlegen rolle i forhold til Kina.
"China would never accept any country that claims to be superior to others"
Kina præsenterede to lister med ønsker til USA.
Den ene opsummerede en række "wrongdoings" fra USA's side. Det drejer sig om flg:
At fjerne visa-restriktioner på medlemmer af KKP, droppe udleveringskravet på Huaweis CEO Meng Wanzhou fra Canada, at ophøre med at betegne kinesiske medier i USA som 'fremmede agenter' .
På den anden liste omtalte "alvorlige bekymringer" som Kina havde mht USA politik. Herunder at respektere Kina suverænitet og ikke forsøge at blande sig i Kinas regeringsform, og
USA bør stoppe med at dæmonisere Kina for at dække over deres egne strukturelle problemer.
Jack Ma - stifter af Alibaba - et af verdens største It-firmaer - er kommet i den kinesiske regerings søgelys, efter han i 2020 kritiserede de kinesiske statsbankers udlånspolitik og sammenlignede dem med 'pantelånere'.
Da tech-firmaet Ant (en underfilial af Alibaba, som blandt andet udbyder betalingssystemer til understøttelse af Alibabas onlinehandel) i sommer skulle udbyde aktier for 35 mia. $ på børserne i Shanghai og Hong Kong, blev deres børs licens pludseligt inddraget af den kinesiske regering.
Det er blandt andet utilfredshed med Ants udbud af mikrolån til millioner af kinesiske forbrugere via Alibabas handelsplatforme som bekymrer myndighederne.
Den kinesiske regering forsøger også at bekæmpe Alibabas monopol status i tech-sektoren og den stigende indflydelse som Jack Ma og Alibaba har i det kinesiske samfund. Det handler ikke mindst om de enorme mængder af data som Alibaba høster via deres mange it-apps ( WeeChat m.v) .
Det ligner umiddelbart det vi har hørt de senere år i EU i forhold til Google og Facebook
Det kom angiveligt bag på alle vestlige efterretningstjenester og militæranalytikere, at Kabul faldt allerede nu.
Biden havde for nyligt lovede amerikanerne , at man ikke ville komme til at se en evakuering med helikoptere fra taget af den amerikanske ambassade i Kabul - sådan som man så det i Saigon i 1975. Det var præcist hvad der skete.
D. 21. april 2021 meddelte præs. Biden at USA ville forlade Afghanistan senest d. 11.sept 21 - altså præcist 20 år efter at islamiske terrorister angreb World Trade Center i NY, hvorefter USA og dets allierede startede 'krigen mod terror'.
Sammen med amerikanerne forlader også de sidste danske soldater Afghanistan.
Taliban vinder igen frem i flere provinser i landet, og mange frygter at den siddende regering i Kabul, hurtigt vil falde til Talibanerne.
Taliban styrkelse i Afghanistan bliver ikke mindst en udfordring for nabolande som Pakistan og Kina.
Kinas højeste ret erklærede i aug 2021 det såkaldte 996 arbejdskultur for forbudt i Kina. 996 referer til at man arbejder fra 9 morgen til 21 aften seks dage om ugen (=72 t) Det var ikke mindst inden for konkurrencedrevne high-tech sektoren at denne arbejdskultur var blevet udbredt - f.eks på Foxcomm fabrikker hvor Iphonen produceres, men også hos Alibaba , Tencent m.fl.
Da Alibabas leder Jack Ma i 2018 betegnede 996 kulturen som en 'velsignelse' for hans virksomheder , førte det øjeblikkeligt til om fattede protester på de sociale medier. Samme år havde der været to eksempler på dødsfald på e-handelsplatformen Pingduodu - hvor arbejdere angiveligt var kollapset grundet en overvældende arbejdsbyrde .
Selvom 996 kulturen nu er forbudt ved lov ( den officielle arbejdstid er 44 t /ugen) så har der været store problemer med at implementere og gennemtvinge lovgivningen.
d. 10 sept blev alle Covid-19 restriktioner op hævet i Danmark og Covid-19 betegnes herefter ikke som en samfundskritisk sygdom. Ca 73 % af danskerne er færdigvaccineret , mens det i USA kun er ca. 50 % og i Afrika 3%! Pt er antallet af nye dagligt smittede ca. 150.000 i USA - eller det samme som da epidemien var på sit højeste tilbage i jan. 21.
D 15 sept 21 indgik Australien, Storbritannien og USA en forsvarsalliance - kaldet AUKUS, med det formål , som det hedder, at sikre fred og stabilitet i Sydøstasien- og internationale farvande - læs Sydkinesiske Hav.
Aftalen sigter modat øge det militært-teknologiske samarbejd emellem de tre lande , og som en del af aftalen har USA og UK indgået en aftale om levering af en række atomdrevne ubåde til Australien, som hermed bliver det syvende land med adgang til denne teknologi.
Da Australien samtidigt annullerede en aftale om levering af 12 franske dieseldrevne ubåde til en værdi af 66 mia. US $, førte det til voldsomme reaktioner fra den franske regering , som kaldte AUKUS aftalen et 'dolkestød i ryggen'.
En talsmand for det kinesike udenrigsministerium, Zhao Lijian, siger om aftalen at den
"seriously undermines regional peace and stability and intensifies the arms race".
Beijing kalder aftalen for 'ekstremt ansvarsløst' og sagt at den alene vil bidrage til at optrappe den militære opbygning i Sydøstasien og at aftalen repræsenterer en en 'kold krigs mentalitet'.
Selvom forsvarspagten ikke direkte nævner Kina, så har man ikke lagt skjul på at AUKUS er et svar på det man ser som Kinas militære optrapning i det Sydkinesiske Hav.
Fra Beijing ses AUKUS, som en yderligere inddæmning af Kina og en skærpelse af tidligere præsident Obamas 'Pivot to Asia' , hvor USA prøver at samle sine vestlige allierede i kampen om at inddæmme og stække Kinas økonomiske og politiske position i Sydøstasien.
Forholdet mellem Kina og Australien er i de sidste par år blevet alvorligt forværret - ikke mindst efter at Australien støttede et amerikansk krav om yderligere undersøgelser af Covid-19 oprindelse i Kina. Med Australiens deltagelse i AUKUS har Australien valgt side i USA's konfrontatoriske linje overfor Kina.
Retten i NY frafaldt fredag d. 24. sept USA's krav om udlevering af Meng Wanzhou til USA . I tre år har hun været tilbage holdt i Canada på anmodning af USA som anklagede hende for at have vildledt HSBC om Huaweis samarbejde med Iran - som var i modstrid med USA's handelssanktioner mod landet. Samtidigt med Mengs løsladelse er to canadiere blevet løsladt i Kina hvor de var anklaget for spionage.
Onsdag d. 6 okt 21 mødtes Kinas topdiplomat Yang Jiechi med USA's Nationale SIkkerhedsrådgiver Jake Sullivan.
Mødet bliver af Kina tolket som positivt - og atmosfæren og sprogbruget, havde ikke den konfrotatoriske linje som begge lande udviste for et halvt år siden ved mødet i Anchorage, Canada.
Meget er også sket siden . Dels havde Biden og Xi en halvanden time lang telefonsamtale d. 9. sept. Den første samtale mellem de to ledere i 7 mdr.
Efterfølgende - d. 24. sept blev Huawei's CEO Meng Wanzhou , endelig løsladt efter i knap 3 år at have været tilbageholdt af de canadiske myndigheder , efter amerikansk krav om udlevering til retsforfølgelse i USA.
Der er efter mødet i Zurich også tale om et kommende virtuelt møde mellem Biden og Xi.
Hvorvidt Bidens deeskalering af konflikten mellem USA og Kina vil lykkes er dog et andet spørgsmål. Er der én ting, som i de seneste år har forenet Dem og Rep. i Kongressen, så er det netop at spille 'hard ball' i forhold til Kina. Der var da også kun gået få timer efter at man havde meddelt at Meng Wanzhou ville blive løslæadt , at de republikanske senatorer Marco Rubio og Tom Cotton, udsendte en rerklæring hvor de stemplede Biden som 'Soft on China'.
Mødet mellem USA 's Sullivan og kinesiske Yang , kommer efter en uge - i forbindelse med Kinas fejlring af Folkerepublikkens oprettelse 1. okt 49, hvor Kina optrappede sine militære overflyvninger af Taiwan. Overflyvninger kom som reaktion på amerikanske udtalelser om som gik i modstrid med USA's One China policy - i følge hvilke USA erkender at Taiwan er en uadskillelig del af Kina.
Flere vestlige kommentatorer har i den forbindelse advaret om en militær konfrontation i forbindelse med Taiwan.
CIA meddelte torsdag (8/10/21) at man opretter en særlig enhed - kaldet "China Mission Center", som skal handle om the most important geopolitical threat, we face in the 21st century, an increasingly adversarial Chinese government." Man arbejder således videre med den opfattelse som længe har været gældende i USA's efterretnings og sikkerhedstjenester at Kina forsøger at anvende dets økonomiske magt til at splitte USA og dets allierede og Vesten , for at "foster new international norms that favor the authoritarian Chinese system."
I et interview med CNN torsdag d. 21/10/21, blev præs. Biden spurgt , "Vil USA forsvare Taiwan i tilfælde af et kinesisk forsøg på at indlemme Taiwan med magt? Hvor til Biden svarede :
"Yes, we have a commitment to do that"
En sådan udtalelese er ikke kommet fra en amerikansk præsident siden 2001, hvor G.W. Bush også udtalte at USA ville forsvare Taiwan.
Kort efter Bidens udtalelse var talmænd for den amerikanske regering ude og dementere udtalelsen, og bekræftede at USA politik fortsat var, som fastlagt i The Taiwan Relations Act fra 1979, hvorefter USA ville hjælpe Taiwan til at kunne forsvare sig selv, men intet sagde om aktiv amerikansk deltagelse i en evt militær konflikt med Kina.
Spørgsmålet er nu om USA er ved at gøre op med det såkaldte "strategiske tvetydighed" som har været kendetegnende for USA's politik i forhold til Taiwan siden man i 1979 tilsluttede sig "One China" princippet, ifølge hvilket der er ét Kina og Taiwan er en del af Kina.
Gentagne amerikanske militærøvelser omring det Sydkinesiske Hav og Taiwan Strædet i år, indgåelse af AUKUS-forsvarsalliancen m.v. viser tydeligt et amerikansk ønsk om at konsolidere sin dominerende position i det Indo-Pacifiske område.
Der er også meget der tyder på, at Kina og Xi Jinping vil gennemføre en genforening med Taiwan indenfor de nærmeste år.
Det står imidlertid også klart , at skulle det komme til en militær konflikt omkring Taiwan, er USA ikke i stand til at vind en sådan krig. Gentagne krigsspil foretaget i Washington, viser at Kina vil vinde en sådan konflikt.
Det kinesiske udenrigsministeries talsmand , Wang Wenbin, kommenterede fredag Biden udtalelse således:
"We urge the U.S. to earnestly abide by the one-China principle and stipulations in the three China-U.S. joint communiques, be prudent with its words and actions on the Taiwan question, and avoid sending wrong signals to the 'Taiwan independence' separatist forces, lest it should seriously damage China-U.S. relations and peace and stability across the Taiwan Strait,"
Endvidere blev det understreget fra kinesisk side, at man ikke skulle undervurdere Kina evne , vilje og beslutsomhed, mht at forhindre udenlandsk indblanding i et spørgsmål som Kina anser for et indenrigspolitisk spørgsmål, og hertil et eksistentielt spørgsmål for Kina.
I et interview med CNN tirsdagd. 26. okt 21, indrømmede Taiwans præs. Tsai Ing-wen, at der er amerikanske soldater på Taiwan som træner den taiwanesiske hær.
Der har længe været rygter om dette , men det er første gang siden 1979, at en Taiwanesisk leder indrømmer tilstedeværelsen af amerikanske soldet på Taiwan, med det formål at styrke Taiwans evne til at forsvare sig overfor et evt kinesisk angreb.
Tsai Ing-wen ville ikke sige hvor mange tropper det drejer sig om , men tilføjede at
"We have a wide range of cooperation with the US aiming at increasing our defense capability"
USA har i alle årene leveret våben til Taiwan , og har fornyligt afsluttet en aftale om levering af amerikanske våben for 750 mio. $
Efter at USA formelt brød sine diplomatiske forbindelser med Taiwan i 1979, blev den amerikanske base lukket og USA forpligtede sig til ikke at have militært personel på Taiwan.
Forholdet mellem Taiwan og Beijing er blevet alvorligt forværret under præs. Tsai Ing-wen, som har afvist nogen form for genforening med fastlands-Kina, og indirekte støttet forventningerne hos de separatistiske kræfter på Taiwan, som ønsker at Taiwan erklærer sig en uafhængig stat.
Tsai Ing-wen har siden hun blev valgt som præs. i 2016 søgt at udbygge relationerne til USA , til stor irritation for Beijing. Hun har ikke lagt skul på, at hun forventer at USA vil komme Taiwan til undsætning, om det skulle komme til en militær konflikt med Beijing. At USA's præs. Joe Biden forleden - også på CNN - bekræftede, at USA ville forsvare Taiwan , var nok ikke så meget en 'fortalelse', som et udtryk for en tankegang som deles af store dele af administrationen i Washington.
Konflikten omkring Taiwan er blusset op i de seneste måneder. Alene i år har den 7. amerikanske flåde sejlet gennem Taiwan-strædet syv gange , for som man siger :
“The ship’s transit through the Taiwan Strait demonstrates the U.S. commitment to a free and open Indo-Pacific. The United States military flies, sails, and operates anywhere international law allows".
Efterfølgende foretog Kinas luftvåne en rækker overflyvninger at Taiwans Air Defense Identification Zone (ADIZ) i begyndelsen af oktober, i forbindelse med fejringen af Kinas Nationaldag . .
I forbindelse med det amerikanske forsvarsministeriums årlige udgivelse af China Military Power Report onsdag d. 3 nov.2021. , blev Joint Chiefs of Staff Chairman Gen. Mark Milley, spurgt om USA ville være i stand til at forsvare Taiwan i tilfælde af en kinesisk militær intervention?
Hertil svarede Mark Milley, at :
"The U.S. military "absolutely" could defend Taiwan from a potential Chinese attack if asked to do so"
En militærgeneral kan formentlig ikke svare anderledes, på et dirkete spørgsmål om det evne til at forsvare Taiwan. Et andet er dog om der også er en vilje hertil?
De seneste måneders stigende spændinger politisk og militært omkring Taiwanspørgsmålet er dog farlige i sig selv.
Mens kineserne mener, at amerikanerne bluffer i dette spørgsmål, så er en anden ting hvordan selvstændighedsbevægelsen i Taiwan - herunder regeringspartiet Demokratiske Progressive Parti (DPP) og premierminister Tsai Ing-wen tolker dette.
Den amerikanske 'tvetydighed' i forhold til Taiwan , kan her give uafhængighedsbevægelsen det indtryk, at USA både kan og vil forsvare Taiwan. Dette kan i værste fald give uafhængighedskræfterne blod på tanden, til at tage mere formelle skridt mod at løsrive Taiwan fra Kina.
Skulle det ske , har Beijing været fuldstændig klar i spyttet på, at det under ingen omstændigheder vil blive accepteret. Taiwan spørgsmålet er et eksistentielt spørgsmål for Beijing, og man har ikke lagt skjul på, at om ikke en fremtidig genforening kan ske fredeligt, vil Kina bruge militær magt.
Skulle det ske vil konsekvenser for USA være katastrofale. Om USA skulle vælge at forvare Taiwan militært overfor en kinesisk invasion, vil amerikanerne sandsynligvis lide et ydmygende militært nederlag. Alle militærspil fortaget i Pentagon viser dette.
Vælger man i stedet , ikke at forvare Taiwan , vil USA's troværdighed overfor sine mange allierede blive alvorligt undergravet.
Tilbage står , at ønsker USA at sikre 'fred og stabilitet' i Sydøstasien , således som man siger, så gøres det bedst ved at droppe den hidtidige 'strategiske tvetydighed' i forhold til spørgsmålet om USA 's militære forpligtigelser overfor Taiwan.
De 370 medlemmer af KKP's 19. Centralkomites afholdt et fire dags møde - såkaldte 6. plenum møde - fra mandag
til torsdag. Mødet er formentlig det sidste inden d. 20. Nationalkongres i okt. 2022, og vil traditionen tro give vigtige signaler om hvilke politiske reformer mv som Nationalkongressen skal tage stilling til.
Hvad man foreløbigt ved er at man på plenummødet har resolution som beskriver partiets væsentligste resultater i partiets nu 100 årige historie. Sidste gang en revision af partiets historie blev skrevet var i 1981 , hvor man gjorde op med Mao-tiden og ikke mindst Kulturrevolutionen. Den 1. resolution om KKP's resultater og visioner kom i 1945 efter afslutningen af den japanske besættelse.
I denne 3. resolution fremhæves Xi Jinpings betydning for KKP og Kina og hans betydning for KIna udvikling sammenlignes med Mao Zedong og Deng Xiaoping.
Xi bliver ikke kun fremhævet for sin ledelse af partiet og Kina, men også for sine ideologiske bidrag til KKP. Det sker med omtalen af
‘Xi Jinping Thought on Socialism with Chinese Characteristics for a New Era’
Resolutionen fremhæver således at Xi har kunnet kombinere det bedste fra Marxismen-Leninismen med den særlige kinesiske kultur og ånd. Resolutionen nævner også hans håndtering af Hong Kong hvor orden blev genoprettet efter de kaotiske demonstrationer i 2019.
Der er nok ingen tvivl om at Xi vil blive genvalgt på næste års Nationalkongres.
The Regional Comprehensive Economic Partnership (RCEP) er en handelsaftale mellem 15 asiatiske lande - inkl. Kina - som træder i kraft 1. jan 2022. Handelsaftalen har været under forhandling siden 2012. ![](https://en.wikipedia.org/wiki/File:RCEP.png")
De 15 medlemslande omfatter 30 % af verdens befolkning og 30 % af verdens samlede BNP , og er dermed den største handelsblok i verden.
The Regional Comprehensive Economic Partnership (RCEP) er en handelsaftale mellem 15 asiatiske lande - inkl. Kina - som træder i kraft 1. jan 2022. Handelsaftalen har været under forhandling siden 2012. 
De 15 medlemslande omfatter 30 % af verdens befolkning og 30 % af verdens samlede BNP , og er dermed den største handelsblok i verden.
Mandag d. 15 nov 21 , afholdt præs. Biden og Xi JInping et 3.5 time langt virtuelt møde. Den første direkte samtale mellem de to ledere efter Biden overtog præs. posten efter Trump.
Mødet tydeliggjorde de fundamentale forskelle i de to landes udenrigspolitiske tænkning.
Under Biden og Xi's virtuelle møde i sidste uge, skal USA have bedt Kina om at sælge ud af sine strategiske lagre af olie, for at dæmpe den amerikanske inflation og de stigende oliepriser. En udvikling som bestemt ikke har styrket Biden's popularitet i USA.
Kina har ikke tænkt sig at følge opfordringen, formentlig fordi man vurderer at et sådan udsalg fra kinesiske lagre blot ville føre til at olieproducenterne i MØ reducerede deres produktion for at fastholde priserne. For det andet ville en kinesisk reduktion i oliereserverne , være farligt i en stadig mere tilspidset situation omkring Taiwan - USA og Kina.
Efter topmødet har amerikanske medier været ud med historier om at Biden havde fået kinesisk tilslutning til at tale nedrustning af kernevåben. Noget som fuldstændig afvises af kineserne!
Bedre blev det ikke da USA annoncerede at de i dec. 2021 vil afholde et "Summit for Democracy" og at Taiwan er blevet inviteret til at deltage!
Mens præs. Biden i sit møde med Xi bekræfter USA's tilslutning til 'One-China' politikken , så gør man alt andet for at skabe en koalition af demokratier inkl. Taiwan) til at konfrontere de autoritære stater som Kina og Rusland m.fl.
Meget tyder på at den amerikanske administration er fuldstændig splittet i forhold til Kina - politikken. De der måtte ønske en nedtoning af konflikten bliver igen og igen overtrumpet af høgene i den amerikanske administration.
26. nov kom den første indberetnigng til WHO fra Sydafrika om en ny covid-19 variant , Omicron.
Omicron har 32 mutationer og har vist sig meget mere smitsom en den tidligere Delta variant. 2-3- uger senre var den nye variant spredt til de fleste lande i verden.
I december måned oplever mange europæiske lande en voldsom stigning i Covid 19 smittede og i Danmark nå vi smittetal på 5 - 11.000 - højere end nogensinde før.
Den amerikanske regering meddelte i dag at man ikke sender repræsentanter for regering eller diplomater til vinter-ol i Beijing, i protest mod Kinas , som det hedder,
"folkemord og forbrydelser mod menneskeheden i Xinjiang"
USA's præs. BIden inviterede 110 lande til at deltage i det virtuelle 'Summit for Democracy' d. 9-10 dec. 2021.
