Hvorfor Kina ...?

En ekstraordinær historie

Kina er på mange måder et facinerende land, ikke kun på grund af dets 3-4.000 år lange historie, og den kinesiske kulturs betydning for den Østasiatiske civilisation, men nok så meget for den globale betydning som Kina har fået i de sidste årtier.

Kinas økonomiske udvikling siden 1980'erne er uden fortilfælde i historien.

Da Mao Zedong døde i 1976, var Kina fortsat et af verdens fattigste lande. Siden starten af 1980'erne har Kina oplevet en økonomisk vækst på over 10 % årligt, og udviklet sig fra et fattigt tilbagestående landbrugssamfund til i dag at være verdens næststørste økonomi.

Kinas modernisering tog sin første langsomme og usikre begyndelse omkring år 1900, med Qing-dynastiets desperate forsøg på at reformere et politisk system med en tusindårig historie bag sig. Revolutionen i 1911 skulle være starten på et nyt og moderne Kina, men førte istedet til en mere end tyve år lang borgerkrig mellem nationalister og kommunister, som kun kortvarigt blev afbrudt af den japanske besættlese fra 1937-45.

Fra utopi til realiteter..

Med kommunisternes magtovertagelse i 1949, skulle deres vision om det moderne Kina realiseres. Under Mao Zedongs ledelse blev kineserne i de næste 27 år udsat for den en mere vidtgående og radikale politiske - ideologiske kampagne efter den anden. Ofrene for Maos politiske-økonomiske eksperimenter skal tælles i millioner af tabte menneskeliv og efterlod kineserne lige så fattige som ved revolutionen i 1949. Ikke mindst Kulturrevolutionen fra 1966-76 blev af kineserne betegnet som de 'spilte år'.

Reform og åbning 1978

Med Deng Xiaopings reformpolitik efter 1978, blev Maos udviklingsstrategi så at sige vendt på hovedet. Planøkonomien blev gradvist supleret med markedsøkonomi og århundreders international isolation blev brudt med Kinas åbningen overfor omverdenen, hvor kineserne - måske mere end nogen andre - forstod at udnytte mulighederne i den nye globale økonomi.

Kinas transformation fra et isoleret bondesamfund til en moderne industriel, økonomisk og global stormagt, har ikke bare løftet mere end 800 mio. kinesere ud af absolut fattigdom, men har også haft afgørende betydning for resten af verden.

Som EU's udenrigspolitiske chef Josep Borrell udtrykte det i okt. 2022: “Our prosperity has been based on cheap energy coming from Russia. Russian gas – cheap and supposedly affordable, secure, and stable (..) And the access to the big China market, for exports and imports, for technological transfers, for investments, for having cheap goods (...) So, our prosperity was based on China and Russia – energy and market.” kilde

Riget i Midten - igen ?

Endnu i 1980'erne var det de færreste der tog notist af Kina og efter Tian'anmen demonstrationerne i 1989, afskrev de fleste iagttagere Kinas reformpolitik som fejlslagen og forudså det kommuniske styres snarlige sammenbrud. Det sidste er ikke sket og syntes heller at være forestående.

Derimod står det klart at den 'Kinesiske drage er vågnet' og at Kina er i færd med igen at indtage sin plads som 'Riget i midten', mens meget tyder på at vestens dominerende position i verden går ind i sin aftentime.

Der er ingen tvivl om, at Kinas nye rolle som den nye økonomisk supermagt, er den vigtigste begivenhed i det 21. århundrede. Spørgsmålet er så hvordan vi i USA og Vesten skal forholde os til det moderne Kina?

Mens vi i årene fra 2000 - 2016 alle nød godt at billige forbrugsvarer fra de kinesiske fabrikker, så er holdningen til Kina blevet stadig mere negativ og fjendtlig siden 2016 og ikke mindst efter Covid-19 i 2020.

Når USA i dag ser Kina som den største sikkerhedspolitiske trussel mod USA, så er det ikke mindst fordi Kinas økonomiske og teknologiske udvikling, udfordrer den unipolære Verdensorden hvor USA indtog den absolut dominerende position.