d. 16-04-2024 (Kina-Vesten)
Olav Scholz besøger Xi JInping
Den tyske forbundskansler Olav Scholz var i sidste uge på et tre dages besøg i Kina. Besøget kommer på et tidspunkt hvor der er stigende spændinger mellem EU og Kina, efter at EU har iværksat en kritisk undersøgelse af Kinas EV-industri, som man beskylder for at være voldsomt subsidieret af den kinesiske stat og før eller siden vil oversvømme det europæiske marked med billigere kinesiske EV’er.
Mens amerikanske og europæiske politikere taler om de-coupling og senest de-risking i forhold til Kina, så er den tyske erhvervsliv mere bekymret for at miste markedsandele i Kina. Alene Tysklands eksport til Kina beløb sig til 106 mia. $ i 2023, og er fortsat det vigtigste enkelt marked for en lang række af Tysklands største virksomheder, som VW, BMW, Siemens BASF m.fl.
Olav Scholz er i EU blevet kritiseret for at vægte Tysklands egne økonomiske interesser mere end den fælles EU strategi om de-risking og dermed gøre EU minde afhængig af samhandlen med Kina.
Mens man i den offentlige debat stort set har droppet begrebet ’afkobling’ i er kendelse af, at den økonomiske betydning af Kina for EU’s økonomi simpelthen umuliggør en sådan afkobling, så er begrebet de-risking, langt mere fleksibelt, ikke mindst i en tid hvor alle politiske-økonomiske spørgsmål kan gøres til et spørgsmål om national sikkerhed.
2) -
Oprettet d. 25-04-2024 10:22:36