Dagsorden for mødet var at diskutere de udfordringer som den demokratiske del af verden står overfor og at skabe en platform for forsvar af demokrati og menneskerettigheder verden over.
Topmødet ligger altså helt i forlængelse af den 'dem og os' retorik som de sidste par år er udgået fra USA . Hvor en ny kold krig mellem de demokratiske lande og de såkaldte autoritære stater - ikke mindst Rusland og Kina - er blevet centrum i international politik. De sidste var da heller ikke inviteret til topmødet.
Hvad er så egentlig USA mål med topmødet?
Alexander Mercouris analyse giver nogle klare svar herpå (se link) . I følge hans analyse er målet for USA at skabe et alternativ til FN systemet , som kan give legitimitet til USA's forsatte interventionistiske politik med henvisning til værdibaserede begreber som ' fremme af demokrati' , ' Responsibility to Act' (et begreb fra Tony Blair) og beskyttelse af menneskerettigheder m.v. Altså at legitimere den 'Ruled based Order' som USA propaganderer for i disse år - ikke mindst overfor Kina og Rusland. En 'Ruled based Order' som er dikteret af USA , og som ikke har grundlag i International Lov. De eneste former for international lov som i dag findes er indenfor FN systemet. Et system som som ikke altid fungerer efter USA's forgodtbefindende.
Som bekendt har de fem permanente medlemmer af FN*s sikkerhedsråd veto ret, og kan derfor blokere FN beslutninger. Det var helt almindeligt under den Kolde Krig at Sovjet nedlagde veto mod USA resolutionsforslag.
Fra 1990 - under Gorbatjovs ledelse , begyndte Sovjet dog at afstår fra veto, som det ikke mindst viste sig med FN resolutionen som lå til grund for den USA ledede koalition som befriede Kuwait i jan-feb 1991.
Som vi har set i de senere år - ikke mindst under præs. Trump , så har USA ikke haft meget respekt for multilaterale institutioner som FN, WHO m.v. I takt med at USA meldte sig ud af disse org. har Kina brugt muligheden for at skaffe sig øget indflydelse her - ikke mindst gennem deres samhandelspartnere og samarbejdspartnere omkring Belt & Road Initiativet, Asian Development Bank m.v.
Hvad USA ønsker med Summit for Democracy er i følge Alexander Mercouris, at skabe et alternativ til FN systemet . En uformel alliance af lande , hvor USA er dominerende og hvor fællesskabet er defineret ved luftige begreber om demokratiske værdier , menneskerettigheder mv. , som således kan give legitimitet til USA's fortsatte værdibaserede udenrigspolitik UDENOM FN systemet.
Den amerikanske kongres har vedtaget The Uygur Forced Labour Prevention Act , som kræver stop for import af varer fra Xinjiang. Loven forudsætter som givet at alle varer produceret i Xinjiang indeholder en eller anden form af tvangsarbejde.
Herefter vil firmaer som ønsker at importere varer fra Xinjiang være forpligtet til at fremvise “clear and convincing evidence” at der ikke indgår tvangsarbejde i deres forsyningskæder.
Lov forslaget vil træde i kraft et halvt år efter at præsident Biden har underskrevet det.
Menneskerettighedsorganisationer ser lovforslaget som det hidtil vigtigste initiativ i kampen mod tvangsarbejde ligesom det er et slag i ansigtet på de amerikanske virksomheder som har søgt at modvirke lovforslaget.
Fra amerikansk fagforeninger hedder det videre, at lovforslaget er :“an important step towards levelling the playing field so the United States can establish a domestic solar supply chain, which is critical to success in the clean energy economy,”
Xinjiang er i dag førende indenfor udvikling, produktion og implementering af solceller.
En lille notits - i følge undertegnede er der ikke fremlagt nogen beviser - 'what so ever ' på anvendelse af tvangsarbejde i Xinjiang. Men i en post-faktuel verden er det jo ikke nødvendigt
UPDATE: Loven blev underskrevet af Præs. Biden d. 23. dec 2021. Loven vil tage virkning fra 1. juni 2022
Xiaokank er et kinesisk begreb som kan føres tilbage til The Book of Poetry fra Zhou-dynastiet (500 f.kr) .
Xiaokang kan oversættes til 'fælles velstand' .
I de senere år under Xi JInping er begrebet blevet brugt stadig oftere i KKP's beskrivelse af de langsigtede mål for Kinas udvikling. .
Myndighederne i Xi'an besluttede torsdag d. 23 . dec at lukke byen med mere end 10 io. indbyggere ned, efter at der siden d. 9. dec. er registreret 249 Covid-19 smittede i byen. Onsdag d. 22.dec. havde man 147 nye smittede , det højeste antal på én dag.
Nedlukningen betyder at alle familier kun må sende én person fra husholdningen på gaden hver anden dag , for at indkøbe fødevarer og andre fornødenheder.
Primo jan. blev Covid-situationen i Kina undtagelsesvist omtalt i TV-nyhederne, hvor det kort hed , "at covid-situationen nu var stukket helt af i Kina", idet man nu havde registreret over 1100 smittede!
Siden afskaffelsen af etbarnspolitikken i 2016, har fødselsraten i Kina været faldende. Fra 2019-20 faldt antallet af fødsler fra 14,6 mio. til kun 12 mio. og dermed det laveste i seks år.
Corona-pandemien er en del af forklaringen på det faldende fødselstal, men også før Covid-19 var det tydeligt at unge kinesere var utilbøjelige til at få mere end et enkelt barn.
I tyve provinser har man nu valgt at øge barselsorloven for mødre fra de hidtil gældende 98 dage til 150 og nogle steder 190 dage.
Forskellige andre tiltag bliver taget for at fremme de unge mod og lyst til at stifte familie. I nogle provinser tilbyder man offentlige lån på op til 800.000 yuan til familier med mere end ét barn. Andre stder giver man børnepenge på 5.000 yuan for det andet barn og 10.000 yuan for det tredje barn. Eller man giver boligydelser på op til 40.000 yuan til par med to eller tre børn.
Centralregeringens forbud mod de tusinder af kommercielle ekstra undervisningstilbud til børn og unge i sommeren 2021, skal også ses i denne sammenhæng. I middelklassen var det simpelthen blevet normen at skolebørn og unge modtog ekstraundervisning om aftenen og i weekender , for at sikre sig de høje karakterer som var / er nødvendigt for at komme ind på de eftertragtede uddannelser. Det økonomiske pres på forældrene og de psykiske pres på børnene var simpelthen for stort.
Om det så vil lykkes at 'lokke' de unge til at få flere børn , vil fremtiden vise.
De negative følelser overfor Kina er steget mere og mere i de sidste par år. Blandt amerikanerne er antallet som har 'kolde følelser' overfor Kina steget fra 46 % i 2018 til 67 % i 2021. Men de negative følelser er også forstærket . Hvor det i 2018 var 23% der havde 'meget kolde følelser' overfor Kina er det i 2021 47%.
I de 2. uge af 2022 har antallet af smittede sat nye rekorder verden over. Det er ikke mindst den nye variant Omicron som nu er helt dominerende verden over.
På én uge er der registreret mere end 15mio. tilfælde verden over. USA ligger fortsat klart i top med 4.6 mio. tilfælde på en uge - eller 750.000 nye smittede dagligt.
Også i Danmark har vi hen over Jul og NYtår set de højeste smittetal med 28.000 smittede d.3. jan.
Samtidigt lettes restriktionerne i Danmark med henvisning til at der tydeligvis er færre smittede med Omicron som bliver alvorligt syge, end tilfældet var med Delta varianten.
OBS. 17 jan 22 blev der registreret det højeste antal smittede siden epidemien startede for to år siden - nemlig 28.750 nye smittede i Danmark. Samtidigt ophæves en lang række restriktioner blandt andet i kulturlivet.
Omicrom anses ikke længere som særlig farlig ... færre bliver indlagt og får svære komplikationer. Særlige udsatte grupper har dog formentlig lov til fortsat at være bekymrede ... ville jeg mene ...?
1. feb blev alle restriktioner ophævet i Danmark - til nogen forundring for vores nabolande. Vi har samtidigt haft smittetal i jan på helt op til 58.000 dagligt nye smittede og en positivprocent på over 26 %.
Så åbnede vinter ol i Beijing fredag d. 4. feb. Der har stort set ingen reportage været herom i mediernes nyhedsudsendelser, ud over det faktum at USA har valgt en diplomatisk boycut af OL. I halen på USA følger Danmark sammen med en lille gruppe lande , nemlig England, Canada Indien, Australien, Litauen, Estland, Kosovo og Belgien.
Det er for mig at se pinligt og fuldstændigt nytteløst.
Hvad forestiller man sig helt ærligt at få ud af dette ?
Absolut intet. Det er symbolpolitik - som nu engang er det vi bedst behersker .
Den engelske avis The Guardian taler om "The ‘genocide games" og er voldsomt forargede over at den olympiske ild blev tændt af en pige med Uyghur baggrund! .Hun burde vel i følge engelsk / amerikansk opfattelse sidde i en kz-lejr! 
En hollandsk tv rapporter brød bevist igennem sikkerhedszonen udenom Bird Nest og blev derfor pænt fjernet af myndighederne. Men han fik sin historie : Politiet slår hårdt ned på den frie vestlige presse etc etc
I forbindelse med åbning af Vinter OL i Beijing mødtes Xi og Putin.
Her indgik de en strategisk samarbejdsaftale mellem Rusland g Kina. En aftale som er 'uden grænser' , men heller ikke særlig specifik.
Kina anderkender Rusland sikkerhedsbekymringer i forhold til NATO udvidelsen i Østeuropa , ligesom Rusland anderkender Kinas sikkerhedsinteresser i Østlige stillehavsområde.
I forbindelse med åbning af Vinter OL i Beijing mødtes Xi og Putin.
Her indgik de en strategisk samarbejdsaftale mellem Rusland g Kina. En aftale som er 'uden grænser' , men heller ikke særlig specifik.
Kina anderkender Rusland sikkerhedsbekymringer i forhold til NATO udvidelsen i Østeuropa , ligesom Rusland anderkender Kinas sikkerhedsinteresser i Østlige stillehavsområde.
Feb. 2022 markerer 50-året for præs. Nixons historiske besøg i Beijing fra 21. -28. feb 1972.
Midt under Kulturrevolutionen i Kina og USA 's krig i Vietnam, mødtes lederne fra USA og Kina for første gang siden grundlæggelsen af Den Kinesiske Folkerepublik i 1949.
Det var ikke mindst de to staters fælles fjende, Sovjetunionen, som bragte de to parter sammen.
Nixon besøg som var blevet planlagt af Henry Kissinger, og Zhou Enlai året før, blev starten på en normalisering af forholdet mellem USA og Kina.
USA og Kina undertegner her Shanghai Kommunikeet , hvor Kina erklærer "at regeringen i Beijing er den eneste legitime repræsentant for Kina og, at Taiwan er en del af Kina"
USA på sin side anderkender at "all chinese on either side of the Taiwan Strait maintain there is but one China, and that Taiwan is a part of China. The US Goverment does not challenge that position"
I Shanghai kommunikeet, krævede Kina endvidere at "alle amerikanske tropper og militært udstyr skulle fjernes fra Taiwan".
og at det var i alles interesse at spørgsmålet om Taiwan blev løst med fredelige midler af kineserne selv.
Formelle diplomatiske forbindelser mellem USA kommer i jan1979, da Deng Xiaoping besøger præs. Carter i Washington. I det afsluttende kommunike herfra , hedder det at "USA anderkender Folkerepublikken regering som den eneste legitime repræsentant for Kina".
Den 29. feb 2022 udgav den kinesiske regering en rapport om menneskerettighedssituationen i USA. Rapporten skal nok ses som en reaktion på årtiers anklager mod Kina om brud på menneskerettigheder - anklager som ikke mindst USA har stået i spidsen for.
Jeg skal her blot citere indledningen til rapporten :
"The human rights situation in the United States, which has notorious records, worsened in 2021. Political manipulation led to a sharp surge in COVID-19 deaths; Shooting deaths hit a new record; Fake democracy trampled on people's political rights; Violent law enforcement made life harder for migrants and refugees; Discrimination against ethnic minority groups, especially Asians, intensified. In the meantime, unilateral U.S. actions created new humanitarian crises across the globe.
-- The United States has the world's highest number of COVID-19 cases and deaths, with 34.51 million confirmed cases and 480,000 fatalities, which far surpassed the numbers in 2020. Average life expectancy fell by 1.13 years, the biggest drop since the Second World War.
-- Public security situation in the United States deteriorated and violent crimes remained prevalent. There were 693 mass shootings in 2021, up 10.1 percent from 2020. More than 44,000 people were killed in gun violence.
-- More than 420 bills with provisions that restrict voting access have been introduced in 49 U.S. states. Only 7 percent of young Americans view the country as a "healthy democracy," while public trust in the government has fallen to almost historical low since 1958.
-- Around 81 percent of Asian American adults said violence against Asian communities is rising. Hate crimes against Asians in the New York City jumped 361 percent from 2020. Fifty-nine percent of Americans said ethnic minority groups do not have equal job opportunities.
-- In fiscal year 2021, the United States detained more than 1.7 million migrants at its southern border, including 45,000 children. Violent law enforcement claimed 557 lives, the highest number since 1998, which more than doubled that of the previous fiscal year.
-- A U.S. drone strike during its withdrawal of troops from Afghanistan killed 10 members of an Afghan family, including seven children, among which the youngest was only two years old. The United States still held 39 detainees at the Guantanamo prison.
Fernand de Varennes, a special rapporteur on minority issues of the United Nations, said the U.S. legal system of human rights protection is incomplete and outdated, which has led to growing inequality.
As for the U.S. malpractice in creating human rights crises in other countries in the name of human rights, Stephen Walt, a professor of international relations at Harvard University, said "Americans must first fix what has gone wrong at home and rethink how they deal with the rest of the world."
In 2021, the U.S. public persona of "human rights defender" was totally debunked as the so-called "Summit for Democracy" under the guise of safeguarding human rights became a farce. At the 48th session of the United Nations Human Rights Council, many countries blasted the United States for being the "biggest destroyer" of human rights in the world and urged the country to address its own severe human rights violations."
Men læs selv mere - umiddelbart er tallene der angives helt i overensstemmelse med hvad man også kan læse i vestlige kilder ...
Udkast til en sikkerhedsaftale mellem KIna og Solomon-øerne blev afsløret ultimo marts 2022.
Aftalen vil angiveligt giv KIna mulighed for at sende politi og militærpersonale til Solomon ørene for at medvirke til opretholdelse af den sociale stabilitet på øerne.
Aftalen kommer efter at Solomon øerne i 2019 ophævede deres diplomatiske anderkendelse af Taiwan. Nyligt har der været angreb på kinesiske forretninger i den lokale ChIna-town , hvorunder 4 kinesere er blevet myrdet og talrige kinesiske forretninger nedbrændt og ødelagt.
I Australien og USA ses Kinas nye sikkerhedsaftale med Solomon som et udtryk for Kinesisk ekspansionisme og et forsøg på at får militære holdepunkter i Stillehavet og dermed kontrol over vigtige sejlruter.
FN Højkommisær for Menneskerettigheder Michelle Bachelet besøgte KIna - herunder Xinjiang i den sidste uge af april 2022.
Hendes efterfølgende rapport om besøget , mødte højlydt kritik fra menneskerettighedsorganisationer , NGO'er mv som mente at Michelle blot havde deltaget i en KKP orkestreret propagandatur.
Under sit første besøg i Asien efter overtagelse af præsidentposten i jan 2021, blev Biden, under en pressekonference i Tokyo spurgt af en journalist:
"You didn't want to get involved in the Ukraine conflict militarily for obvious reasons. Are you willing to get involved militarily to defend Taiwan if it comes to that?"
Hertil svarede Biden: .
"Yes, That's the commitment we made."
"We agree with the One China policy. We signed on to it, and all the attendant agreements made from there, but the idea that it can be taken by force, just taken by force, is (just not) appropriate,"
Det er angiveligt 3. gang at Biden udtaler sig om at USA vil involvere sig militært i Taiwan . Også denne gang måtte talsmænd for det Hvide Hus , efterfølgende glatte ud og fastslå at USA stadig accepterede 'One China' politikken.
USA har ingen forpligtigelser til at forsvare Taiwan, men har dog givet løfte om - i henhold til Taiwan Relations Act , at forsyne Taiwan med våben som gør det muligt for dem at forsvare sig selv.
De gentagne udmeldinger fra Biden om USA militære støtte i tilfælde af et kinesisk angreb, indebærer desværre en risiko for, at opmuntre de separatistiske kræfter på Taiwan til at erklære den kinesiske provins for selvstændig. En sådan udmelding ville føre til øjeblikkelig kinesisk intervention.
Der er desværre meget der tyder på at Taiwan bliver det næste 'Ukraine' . Ja jeg vil endda mene at Ukraine blot er forspillet til det egentlige opgør med Kina. Ruslands invasion af Ukraine har i første omgang fået samlet NATO omkring USA's lederskab, lokket nye ansøgere til (Sverige og Finland, og ophævelsen af det danske forbehold overfor EU's militære samarbejde), og med med Kina manglende fordømmelse af Ruslands angreb eller deltagelse i sanktionerne, vil Kina givetvis blevet gjort til medskyldig i krigen og det nederlag som syntes uundgåeligt for Ukraine / Vesten.
På NATO topmødet i Madrid d. 28-30 juni 2022, var Ukraines Zelensky inviteret , ligesom Sydkorea, Australia, Japan og New Zealand for første gang deltog i et NATO topmøde.
Topmødet bekræftede NATO 'åbne dørs politik' og bød Sverige og Finland velkomne til at søge optagelse.
Men nok så vigtigt , så nævnes Kina i NATO topmødes deklarationen, hvor det bl.a. hedder:
We face systemic competition from those, including the People’s Republic of China, who challenge our interests, security, and values and seek to undermine the rules-based international order.
Trods gentagne advarsler fra de kinesiske myndigheder besøgte Formanden for Repræsentanternes Hus , Nancy Pelosi, tirsdag d. 2. aug 2022 Taiwan under sin officielle rundrejse i Sydøstasien.
Besøget indgik ikke i Pelosi's officielle rejseplan, og det var derfor usikkert om hvorvidt det ville finde sted. Men det gjorde det . Fra Det Hvide Hus forlyder det at hun ikke er opfordret hertil, men at man ikke kunne forhindre Formanden i at rejse hvor hun måtte ønske det ! Angiveligt har såvel Pentagon som Statsministeriet frarådet besøget, som uundgåeligt ville blive set som dybt provokerende af Beijing. 
Under Pelosi's møde med premierminister Tsai Ing-wen, udtalte Pelosi :
“Today the world faces a choice between democracy and autocracy,” .... “America’s determination to preserve democracy here in Taiwan and around the world remains ironclad.” Beijing reagerede da også øjeblikkeligt ved at afholde en omfattende militærøvelse i farvandet rundt om Taiwan. Hvilket - surprice - i vestlige medier blev omtalt som kinesisk aggression og en krænkelse af Taiwanesisk luftrum m.v. Ingen bemærkninger om at man ikke kan tale om krænkelser af noget som helst , al den stund at Taiwan ER en del af Kina og er anderkendt som sådan af mere end 180 lande på basis af FN resolutionen fra 1971.
Taiwan er i modsætning til hvad mange syntes at mene (!) ikke et selvstændigt land.
Ti minutter før den tidligere Højkommisær for FN's menneskerettighdsorganisation trådte tilbage fra posten d. 31. aug 2022, udsendte FN deres længe ventede rapport om situationen i Xinjiang.
Vestlige medier, politikkere og menneskerettighedsorganisationer har de sidste 3-4 år anklaget Kina for at begå Folkedrab på Uyghurerne, at holde 1-3 mio. Uyghurer indespærret i såkaldte koncentrationslejre , og der har været anklager om tortur, voldtægter, tvungen sterilisation af Uyghur kvinder, slavearbejde, religiøs undertrykkelse m.v.
Rapporten fra FN's Menneskerettighedsorganisation har derfor været længe ventet - se link 1.
Jeg har endnu ikke læst rapporten , men i følge observatører (se MerFube på YouTube) her der ingen omtale af 'Folkemord' i rapporten, som angiveligt heller ikke blev underskrevet af Michell Blanchett - den afgående Højkommisær for FN's Menneskerettighedsorgansation.
Mens mange havde ventet nye fældende beviser i forhold til de tidligere fremsatte anklager så er det ikke tilfældet.
