Kina foredrag

Kina noter:

OBS - Har ikke fået programmeret en metode til direkte at dele artiklen -
så du må blot kopiere URL ( altså linket) fra din webbrowser ... ;-)
d. 26-11-2022   (Covid-19)

Covid-19 protester i Kina

Lørdag aften d. 26. nov. demonstrerede hundredevis af unge i Shanghai imod de fortsatte Covid-nedlukninger. I de næste par dage bredte demonstrationerne sig til en lang række byer og universiteter i Kina.


Baggrunden for demonstrationerne var en brandulykke i Urumqi, Xinjiang , hvor 10 mennesker omkom under en brand på15. etage i et højhusbyggeri. På de sociale medier var historien nu, at redningsmandskabet ikke kunne komme frem til bygningen pga. vejblokader grundet Covid-lockdown. Dette er dog ikke blevet bekræftet af beboere i området. Problemer var parkerede biler som vanskeliggjorde redkøretøjerne adgang til ulykkesstedet.

Demonstrationerne var således både sympatitilkendegivelser med de omkomne, men nok så meget en protest mod den fortsatte Nul-tolerance overfor Covid , og de omfattede nedlukninger som kineserne har oplevet ikke mindst i 2022.

Kinesernes frustrationer er nok ikke blevet mindre af at de samtidigt har kunnet følge fodbold-WM i Qatar, hvor de kunne se titusinder af fodboldtilskuere på station men UDEN mundbind!
Hertil kommer at mange kinesere nok havde forventet at der ville ske en lempning af Covid-restriktionerne efter afholdelsen af den 20. partikongres i oktober. Det skete kun delvist, da man d.7. nov. udstedte nye direktiver - de såkaldte "20 measurements" hvorefter lokale myndigheder fik langt større autonomi i forhold til hvilke restriktioner man anvendte. Den daglige implementering af covid-restriktionerne er almindeligvis udført af boligkomiteer , frivillige og pensionister, og mange har ikke nødvendigvis reageret på de nye udmeldinger fra Beijing.

Netop i nov. er Covid-19 smittetallet i Kina sat rekord med 40.000 dagligt smittede i slutningen af måneden.


Kinas Nul-tolerancepolitik havde vist sig overlegen i forhold til Vestens respons på Covid i 2020-21. Hvor man i Vesten oplevede astronomiske smittetal og i USA mere end 1 mio. døde , havde Kina kun 5-6.000 dødsfald som følge af Covid 19. Efter ca. 8-9 ugers nedlukninger fra jan-april 2020 kunne Kina allerede genåbnet samfundet , og var det eneste af de store økonomier som oplevede økonomisk vækst i 2020.
Men med de nye voldsomme sitteudbrud i Kina i efteråret 2022 , syntes Nul-tolerancepolitikken at have spillet fallit. Men kineserne står overfor det samme dilemma som vi gjorde i 2020-21. Hvis epidemien løber løbsk , har man simpelthen ikke nok kapacitet på intensivafdelinger til at behandle de mange syge. Mens man i USA var 35 intensivpladser for hver 100.000 indbyggere har man kun 3 i Kina. Hertil kommer at mange ældre ikke har fået en booster vaccination, og at flok immuniteten formentlig er meget ringe i Kina, som følge af nul-tolerancepolitikken.
Politisk set har man ikke i Kina ville acceptere de mulige antal dødsfald som man accepterede i Vesten.


I vestlige medier er demonstrationerne blevet hyldet som et nyt 1989 - et oprør mod Xi Jinping og KKP's magtmonopol.

Man glemmer at vi i Vesten havde masser af demonstrationer i 2021 mod vores nedlukningr, restriktioner, mundbind og vaccinationsanbefalinger m.v. Ja i Danmark blev en dukke af Mette Frederiksen afbrændt under en anti-covid demonstration, uden at dette blev tolket som en revolutionær bevægelse i befolkningen.

Kilder / læs mere:
1) Why China’s lockdown protests pose an un
2) A quick guide to China’s white paper pro
Oprettet d. 03-12-2022