Kina historie

Kina nyheder:

Mine nyhedsartikler om Kina

Emne: Hong-Kong

Antal artikler: 8
Vælg et tema og få vist relevante artikler:
D. 09-02-2026
2721 tegn
Læsetid: 2 min.

Jimmi Lai idømt 20 år

En kløft mellem "skueproces" og national sikkerhed


Jimmy Lai, den 78-årige britiske statsborger og grundlægger af det nu lukkede medie Apple Daily, er blevet idømt 20 års fængsel i Hong Kong. Dommen markerer et historisk lavpunkt i forholdet mellem Vesten og Kina, hvor sagen portrætteres fundamentalt forskelligt afhængigt af, hvem man spørger.



Den vestlige kritik: En "dødsdom" over demokratiet

Fra et vestligt perspektiv, anført af kilder som BBC, ses dommen som et nådestød til pressefriheden. Jimmy Lais søn, Sebastian Lai, kalder retssagen for en "lærebogs-skueproces" (show trial) præget af anklager om torturerede vidner. Han påpeger, at hans far har siddet isolationsfængslet i fem år, og at hans helbred er hastigt svigtende med hjerteproblemer og et vægttab på 10 kilo.


For familien og vestlige støtter er Lai en helt, der blot kæmpede for det demokrati, som blev lovet Hong Kong i den fælles erklæring med Storbritannien. Sebastian Lai beskriver de 20 års fængsel som en "dødsdom" i praksis grundet farens alder. Der rettes samtidig en skarp kritik mod den britiske regering for ikke at gøre nok for at beskytte deres egen statsborger.

Den kinesiske vinkel: Lovlighed og opgør med forræderi

I skarpt kontrast hertil står de kinesiske myndigheder og kommentatorene hos CGTN og Reports on China, som forsvarer dommen som både retfærdig og nødvendig. Her beskrives Lai ikke som en demokratiforkæmper, men som en "mastermind" og "forræder", der konspirerede med fremmede magter for at skade Kinas nationale sikkerhed.


Kinesiske eksperter afviser påstanden om en skueproces og henviser til, at retssagen strakte sig over 150 dage og inkluderede over 80.000 siders bevismateriale. De argumenterer for, at Hong Kongs domstole fortsat er uafhængige og følger den britiske common law-tradition. Det påpeges desuden, at Lai selv anmodede om at sidde i enecelle for at forberede sit forsvar, hvilket modsiger vestlige anklager om isolationstortur.

Dobbeltstandarder og historisk kontekst

Kinesiske kommentatorer anklager vestlige medier for hykleri og "nærsynethed" ved konsekvent at bruge mærkatet "pro-demokrati". De drager paralleller til vestlige love, såsom USA's Foreign Espionage Act og retssager som Brandenburg mod Ohio, for at vise, at intet land accepterer opfordringer til vold eller kollaboration med fremmede magter. Der peges desuden på en dobbeltstandard, hvor vestlige politikere støtter Lai, men ignorerer skæbnen for Julian Assange eller Edward Snowden.


Sagen om Jimmy Lai står dermed som et symbol på to uforenelige verdenssyn: Kampen for personlig frihed over for statens behov for stabilitet og national suverænitet.

Kilder / læs mere:
1) Jimmy Lai sentenced to 20 years: How is
2) Hong Kong court jails media tycoon and B
3) Why and how is the Western media lying about Jimmy Lai?
Sidst red. d. 10-02-2026
Emne: Hong-Kong
D. 01-07-2020
304 tegn
Læsetid: < 1 min.

Nationale sikkerhedslov for HK vedtaget i Beijing

Loven trådte i kraft d. 1. juli 2020 - årsdagen for HK's overdragelse til Kina. Demokratibevægelsen meddelte samtidigt at den havde opløst sig selv, og lederen Joshua Wong meddelte at han trak sig tilbage. . Loven er blevet mødt af fordømmelse fra vesten , men egentlige sanktioner er ikke iværksat.

Sidst red. d. 03-07-2020 06:17:23
Emne: Hong-Kong
D. 22-05-2020
1895 tegn
Læsetid: 1 min.

Nationale Folkekongres samles i Beijing

Mere end to mdr. forsinket grundet Covid-19.
D. 28. maj godkendte Folkekongressen en en resolution under navnet : "draft decision on establishing and improving the legal system and enforcement mechanisms for the Hong Kong Special Administrative Region to safeguard national security”, som bemyndiger Nationalkongressens Stående Udvalg Centralkomiteen til at udfærdige en ny og skærpet sikkerhedslovgivning for Hong Kong. Loven blev endeligt vedtaget d. 29/06/2020 og forventes indført fra 1/07/20.

Loven gør det muligt at forbyde alle former for oprør, forræderi og undergravende virksomhed fra udenlandske magter som truer Kinas nationale suverænitet og sikkerhed. Loven skal implementeres af HK's lovgivende forsamling (LegCo).