Rapporten taler alene om at hidtidige vidnesbyrd m.v. tyder på at
"China may have committed crimes against humanity in Xinjiang"
May or may not ... thats the question
Her et uddrag a Jeffery Sachs indlæg om styreformer og kultur - demokrati i Vesten og Kina
D. 15. sept 2021 annoncerede Joe Biden oprettelsen af en ny sikkerhedspagt (AUKUS) mellem Australien, England og USA. Pagten er rettet mod sikkerhedssituationen i det indo-pacific og indebærer militær støtte - med blandt andet atomdrevne ubåde til Australien.
FORTSÆTTES
Den 7. okt indførte USA yderligere sanktioner mod eksport af mikroprocessorer og udstyr til produktion af disse mod Kina.
Mens tidligere sanktioner var rettet mod specifikke firmaer som Huawei eller Semiconductor Manufacturing International Corp (SMIC), så rammer de sidste sanktioner meget bredere - og er som en kommentator skriver ; en krigserklæring mod kinesisk chip-producenter.
Videre beskrives sanktionernes konsekvenser således :
"China’s most important semiconductor companies will be “destroyed, damaged, or circumscribed” (..)“No Chinese company, even peripherally involved in the semiconductor industry, is untouched,”
De amerikanske tech-sanktioner overfor Kinas tech-industri , er også rettet mod udenlandske selskaber, som f.eks. sydkoreanske Samsung og Taiwans "Taiwan Semiconductor Manufacturing Co "(TSMC), i det omfang disse benytter amerikansk teknologi til fremstilling af mikroprocessorer .
Sanktionerne er også rettet mod amerikanere som arbejder i den kinesiske chip-industri. De kan nu blevet tvunget til at vælge mellem arbejdet eller deres amerikanske statsborgerskab!
De amerikanske sanktioner begrundes med at avancerede mikrochips kan finde anvendelse i Kinas militær, og således udgør en direkte sikkerhedstrussel mod USA.
Mere reelt er det formentlig, at USA frygter at Kinas skal blive førende på det højteknologiske område i forhold til AI, robotteknologi, rumfart , telekommunikation m.v.
Sanktionerne kan derfor ses som et sidste og det mest omfattende forsøg på at gennemføre en såvel økonomisk , politisk og teknologisk afkobling i forhold til Kina.
Kinas førende chip-støberi "SMIC" har succes med deres 14 nm mikrochips, men har problemer med at komme under 10nm, efter de i dec. 2020 blev 'sortlistet' af USA.
Til sammenligning er TSMC og Samsung i gang med udviklingen af 3 nm chips.
Kinas Kommunistiske Parti (KKP) afholdt sin 20. partikongres fra 16.- 22. okt. 2022. Partikongressen afholdes hvert 5. år, og er den vigtigste politiske begivenhed i Kina. De godt 2300 delegerede fra alle landes provinser , repræsenterende såvel partiet , etniske minoriteter , forretningsverden mv.
Partikongressen skal vælge den nye Centralkomiteen på ca. 200 medlemmer, og Centralkomiteen vælger herefter Politbureauet (27 medlemmer) og sidst men ikke mindst vælges Politbureauets Stående Udvalg på 7 medlemmer. Man har i vestlige medier hæftet sig ved at alle medlemmer af Politbureauets Stående Komite nu alene består af loyale Xi støtter.
Det der i vestlige medier har tiltrukket sig størst opmærksomhed ved denne kongres er to ting.
Ved åbnigen af kongressen holdt Xi Jinping en tale , som er den afgående ledelses rapportering til kongressen om dels hvad man har opnået i den foregående periode, og dels en vurdering af de udfordringer som den nye ledelse ståroerfor.
Den to timer lange tale fik ikke megen omtale i danske medier, og er næppe læst af mange. Det giver sig selv da alene sproget er meget formalistisk med uendelige gentagelser af partitermer og fraser som:
"we have stayed committed to Marxism-Leninism, Mao Zedong Thought, Deng Xiaoping Theory, the Theory of Three Represents, and the Scientific Outlook on Development, and we have fully implemented the Thought on Socialism with Chinese Characteristics for a New Era as well as the Party’s basic line and basic policy" For de fleste iagttagere vil sådanne fraser være temmelig intetsigende.
Fortsættes senere i dag
Fredag d. 4. nov '22 var den tyske kansler på et 11 timers besøg i Beijing , sammen med en større tysk erhvervsdelegation. Scholtz besøg er det første fra en G7 leder siden Covid-19 rød ud i begyndelen af 2020.
Besøget sker efter pres fra den tyske industri som står overfor sin hidtil største økonomiske nedtur, efter at EU har brudt med Rusland og dermed årtier sikker og billig energiforsyning.
Det er kun en uge siden at den tyske kemi-gigant BASF meddelte at de flyttede en del af deres produktion til Kina. BASF chef Martin Brudermüller udtalte i den forbindelse: "I think there's an urgent need for us to get away from China-bashing and take a bit of a self-critical look at ourselves,"
Scholtz har også mødt kraftig kritik for sin beslutning om - d. 26. okt 2022 at give det kinesiske selskab COSCO (China Ocean Shipping Company) ret til at købe ca. 25 % af havne terminalerne i Hamburg. En aftale som Scholtz fik skubbet igen trods modstand fra koalitionspartnerne ./cloudfront-us-east-2.images.arcpublishing.com/reuters/LODVEU6GHJPRTEE6XWWDXH37TI.jpg)
Som EU' kommissær Joseph Borell udtalte for nyligt så var EU's gylde tider baseret på billig russisk energi og billige industrivarer fra Kina. Fra den tyske industri's side frygter man med rette at EU's planer om afkobling fra Kina, vil blive dødsstødet for den tyske storindustri - ikke mindst automobilindustrien har Kina som sit absolut vigtigste marked. Mange taler ligefrem om at vi ståroverfor en 'afindustrialisering ' i Tyskland.
Scholz's besøg har mødt hård kritik fra fra ikke bare politiske modstandere men også fra hans egene koalitionspartnere i de tyske regering og EU partnere. Man beskylder ham for ensidigt at prioritere Tysklands økonomiske interesser.
Fra parlamentsmedlem Reinhard Bütikofer fra det Grønne koalitionsparti, og formand for Eu Parlamentets Kina delegation hedder det om COSCO aftalen at "The chancellor himself in the matter of weeks ruins what his coalition had agreed, sows distrust against Germany among our allies and helps China divide and conquer,"
Scholtz har forud for rejsen udtalt at "even in changed circumstances, China remains an important business and trading partner for Germany and Europe — we don’t want to decouple from it." , men samtidigt advaret mod at man ikke kommer i en risikofyldt afhængighed af Kina i sær i forhold til "cutting-edge technologies."
Få dage før Scholtz besøg i Beijing advarede den tyske udenrigsminister Annalena Baerbock fra de Grønne, om at Tyskland måtte revidere sin politik overfor Kina, og udgå at havne i samme afhængighed af Kina som tilfældet havde været med Rusland. Hun udtalte blandt andet følgende: "The Chinese political system has changed massively in recent years and thus our China policy must also change," Nuer der som sådan ikke sket nogle ændringer i Kinas politiske system, men hun tænker formentlig på at Xi Jinping blev valgt for en 3. periode under den netop afsluttede 20. partikongres i Beijing.
Annalena Baerbock har også advaret imod ikke at gøre Tyskland afhængige af handelspartnere som man ikke deler værdier med.
Forud for G20 mødet på Bali mødtes J Biden og Xi jinping i dag til det første face to face møde efter Biden blev præsident i jan 21. Mødet varede Ca 3 timer... 
Under det indledende møde mellem de to præsidenter, fremhævede Biden at de to lande havde et fælles ansvar for at finde måder at håndtere deres forskelle på så konkurrencen mellem dem ikke udviklede sig til en konflikt. Biden understregede også at USA stod fast på the One China Policy.
Xi Jinping fremhævede i sine indledende bemærkninger at samarbejdet mellem USA og Kina var til gavn for begge lande og verden som helhed. Han nævnte tillige at verden stod ved en 'skillevej' med nye muligheder og udfordringer for begge lande. .
Onsdag udbrød der omfattede protester på Foxconns fabrik i Zhengzhou. Her fremstiller det taiwanesiske firma Foxconn Apples Iphones. Fakbrikken har ca 200.000 ansatte .
Baggrunden for protesterne var angiveligt at Foxconn havde søgt nye medarbejdere for produktionen af Iphone 14 til julemarkedet.
Foxconn havde tilbudt de ny ansatte 15.000 yuan for en månedsarbejde. Efterfølgende havde Foxconn angiveligt ændret løn og arbejdsvilkår for de nyansatte, hvilket førte til protester.
Samtidigt havde de fastansatte - som levede med de generelle Covid-19 restriktioner, protesteret over at skulle arbejde sammen med nye medarbejdere - som blev ansat uden forudgående covid-karantæne.
Lørdag aften d. 26. nov. demonstrerede hundredevis af unge i Shanghai imod de fortsatte Covid-nedlukninger. I de næste par dage bredte demonstrationerne sig til en lang række byer og universiteter i Kina.
Baggrunden for demonstrationerne var en brandulykke i Urumqi, Xinjiang , hvor 10 mennesker omkom under en brand på15. etage i et højhusbyggeri. På de sociale medier var historien nu, at redningsmandskabet ikke kunne komme frem til bygningen pga. vejblokader grundet Covid-lockdown. Dette er dog ikke blevet bekræftet af beboere i området. Problemer var parkerede biler som vanskeliggjorde redkøretøjerne adgang til ulykkesstedet.
Demonstrationerne var således både sympatitilkendegivelser med de omkomne, men nok så meget en protest mod den fortsatte Nul-tolerance overfor Covid , og de omfattede nedlukninger som kineserne har oplevet ikke mindst i 2022.
Kinesernes frustrationer er nok ikke blevet mindre af at de samtidigt har kunnet følge fodbold-WM i Qatar, hvor de kunne se titusinder af fodboldtilskuere på station men UDEN mundbind!
Hertil kommer at mange kinesere nok havde forventet at der ville ske en lempning af Covid-restriktionerne efter afholdelsen af den 20. partikongres i oktober. Det skete kun delvist, da man d.7. nov. udstedte nye direktiver - de såkaldte "20 measurements" hvorefter lokale myndigheder fik langt større autonomi i forhold til hvilke restriktioner man anvendte. Den daglige implementering af covid-restriktionerne er almindeligvis udført af boligkomiteer , frivillige og pensionister, og mange har ikke nødvendigvis reageret på de nye udmeldinger fra Beijing.
Netop i nov. er Covid-19 smittetallet i Kina sat rekord med 40.000 dagligt smittede i slutningen af måneden.
Kinas Nul-tolerancepolitik havde vist sig overlegen i forhold til Vestens respons på Covid i 2020-21. Hvor man i Vesten oplevede astronomiske smittetal og i USA mere end 1 mio. døde , havde Kina kun 5-6.000 dødsfald som følge af Covid 19. Efter ca. 8-9 ugers nedlukninger fra jan-april 2020 kunne Kina allerede genåbnet samfundet , og var det eneste af de store økonomier som oplevede økonomisk vækst i 2020.
Men med de nye voldsomme sitteudbrud i Kina i efteråret 2022 , syntes Nul-tolerancepolitikken at have spillet fallit. Men kineserne står overfor det samme dilemma som vi gjorde i 2020-21. Hvis epidemien løber løbsk , har man simpelthen ikke nok kapacitet på intensivafdelinger til at behandle de mange syge. Mens man i USA var 35 intensivpladser for hver 100.000 indbyggere har man kun 3 i Kina. Hertil kommer at mange ældre ikke har fået en booster vaccination, og at flok immuniteten formentlig er meget ringe i Kina, som følge af nul-tolerancepolitikken.
Politisk set har man ikke i Kina ville acceptere de mulige antal dødsfald som man accepterede i Vesten.
I vestlige medier er demonstrationerne blevet hyldet som et nyt 1989 - et oprør mod Xi Jinping og KKP's magtmonopol.
Man glemmer at vi i Vesten havde masser af demonstrationer i 2021 mod vores nedlukningr, restriktioner, mundbind og vaccinationsanbefalinger m.v. Ja i Danmark blev en dukke af Mette Frederiksen afbrændt under en anti-covid demonstration, uden at dette blev tolket som en revolutionær bevægelse i befolkningen.
Lokalvalget i Taiwan d. 26. nov 22, blev et svidende nederlag for regeringspartiet "Democratic Progressive Party" (DPP) og dermed dets leder Tsai Ing-wen.
Valgets store sejrherre blev GMD ( Koumindang), som fik flertal i fire af de seks største kommuner i Taiwan. GMD var regeringsbærende parti på Taiwan fra 1949 og helt op i 1990'erne.
Som konsekvens af valgnederlaget har Tsai Ing-wen trukket sig som leder af DPP, men fortsætter dog som Taiwans præsident frem til præsidentvalget i 2024.
Valgdeltagelsen var kun på 61 %, og Tsai Ing-wens strategi med at slå på nationalistiske følelser og hendes anti-kinesiske retorik, har tydeligvis ikke gjort positivt indtryk på vælgerne.
Valgkampen har da heller ikke været fokuseret på udenrigspolitik, men på indenrigspolitiske skandaler for regeringspartiet og ikke mindst kritik af den førte Covid-politik.
Andre har set valgnederlaget til Tsai Ing-wen som en reaktion på hendes meget anti-kinesiske politik og seneste hendes modtagelse af USA's Nancy Pelosi i aug. 2022. Måske taiwanerne har set hvad der skete med Ukraine efter at de blev lokket ind på 'The Primrose Path' af USA med løfter om NATO medlemskab , EU -medlemskab mv. ? Ingen tvivl om at Ukraine - Rusland konflikten er en prøve på hvad der venter rundt hjørnet for Kina- Taiwan.
Den kinesiske rumstation ( Tiangong - det himmelske palads) blev påbegyndt i 2021 og det sidste modul installeret i nov 2022.
Hermed er NASA's ISS (International Space Station) ikke længere de eneste som har en rumstation. ISS forventes at blive taget ud af brug i slutningen af 2020'erne. At Kinas eget rumfartsprogram er blevet accelereret de sidste 10 år , skyldes ikke mindst at Kina tilbage i 2011 blev udelukket fra at deltage på ISS - med henvisning til USA's "Nationale sikkerhedsinteresser" .
Det kinesiske rumfartsprogram har udviklet sig meget hurtigt de sidste årtier.
KKP's tidligere leder Jiang Zemin (1926-2022) døde d. 30. nov i Shanghai. 
Jiang Zemin blev Generalsekretær for KKP i 1989, og præsident i 1993.
Begravelsen finder sted tirsdag d. 5. dec. - og spørgsmålet er så om dagen vil blive brugt som anledning til nye demonstrationer , således som man så det med Zhou Enlais død i 1976 og Hu Yaobangs død i 1989....?
Protester i Kina er - i modsætning til hvad mange tror - ikke ualmindelige. Der anslås at være ca. 500 lokale protester dagligt i Kina. Det kan være alt fra protester mod løn- og arbejdsforhold (som f.eks. på Foxconn for nyligt) , mod lokale embedsmænd eller partifunktionærer, lokaleplaner, miljøforurening og meget mere. Sådanne protester og demonstrationer er IKKE ulovlige i Kina.
Hvad der er ulovligt - også i Kina - er at organisere protester som kræver omvæltning af det politiske system og dermed truer statens sikkerhed.
På sin tredje udenlandsrejse efter 2020 (Covid) besøgte Xi Jinping onsdag - fredag (07-09/12/22) Saudi Arabien. Her blev han modtaget af en sygdomssvækket konge, kronprinsen m.fl i lufthavnen i Riyadh med pomp og pragt. 
Under besøget mødtes Xi med ledere fra flere arabiske lande - herunder Egypten, Palæstina , Irak m. fl.
Mødet resulterede i indgåelsen af en lang række samarbejdsaftaler mellem Kina og SA.
Kina er i forvejen SA's største handelspartner. Golfstaterne er alle fokuseret på en diversificering at deres økonomier så de ikke alene er baseret på olieudvinding. Her kan samarbejdet med Kina være en løftestang, og der blev indgået samarbejdsplaner indenfor kinesiske højteknologi, elektriske biler, batterier, solceller, infrastruktur mv. Blandt andet indgik man en aftale om brug af Huawei Cloud services.
Mødet mellem Kina og Golfstaterne står i skærende modsætning til præs. Bidens besøg tidligere på året. Her kom Biden for at få Saudierne til at øge olieproduktionen, og rejste derfra med uforrettet sag.
Samhandel mellem Kina og den arabiske verden går langt tilbage historisk , men er i de senere år blevet intensiveret. En ting er Kinas behov for energi, men det er også et udtryk for at man i Golfstaterne og den Arabiske Verden, ser Kina som en mere pålidelig og fremtidsorienteret samarbejdspartner end USA . Man er træt af amerikansk kritik og belæring om interne forhold og en til tider meget fjendtlig retorik fra USA's side.
De arabiske lande var også de første til at tilslutte sig det kinesiske Belt and Road Initiative tilbage i 2014-16.
Selvom Saudi Arabien har været USA vigtigste allierede i den arabiske verden, så har samarbejdet alene handlet om sikkerhed / militærteknologi for olie. Samarbejdet med Kina er langt mere omfattende, og ikke mindst sker det på et grundlag af gensidig respekt og uden løftede pegefingre.
Kinesiske myndigheder har valgt at ophæve den hidtil restriktive nul-tolerance politik overfor Covid-19. Det betyder at man nu har droppet de obligatoriske PCR test for adgang til offentlige bygninger, transport, skoler , institutioner m.v.
Ligeledes har man ophævet regler om karantæne for boligblokke og boligområder hvor der er borgerne med positive covid-19 test. Fra 8. jan. 2023 ophæves tillige karantæneregler ved ind og udrejse af Kina.
Beslutningen kommer efter at Kina i slutningen af nov. oplevede omfattende anti-covid demonstrationer i Shanghai og flere andre byer i Kina.
Ophævelsen af Covid restriktionerne har umiddelbart ført til en tsunami af smittetilfælde. Det vurderes at mere end 250 mio. kinesere er blevet smittet med Covid-19 alene i december.
I vestlige medier fordømte man Kinas nul-tolerance politik og nu hvor man har ophævet restriktioner møder det også fordømmelse. Heri intet nyt.
Anders Fogh Rasmussen - tidligere statsminister i DK og Generalsekretær for NATO besøgte i starten af det nye år Taiwan som repræsentant for fonden "Alliance of Democracies" som arbejder for at fremme demokrati i verden !
Anders Fogh - ja undskyld mig - den store idiot - føler sig åbenbart kaldet til at lave en "lille Pelosi", man kan kun håbe at Kina vælger at ignorere ham. Man skulle tro at han havde revideret sine drømme om at indføre demokrati i andre civilisationer efter hans krige i Afghanistan, Irak m.v. Men nej ... en gang kold kriger altid koldkriger!
Onsdag d. 1 feb observerede man en stor kinesisk luftballon over Montana i USA. Kineserne beklagede at vejrballonen var kommet ud af kurs og med vestenvinden drevet ind over USA luftrum.
Ballonen svævede i 18 km højde og var ikke umiddelbart til fare for lufttrafikken.
Amerikanske myndigheder og medier omtalte konsekvent ballonen som en 'overvågning eller spion' ballon, men Kina fastholdt at det var en meteologisk vejrballon.
Da ballonen lørdag d. 4 drev ud over havet ved Caroline valgte amerikanerne at skyde ballonen ned.
Nu afventer vi at høre hvad man så fandt af hardware i ballonen..? Vi får givetvis intet at vide herom.
Mens Pentagon havde udtalt at den kinesiske ballon som først blev observeret over Montana, ikke udgjorde nogen fare eller trussel mod USA , så var der et politisk pres på præs. Biden om at reagere. Derfor blev ballonen nedskudt da den var svævet ud over østkysten af USA.
Mens kineserne havde beklaget uheldet med den løbske ballon så valgte udenrigsminister Blinken at optrappe situationen til en egentlig diplomatiske krise , ved at aflyse sit planlagte besøg i Beijing, og betegnede den forfløjne ballon, som:
“an irresponsible act and a clear violation of US sovereignty and international law” .
Spørgsmålet om andre landes suverænitet og international lov, plejer ikke at trykke amerikanerne når det kommer til at sende ledende politikkere ( Pelosi m.fl) til Taiwan og støtte separatistiske kræfter i en kinesisk provins.
Beslutningen om at nedskyde ballonen har nu tilføjet et direkte militært element til den eskalerende konflikt mellem USA og Kina. Den amerikanske reaktion på Ballon episoden kan således tjene til en forberedelse på den krig som USA øjensynlig ønsker med Kina.
I amerikanske medier er ballonen blevet tolket som et kinesisk forsøg på at teste USA's overvågning af luftrummet og dets reaktioner herpå. Spørgsmålet er dog - hvorfor Kina skulle ønske at fremprovokere en krig? I modsætning til de vestlige stormagter er Kinas udvikling til en økonomisk stormagt sket uden krigsførelsen eller militære angreb på andre lande. Kina har ikke været involveret i militære konflikter siden grænsekonflikten med Vietnam i 1978.
