Kina foredrag

Kina noter:

OBS - Har ikke fået programmeret en metode til direkte at dele artiklen -
så du må blot kopiere URL ( altså linket) fra din webbrowser ... ;-)
d. 12-06-2024   (Kina-Vesten)

EU lægger straftold på Kinas EV's

Onsdag d. 12. juni 24, besluttede EU at øge toldafgifterne på kinesiske EV's, med 17- 38 % over i de 10 %, som der i forvejen opkræves.
Beslutningen kommer efter et par måneders snak om kinesisk "overkapacitet" og hvor Ursula Von der Leyen har advaret om, at Kina var ved at oversvømme Vesten med billige kinesiske EV's.
Nok så vigtigt er det her, at EU's beslutning kommer efter at USA's præsident Biden for få uger siden besluttede at øge importafgiften på kinesiske EV's fra 25 - 100% pr 1. juli. Som bekendt er det USA der fører an og EU følger lydigt efter.
EU's afgifter trædder i kraft d. 4. juli 2024.
Tyskland har ikke støttet de nye toldafgifter, da de med rette frygter, at Kina vil svare igen med øget told på tyske luksusbiler. Kina er forsat Tysklands største marked for BMW , Mercedes m.fl.

Kina har reageret meget skarpt på EU's handelspolitik, og kalder det slet og ret protektionisme og i modstrid med WTO's principper om frihandel.
Men vi skal huske at frihandel er et princip vi hylder sålænge vi er mere konkurrencedygtige end andre...
Overkapacitet...
Hele ideen om kinesisk 'overkapacitet' er hyklerisk, al den stund at f.eks. Tyskland eksporterer ca. 70 % af deres bilproduktion, mens Kina 'kun' eksporterer 20 % af deres bilproduktion. Der er heller ingen der taler om 'overkapacitet', når Apple strøjter millioner af Iphones og Ipad ud fra fabrikkerne i Kina, eller den gang det var arbejdsintensive varer, som beklædning, sportsudstyr , legetøj og andre dagligdags forbrugsvarer vi gerne købte billigt fra Kina.
Kinesiske statssubsidier ...!
Når USA og nu EU ligger ekstra told på kinesiske EV's henvises der pr automatik til, at de kinesiske bilproducenter er voldsomt subsidierede af den kinesiske stat. Det er næppe så simpelt og der er da heller ikke ført bevis herfor. Sagen er snarere at KIna i mange år har ført en desideret industripolitik, hvor man i de enkelte 5-årsplaner har opsat tydelige udviklingsmål og udpeget de bestemte sektorer indenfor industri og service, som man ville prioritere. Det har så betydet at man f.eks. i forhold til EV har fået mere hundrede EV firmaer som er startet op rundt om i provinserne. Her har lokale provinsmyndigheder understøttet de centralt opsatte udviklingmål, og tilbud jord, kapital og arbejdskraft mv til de virksomheder som gik ind i f.eks EV produktionen. Langt de flesteaf de EV firmaer som blev startet op i KIna er i dag blevet udkonkurreret, for om noget så er konkurrencen benhård mellem de kinesiske firmer. I dag er der således mindre end 10 bilproducenter i Kina som har en fremtid foran sig.
I USA og EU har vi også givet støtte til strategiske virksomheder , og Tesla var aldrig kommet ud og køre uden statsstøtte og det samme gælder for Vestas i Danmark , stålindustrier og franske Airbus.
Nok så vigtigt er det at kinesiske EV producenter som BYD har en meget høj grad af vertikal integration, det betyder at virksomheden selv prducerer en stor del af de komponenter som indgår i deres biler. Det gælder ikke mindst batterier. BYD startede oprindeligt med at fremstille batterier til div. forbruger elektronik og er i dag førende indefnro batterier til EV.
Hertil kommer at Kina har flere STEM studenter (science, technology, engineering and mathematics) end resten af verden tilsammen.
Kina har slet og ret opnået helt almindelige komparative konkurrencefordele indenfor EV, solceller og batterier.

Kilder / læs mere:
1) EU to hit Chinese electric cars with tar
2) Global Comparison of STEM Education
Oprettet d. 22-06-2024