Baggrund

I Hong Kongs miniforfatning "The Basis Law" art. 23 fremgår det at HK skal vedtage en sikkerhedslovgivning som forbyder oprør, terrorisme og anden undergravende virksomhed , herunder udenlandsk intervention i HK som kan true Kinas nationale sikkerhed. HK's Lovgivende Forsamling (LegCo) prøvede at vedtage en sådan sikkerhedslovgivning i 2003, men opgav efter det kom til omfattende folkelige demonstrationer.
På baggrund af de voldsomme demonstrationer i HK i 2019 har Beijing nu pålagt HK's regering at få vedtaget den nødvendige sikkerhedslovgivning.

Resolutionen blev vedtager få timer efter at USA udenrigsminister Mike Pompeo, havde udtalt at lovforslaget vil underminere Hong Kongs autonome status. “No reasonable person can assert today that Hong Kong maintains a high degree of autonomy from China, given facts on the ground,” (M.Pompeo)
I forlængelse heraf har D. Trump tuets med at USA nu vil overveje at ophæve Hong Kongs særligt priviligerede handelsstatus i forhold til USA ( jvnf "The Hong Kong Human Rights and Democracy Act" af 27 nov 2019.

Sidst red. d. 26-05-2020 07:19:11
Emne: Hong-Kong
Book et foredrag
D. 27-11-2019
543 tegn
Læsetid: < 1 min.

The Hong Kong Human Rights and Democracy Act

Vedstages af den amerikanske kongres. Loven giver den amerikanske regering lov til at indføre sanktioner mod Kina og regeringen i Hong Kong, når det vurderes at menneskerettighederne krænkes i Hong Kong. Loven siger at udenrigsministeriet årligt skal vurdere udviklingen i forholdet mellem Kina og Hong Kong, og giver mulighed for at USA ophæver Hong Kong særligt priviligerede handelsstatus i forhold til USA.

Loven fik støtte fra den Prodemokratiske Bevægelse i Hong Kong, mens Beijing ser loven som indblanding i Kinas interne forhold.

Sidst red. d. 29-05-2020 06:18:00
Emne: Hong-Kong
D. 09-06-2019
1631 tegn
Læsetid: 1 min.

Omfattende demonstrationer i Hong Kong

følger efter et lovforslag fra regeringen om udlevering af kriminelle til retsforfølgelse i Kina og Taiwan. Demonstrationerne fortsætter resten af året og bliver de histil mest voldsomme siden 1997.
Protesterne går under navnet 'demokrati-bevægelsen' og kræver demokratisering af valgsystemet i Hong Kong og regeringslederen Carie Lams afgang.

Baggrund


Inden Englands overdragelse af HK til Kina i 1997, indførte briterne en lov som gjorde det umuligt at udlevere kriminelle fra HK til Kina, som man frygtede ikke kunne sikre borgerne en retfærdig rettergang. Siden 1997 har Beijing ønsket at HK's lovgivende Forsamling (LegCo) skulle ophæve denne bestemmelse men uden held.
Dette er blandt andet baggrunden for at Kina i 2015 måtte anvende hemmelige sikkerhedsagenter til at anholde nogle boghandlere i HK som havde distribueret kritiske bøger om Kina. De anholdte blev ført til fastlandskina for rettergang.
For at undgå disse metoder har Beijing ønsket en lovlig udleveringsaftale for kriminelle , terroister mv. mellem HK og Beijing.
Spørgsmålet blev aktualiseret i 2019, da en 19 årig Hong Kong borger ,Chan Tong-kai , myrdede sin gravide kæreste under et ophold i Taiwan. Bagefter flygtede Chan Tong-kai til Hong Kong, men grundet den manglende udleveringsaftale kunne Chan Tong-kai ikke udleveres til Taiwan for retsforfølgelse.
Dette var den konkrete baggrund for det lovforslaget om en Udleveringsaftale som HK's regering fremlagde i feb 2019 , og som blev mødt af omfattende protester i Hong Kong resten af året - selvom lovforslaget blev endelig droppet i sensommeren 2019.

Sidst red. d. 25-10-2025
Emne: Hong-Kong
D. 01-10-2014
182 tegn
Læsetid: < 1 min.

Umbrella Movement

Hong Kong regeringens forslag til demokratisering af valgproceduren ved valget af regeringslederen i 2017 bliver mødt af omfattende men fredelige protestdemonstrationer i Hong Kong.

Sidst red. d. 12-01-2020 09:29:57
Emne: Hong-Kong
Book et foredrag
D. 01-07-2003
172 tegn
Læsetid: < 1 min.

Omfattende demonstrationer i Hong Kong

over et regeringsforslag om skærpet sikkerhedslovgivning, som skulle forhindre undergravende politisk virksomhed i Hong Kong rettet mod Beijing. Lovforslaget tilbagekaldes.

Sidst red. d. 25-10-2025
Emne: Hong-Kong
D. 01-07-1997
0 tegn
Læsetid: < 1 min.

Hong Kong tilbage leveres til Kina

Sidst red. d. 26-06-2016 11:34:57
Emne: Hong-Kong