Det er påfaldende at ballonskyderiet sker i dagene 9.-12 feb altså umiddelbart efter at Seymour Hershs artikel som hævdede at det var USA som stod bag sprængningen af Northstream 1-2 i slutningen af sept. 2022. Artiklen bliver mødt med tavshed i mainstreammedier - som havde travlt med UFO historierne ...
Men tag ikke fejl - også disse nedskydninger vil blive brugt i den ophidsede anti-kinesiske propaganda , til at underbygge 'narrativet' om den 'kinesiske trussel' ... vi afventer mere herom...
Fredag d. 24.feb - et årsdagen for Ruslands invasion af Ukraine , fremlagde Kina en fredsplan - eller rettere en række principper for en fredelig løsning af konflikter - ikke bare i Ukraine. 
Kinas 12-punkts plan hedder ""China's Position on the Political Settlement of the Ukraine Crisis," og indeholder følgende punkter:
Nej det gør de ikke - der er ingen beviser for dette. Men denne hypotetiske historie er blevet fremsat over de sidste 7-8 dage.
De første bemærkninger herom kom fra USA under Sikkerhedskonferencen i Munchen sidste weekend , hvor USA's udenrigsminister Blinken udtalte bekymring over
" the possibility that China will provide lethal material support to Russia". (...)
"To date, we have seen Chinese companies... provide non-lethal support to Russia for use in Ukraine. The concern that we have now is based on information we have that they're considering providing lethal support,"
Igen - beviser behøves ikke . I en post-faktuel tidsalder med fake news og alternative sandheder - som tidligere introduceret af D Trump - er det nok at antyde at noget kunne ske ... om 14 dage er det formentlig blevet et 'faktum'.
Historien har de sidste dage bredt sig fuldstændig ukritisk i mainstream medierne.
NATOs Generelsekretær Jens Stoltenberg fulgte op et par dage efter (d. 22. feb 2023) med udtalelser om at han så "some signs" på at Kina kunne støtte Rusland militært ....
I følge Garlan Nixon forlyder det fra folk i Biden administrationen at præs. Joe Biden på et spørgsmål om hvilke større ulykker end krigen i Ukraine han kunne forstille sig , skal have svaret :
"wait until you see our plan for the destruction of Taiwan"
I følge Globaltimes har sådanne planer angiveligt været omtalt tidligere. Myndighederne på Taiwan siger at de i slutningen af 2022 skulle have afvist et forslag om at destruere TSML - verdens største semiconducter virksomhed på Taiwan - i tilfælde af en militær konflikt med Kina.
Camilla T. N. Sørensen skriver i Kristeligt Dagblad (d. 25/02/23)om et mere isoleret Vesten og et Kina som ikke søger at omstyrte den eksisterende Verdensorden, men ikke ønsker at USA alene skal definere denne orden.
Wall Street Journal bragte i denne uge en længere artikel hvor de referer medlemmer af det amerikanske Energiministerie (!) for at udtale at Covid-19 muligvis kom fra et bio-laboratorium i Wuhan . Denne anklage er ikke ny - men der er ingen beviser herfor , og i artiklen fremgår det da også at der fortsat ikke er beviser herpå.
Men med formuleringer som ' at det kan ikke udelukkes' og der er 'ikke endelig vished' osv osv - så fastholder man historien om at Covid-19 virus var skabt af kineserne og med vilje spredt ud over verden .... for at ... ja jeg ved ikke hvad man forestiller sig.
Lad os se om ikke den 'kina-historie' også finder vej til TV avisen om et par dage ...
Oven i historien om at Kina "måske kunne overveje" at levere militært udstyr til Rusland , kom også historien om den kinesiske video-app Tik-Tok.
Kampagnen mod TikTok som er ejet af det kinesiske tech-firma ByteDance startede tilbage i 2020 og eskalerede sidste år 2022, hvor . Senator Josh Hawley fra Missouri i april 2022 betegnede TikTok som :"Trojan horse for the Chinese Communist party”.
Den 14. dec. 2022 vedtog Senatet et lovforslag der gjorde det muligt at forbyde TikTok på alle regeringsansattes telefoner. Forslaget blev fremsat af Michael McCaul som begrundede forslaget med at
"TikTok is a national security threat ... It is time to act, (...) "Anyone with TikTok downloaded on their device has given the CCP (Communist Party of China) a backdoor to all their personal information. It’s a spy balloon into their phone."
Forslaget blev endeligt vedtaget kort efter , og forbyder hermed brug af TikTok for alle regeringsansatte i USA.
Som USA så også EU . I slutningen af feb. 2023 at forbød EU kommissionen og Europa Rådet deres ansatte at anvende TikTok i denne uge fulgte EU parlamentet med og forbød TikTok appen på alle ansattes telefoner. Den danske regering og en række kommuner har ligeledes bedt deres ansatte om at slette TikTok fra deres arbejdstelefoner!
Hvorfor ..? Ja det er 'Huawei-historien' om igen. Da TikTok er et kinesisk produkt ... så associeres det med Kina Kommunistiske Parti , som man så antager i sidste ende KUNNE indsamle data om brugerne ... og da vi ved at data kan misbruges ( det gør vi jo også i Vesten) så udgør dette en 'sikkerhedsrisiko'.
Aftenens TV avis fulgte helt ukritisk med på historien - som altid fristes man til at sige. Her talte man med en 'ekspert i hybrid krigsførelse' fra SDU. Eksperten fremhævede her, at kineserne kunne lave målrettet 'propaganda' mod brugerne og at der var en åbenlyst sikkerhedsrisiko hvis et ungt menneske en dag ender som Forsvarsminister eller Statsminister og har en fortid på TikTok. Uha uha uha ...
Jeg tror ikke vi finder mere kompromitterende data på TikTok end på de vestlige sociale medier- men det er jo heler ikke pointen. Pointen her er vel igen at vi skal LÆRE AT FRYGTE KINA. Kun sådan vil vi være klar til at bakke op om den krig mod Kina som ... ja allerede er startet men også kan blive langt mere alvorlig end det vi ser pt med USA -EU og Rusland.
ps. I Aftenshowet på DR1 fulgte man op på historien om TikTok og her var eksperten også i studiet. På spørgsmålet om hvorvidt det ikke var den samme risiko for dataindsamling vi løber på Google, Facebook mv , var svaret, at disse programmer var styret af vores allierede , mens TikTok repræsenterede en andet system - som ikke deler vores værdier! Eksperten advarende indtrængende om hjernevask, politisk manipulation og meningsdannelse via TikTok , konspirationsteorier m.v
Værten takkede af med ordene "Tak for at gøre os skræmmende meget klogere"
En ny rapport fra ASPI (Australian Strategic Policy Institute) vurderer at Kina er førende i forhold til USA i 37 ud af 44 kritiske højteknologiske områder, som dækker forsvar, rumforskning, robotter, energi og miljøteknologi, bioteknologi, kunstig intelligens (AI), avancerede materialer og quantum computere.
ASPI's rapport er en advarsel til USA og vesten om at de er ved at tabe et teknologisk kapløb med Kina.
På en pressekonference tirsdag 7/3/23 udtalte Kinas nye Udenrigsminister og tidligere ambassadør i USA, Qin Gang, sig i usædvanlig direkte tone, da han advarede om at USA og Kina bevægende sig mod en uundgåelig konflikt hvis ikke, USA formåede at ændre spor.
“If the US does not hit the brakes but continues to speed down the wrong path, no amount of guardrail can prevent derailing, and there will surely be conflict and confrontation.”:quality(70)/cloudfront-us-east-1.images.arcpublishing.com/archetype/QPJMOR3AEZDUVKOSNHC2P4OGPU.jpg)
Qin Gangs bemærkninger var en opfølgning på Præsident Xi Jinpings advarsler dagen før på regeringskonferencen i Beijing. Her sagde Xi blandt andet:
“Western countries led by the United States have implemented all-round containment, encirclement and suppression of China, which has brought unprecedented grave challenges to our nation’s development,”
Forholdet mellem USA og Kina er gået fra rigtig dårligt til endnu værre over den sidste måned. Først var det historien om kinesiske 'spion balloner' over USA og nedskydningen af samme. Dernæst kom historierne om TikTok som den nye 'sikkerhedstrussel' mod USA og Vesten og endelig de sidste ugers amerikanske spekulationer om at "Kina måske kunne overveje" at sende våben mv til Rusland. Som en bemærkning hertil spurgte Qin Gang på pressemødet:
"Why does the U.S. ask China not to provide weapons to Russia, while it keeps selling arms to Taiwan?”
Hør hvordan Kinas CGTN (China Global Television Network) diskuterer det vi ikke må tale om i Vesten ... tavsheden om Northstream er overvældende og skræmmende ...
Ved afslutningen af Folkekongressen i Beijing
udtalte Xi Jinping sig usædvanligt direkte i forhold til USA:
I Kina er det ikke god kotume at angribe eller kritisere personer eller stater ved navns nævnelse - men derimod bruge alegorier eller billeder og andre omskrivninger som i alle tilfælde vil kunne afkodes af det kinesiske publikum.
Det er derfor heller ikke almindeligt at Kina direkte beskylder USA - ved navn nævnelse - for det ene eller det andet. Derfor var Xi Jinpings tale ved afslutningen af Folkekongressen bemærkelsesværdig.
Her sagde han blandt andet:
“Western countries, led by the United States, have implemented all-round containment and suppression of China, which has brought unprecedented severe challenges to the country’s development,”
Mandag d. 20. marts indledte Xi Jinping et tre dages besøg i Moskva - sit første besøg her siden Ruslands invasion i Ukraine feb 2022.
Besøget kommer umiddelbart efter at Den Nationale Folkekongres i Beijing er afsluttet, og en ny regering dannet, og umiddelbart efter at den Internationale Domstol I Haug i sidste uge anklagede Putin for krigsforbrydelser i Ukraine og udstedte en arrestordre på ham. 
Der er ingen tvivl om at det tre dage lange besøg skal tjene til at styrke samarbejdet mellem Kina og Rusland , som for lidt over et år siden indgik deres "venskab uden grænser" . Et samarbejde som for begge parter er mere afgørende nu end nogensinde før. Med et Rusland som er ramt af vestlige sanktioner og et Kina som er under stadig mere aggressiv e anklager fra Vesten. Begge parter har brug for hinanden - og for Kina vil adgangen til russiske fødevarer og energiråstoffer være helt afgørende i den - formentlig kommende - væbnede konflikt mellem USA og Kina.
Centralt i samtalerne vil være konflikten i Ukraine, hvor Kina vil søge at spille en rolle som fredsmægler, i forlængelse af de principper for sikkerhed og fred som Xi Jinping udstak for nyligt. Se mere her
Fra vestlige ledere ses Xi Jinpings besøg i Moskva som et diplomatisk cover-up eller politisk anerkendelse af en russisk præsident som er blevet internationalt isoleret under den vestlige sanktionspolitik.
Frankrigs Emmanuel Macron og EU kommissionens formand Ursula von der Leyen ankom til Beijing onsdag d. 5. april 2023.
Formålet med de europæiske lederes besøg i Beijing er nok først og fremmest at forsøge at presse Kina til at lægge pres på Rusland i forhold til krigen i Ukraine. Samtidigt ønsker de europæiske ledere at finde en form hvori de kan fastholde det økonomiske samarbejde med Kina.
Ursula Von der Leyen gav udtryk for at de økonomiske relationer mellem EU og Kina er for vigtige til at EU skal forfølge en politik om 'afkobling' fra Kina , sådan som USA har talt for. Efterfølgende har Von der Leyen introduceret begrebet 'De-risking' som overskriften på EU's fremtidige Kina politik. Hvad der så konkret ligger heri står lidt uklart. En decideret afkobling mellem de to økonomier ville uden tvivl have alvorlige konsekvenser for europæisk industri - ikke mindst i Tyskland og Frankrig.
Kina er fortsat EU's 3. vigtigste eksportmarked med 9 % af EU's samlede eksport efter USA (20%) og Storbritannien (13 %), men omvendt er Kina den største enkelt eksportør af industrivarer mv. til EU.
Alene siden 2020 er EU's handelsunderskud overfor Kina fordoblet fra 182 mia. Euro til 396 mia. Euro i 2022.
Begrebet 'de-risking' er nok en opblødning i forhold til tidligere, og EU's politik syntes også - ligesom den amerikanske med 'Inflation Reduction Act' at være at man i større grad skal udvikle og diversificere sine forsyningskæder og sikre udviklingen af nøgle teknologier også indenfor EU , og således i sidste ende gøre sig mindre sårbar over Kina.
G7 landene ( USA, Canada, Storbritannien, Tyskland, Frankrig, Italien og Japan mødtes i maj 2023 i Japan - Hiroshima. På mødet bekræfter de 7 den genskabte enhed og sammenhold ikke mindst i forhold til Ruslands uprovokerede angreb på Ukraine og i forhold til Kina.
Om Kina hed det blandt andet at
G7 Leaders affirmed that G7 countries are not decoupling from China or turning inwards. At the same time, G7 Leaders recognized the need to respond to concerns and to stand up for our core values.
Tre ting fremhæves i den forbindelse:
Siden 2019 er Kinas handelsoverskud mere end fordoblet fra 421 til 877 mia US $.
I samme periode steg den kinesiske import med ca 700 mia. US $ mens Kinas eksport steg med 1.100 Mia. US $ 
USA's udenrigsminister Blinken startede søndag d. 18. juni et to dage langt besøg i Beijing, hvor han mødtes med Kinas udenrigsminister Qin Gang.
Det er det første besøg i Beijing fra en højtstående amerikansk embedsmand under BIden administrationen og det første amerikanske besøg i godt fem år.
Det er første gang siden 2019 at en amerikansk minister besøger Kina.
Blinken skulle have besøgt Beijing tilbage i feb. men amerikanerne aflyste mødet efter USA's nedskydning af den kinesiske vejrballon ( eller som det hedder i Vesten 'spionballon'). Efterfølgende skal amerikanerne have forsøgt at lave en ny aftale , men efter sigende tog kineserne ikke telefonen!
Mødet mellem de to udenrigsministre varede angiveligt syv timer. I følge det amerikanske udenrigsministerie havde man en oprigtig og substantiel samtale og Blinken fremhævede behovet for diplomati og at opretholde åbne kommunikationslinjer for at undgå alle eventuelle misforståelser. Blinken fremhævede envidere at den amerikanske regering vil forsvare USA 's interesser og værdier og sammen med dets allierede arbejde for at fremme deres visioner om en fri og åben verden og forsvare den regelbaseret verdensorden.
Qin Gang skal under mødet have beskrevet forholdet mellem de to lande som værende på det laveste punkt siden oprettelsen af diplomatiske forbindelser mellem USA og Kina i 1979. Endvidere fremhævede Qin Gang at Taiwan spørgsmålet er et kerne spørgsmål for Kina og dermed helt afgørende for forholdet mellem de to lande og dermed også den største sikkerhedstrussel.
De to udenrigsministre aftalte at mødes igen i Washington senere på året.
Wang Yi understregede overfor Blinken at USA ikke skulle projektere vestlige antagelser overpå Kina, herunder at stærke lande nødvendigvis søger hegomoni. Endvidere krævede Wang at USA droppede deres lancering af den såkaldte 'øKina trussel' og ophævede de illigale unilaterale sanktioner mod Kinas hightech virksomheder.
Blinken skal efter sigende have udtalt at :
The United States stands by the commitments made by President Biden, namely the United States does not seek a new Cold War, it does not seek to change China’s system, its alliances are not directed at China, it does not support “Taiwan independence”, and it does not seek conflict with China.
Blot dagen efter at Blinken havde afsluttet sit besøg i Beijing, i forventning om at forbedre forholdet mellem de to stormagter, gjorde Biden sit for igen at nul-stille forholdet.
På et fundraiser møde med 125 deltager, udtalte Biden sig om den såkalte 'spion-ballon sag' fra feb mdr. Han sagde således:
“China is real — has real economic difficulties. And the reason why Xi Jinping got very upset in terms of when I shot that balloon down with two boxcars full of spy equipment in it is he didn’t know it was there. No, I’m serious. That’s what’s a great embarrassment for dictators, when they didn’t know what happened. That wasn’t supposed to be going where it was. It was blown off course up through Alaska and then down through the United States. And he didn’t know about it. When it got shot down, he was very embarrassed. He denied it was even there. "
Den kinesiske reaktion var fordømmelse og talperson for Kinas udenrigsministerium Mao Ning, udtalte dagen efter :
“It is a blatant political provocation. China expresses strong dissatisfaction and opposition,”
Torsdag d. 29 juni 2023 , meddelte Pentagon at den kinesiske luftballon som i starten af feb. havde krydset USA og endelig blev skudt ned ud for den østamerikanske kyst , IKKE indsamlede data.
Pentagons talsperson Pat Ryder sagde således torsdag:
"“We believe that (the balloon) did not collect while it was transiting the United States or flying over the United States, and certainly the efforts that we made contributed".
Der kom dog ingen nærmere forklaring på hvordan de amerikanske myndigheder havde afværget dette? Ej heller hvilke former for 'dataindsamlings kapacitet' som ballonen måtte have haft?
Amerikanerne har været dygtige til at anvende hele 'spion ballon affæren' til at hype den fortællingen om 'Kina truslen' og som sådan har historien tjent sit formål.
Der er næppe tvivl om at ballon sagen havde været oppe på det netop overstående besøg af Blinken i Beijing. At USA vælger først nu knap 6 mdr efter nedskydningen d. 4. feb , at fortælle offentligheden at der ikke var tale om kinesisk spionage, siger vel alt.
At disse fakta kommer frem nu - kan vel også ses som et spædt forsøg på at glatte lidt ud, efter Præs. Biden meget uheldige bemærkninger om spionballonen i sidste uge, hvor han betegnede præs. Xi JInping som en 'diktator'.
I en tale onsdag langede NATOS fortsatte Gen. sek. Stoltenberg ud efter Kina. Han bebrejdede Kina, at de ikke havde taget afstand fra Ruslands invasion af Ukraine og beskyldte Kina for at udbrede russisk propaganda om baggrunden for Ukraine konflikten ( NATO udvidelsen etc) og at understøtte Rusland økonomisk.
Stoltenberg benyttede også lejligheden til igen at kritisere Kinas aggressive fremfærd i Det Sydkinesiske Hav, det undertrykkelsen af Hong Kongs demokratibevægelse , masseovervågning af dets borgere, cyberkriminalitet og dets fortsat truende retorik overfor Taiwan.
Trods disse udfald mod KIna, udtalte Stoltenberg at NATO ikke ser Kina som en modstander , men sagde samtidigt:
"China's assertive behaviour poses a challenge to our interests, our values, to our security"
Henry Kissinger besøgte - til alles overraskelse - Beijing d. 20 juli 2023 , ca 52 år efter han var manden der bragte mødet mellem Nixon og Mao i stand tilbage i 1971.
Et diplomatisk triumf som blev starten på normaliseringen af forholdet mellem Kina og USA./cloudfront-us-east-2.images.arcpublishing.com/reuters/VPM4L4BLRNMH7LHCF3SFEXFPDA.jpg)
Den røde løber var rullet ud i Beijing - for det var som Xi Jinping udtalte "en gammel ven " som vendte tilbage.
“The Chinese people never forget their old friends, and Sino-U.S. relations will always be linked with the name of Henry Kissinger.” (Xi Jinping)
Kissinger mødtes med Xi samt topdiplomaten Wang Yi, og forsvarsminister Li Shangfu.
Wang Yi udtalte blandt andet om Kissinger at han:
"has made historic contributions to breaking the ice in China-U.S. relations, and played an irreplaceable role in enhancing understanding between the two countries".
Kissingers besøg i Beijing var ikke et officielt besøg i den forstand at Kissinger rejste som privat person. Det er uvist om han har haft nogle opgaver på vegne af Biden administrationen, men givet er det , at Kissinger ikke deler den amerikanske administrations stadig voldsommere anti-kinesiske retorik.
Det er ikke mindst faldet Det Hvide Hus for brystet at Kissinger mødtes med forsvarsminister Li Shangfu, som tidligere havde afvist at mødes med sin amerikanske kollega Lloyd Austin. Det sidste er nok ikke så mærkeligt, al den stund at USA har indført sanktioner overfor Li siden 2017. Kineserne har gentagne gange krævet sanktionerne overfor Li ophævet , for at kunne medvirke i direkte møder med den amerikanske forsvarsminister.
Da Kinas udenrigsminister Qin Gang ikke var blevet set i offentligheden i de sidste 4 uger begyndte rygterne at florere. 
Tirsdag d. 25 juli blev det meddelt fra Beijing at Qin Gangs post var blevet overladt til Wang Yi , som også var udenrigsminister i årene 2013-22.
