d. 06-10-2021 (Kina-Vesten)
Møde mellem USA og Kina i Zurich
Onsdag d. 6 okt 21 mødtes Kinas topdiplomat Yang Jiechi med USA's Nationale SIkkerhedsrådgiver Jake Sullivan.
Mødet bliver af Kina tolket som positivt - og atmosfæren og sprogbruget, havde ikke den konfrotatoriske linje som begge lande udviste for et halvt år siden ved mødet i Anchorage, Canada.
Meget er også sket siden . Dels havde Biden og Xi en halvanden time lang telefonsamtale d. 9. sept. Den første samtale mellem de to ledere i 7 mdr.
Efterfølgende - d. 24. sept blev Huawei's CEO Meng Wanzhou , endelig løsladt efter i knap 3 år at have været tilbageholdt af de canadiske myndigheder , efter amerikansk krav om udlevering til retsforfølgelse i USA.
Der er efter mødet i Zurich også tale om et kommende virtuelt møde mellem Biden og Xi.
Hvorvidt Bidens deeskalering af konflikten mellem USA og Kina vil lykkes er dog et andet spørgsmål. Er der én ting, som i de seneste år har forenet Dem og Rep. i Kongressen, så er det netop at spille 'hard ball' i forhold til Kina. Der var da også kun gået få timer efter at man havde meddelt at Meng Wanzhou ville blive løslæadt , at de republikanske senatorer Marco Rubio og Tom Cotton, udsendte en rerklæring hvor de stemplede Biden som 'Soft on China'.
Mødet mellem USA 's Sullivan og kinesiske Yang , kommer efter en uge - i forbindelse med Kinas fejlring af Folkerepublikkens oprettelse 1. okt 49, hvor Kina optrappede sine militære overflyvninger af Taiwan. Overflyvninger kom som reaktion på amerikanske udtalelser om som gik i modstrid med USA's One China policy - i følge hvilke USA erkender at Taiwan er en uadskillelig del af Kina.
Flere vestlige kommentatorer har i den forbindelse advaret om en militær konfrontation i forbindelse med Taiwan.
Oprettet d. 07-10-2021