Udskiftningen overrasker så meget destro mere, idet Qin Gang blev regnet for en af Xi Jinpings loyale støtter i ledelsen.
PÅ kinesiske netmedier florerer det med mulige forklaringer på udskiftningen.
Den teori som syntes mest sandsynlig er at Qin havde en udenomsægteskabelig affære med Fu Xiaotian, TV journalist på Hong Kong's Phoenix TV. Fu - som ikke er gift - fik for et års tid siden et barn. Rygterne vil vide at Qin er den hemmelige fader til barnet. Endvidere vi rygterne vide at Fu Xiaonix er under mistanke for at fungere som spion. For mere om denne historie se nedenstående link
Siden lørdag d. 29. aug og de følgende 4 dage har det nordlige Kina været ramt af Tyfonen Doksuri, som har ført til hidtil usete nedbørsmængder. Alene på 2-3 dage er der faldet 754 mm nedbør i Hebei-provinsen, hvilket svarer til normal nedbøren på et år!
En nedbørsmængde som overstiger alle tidligere rekorder, siden man begyndte at registrere nedbørs data for 140 år siden.
Mere end 800.000 mennesker er blevet evakueret fra forskellige områder af Hebei og adskillige dæmninger er blevet gennembrudt af landmasserne og byer står under flere meter vand.
Det er slående - og forstemmende - at denne katastrofe som udspiller i Kina ikke bliver omtalt på DR . I den sidste uges TV-avier kan jeg ikke finde ét indslag herom. PÅ DR.dk er der én artikel fra 1. aug - Se
11 personer har mistet livet i kraftig storm i Kina
Det vestligste Beijing er også ramt af oversvømmelserne og foreløbigt meldes der om tyve omkomne.
Det er ikke kun Hebei , men også provinsen Fujian, Heilongjing og Shanxi som oplever voldsomme oversvømmelser som følge af tyfonen Duksuri.
Man har angiveligt været nød til at åbne dæmninger og bevidst oversvømme landområder i Hebei, for at reducere vandmassernes løb mod millionbyerne Beijing og Tianjin, med det resultat at adskillige landsbyer er blevet oversvømmet. Rationalet her har åbenbart været at redde de mange på bekostning af de få.
Kort over Kinas provinser:
Onsdag d. 16. aug. ankom Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen til Shanghai for at genforhandle en ny strategisk samarbejdsaftale med Kina.
Oppositionen (eksl. Konservative og Radikale) var straks ude og kritisere det som man kaldte 'Løkkes knæfald for Kina' .
I Debatten på P1 samme dag, diskuterede man Danmarks forhold til Kina. Her blev ikke sparet på hysteriet. Morten Messerschmidt fra DF udtalte blandt andet:
Vi var blåøjede - vi har skabt et økonomisk og militært monster, som er en trussel mod alle de lande vi deler interesser med" Messerschmidt gav i den videre debat følgende karakteristik af Kina
Kina er en beskidt og brutal nation ... en bølle stat .. et kommunistisk monster
Sascha Faxe, udenrigsordfører for Alternativet støttede i det store hele op om Messerschmidts karakteristik af Kina, og tilføje at
"Kina begår Folkemord, har besat et land ( Tibet) og truer med at angribe Taiwan" og kaldte videre Lars Løkke for "en posterboy for Kina, og dermed medunderskriver på de overgreb Kina begår på befolkningen"
Sascha fremhævede at det er vigtigt at vi er transparente omkring hvilke værdier vi er med til at undertrykke.
Nick Hækkerup, direktør, Bryggeriforeningen, fremhævede i sit indlæg at vi er nød til at forhold os til verden , sådan som den er. Sammen med Corydon stod han for en fornuftens stemme i en debat som var uhyre følelsesladet og alene baseret på stereotype forestillinger om Kina og absolut ingen konkret viden om Kina. Det kunne være interessant at høre hvorvidt de anti-kinesiske debattører overhovedet havde besøgt Kina.
Vi lever nu i en tid hvor alle negative , nedladende og dæmoniserende påstande om Kina er fuldt legitime og ikke bliver modsagt endsige bevist eller dokumenteret.
Verden har nu delt sig mellem "de Gode og de Onde" - vi hører naturligvis til den første kategori og Kina til den sidste
Under overskriften Build a Community with a Shared Future for Mankind and Jointly Deliver a Brighter Future for the World" holdt Kinas Vicepræsident Han Zheng , torsdag en tale til FN Generalforsamling.
I talen fremhæves de fælles udfordringer verden står overfor i dag , fra krigen i Ukraine, øko og soc. ulighed, svækket økonomisk vækst og klimaudfordringer.
Selvom USA ikke nævnes ved navn i talen , så var budskabet klart. USA's fortsatte hegemoni og rolle som verdens leder er udspillet, i takt med at en multipolar verdensorden er under udvikling.
Han Zheng udtalte således :
“China opposes hegemonism, power politics, unilateralism and Cold War mentality,” ( ...) “A small number of countries have arbitrarily imposed illegal and unilateral sanctions, severely undermining the harmony and stability of international relations. The international community should jointly resist such acts.”
Talen havde fokus på fire emner:
Tirsdag d. 14. nov 2023 ankom præs. Xi Jinping til Californien, hvor han onsdag holdt et fire timer langt møde med præs. Biden. Det er det første møde mellem de to ledere i det sidste år, og kun det andet møde under præs. Biden snart 3-årige præsidentperiode!
Hensigten er angiveligt at få dæmpet spændingerne mellem de to stormagter , i en situation hvor USA har rigeligt at se til med den fortsatte proxy krig i Ukraine og den nu 5-uger lange krig mellem Israel og Hamas / Gaza.
Følgende emner blev diskuteret på mødet:
1) man enes om at genoprette militære kontakter mellem de to lande. Siden USA sanktionerede den kinesiske forsvarsminister og efter Nancy Pelosi's besøg på Taiwan i august sidste år, har Kina angiveligt nægtet at modtage opkald fra den amerikanske forsvarsminister. Nu åbnes den direkte linje mellem det amerikanske og kinesiske militær, ikke mindst for at reducere risikoen for at misforståelser og fejltagelser til føre til et militært sammenstød mellem de to stormagter.
2) Et andet emne var Taiwan - intet nyt her , idet USA fortsat yder militær støtte til Taiwan , mens Kina igen igen , fremhæver at genforeningen med Kina vil finde sted før eller siden - og om nødvendigt med militære midler.
3) Dernæst talte man om de økonomiske relationer mellem USA og Kina. Præs. Xi beskrev forholdet som den mest betydningsfulde bilaterale relation i det 21. årh., og tilføjede at
"“Stifling China’s technological progress is nothing but a move to contain China’s high-quality development and deprive the Chinese people of their right to development" (...) “China’s development and growth, driven by its own inherent logic, will not be stopped by external forces"
4) Der blev angiveligt lavet en aftale om at Kina skulle søge at begrænse eksporten af fentanyl - som via Mexico når USA , og i dag er den hyppigste dødsårsag for amerikanere mellem 18-49 år.
5) endelig diskuterede man situationen i Gaza - hvor Biden ønskede, at Kina lagde pres på Iran for ikke at lade sig involvere i konflikten og således risikere en voldsom optrapning og spredning af denne .
Kina har siden 2016 været verdens største marked for salg af el-biler (EV) - alene i 2021 blev der solgt 3,5 mio. elbiler i Kina - svarende til 51% af totale slag i hele verden. 
Mens Tesla er absolut dominerende på det amerikanske med 45 % af solgte EV og 12% på det europæiske marked (se figur herunder) så er det kinesiske firma BYD dominerende på det afrikanske marked med 22% , Sydøstasien med 40% og på det kinesiske hjemmemarked står BYD for 35% af de solgte EV's i første halvår af 2023. 
Præsidentvalget blev vundet af kandidaten Lai Ching-te, fra det Demokratiske Progressive Parti (DPP), som var vice-præsident under Tsai Ing-wen , siddende præsident fra 2016-2024. Lai Ching-te fik 40 % af stemmerne, mens hans modkandidater Hou Yu-ih, fra KMT og siddende borgmester i Taipei, fik 35 % og den tredje kandidat Ko Wen-je fra Taiwans Folkeparti fik 26,5% af stemmerne.
Det Demokratiske Progressive Parti (DPP) fastholder således præsidentposten i en tredje valgperiode.
Valgdeltagelsen lå på knap 72 %.
Ved det samtidige parlamentsvalg fik DPP dog en betydelig tilbagegang , fra tidligere 61 mandater til nu 51 ud af Parlamentets 113 pladser. Det største parti er KMT med en fremgang på 14 mandater til nu 52 mandater og dermed parlamentet største parti. Tredje største parti er Taiwans Folkeparti med 8 mandater.
Det kinesiske nytår følger månekalenderne og falder derfor på en forskellig dato fra år til år , men altid i jan eller feb.
Kinesisk nytår falder på den anden nymåne efter vintersolhverv. Nymåne er det tidspunkt hvor månen befinder sig mellem solen og jorden og derfor ikke synlig fra jorden.
Kinesisk nytår er også kendt som Spring Festival og er den vigtigste festdag i Kina, hvor man fejrer det nye års komme. På Nytårsaften samles familiemedlemmer fra nær og fjern til et overdådigt måltid og aften afsluttes med knaldfyrværkeri for at skramme onde ånder bort.
Spring festivallen varer 14 dage og afsluttes med Lanterne Festivallen ( den 15. dag i måne kalenderen), hvor husene dekoreres med farverige lanterner og der spises specielle retter. De første syv dage efter nytår har alle en uges ferie.
Den kinesiske stjernetegn cyklus følger tolv forskellige dyr - og i 2024 går kineserne ind i Dragens år. Dragen er et overordentlig positiv dyretegn i kinesisk tradition. Dragen er magtfuld, energisk fuld af vitalitet men forbindes også med realisme , romantik og repræsenterer den fuldendte leder. At være født i et dragens år anses derfor som særligt ønskværdigt. Det er derfor også spændende og se, om Kina vil opleve en stigning i fødselstallet i 2024..?
D..3 april ankom USA's finansminister Janet Yellen, kun 9 mdr efter hendes første besøg som Finansminister i juli 2023. Yellens besøg kommer få dage efter en halvanden times telefonsamtale mellem Xi Jinping og Joe Biden.
Janet mødtes med kinesiske ledere , lokale embedsmænd, akademikere. studenter såvel som amerikanske expats i såvel Gunagzhou og Beijing.
Yellens besøg kan ses som en opfølgning på mødet i nov. 23 mellem Xi og Biden.
Yellen lancerede uden sit besøg begrebet 'industriel overkapacitet' i den betydning, at Kina pga. store statssubsidier, faldende indenlandsk forbrug , havde oparbejdet en industriel overkapacitet , ikke mindst inden for grønne teknologier, som EV, solceller og batterier, og truede med at oversvømme de oversøiske markeder til skade for andre landes produktion og beskæftigelse . Yellen udtalte således:
“China is now simply too large for the rest of the world to absorb this enormous capacity.. Actions taken by the PRC today can shift world prices. And when the global market is flooded by artificially cheap Chinese products, the viability of American and other foreign firms is put into question”
Yellens budskab blev fulgt med trusler om amerikanske sanktioner. Kineserne har selvfølgelig reageret skarpt på Yellens snak om kinesisk 'overkapacitet' .
Talmand for det kinesiske Udenrigsministerie, LIn Jian, sagde blandt andet følgende:
"The so-called overcapacity claim raised by the US seems to be an economic concept, but behind it is a vicious attempt to curb and suppress China's industrial development. It aims to seek a more favorable competitive position and market advantage for itself. It is blatant economic coercion and bullying"
De amerikanske anklager mod Kina er i modstrid med mere end 200 års økonomisk teori om 'komparative fordele' hvor ethvert land vil udnytte de konkurrencemæssige fordele, som de har i forhold til andre lande, og at dette princip i sidste ende kommer alle til gode. Men det er også tydeligt at USA / Vesten tro på det frie marked og øknomisk konkurrence kun gælder når de selv besidder konkurrencemæssige fordele.
Der var ingen der kærede sig om 'kinesisk overkapacitet' dengang i 1990'erne og 0'erne hvor Kina 'oversvømmede' vestlige markeder med billige husholdningsprodukter, tøj, sportsudstyr og samlede vores IPhones mv. Tankegangen den gang var tydeligvis - lad kineserne lave den arbejdsintensive kedelige samlebånds arbejde, som ingen i Vesten gider lave mere, så laver vi i Vesten alle de kreative, innovative og højteknologiske produkter som kineserne ikke kan finde ud af.
Den tyske forbundskansler Olav Scholz var i sidste uge på et tre dages besøg i Kina. Besøget kommer på et tidspunkt hvor der er stigende spændinger mellem EU og Kina, efter at EU har iværksat en kritisk undersøgelse af Kinas EV-industri, som man beskylder for at være voldsomt subsidieret af den kinesiske stat og før eller siden vil oversvømme det europæiske marked med billigere kinesiske EV’er.
Mens amerikanske og europæiske politikere taler om de-coupling og senest de-risking i forhold til Kina, så er den tyske erhvervsliv mere bekymret for at miste markedsandele i Kina. Alene Tysklands eksport til Kina beløb sig til 106 mia. $ i 2023, og er fortsat det vigtigste enkelt marked for en lang række af Tysklands største virksomheder, som VW, BMW, Siemens BASF m.fl.
Olav Scholz er i EU blevet kritiseret for at vægte Tysklands egne økonomiske interesser mere end den fælles EU strategi om de-risking og dermed gøre EU minde afhængig af samhandlen med Kina.
Mens man i den offentlige debat stort set har droppet begrebet ’afkobling’ i er kendelse af, at den økonomiske betydning af Kina for EU’s økonomi simpelthen umuliggør en sådan afkobling, så er begrebet de-risking, langt mere fleksibelt, ikke mindst i en tid hvor alle politiske-økonomiske spørgsmål kan gøres til et spørgsmål om national sikkerhed.
Siden 1950'erne har USA været absolut førende i udvikling og design af transistorer og senere mikrochips. Siden årtusindskiftet er en stadig større del af selve produktionen af chips flyttet til Østasien - særligt Taiwan (TSMC), Sydkorea (Samsung) og Japan.
Kina har i de sidste 15-20 år været det absolut største marked for mikrochip, i takt med at deres industriproduktion på alle områder er steget og Kina er blevet verdens største producent af industrivarer.
Det var ikke mindst Covid-19 pandemien 2020-22, med 'lockdowns' og sammenbrud i varetransporten, som viste sårbarheden i de internationale forsyningskæder.
Dette gjaldt ikke mindst for forsyningen af mikrochips - hvor hvor den samlede produktionsproces er fordelt mellem tre kontinenter. Udvikling og design finder sted i USA , Litografimaskiner til produktion af avancerede mikrochip ( < 14nm) produceres i Holland (ASML) og selve produktionen af de avancerede chips finder primært sted i Taiwan (TSMC) og Sydkorea (Samsung) , mens forbruget af chip i alverdens industriprodukter er koncentreret i Kina.
Siden Biden administrationen kom til Det Hvide Hus i jan 2021, har USA gennemført stadig mere omfattende restriktioner på ikke bare amerikanske , men også udenlandske virksomheder salg af avancerede mikrochipen og udstyr til fremstilling af disse overfor Kina (f.eks. Chip Act fra aug 2022).
Målet har tydeligvis været at underminere Kinas højteknologiske udvikling - i forhold til AI, Rumfart, m.v.
Resultatet har dog indtil videre været at Kina blot har investeret massivt i udviklingen af egne avancerede mikroprocessorer og således gøre sig uafhængig af USA / Vesten i deres videre teknologiske og økonomiske udvikling.
Det første wake-up call til Vesten kom i sept. 2023 lancerede Huawei deres nye smartphone Mate 60 Pro som indeholdt 7 nm chip (Kirin 9000) som var designet og fremstillet af det kinesiske firma Semiconductor Manufacturing International Corp (SMIC).
Først i 2015 overgår Kinas produktion af chips såvel USA som Europa. I de sidste 10-15 år har produktionen æret koncentreret på Taiwan, i Sydkorea og i slutningen af 20'erne forventes Kina at være den største producent af mikrochip.
Kun 14 dage efter Janet Yellens besøg i KIna, ankom Antony Blinken onsdag d 24. april til Shanghai, hvor hans tre dages besøg starter. Det er Blinken andet besøg i Kina - det første var i juli 2023.
Han ankommer samtidigt med, at kongressen har vedtaget at yde 8 mia. $ i militær støtte til Taiwan og vedtaget et lovforslag, som søger at gennemtvinge, at det kinesiske selskab Bytedance, som ejer videoplatformen TikTok, enten sælger til en amerikansk ejer ller bliver forbudt i USA.
Under sit tre dages besøg var Blinken i Shanghai hvor han mødtes med lokale ledere, erhvervsfolk og fredag i Beijing. Her havde han en 5 timer lang samtale med Kinas udenrigsminister Wang Yi, og om eftermiddagen mødtes Blinken med Xi Jinping i Folkets Store Hal. 
Blinken skal også have bedt Kina om at ligge pres på Iran for at undgå en eskalering af konflikten i Mellemøsten.
Det syntes meget klart, at USA / Vesten vil gøre Kina til syndebuk når det en dag står klart at krigen i Ukraine ikke kan vindes eller om situationen i MØ / Gaza kommer yderligere ude af kontrol.
Den kinesiske samhandel med Rusland , bliver også fremhævet i danske medier, så vi er med på at give Kina ansvaret for vores problemer i Ukraine . støtte. Der er absolut ingen beviser på at Kina leverer militær udstyr til Rusland, men alene mikrochips og værktøjsmaskiner mv.
Under mødet med Xi Jinping fredag eftermiddag , fremhævede Xi at Kina var indstillet påat samarbejde med USA men at samarbejdet måtte være gensidigt, og at ord måtte følges af handling. Blinken på sin side fremhævede at USA ikke søgte en ny Kold Krig med Kina, eller at ændre Kinas system eller at undertrykke dets økonomiske udvikling. Det er dog svært at se, hvordan dette stemmer overens med USA's konkrete handlinger i forhold til Kina med tech-sanktioner, forbud mod amerikanske investeringer i Kina, anklager om brud på menneskerettigheder , Folkemord i Xinjiang, og de gentagne beskyldninger om Kina aggressive fremfærd. Det bør huskes her, at Kina fortsat taler for win-win samarbejde og ikke-indblanding, og Kina ikke har været i krig siden 1978. Omvendt fremstiller USA sig selv som grundlaget for en stabil og fredelig verdensorden, og har samtidigt været konstant engageret i krige i Mellemøsten m.v.
Onsdag d. 24/04/24 underskrev Joe Biden et lovforslag fra Kongressen som er et ultimatum til TikTok. Enten sælges TikTok ti et amerikansk firma eller den populære videoapp blivr forbudt i hele USA indenfor et år!
TikTok er gennem de sidste par år blevet den mest populære app i USA med over 150 mio. brugere. Den er også blevet en vigtig indtægt kilde for mange influencere.
USA indfører yderligere forbud mod import fra Xinjiang. 26 bomulds producenter og forhandlere af bomuld er blevet føjet til listen over firmaer som ikke må eksportere bomuld til USA.
Forbudet er den seneste tilføjelse til Uyghur Forced Labor Prevention Act Entity List , og som forbyder import af varer som USA mener har forbindelse til det man karakteriserer som et fortsat folkemord på minoriteter i Xinjiang provinsen i det nordvestlige Kina.
USA beskylder KIna for at anvende 'tvangsarbejde' i Xinjiang - udført af de angiveligt millioner af muslimske Uyghurer som USA hævder sidder indespærret i 'arbejdslejre' i Xinjiang.
USA har i alt forbudt import fra 65 enheder / virksomheder i Xinjiang efter vedtagelsen af Uygur Forced Labor Prevention Act i 2021. Virksomheder der ønsker at importere varer fra Xinjiang, har i følge USA pligt til at bevise at varerne ikke er produceret med hjælp af 'tvangsarbejde'!
Amerikanske lovgivere ønsker også at 'blackliste' virkosmheder som producerer polusilicon, aluminium, PVC og rayo, samt andre virksomher i Asien som producerer varer til det amerikanske marked med råvarer eller andre inputs fra Xinjiang.
De fortsatte amerikanske snktioner mod Xinjiang / Kina er ikke baseret på nogen form for evidens. Folk som arbejder i tekstilindustrien og andre som har besøgt Xinjiang adskillige gange kan ikke bekræfte det billeder som USA og Vesten søger at tegne af forholdene for KInas muslimske befolkning.
Onsdag d. 12. juni 24, besluttede EU at øge toldafgifterne på kinesiske EV's, med 17- 38 % over i de 10 %, som der i forvejen opkræves.
Beslutningen kommer efter et par måneders snak om kinesisk "overkapacitet" og hvor Ursula Von der Leyen har advaret om, at Kina var ved at oversvømme Vesten med billige kinesiske EV's.
Nok så vigtigt er det her, at EU's beslutning kommer efter at USA's præsident Biden for få uger siden besluttede at øge importafgiften på kinesiske EV's fra 25 - 100% pr 1. juli. Som bekendt er det USA der fører an og EU følger lydigt efter.
EU's afgifter trædder i kraft d. 4. juli 2024.
Tyskland har ikke støttet de nye toldafgifter, da de med rette frygter, at Kina vil svare igen med øget told på tyske luksusbiler. Kina er forsat Tysklands største marked for BMW , Mercedes m.fl.
Kina har reageret meget skarpt på EU's handelspolitik, og kalder det slet og ret protektionisme og i modstrid med WTO's principper om frihandel.
Men vi skal huske at frihandel er et princip vi hylder sålænge vi er mere konkurrencedygtige end andre...
I en tal i Beijing d. 28. juni hyldede Xi Jinping 70 året for formuleringen af de Fem Principper om Fredelig Sameksistens, som første gang blev formuleret af Zhou Enlai under Bandung konferencen i 1954.. De fem principper er følgende :
I juli 2024 oversteg salget af NEV ( New Energy Verichels) for første gang 50% af den samlede detainhandel med biler. I regeringens prognoser var dette mål først ventet i 2028. I alt blev der alene i juli måned solgt 879.000 NEVs - 37 % mere end samme måned året før. Det samlede salg af NEV for 2024 er på 4,99 mio. og det samlede antal solgte biler i 2024 er på ca. 17 mio. 
Dette er en alvorlig udfordring for de tyske , franske og japanske bilproducenter som har deres største marked i Kina. Det blir i sttigende grad vanskeligt at sælge traditionelle benzinbiler i Kina.
Mandag d. 9 sept 2024 ved repræsentanternes hus - med stortr flertal (351-36) at støtte lovforslaget HR 1157 om at give 1.6 mia. US $ til “Countering the PRC Malign Influence Fund". Pengene skal ydes til organisationer, uafhængige medier og private aktører som søger at modvirke Kinas "ondartede indflydelse” rundt om i verden.
De godt 10 mia. d.Kr svarer til det dobbelte af CNN's årlige budget, og skal fordeles over de næste fem år.
Mandag d. 9 sept 2024 har Repræsentanternes hus - med stort flertal (351 mod36) støttet lovforslaget HR 1157, som vil give 1.6 mia. US $ til “Countering the PRC Malign Influence Fund". Pengene skal ydes til organisationer, uafhængige medier og private aktører, som søger at modvirke Kinas "ondartede indflydelse” rundt om i verden.
De godt 10 mia. d.Kr svarer til det dobbelte af CNN's årlige budget, og skal fordeles over de næste fem år.
.
Siden Hillary Clinton i 2016 tabte valget til Trump, har Washington været besat af ideen om en udenlandsk - her russik indflydelse på valgresultatet. En påstand som dog aldrig er blevet bevist. Mens USA - og dermed dets allierede i Vesten, er fuldstændig paranoide i forhold til misinformation (fake news som Trump kaldte det), så er man ikke bleg for selv at bruge den slags metoder.
Lovforslaget HR 1157 vil, hvis det ophæves til lov, repræsentere en markant øgning af USA's eksisterende 'indflydelses kampagner' via forskellige aktører. Det vigtigste organ herfor er State Departments Global Engagement Center (GEC) som har et årligt budget på knap 100 mio. $.
En ting er at amerikanske politikkere og mainstream medier præsenterer offentligheden for sit eget syn på Kina - og her syntes der ikke at være grænser for dæmoniseringen af "det brutale diktatoriske kommunistiske styre" ( det samme gælder desværre i Danmark) , men HR 1157 er alene rettet mod "uafhængige medier og civile aktører i udlandet". I følge lovforslaget syntes der ikke at være et krav om gennemsigtighed i forhold til hvem der financierer sådanne informations aktører. Formålet er angiveligt at støtte anti-kinesiske nyheder og sociale medie post , præcis på samme måde som Washington anklager Rusland og Kina for at gøre.
I lovforslaget definitionen på Kinas "ondsindede indflydelse" meget bred. Man skal forestille sig at man vil støtte historier som fremhæver de "negative konsekvenser" af Kinas økonomiske investeringer, infrastrukturprojekter , handelsaftaler m.v. i et givent land. Mere konkret kunne informationskampagnerne været rettet mod kinesiske virksomheder og deres lokale samarbejdspartnere i forbindelse diverse byggeprojekter, fysisk og digitalinfrastruktur, hospitaler m.v. - alt sammen dele af Kina verdensomspændende Belt and Road Initiative, som i dag omfatter 140 lande.
Da USA informations og påvirkningskampagner i udlandet ofte vil være klassificerede kan det være svært at danne sig et fuldstændigt billede af disse operationer. Men et såkaldte 'Vision Paper' fra 2021 udgivet af First Special Forces Command på Fort Bragg kan give et billede heraf.
I rapporten gives et eksempel med et tænkt land, hvor kinesiske virksomheder opfører havnefaciliteter. I eksemplet vil Fort Braggs Information Warfare Center (IWC) samarbejde med den amerikanske regering og lokále partnere for at 'miskreditere de kinesiske aktiviteter'. Dette kan f.eks. ske ved at antænde og understøtte modsætninger mellem lokale arbejdere og det kinesiske firma. Mere konkret kan man arrangere demonstrationer foran det kinesiske selskabs kontorer og den kinesiske ambassade eller repræsentation i landet.
Formålet er at skabe en lokal modstand mod de kinesiske aktiviteter, dels for at stoppe det aktuelle projekt og dels for at gøre de lokale myndigheder mindre tilbøjelige til at indgå yderligere samarbejdsaftaler med Kina.
I det 'tænkte' eksempel i Fort Braggs rapport, går der totalt 'hollywood' i historien, idet USA's Special Forces tvinger sig adgang til det kinesiske firmas lokaler og finder byggeplaner og tegninger for installation af langtrækkende kinesiske missiler i havnen !
Denne form for amerikansk misinformation og propaganda er ikke ny. Et eksempel var da Washington støttede borgergrupper i Moskva som kritiserede det russiske parlamentsvalg i 2011. Da dette blev afsløret kunne Putin retfærdiggøre sin undertrykkelse af oppositionen med henvisning til den amerikanske indblanding.
En historie omkring Kinas Belt and Road Initiative som har overlevet mange år i vestlige medier er, at beskylde Belt and Road projekter for at være 'gældsfælder' for de deltagende lande. Særligt de kinesiske havnefaciliteter på Sri Lanka er blevet brugt som bevis herpå. Den historie er blevet 'debunked' tidligere, og såvel Verdensbanken som IMF har udtalt at de kinesiske lånebetingelser til samarbejdspartnere under Belt and Road ikke er anderledes end hvad vestlige institutioner tilbyder.
Kina har besluttet at hæve pensionsalderen for mænd og kvinder.
Pensionsalderen i Kina har siden 1950'erne været uændret , med 60 år for mænd og 50 år for kvinder med fysisk arbejde (blue-color workers) og 55 år for kvinder med mindre fysisk arbejde (white color workers).
Pensionsalderen for mænd øges med 3 år til 63 år og for kvinder (white color workers) med 3 år fra 55 til 58 år, mens kvinder med fysisk hårdt arbejde får den største stigning med 5 år - fra de nuværende 50 til 55 år.
Kinas nuværende pensionsalder er blandt de laveste i verden, og selv efter ovenstående stigninger vil pensionsalderen i KIna ligge under mange vestlige lande.
Baggrunden for pensionsreformerne i Kina er kombinationen af en stigende levealder og et faldende fødselstal - præcist som man har set det i gennem mange årtier i de vestlige økonomier. I 2021 var den gennemsnitlige forventede levealder ved fødslen 78,2 år i Kina , 77,2 år i USA og for Europa som helhed 77 år og Afrika 61,7 år.
I de kommende årtier vil Kina opleve en eksplosion i antallet af ældre borgere. I 2023 var antallet af kinesere over 65 år på 203 millioner. Dette tal vil over de næste årtier stige til 423 mio. inden 2060! Altså mere end en fordobling over de næste 35 år. I samme periode vil gruppen af 25-64 årige falde , fra de nuværende 823 mio. til 'kun' 529 mio. i 2060. Der venter altså Kina en voldsom stigende forsørgerbyrde i de kommende årtier.
I dag kunne vi høre at Danmark sender en stabsofficer til den amerikanske Stillehavsflådes hovedkvarter på Honolulu, Hawaii.
Målet er Kina og Danmark skal nu mere aktivt deltage i USA's inddæmningspolitik overfor Kina . At KIna er blevet USA største konkurrent såvel økonomisk, teknologisk og militært, ses af langt de fleste vestlige iagttagere, politikkere og kommentatorer som en trussel mod det som Washington (og vores politikere) kalder den "regelbaserede verdensorden" . Vi skal alene fordi USA er vores vigtigste allierede (gud bedre det) igen stille os last og brast med amerikanerne. I P1 dækning af historien i dag , kommer det ikke rigtig frem hvad der set med danske øjne er den egentlige trussel fra Kina? Det bliver nævnt at KIna anvender 'bøllemetoder' og der sigtes muligvis til Kina tilstedeværelse i det Sydkinesiske Hav. Det nævnes at vi har interesse i at sikre sibsfarten og dermed handelsforbindelserne - igen det Sydkinesiske Hav. Det ligger implicit i nyhedsdækningen at Kina altså skulle være en trussel imod den frie sejllads i Det Sydkinesiske Hav.
Om nogen - så er Kina fuldstændig afhængig af sejlruterne gennem det Sydkinesiske Hav , og Kina stigende aktiviteter i dette område har netop til hensigt at sikre Kina fortsatte anvendelse af disse sejlruter.
Ikke overraskende bliver alle defensive handlinger fra kinesisk side , straks tolket som aggressive af USA og Vesten.
HVis man ser på de sidste 20-25 års amerikanske aggressioner rundt om i Verden , tidligere i Irak, Afghanistan , Syrien, Libyen og den fortsatte støtte til fortsat krig i Ukraine , Israel m.v. , så kan man ikke fortænke kineserne i at være overordentlig skeptiske ved den amerikanske tilstedeværelse i sydøstasien.
USA har i dag omkring 750 militærbaser rundt om i verden - heraf ca. 300 omkring Kina. Kina har på sin side én militærbase , nemlig i Djibouti på Afrikas Horn .
De sidste otte års dæmonisering af Kina har på forbilledligt vis gøet den offentlige opinion, til også at acceptere at vi - Danmark skal deltage i USA's stormagtskonflikt mod Kina.
Et øjeblik refleksion , ikke blot over Danmarks aktivistiske udenrigspolitik gennem nu 30 år, men også de aktuelle konflikter i Ukraine og Mellemøsten, burde kalde på større eftertænksomhed - inden vi følger amerikanerne på endnu en selvdestruktiv konfrontationspolitik overfor Kina!
Det tidligere fremlagte forslag fra EU kommissionen om at lægge op til 35 % afgifter på kinesiske elbiler (EV) blev vedtaget d. 4. okt 2024.
Tyskland og fire andre lande stemte nej mens tolv lande afstod fra at stemme. Importafgiften kommer oveni den eksisterende afgift på 10 % på alle biler importeret til EU.
EU kommissionens begrundelse for de øgede toldafgifter på Kinas EV er at Kina angiveligt understøtter deres EV industri med store subsidier. I autoindustrien er der dog en erkendelse af , at det ikke er statslige subsidier som er afgørende for den kinesiske EV industris markedsposition. At Kinas EV-industri kan konkurrere på både pris og kvalitet skyldes derimod den storskala produktion som det kinesiske marked alene giver mulighed for.
60 % af verdens EV sælges i Kina. Hertil kommer billig og højt kvalificeret arbejdskraft, samt Kinas mangeårige satsning på udvikling af batteriteknologien, som er den dyreste komponent i EV. Endelig kontrollere Kina stort set alle led i forsyningskæden af materialer og teknologier som indgår i elbil produktionen. Endelig er de kinesiske bilproducenter underlagt en benhård konkurrence mellem mere end et hundrede kinesiske EV producenter.
EU's protektionisme overfor Kinas elbiler, vil i første omgang ramme de europæiske forbrugere, hvoraf mange simpelthen ikke vil have råd til at købe en elbil. Det vil således hæmme den grønne omstilling som EU gerne vil fremme..
Kina vil svare igen på EU's nye toldafgifter. Kina har klaget til WTO og argumenterer for at EU har fejlberegnet omfanget af de kinesiske subsidier ( priser på byggegrunde, finansierings vilkår m.m).
For det andet vil EUs protektionisme isolere de europæiske EV producenter fra konkurrencen fra Kinas EV-producenter, og dermed miste incitament til at innovere og udvikle billigere og bedre biler.
Den europæiske industri vil også risikere at miste de forretningsmuligheder som ligger i at udvikle samarbejdsaftaler med kinesiske virksomheder.
Kina har allerede svaret igen med øget toldafgifter på Fransk Cognac, og iværksat en undersøgelse af EU's subsidier til svineproduktionen i EU - ikke mindst i Holland, Spanien og Danmark
Hvad vil Trumps valgsejr d. 5. nov. 24 komme til at betyde for forholdet mellem EU og USA og ikke mindst i det stadig mere tilspidsede forhold mellem USA - EU og Kina?,
Det var Trump der startede handelskrigen mellem USA og Kina tilbage i 2017/18. Under Bidens præsidentperiode er handelskrigen blot intensiveret til en decideret teknologisk kappestrid, hvor USA har gennemført en række restriktioner på salg af højteknologiske mikroprocessorer til Kina. Hvor Trump alene rettede sanktionerne mod det kinesiske teleselskab Huawei, så er Bidens handelssanktioner rettet mod alle amerikanske Tech firmaers eksport til Kina. Sidst har man også vedtaget et forbud mod amerikanske private investeringer i kinesiske techfirmaer. Et forbud der træder i kraft 1. jan 2025.
Hertil kom vedtagelsen af CHIPS and Science Act i aug 2022 som allokerer 280 mia. $ til at fremme forskning og fremstilling af avancerede mikroprocessorer i USA. Selv om mikroprocessoren blev opfundet i USA tilbage i 1960''erne, tegner USA sig i dag for mindre end 10 % heraf og fremstiller slet ikke de mest avancerede mikroprocessorer, som er afgørende i udviklingen af AI. 
Trump har i sin valgkamp annonceret at han vil lægge 60 % ekstra told på alle kinesiske varer og 100 % på kinesiske elbiler (EV). Endvidere har Trump udtalt for nyligt at han vil lægge 25 % toldafgifter på alle varer fra Mexico og Canada - selvom man faktisk har en frihandelsaftale med de to nabolande (tidligere NAFTA - nu USMCA) . Truslen om toldafgifter på Mexico og Canada skal nok ses som et forsøg på at presse de to lande til at stanse den illegale immigration til USA og eksporten af fentanyl / opioider fra Mexico.
For nogle uger siden fik danskere mulighed for 14 dages visafrit ophold i Kina. Tidligere havde der kørt en ordning med 144 timers visafrit indrejse for en række lande.
Nu er visafrit indrejse til Kina udvidet til 30dage for en lang række lande herunder Danmark .
Ordningen m 14 dg visafrit indrejse løb frem til og med 2025. Om den nye 30 dg ordning også er tidsbegrænset ved jeg pt ikke.
Men det er godt nyt for alle der ønsker at besøge Kina
Hør eller genhør P1 Debatten under overskriften "Truer Kina?"
Fredag d. 10 jan 2025, afgjorde den amerikanske Højesteret at regering (præsidenten) havde lovhjemmel til at lukke den kinesiske sociale platform TikTok.
TikTok har de sidste par år været den mest populære app i USA ( og mange andre steder i verden . Alene i USA har TikTok ca. 170 mio brugere.
Som sin sidste handling iværksatte præs Biden sit TikTok forbud søndag d. 20. jan - dagen før D. Trumps indsættelse som præsident. Kravet fra præs. Biden var at TikTok skulle sælge sit program til et amerikansk firma - eller blive bandlyst. Den amerikanske modstand mod TikTok var det sædvanlige - Nationale Sikkerheds interesser, mens onde tunger vil vide at det var TikToks ucensurerede videoer fra det israelske folkemord i Gaze , som var den egentlige årsag. Nok så vigtigt var det nok også , at den samlede hightech sektor ( The Magnificent Seven - Meta, Google, X m.fl. ) i USA , gerne så deres hårdeste konkurrent fjernet fra markedet.
I ugen forud for den amerikanske ned lukning af TikTok oplevede man en sand folkevandring i USA - hvor titusinder af TikTok bruger checkede ind på den rent kinesiske app Xiaohongshu ( = Den Lille Røde Bog) men omtalt som Red Note.
Du kan finde masser af videoer på YouTUbe om amerikanernes møde med Kina og kineserne på Red Note - jeg har lagt et par link - se det !
Den 20. jan 2025 lancerede det kinesiske firma DeepSeek deres AI Chatbot med samme navn. DeepSeek har sendt chokbølger gennem AI industrien og betegnes af nogle som en ny "Sputnik-begivenhed" (med ref. til USSR's opsendelse af verdens første sattelit i 1958 - som rystede amerikanerne).
Alle test af DeepSeek syntes at vise at modellens er helt på højde med de førende amerikanske modeller som OPenAI Chat GPT, Google's Gemini DeepMind m.v. , og på nogle testområder endog bedre!
Der er flere ting som gør DeeepSeek til et helt ekstraordinær begivenhed.
Den kinesiske AI model DeepSeek rystede de amerikanske tech-monopoler for kun en uge siden, og førte til historiens største aktietab mandag d. 20. jan. samme dag som D. Trump blev indsat som præsident for anden gang. Trump selv kaldte DeepSeek et "Wakeup call" til USA's techsektor, og mens AI specialister anderkendte at DeepSeek repræsenterede en fundamental innovation indenfor AI, var andre - med mindre indsigt - dvs. journalister og politikkere - straks i gang med miskreditere DeepSeek - helt i tråd med hvad man gør med alt hvad der kommer fra Kina.
På DR var det 'tech-journalisten' Henrik Moltke, som for nyligt betegnede DeepSeek som et "TEMU-GBT" (her henvises til at den kinesiske handelsplatform TEMU ifølge H. Moltke , udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen m.fl kun sælger 'billigt bras'). Dog har H Molthe i den sidste Prompt potcast fra 30. jan 2025, trukket udsagnet tilbage. og udtaler blandt andet, "at vi nu kan stå i en situation hvor META og de andre tech-giganter skal til at kopiere kineserne "Og Molthe fortsættere med at fortælle da han i dag (d. 2. feb) testede DeepSeek op i mod topmodellen fra Open AI (Chat-GBT) var resultaterne fra DeepSeek langt bedre end dem fra Open AI ! -
Ja - H. Molthe advarer ligefrem imod "at overspille den her med at den er kinesisk" - Er her virkelig en journalist som har ændret mening - er blevet klogere ! For tre dage siden hørte jeg H. Molthe advarer om på DR 1, at han ikke ville bruge DeepSeek af hensyn til hans datasikkerhed!
Men ser vi tilbage på hvordan det er gået med andre innovative kinesiske produkter så er perspektivet mindre3 positivt.
Da Huawei lancerede billigt og godt 5G netværk i 2016 så blev det i 2018 forbudt i USA og derefter i EU. Det samme skete med Huawei mobiltelefonen som kunne købes til en brøkdel af amerikanske IPhone. Senere var det kinesiske solceller som vi ikke skulle ha , og så kom sidste år de kinesiske EV'er - dem skal vi heller ikke have lov at købe - uden ekstraordinære toldafgifter.
Samidigt blev TikTok forbudt for ansatte og politikkere i EU parlamentet , Folketinget m.v., og sidst så vi at Præs. Biden lukkede TikTok ned i USA d. 19. jan , hvorefter Trump genåbnede det for foreløbigt 90 dage.
Altammen med henvisning til "den nationale sikkerhed" - jeg er ikke i tvivl om at man ( USA og derfor også EU) vil forsøge at gøre det samme med DeepSeek. Vi får se....
Men imens vi lukker af for kinesisk innovation og moderne højteknologi fra Kina , så må man glæde sig over at resten af verden (Global South = 85 % af menneskeheden) vil få glæde af endelig at få adgang til højteknologi som er til at betale.
Se link til Kevins video herom - hvor han netop siger om
DeepSeek
"it's good, it's fast, and it's free. So it cannot be allowed".
Den amerikanske senator Josh Hawley (rep) femsatte for et par dage siden et lovforslag som vil gøe det forbudt at anvende den kinesisk udviklede AI model DeepSeek R1 i USA:
I lovforslaget tales om et forbud mod at importere og anvende "teknologier og intellektuel ejendom" som er udviklet i Kina.
(ps. så kunne USA jo starte med at droppe brugen af papir, krudt , kompas og bogtrykkeri ). I lovforslaget tales om en straframme på op til 20 års fængsel eller millionbøder!
Selvom lovforslaget ikke direkte nævner DeeoSeek ved navn , så kommer det kun en uge efter at DeepSeek rystede den amerikanske tech-industri ( Google, META, OPen AI m.fl) og sendte aktiekurserne i frit fald.
Når man ser den amerikanske senator Josh Hawley, er det svært ikke at se ham som en anden Pinocchio med de amerikanske tech-giganter som dukkefører.
DeepSeek blev aqllerede d. 28. jan forbudt i Itaælien , hvorefter app'en ikke længere kunne downloades fra Appel Store og Google Play. I Australien og Taiwan (som ikke er et selvstændigt land!) er DeepSeek app'en blevet forbudt for ansatte i alle regeringsinstitutioner. Også i USA har NASA , Forsvarsministeriet og flåden forbudt alle deres ansatte at anvende DeepSeek, og nu ligger altså et lovforslag om et totalt forbud for de amerikanske forbrugere.
Texas har allerede gennemført et forbud mod brug af DeepSeek for alle delstatens ansatte i den offentlige administration. Som Guvernør Greg Abbott siger:
“Texas will not allow the Chinese Communist Party to infiltrate our state's critical infrastructure through data-harvesting AI and social media apps,” og
“Texas will continue to protect and defend our state from hostile foreign actors.”
Nu venter vi bare på EU og Mette Frederiksen ... :-)
Hvor er DeepSeek forbudt eller under undersøgelse :.png?quality=75&width=1368&auto=webp)
Så kom turen til de kinesiske droner fra DJI - verdens førende drone producent, som er et privat kinesisk firma.
Historie blev bragt frem af TV2, som kunne fortælle at 71 kommuner - trods advarsler fra PET - har anskaffet sig droner fra DJI. Dronerne udfører et hav af opgaver – blandt andet landopmåling, miljøtilsyn, overflyvning af bygninger og andre overvågningsopgaver.
I en trusselsvurdering fra det amerikanske FBI advarede de i 2023 alle amerikanske myndigheder mod at bruge de kinesisk fremstillede droner, idet de angiveligt udgjorde " en væsentlig risiko " mod USA's nationale sikkerhed! FBI mener at dronerne kan indsamle sensitive informationer og sende data til Kina !
Det amerikanske forsvarsministerium har blacklistet DJI, på grund af deres (DJI's) "tætte bånd til det kinesiske militær" og derfor må statslige myndigheder slet ikke anvende DJI's droner.
Så er den der igen .... uha da da . Amerikanerne har forbudt DJI - så skal vi da også gøre det. Samme vej som med Huawei 5G , TikTok, DeepSeek osv .... det er kinesisk - altså er det farligt !
Andreas Graae, adjunkt ved Forsvarsakademiet, siger til TV2 at "Al den data, som DJI kan indhente via deres brugere, må vi gå ud fra sendes direkte til myndigheder i Kina, som kan udnytte ellers uskadelig data ved at samkøre det. Det er netop den form for spionage, som efterretningstjenesterne herhjemme har advaret imod" .
Intet er for småt når det kommer til vores 'nationale sikkerheds interesser' .... tænk om vi også kunne acceptere at andre lande også har nationale sikkerheds interesser.
Teksten her - denne hjemmesiden er lavet på en kinesisk Lenovo PC , min telefon er fra Xiaomi og de fleste af min almindelige forbrugsvarer er sikkert også produceret i Kina.
vi lever livet farligt ;-)
ps. Nej DJI droner uden for KIna overfører ikke data til Kina. Data overføres til USA kontrollerede Cloud servere.
Med vanlig sans for selviscenesættelse erklærede D. Trump d. 2. april 2025 for USA’s Befrielsesdag under et pressemøde i Rosenhaven udenfor Det Hvide Hus i Washington. I sin tale beskylder han resten af verden - venner som fjender - for igennem årtier at have "looting, pillaging, raping and plundering" USA og de amerikanske arbejdere. Nu skulle USA re-industrialiseres , arbejdet vende tilbage og USA igen blive en velstående nation.
Vi har altså nu en fuldskala handelskrig mellem USA og Kina, som vil kunne mærkes i begge lande. Allerede indgåede handelsaftaler aflyses i takt med at såvel importører og eksportører indser at varer ikke kan sælges under de nuværende toldsatser. I USA er der historier om at folk begynder at hamstre kinesiske varer inden prisstigningerne slår igennem. Tusinder af mindre og mellemstore kinesiske virksomheder kan blive nød til at afskedige eller lukke produktionen.
Om aftenen, Fredag d. 11. april, melder Trump ud, at forbruger elektronik (smartphones, computere , Tv m.v.) foreløbigt er fritaget for den ekstra gengældelsestold . Men allerede søndag forlød det nu undtagelsen kun var midlertidig.
Alverdens medier , kommentatorer, forretningsfolk og politikkere har været på overarbejde i de sidste to uger - siden Trump d. 2. april annoncerede hans absurde gengældelses tariffer på mere end 70 lande - herunder ubeboede Sydhavs øer kun befolket af pingviner.
På et pressemøde tirsdag d. 22. 04 i Det Hvide Hus kom Trump med en række uklare kommentarer til hans handelskrig mod Kina.
På et spørgsmål fra prssen om hans nuværende handelstariffer overfor Kina svarede han: “145% is very high and it won’t be that high,” og videre at “It won’t be anywhere near that high. It’ll come down substantially. But it won’t be zero.”come down substantially, but it won’t be zero".
Trumps kommentar her kom efter, at Finansminister Scott Bessent tidligere på dagen havde udtalt, at USA handelstariffer overfor Kina reelt set havde ført til en embargo af samhandelen mellem USA og Kina. Videre havde Bessent udtalt, at handelskrigen er uholdbar og at han forventede en de eskalering i de kommende uger.
I andre udtalelser til pressen i de forløbne dage har Trump insinueret, at der er samtaler med kineserne, og at man nok kan lave en aftale indenfor et par uger. Intet at dette er dog blevet bekræftet fra kinesisk side. Aktiemarkederne reagere omgående positivt på disse vage udmeldinger.
Fra det kinesiske udenrigsministerium hed det onsdag, at USA skulle “stop its threats and coercion, and engage with China on the basis of equality, mutual respect and reciprocity” og videre at
“Claiming it wants to reach an agreement with China while constantly applying maximum pressure is not the right way to engage with China — and it simply won’t work,”
og videre fortalte udenrigsministeriets talsmand Guo Jiakun, at
“China’s position on the tariff war initiated by the United States is very clear: We do not want to fight, but we are not afraid to fight. If it’s to fight, we’ll fight till the end. If it’s to talk, our door is wide open,”
Den ændrede tone i handelskrigen fra Trumps side gik viralt på kinesiske sociale medier onsdag under hashtaget “Trump chickened out” med over 150 mio. visninger. I modsætning til alle andre lande , så har alene Kina stået op i mod Trumps forsøg på at skramme og presse verdens lande med nye toldafgifter. Hver gang USA trappede op på tarifferne er Kina fulgt op, og USA 145 % afgift blev gengældt med 125 % afgift på USA's eksport til Kina. Endvidere har Kina indført yderligere begrænsninger på eksport af de strategiske 'sjældne jordarter' og returneret to netop leverede amerikanske Boeing fly - og bedt kinesiske luftfartsselskaber om at stoppe for køb af flere Boeing fly.
I modsætning til sin forgænger - præs. Joe Biden - har Trump i hele forløbet fastholdt at han har et fint forhold til Xi Jinping, og at han venter på at den kinesiske leder vil kontakte ham. Men i stedet for at ringe til Trump , har Xi Jinping i den forløbne uge været på en charmetur til nabolandene Vietnam, Cambodia og Thailand
Kilde
Mine noter til den aktuelle handelskrig mellem USA og Kina kan du læse under 'Diverse' eller følge linket her.
Handelskrigen USA- Kina
Dagen efter at USA og Kina indgik en 90 dages ’våbenhvile’ i den aktuelle toldkrig, indførte USA nye og strammere restriktioner overfor Kina. Den amerikanske regerings meddelte tirsdag d. 13. maj, at man ville ophæve Biden administrationens "AI Diffusion Rule" (af 15. jan 2025), som skulle være trådt i kraft d. 15. maj 2025.
AI Diffussion Rule inddelte verdens lande i tre kategorier, med forskellige grader af eksportkontrol i forhold til Kina. Den 1. kategori – med lande som Japan og Sydkorea, havde ingen restriktioner, mens 2. kategorilande som Mexico og Portugal kun kunne modtage et begrænset antal chips fra Nvidia m.fl.
Når Bidens AI Diffusion Rule nu ophæves, skyldes det blandt andet indvendinger fra amerikanske chipproducenter som Nvidia og AMD, som lobbyede imod de differentierede sanktioner og så deres markeder blive indsnævret. Nvidia havde i 2022 hele 26 % af deres indtjening i Kina, men grundet de amerikanske sanktioner er det kinesiske markeds andel af firmaets indtjening nu (Q1 2025) halveret til 13 % .
USA’s sanktioner overfor eksport af avancerede mikrochips til Kina i de sidste 4-5 år, har haft den utilsigtede konsekvens, at Kina har mobiliseret alle kræfter for at udvikle og producere egne avancerede mikrochips, som kan erstatte og direkte konkurrere med Nvidias avancerede chips.
Ophævelse af AI Diffusion Rule førte da også til øjeblikkelige kursstigninger på aktiemarkedet. Man argumenterede også for, at en begrænsning på amerikanske chip producenters eksport til 3. lande, automatisk vil presse disse lande ind i en større afhængighed af kinesiske chips.
Udenrigsminister Marco Rubio udtalte onsdag d. 25.5 , at USA "aggressivt vil inddrage" visa fra kinesiske studerende, især dem med tilknytning til det kinesiske kommunistparti eller dem, der studerer det man betegner som "kritiske emner".
USA’s udenrigsministerium vil, sammen med Department of Homeland Security (DHS), arbejde på at revidere visa kriterierne og øge kontrollen med fremtidige visa ansøgninger fra Kina og Hongkong. Som en del af denne udvidede kontrol vil man blandt andet undersøge visumansøgernes sociale medier.
Home Security har endvidere besluttet at afslutte Harvard University’s Student and Exchange Visitor Program, hvilket forhindrer skolen i at optage internationale studerende. Harvard-studerende skal enten skifte institution eller risikere at miste deres juridiske status. Trump har foreslået en grænse på 15 % for internationale studerende på amerikanske universiteter, da han mener, at de optager for meget af studiepladserne og kan skabe uro.
Der var i 2024 mere end 277.000 kinesiske studerende i USA, og ikke mindst kinesiske studerende er en vigtig indtægtskilde for flere af USA mest prominente universiteter.
Kina og USA mødtes igen i London mandag d. 9. juni, for at genoptage forhandlingerne fra Geneve i begyndelsen af maj. I Geneve d. 12. maj blev man enige om en 90 dages ’’våbenhvile’ i den toldkrig der havde bragt USA toldsatser overfor Kina op på 145% og Kinas op på 125%. Toldsatserne blev midlertidigt reduceret.
Men efter Geneve fortsatte konflikten – USA truede med at udelukke kinesiske studenter fra amerikanske universiteter og advarede al verdens lande mod at anvende Huaweis AI Ascend chips. Kina svarede igen ved at indføre yderligere eksportkontrol på en række sjældne jordarter (mineraler) og magneter. Råmaterialer som er uundværlige i højteknologiske produkter som el-biler, AI- chips og våbensystemer.
Mødet i London kom fire dage efter den første telefonsamtale mellem præs Xi og Præs Trump efter Trumps indsættelse i det Hvide Hus d. 20. jan 25. Den amerikanske delegation var ledet af Finansminister Scott Bessent og Handelsminister Howard Lutnick og Kinas delegation var ledet af vicepremierminister He Lifeng. 
Følgende punkter blev diskuteret og aftalt:
Toldsatser og handelsaftale: Begge parter arbejdede videre med at implementere den midlertidige aftale fra Genève, som reducerede toldsatserne markant. USA havde sænket tolden på kinesiske varer fra 145 % til 30 %, mens Kina sænkede tolden på amerikanske varer fra 125 % til 10 %.
Eksport af sjældne jordarter og magneter: Et centralt tema var Kinas tidligere suspension af eksporten af sjældne jordarter, som er afgørende for bl.a. bilindustrien og forsvarssektoren. Kina tegner sig for 70 % af verdens samlede udvinding og 90 % af bearbejdningen af disse såkaldte ’sjældne jordarter’. Kina har nu accepteret at genoptage visse leverancer til USA.
Teknologirestriktioner og eksportkontrol: USA’s handelsminister Howard Lutnick deltog i mødet for at diskutere eksportkontrol, især vedrørende avanceret teknologi som AI og halvledere. Dette emne var ikke en del af Genève-forhandlingerne og blev nu bragt ind som en ny prioritet.
Overvågning af aftaleoverholdelse: USA udtrykte bekymring over, at Kina ikke fuldt ud havde overholdt Genève-aftalen, især i forhold til eksport af kritiske materialer. Begge parter blev enige om at etablere en mekanisme til at overvåge implementeringen.
Strategisk dialog og fremtidige forhandlinger: Mødet blev også brugt til at etablere en mere struktureret dialog fremover, med henblik på at løse bredere økonomiske spændinger og undgå yderligere eskalation.
Aftalerne fra London mangler fortsat godkendelse fra de to lande præsidenter.
Kina og USA mødtes igen i London mandag d. 9. juni, for at genoptage forhandlingerne fra Geneve i begyndelsen af maj. I Geneve d. 12. maj blev man enige om en 90 dages ’’våbenhvile’ i den toldkrig der havde bragt USA toldsatser overfor Kina op på 145% og Kinas op på 125%. Toldsatserne blev midlertidigt reduceret.
Men efter Geneve fortsatte konflikten – USA truede med at udelukke kinesiske studenter fra amerikanske universiteter og advarede al verdens lande mod at anvende Huaweis AI Ascend chips. Kina svarede igen ved at indføre yderligere eksportkontrol på en række sjældne jordarter (mineraler) og magneter. Råmaterialer som er uundværlige i højteknologiske produkter som el-biler, AI- chips og våbensystemer.
Mødet i London kom fire dage efter den første telefonsamtale mellem præs Xi og Præs Trump efter Trumps indsættelse i det Hvide Hus d. 20. jan 25. Den amerikanske delegation var ledet af Finansminister Scott Bessent og Handelsminister Howard Lutnick og Kinas delegation var ledet af vicepremierminister He Lifeng.
Følgende punkter blev diskuteret og aftalt:
Jeg sad forleden og kiggede efter et par nye sneakers på nettet.
Jeg blev noget forbløffet, da jeg for et et par af skoene støtte på følgende besked under fremhævelsen af skoens ulemper.
"Produceret i Kina, hvilket kan vække bekymring hos nogle for produktionsstandarder" og for en anden sko hed det :
"Produceret i Kina, hvilket kan påvirke forventningerne om kvalitet"
Jeg er lidt usikker på hvad sådanne vurderinger bygger på?
Hvad er det man forestiller sig om industriproduktion i Kina?
Samme advarsler følger ikke med folks iPhones, Fladskærme, PC'er , DJI droner og andre de andre forbrugsvarer som vi alle anvender - herunder den negleklipper jeg lige har brugt 😬
29. september 2025 indførte USA’s Bureau of Industry and Security (BIS) en ny regel under Export Administration Regulations (EAR), der udvider eksportrestriktioner til at omfatte alle virksomheder, der er 50% eller mere ejet af en eller flere parter på den amerikanske Entity List.
Torsdag d. 8. okt. 2025 annoncerede Kinas handelsministerium (MOFCOM) at Kina vil stramme eksportkontrollen på sjældne jordarter. Stramningen vil betyde at man nu lægger restriktioner på ikke bare syv, men 12 sjældne jordarter, som er essentielle for fremstilling af stor set alle højteknologiske produkter (mikrochips, Smartphones, AI, EV’s, Aerospace, F35 kampfly, missiler, radersystemer, ubåde mv). Se mere om anvendelsen af disse jordarter i USA militær.
Stramningen betyder at alle udenlandske organisationer, enkeltpersoner eller virksomheder som vil købe disse råvarer eller teknologier til at udvinde og forarbejdning af disse skal ansøge om licens hertil, og skal garantere at de sjældne jordarter ikke skal anvendes i militærproduktionen. Desuden vil der blevet krævet licens for produkter som er produceret udenfor Kina, men med anvendelse af kinesisk teknologi til udvinding, eller forarbejdning af produkter der indeholder blot 0,1 % af de omfattede sjældne jordarter. De nye regler træder i kraft øjeblikkeligt i forhold til produkter fremstillet i Kina, og for udenlandske producenter pr. 1. dec. 25
Stramningen af Kinas eksportkontrol begrundes med hensynet til nationale sikkerhedsinteresser og strategiske hensyn.
Det er vigtigt at forstå at Kina alene tegner sig for 70 % af udvinding af de sjældne jordarter, og ikke mindre end 90 % af den globale forarbejdning af disse. Kina kontrollerer reelt set hele forsyningskæden af teknologier til udvinding og forarbejdning af de sjældne jordarter.
Kinas nye stramning af eksportkontrollen blev af USA set som en aggressiv og ensidig handling, og præs D. Trump truede øjeblikkeligt fredag d. 10. okt med yderligere 100 % told på alle kinesiske varer pr. 1. nov. med det resultat, at aktiekurserne tog et ordentlig dyk nedad samme dag.
Men så enkelt er det imidlertid ikke. I juli måned i Stockholm indgik Kina og USA en gensidig ’våbenhvile’ på 90 dage i handelskrigen med virkning fra 12. aug. Siden har USA indført forskellige nye handelsrestriktioner overfor Kina.
D. 8. okt meddelte USA, at man pr 14. okt. ville lægge ekstra afgifter på alle kinesiske skibe som anløber amerikanske havne. Afgiften er US $ 50 pr ton for kinesisk ejede eller drevne skibe og US $ 18 på alle kinesisk byggede skibe. Afgifterne vil gradvist blive øget og vil i 2028 være 140 US $ for kinesiske opererede skibe og for kinesisk byggede skibe 33 US $.
Trump indførte desuden en ekstra told på tømmer og træmøbler d. 29. sept. Kina solgte i 2024 for over 30 mia. USA $ møbler til USA.
Den seneste udvikling handelskrigen kan betyde at et planlagt møde mellem Trump og Xi, som skulle være afholdt i forbindelse med APAC mødet i Sydkorea i slutningen af oktober måske bliver aflyst.
Den danske udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen reagerede skarpt på de nye kinesiske stramninger af eksportkontrollen med sjældne jordarter. På et EU handelsministermøde i Horsens udtalte Lars Løkke at:
“I think we should have a tough response (..) We need European unity. We are the biggest trading bloc in the world. We have a lot of muscles. We need to flex the muscles.”
De 'sjældne jordarter' er med et blevet en central brik i den geopolitiske rivalisering mellem USA / Vesten og Kina. I det følgende skal vi se lidt mere på hvad disse sjældne jordarter er og hvad de anvendes til?
Men i slutningen af 1980'erne begynder Kina at udvinde og forarbejde de sjældne jordarter, til priser der lå langt lavere end i USA. Allerede i slutningen af 1990'erne var Kina den helt dominerende producent af de sjældne jordarter. I dag tegner Kina sig for 69 % af verdens samlede udvinding af de sjældne jordarter, og for mere end 90 % af forarbejdningen af jordarterne. Det er planlagt at D. Trump og Xi Jinping, skal mødes face-to-face i forbindelse med APAC (Asia-Pacific Economic Cooperation ) mødet i Sydkorea fra d. 31. okt - 1. nov.
Der har dog været usikkerhed om hvorvidt mødet bliver til noget. Efter Kina strammede eksportkontrollen med sjældne jordarter ( 9. okt ) og Trump truede med 100 % ekstratold på kinesiske produkter, udtalte han at mødet ikke tjente noget formål. Dagen efter trak han dog truslen tilbage og betegnede sin 100% straftold som "ikke bæredygtig" og bekræftede at han ville møde med Xi i Sydkorea. Den kinesiske regering har d. 24 okt. bekræftet at mødet vil finde sted. Det er det første direkte møde mellem Xi og Trump siden 2019!
I slutningen af okt. 2025 vedtog KKP's Centralkomite på sit 4. plenummøde den nye femårsplan for årene 2026-2030. Planen skal senere godkendes af den Nationale Folkekongres i foråret 2026. Planen bygger videre på den 14. femårsplan - med særligt fokus på teknologisk uafhængighed og den indenlandske efterspørgsel. De vigtigste punkter i planen kan opsummeres således:
Topmødet mellem USA's præsident Donald Trump og Kinas præsident Xi Jinping i Sydkorea, deres første personlige møde i seks år, resulterede i en midlertidig de-eskalering af handelsspændingerne, men synes ifølge mange iagttagere primært at være en udsættelse af de dybereliggende problemer.
Mødet, som varede knap to timer, blev af Trump selv beskrevet som "utroligt" og fik karakteren "12 ud af 10". Kinesiske kilder rapporterede mere afmålt, at der var opnået "grundlæggende konsensus", og at lederne var parate til at samarbejde om at "udrette større og konkrete ting" og "bygge et solidt fundament for bilaterale bånd".
"I oktober 2025 mødtes Trump og Xi i Busan, Sydkorea, og indgik en handelsvåbenhvile. Aftalen indebar et stop for nye toldsatser, en delvis genåbning for amerikansk chip-salg til Kina mod adgang til kritiske mineraler, samt oprettelsen af en fælles arbejdsgruppe for AI-sikkerhed."
"Forestil dig, at du sidder i en fyldt elbus midt i myldretiden - og pludselig går alt i sort. Motoren dør, dørene låser, og chaufføren kan intet stille op" Sådan indleder DR.dk deres artikel om den nye sikkerhedstrussel mod Danmark - nemlig de gule busser - og selvfølgelig de godt 262 kinesisk byggede Yutong busser som kører i Kbh og Rskilde af Movia .
Historien bygger på en artikel i norske Aftenposten (29.10.2025) hvor man fortæller, at man har i sommeren 2025 havde undersøgt en hollandsk og en kinesisk produceret bus , og konkluderede at den kinesiske bus fra Yutong både kunne standses, slukkes og modtage softwareopdateringer. En norsk sikkerhedsteknikker understreger dog at busserne ikke kan fjernstyres !
Thomas Rohden, som udover at være 2. næstformand i Region Hovedstaden for Radikale Venstre, også er stifter af foreningen Dansk Kina-Kritisk Selskab. udtaler om de kinesiske Yutong busser , at :
Det udgør en udfordring for vores nationale sikkerhed og vores uafhængighed
Ja det er nok vær at tænke over for de ca 480.000 passagere der hver dag kører med Movia - kineserne kigger med og kan standse din bus , lukke dørene og så sidder du der !! 
I en proklamation fra D. Trump af 7. nov 2025 , erklærer Trump ugen 2.-7. nov for Anti Kommunistisk Uge" ! I proklamationen beskrives kommunismen som en af de mest destruktive ideologier, som alene har krævet over 100 mio. menneskeliv og som undertrykker frihed, religion og velstand.
Teksten hylder kommunismen ofre og fastslår USA's forpligtigelse til at stå op imod tyrrani og forsvare friheden.
Selvom den Kolde Krig sluttede for over 30 år siden , fastholder proklamationen at kommunismen tyrani fortsætter i nye former - f.eks forklædt som "social retfærdighed" og "demokratisk socialisme" - en indirekte henvisning til blandt andet Kina. Proklamationen lover , at kommunismen og lignende systemer som undertrykker individuel frihed , vil finde deres plads vil finde deres plads, "én gang for alle, på historiens askehob"
EU's holdning til Kina har gennemgået en markant transformation over de sidste 5-6 år, fra en optimistisk samarbejdsorienteret tilgang til en meget kritisk og direkte negativ holdning. Vendepunktet kom især omkring 2019 og blev accelereret af globale kriser som Covid-19, Ukraine-krigen og Kinas interne udvikling.
Hvis du ikke har besøgt Shanghai - så tag turen fra sofaen eller hvor du nu sidder. Der er hundredevis af travelblogs på YouTube - dette er bare en af mange - men udmærket .. God tur ..:-)
Den umiddelbare baggrund er den japanske premierminister Sanae Takaichi udtalelser d. 7. nov. (2025) om, at en krig omkring Taiwan ville være en "eksistentiel trussel mod Japan".
Onsdag d. 3. dec. 2025 indledte Frankrigs præsident Macron sit statsbesøg i Kina. Hans primære formål med besøget er at adresse de handelsmæssige relationer mellem Kina og Frankrig samt at forsøge at få KIna til at lægge pres på Rusland , for at få gennemført en våbenhvile i Ukraine.
Selvom Kina kun er Frankrigs 7. største handelspartner , tegner det franske handelsunderskud overfor Kina på 54 mia. $ (2024) sig for hele 46 % af Frankrigs samlede handelsunderskud. For EU som helhed er det samlede handelsunderskud overfor Kina på hele 357 mia. $ i2024.
Som Draki rapporten også afslørede sidste år , så har EU mistet sin konkurrenceevne i forhold til såel USA som Kina - og halter alvorligt bagefter på en lang række førende teknologier.
Den gamle antagelse om at Europa kan eksportere højteknologiske produkter til Kina og omvendt importere billige lavteknologiske forbrugsvarer , holder ikke længere. Kina har med stormskridt bevæget sig op af værdikæden og er i dag førende indenfor højteknologiske produkter som Elbiler og stort set alle former for Grøn energi (solceller, vind , batterier, dæmninger, A-kkraft m.v. ) .
Macrons ønske til KIna er at de vil købe flere franske produkter og tillige investere i Frankrig - i EV produktion og solceller fabrikker o. lign.
Det er så at sige den 'omvendte verden' - da det siden den kinesiske reformpolitik startede i 1980'erne har været de vestlige firmaer som investerede i Kina, for at få adgang til et kæmpe marked , så ønsker flere europæiske lande nu kinesiske investeringer - ikke mindst for at få adgang til kinesisk teknologi!
Macron ønsker tillige Kinas hjælp til at afslutte krigen i Ukraine. Han håber, at Beijing vil lægge mere pres på Rusland for at opnå en våbenhvile. Han udtalte således :
"I hope that China could join our call and our efforts to achieve at the earliest possibility at the very least a ceasefire in the form of a moratorium of strikes targeting critical infrastructure"
Fredag d. 5. dec 2025 offentliggjorde USA sin nye National Security Strategy of the United States of America , planen skal sikre, at Amerika forbliver
"the world’s strongest, richest, most powerful, and most successful country for decades to come".
Dokumentet kritiserer tidligere amerikanske strategier efter Den Kolde Krig for at være utilstrækkelige, idet de ofte har været "laundry lists of wishes or desired end states" og har fejlvurderet, hvad USA burde ønske. Disse strategier førte til, at amerikanske eliter satsede "hugely misguided and destructive bets on globalism and so-called 'free trade' that hollowed out the very middle class and industrial base".
Kina kan melde om endnu et rekord højt overskud på varehandlen på hele 1.08 mia. US $ , alene for årets første 11 mdr! Det er første gang i moderne økonomisk historie at en nation præsterer et sådant overskud. KInas samlede eksport steg i perioden med 5.4 % ( i fht året før) til samlet 3,4 mia. US $ , mens importen lå på 2,3 mia. US $.
Jeg fik en julehilsen fra en bekendt i Kina - jeg takkede og spurgte til hvorvidt min ven og hans familie fejrede Julen?
Svaret var overraskende og meget interessant. Han fortalte at man fejrede " the Battle of Chosin Reservoir" og delte et æble !
Jeg var ikke helt med på hvad det blev henvist til , men min AI agent kunne fortælle mig sammenhængen. Der henvises til et afgørende og ekstremt blodigt slag under Koreakrigen, hvor det d. 24. dec 1950 lykkedes dårligt udrustede kinesiske soldater at tvinge de amerikansk ledede FN styrker tilbage over den 38. breddegrad - altså ud af Nordkorea.
Der har i de senere år været en bevægelse i Kina ( også støttet af statslige medier og nationalistiske grupper) som opfordrer folk til at fejre kinesiske mærkedage frem for vestlige højtider - så fejringen af "the Battle of Chosin Reservoir" kan ses i den sammenhæng.
Når man spiser et æble kan det forklares med , at ordet for æble (pingguo) lyder som ordet for fred / trykhed ( ping' an) .
Det er derfor i det moderne Kina blevet tradition at man giver hinanden æbler Juleaften - som et symbol på fred. Samtidigt har æblet en historisk reference til slaget ved Chosin Reservoir, hvor de kinesiske soldater kæmpede ikke kun mod amerikanske tropper , men ligeså vel imod sult og kulde. En kendt anekdote er den om en gruppe soldater som un have ét æble at dele mellem otte mand .
Jeg har fejret Jul en enkelt gang i Kina - tilbage i 2011 i Guangzhou - her var juletræer og nissepiger i restauranter og shopping malls, mens temperaturen var 24 ;deg C.
Juleaften har ikke noget religiøst islæt i KIna - men er primært en kommerciel event - som først og fremmest henvender sig til unge. Restauranter og biografer er angiveligt pakket med unge kærestepar - som anser juleaften for en af årets mest romantiske aftner. I shoppingcentre konkurrerer man om at have de største og mest overvældende udsmykkede juletræer.
Sanktionerne ændrede fundamentalt denne præmis. I dag handler indkøb i Kina ikke længere om, hvilken chip der er hurtigst, men om hvilken forsyningskæde der er mest robust. Amerikansk teknologi er gået fra at være et statussymbol til at være en overlevelses-risiko. Hvis Washington kan lukke for din adgang med én underskrift, er du tvunget til at finde – eller skabe – et alternativ.
Tag eksemplet med iværksætteren "Frank", hvis lille chip-firma pludselig blev oversvømmet med ordrer fra giganter, der før aldrig ville have besvaret hans opkald. Fordi de store kinesiske selskaber nu er afskåret fra USA, er de tvunget til at bruge lokale leverandører. Det har skabt en positiv spiral: Massiv omsætning fra hjemmemarkedet finansierer nu den forskning og udvikling (R&D), der gør de kinesiske chips bedre for hver generation. USA har reelt fjernet konkurrencen for de kinesiske startups på deres eget hjemmemarked.
Huawei står som det ultimative bevis. I stedet for at knække under presset, har de foretaget en total vertikal integration. De har udviklet deres eget operativsystem (HarmonyOS) og deres egne AI-chips (Ascend), som nu begynder at matche vestlige alternativer i praktisk anvendelse. De er ikke længere bare en mobilproducent; de er fundamentet for Kinas nye, uafhængige økosystem.
Disse midler flyder nu i stedet direkte ned i lommerne på kinesiske konkurrenter som SMIC og Huawei. Samtidig sender det et signal til resten af verden – det "Globale Syd". Lande i Sydøstasien, Mellemøsten og Afrika ser med skepsis på USA's magtanvendelse og begynder at diversificere mod kinesisk teknologi for at sikre, at de ikke bliver de næste, der får lukket for forbindelsen.
Som ordsproget siger: Det, der ikke slår dig ihjel, gør dig stærkere. I tech-krigen mellem USA og Kina ser det ud til, at sanktionerne har gjort netop det.
Se min oversigt over
USA's tech-sanktioner mod Kina
En række vestlige ledere har i jan. 2026 besøgt Beijing. Det gælder bl.a. Canadas premierminister Mark Carney (14.-17. jan) - første canadiske besøg siden 2017. Englands Keir Starmer besøgte Beijing og Shanghai fra d. 28.-31. Jan, det første besøg af en engelsk premierminister siden 2018. Finlands Premierminister Petteri Orpo og Irlands Michael Martin besøgte ligeledes Beijing i jan. 2026, og tilbage i dec. 2025 var den franske præs. Macron på besøg i Beijing. Efter planen skal Tysklands Kansler Mertz besøge Beijing i slutningen af feb. 2026. Endligi april 2026 kommer Donald Trump til Beijing for at mødes med Xi Jinping - et møde der der kan blive afgørende for det videre forhold mellem Kina og USA..
Det er et af historiens paradokser at den egentlige trussel mod den eksisterende verdensorden (som USA selv har indstiftet og ledet siden 1945) skulle komme fra USA selv - man kunne friste til at kalde det "Den nye Gule Fare".
I takt med at Trump underminerer og undsiger den multilaterale verdensorden, har nu også vestlige (og ikke kun det globale syd) vendt blikket mod øst . Kina fremstår i dag som den tydeligste fortaler for den multilaterale verdensorden og med en udenrigspolitik, som er langt mere forudsigelig og klar end det, vi har set fra USA det seneste års tid.
https://politiken.dk/del/VrHSy-AGSYbw
Professor Xing Li underviste i 30 år på Aalborg Universitet, men nu har han forladt Danmark i frustration. Han er træt af mistænkeliggørelse af kinesere og et akademisk miljø, der ikke tåler uenighed.
......
»Efter 38 år i Danmark er vi rejst tilbage til Kina. Vi føler os ikke længere velkomne som følge af Danmarks Kina-politik. Al forskning med kinesere bliver mistænkeliggjort. Jeg er overbevist om, at jeg er blevet undersøgt to gange af PET. Jeg skulle redegøre for mine kinesiske forbindelser over for universitetet, selv om jeg intet har gjort. Jeg følte mig ydmyget, fordi der blev sået tvivl om min loyalitet over for Danmark. Til sidst fik jeg besked på, at jeg ikke måtte udtale mig om Rusland og Ukrainekrigen uden først at spørge min institutleder. Det er censur, og det er udansk«, siger Xing Li over en videoforbindelse fra Guangzhou i Kina.
......
Han peger på, at de danske universiteter i de seneste år har droppet eller kraftigt beskåret Kina-studierne.
»Kina er ved at blive en supermagt, på niveau eller større end USA, og ikke bare økonomisk, men også målt på hård magt. Samtidig er I ved at ødelægge jeres muligheder for at forstå Kina. Jeg fatter det ikke. I gider ikke lære sproget, historien, det sociopolitiske system. I dropper udvekslingsaftaler og mistænkeliggør forskere med kinesisk baggrund. Mere end nogensinde har I brug for at række ud og forstå Kina, men I murer jer selv inde. I afvæbner jer selv«, siger Xing Li.
"I'm in a very Chinese moment" er et udtryk og en trend, der er vokset frem på sociale medier i USA (særligt TikTok og Instagram) i løbet af 2024 og 2025. Det dækker over en bevægelse, hvor især unge amerikanere (Gen Z og Millennials) begynder at adoptere kinesiske livsstilsvaner, æstetik og filosofi.
Her er baggrunden og indholdet i fænomenet:
For mange er det en måde at signalere, at de prioriterer indre ro, sundhed og balance over det kapitalistiske pres, de føler i det amerikanske samfund.
For familien og vestlige støtter er Lai en helt, der blot kæmpede for det demokrati, som blev lovet Hong Kong i den fælles erklæring med Storbritannien. Sebastian Lai beskriver de 20 års fængsel som en "dødsdom" i praksis grundet farens alder. Der rettes samtidig en skarp kritik mod den britiske regering for ikke at gøre nok for at beskytte deres egen statsborger.
Kinesiske eksperter afviser påstanden om en skueproces og henviser til, at retssagen strakte sig over 150 dage og inkluderede over 80.000 siders bevismateriale. De argumenterer for, at Hong Kongs domstole fortsat er uafhængige og følger den britiske common law-tradition. Det påpeges desuden, at Lai selv anmodede om at sidde i enecelle for at forberede sit forsvar, hvilket modsiger vestlige anklager om isolationstortur.
Sagen om Jimmy Lai står dermed som et symbol på to uforenelige verdenssyn: Kampen for personlig frihed over for statens behov for stabilitet og national suverænitet.
Jeg er vandt til at høre de mest horrible og udokumenterede påstande om Kina i danske medier. Men denne her krævede alligevel en kommentar. I TV2-serien Højskolen – hvor vores partiledere mødes et døgn på højskolen (ja, faktisk mere interessant end de aktuelle partilederdebatter) – var der en samtale mellem Martin Lidegaard og Morten Messerschmidt, hvor de diskuterede grøn omstilling.
Martin Lidegård taler om hvordan Kinas vedvarende energikilder giver dem billigere energipriser ... hvortil Morten svarer " Kommunistdiktaturet Kina" .. og efterfølgende påstår
"Kina er et land hvor der ikke findes private virksomheder, alting er ejet af staten"
Det er vel et meget godt eksempel på at mange mennesker i Vesten stadig har et billede af et planøkonomisk system a la Sovjetunionen eller Kina i Mao tiden ..
Før min sidste rejse til Kina tilbage i sept. 2025, havde sommerens jernbanehistorie handlet om de mange personpåkørsler i jernbaneovergange. Forleden hørte jeg så DR at DSB (jernbanerne i Danmark) havde et succesmål om at 75% af togene skulle køre og ankomme til tiden. Men sidste år skete det kun i 60% af tilfældene.
Jeg rejser til Kina om få uger og kunne derfor ikke lade være med igen at sammenligne togdriften i Kina og Danmark. Det bliver nok også svært for mig ikke at fortælle kinesiske bekendte om situationen på skinnerne i Danmark - vi får se.
De første år jeg besøgte Kina i 2009-2010 ville jeg altid flyve mellem storbyer som Beijing - Shanghai - Guangzhou - Chengdu osv. , for det var simpelthen den hurtigste måde at komme frem. Det er imidlertid ikke længere tillfældet - og siden 2012 har jeg ikke fløjet indenrigs i Kina. Hvad er der sket?
2) -Om få dage forventes Trump at mødes med Xi Jinping i Beijing. Måske er det unødvendigt at sige , at forholdet mellem USA og Kina af de fleste geopolitiske eksperter betragtes som den vigtigste relation i vores tid. Trumps var sidst i Beijing i 2017. Siden fulgte Trups handelskrig mod Kina i 2018, som blev yderligere intensiveret under Joe Bidens præsidentperiode ( 2021-25). Målet for Bidens tech-sanktioner var at bremse Kinas teknologiske udvikling, ved at blokere adgangen til USA's mest avancerede mikrochips. En politik som viste sig at give bagslag, idet den motiverede kineserne til at udvikle deres egne højteknologiske chips. (Nødvendigheden er alle innovationers moder) .
I en samtalen med Glenn Diesen kommer Prof. Jiang Xueqin med sine bud på hvad resultatet vil blive af det kommende stormagtsmøde. :
Jiang Xueqin ser Trumps besøg som en forberedelse til en "grand bargain" (en storstilet studehandel) mellem USA og Kina. Hans hovedpointer er:
Trumps blev modtaget med a den pomp og pragt som kinesernee kan stille op med på pladsen foran Folkets Store Hal. Her var æresparader, skolebørn med amerikanske og kinesiske flag og musikken spillede - heruder YMCA som skal være Trumps ynglingsmelodi.
Der var flere møder i programmet . Først et møde mellem Trump og Xi i Folkets Store Hal, hvor de to ledere hver især gav deres velkomsttaler. Dernæst fulgte en udflugt til Himmel Templet og om aftenen statsbanquetten i Folkets Store Hal. Trump havde endvidere et privat møde med Xi i Zhongnanhai, som er et privat område i den sydvestlige del af Den Forbudte By, hvor partiets absolutte topledelse bor. Trump blev selvfølgelig meget smigret over at få at vide at han - sammen med Putin - var de eneste udenlandske statsoverhoveder som har været inviteret indenfor i Zhongnanhai.
Efter to dages besøg i Beijing tog Trump hjem fredag d. 15. maj.
Den delegation som Trump medbragte på turen , fortæller bedre end noget hvad forventningerne var fra amerikansk side , men også hvem der reelt har magten i USA: Her var alle tech-milliardærerne (Elon, Bezos, Jensen Huang m.fl) og Wallstreet var repræsenteret af lederne for investeringsbankerne Blackwell og Blackstone m.fl. I alt 17 CEO's, men ingen kinaeksperter eller topdiplomater.
Adspurgt af journalisterne om, hvorvidt Trump vil godkende et våbenslag til en værdi af ca. 100 mia. kr., svarede Trump, at"han endnu ikke havde taget stilling hertil".
Vigtigst er måske, at de to stormagter mødtes under det, der umiddelbart kan karakteriseres som 'gensidig respekt'. Det kom blandt andet til udtryk i , at præs. Trump faktisk holdt sig til sit manuskript og undgik de sædvanlige ideologiske drillerier om menneskerettigheder, m.v.
En kommentator på FOX-news var tydeligvis forbløffet over at se, at der var masser af Burger King og KFC-restauranter i Kina, og mente dermed at Kina var ved at tage USA 's samlede kultur til sig og derfor reelt var en "amerikansk koloni";-)
At forholdet mellem Kina og USA fortsat er båret af mistillid , viste sig, da den amerikanske delegation skulle forlade Kina. Angiveligt blev alle bedt om at dumpe deres gaver ( mobiltelefoner, elektroniske gadgets og kuglepenne) i en affaldspose, inden de boardede Air Force One.
Fredag d 22. maj 2026 annoncerede Kinas regering (statsråd) en omfattende reform af det såkaldte Hukou eller husstandsregistreringssystem i mange år.Reformen handler om de mere end 350 millioner migrantarbejdere som i årtier ikke har kunnet nyde de samme velfærdsgoder, som de faste byboere i Kina. (1)
