Kina nyheder:

Kina vs Japan - voldsomme nye spændinger !!

Den umiddelbare baggrund er den japanske premierminister Sanae Takaichi udtalelser d. 7. nov. (2025) om, at en krig omkring Taiwan ville være en "eksistentiel trussel mod Japan".

• D. 13. nov. krævede en talsmand for Kinas Udenrigsministerium af Takaichi trak sin udtalelse tilbage og respektere at Taiwan spørgsmålet alene er et indenrigspolitisk for Kina. Såvel Kina som Japan indkaldte herefter modparten ambassadører til en samtale.
• D. 15. nov. annoncerede Kina de første skydeøvelser i Det Gule Hav og Japan sendte jagerfly afsted som reaktion på en formodet kinesisk drone, der opererede mellem Taiwan og Yonaguni Island - der er japansk og kun ligger 107 km fra Taiwan østkyst. Dagen efter sendte Kina fire fartøjer ind i Senkaku-øernes territorialfarvande.
• D. 16.-17. nov. udsendte begge lande advarsler til deres borgere som opholdt sig i modparten land.
  Kina yderligere skydeøvelser i Det Gule Hav mellem d. 18-25. nov.
• D. 19. nov. Kina suspenderer importen af ​​fisk og skaldyr fra Japan.

Taiwan spørgsmålet - en rød linje

Kinas voldsomme reaktion...

• I 1895 ville det japanske Kejserrige blande sig i tronfølgen på Korea - og det førte til en militær konfrontation med Kina, som led et ydmygende og totalt nederlag.
• Efter afslutningen af 1. Verdenskrig besluttede Vestmagterne at overdrage Tysklands koncessionsområder (Shandong halvøen) til Japan, men tillige Taiwan , som herefter var undr japansk styre indtil 1945.
• I 1931 invadere og besatte Japan Manchuriet i det nordlige KIna og fra
• 1937 invaderede Japan det øvrige KIna - 2. Verdenskrig var således begyndte i Kina!
• de japanske overgreb på civilbefolkningen var grusomme - mest kendt er den såkaldte 'Nanjing-massakre' hvor man anslår at 2-300.000 civile blev myrdet af japenerne. De kinesiske ofre for Japans besættelse vurderes til alt mellem 10-20 mio. mennesker!
• Med Japan kapitulation i aug 1945 - blev Taiwan tilbage leveret til Kina.

En fortalelse eller mere end det ?

Kilder / læs mere:

Præsident og parlamentsvalg på Taiwan

Præsidentvalget blev vundet af kandidaten Lai Ching-te, fra det Demokratiske Progressive Parti (DPP), som var vice-præsident under Tsai Ing-wen , siddende præsident fra 2016-2024. Lai Ching-te fik 40 % af stemmerne, mens hans modkandidater Hou Yu-ih, fra KMT og siddende borgmester i Taipei, fik 35 % og den tredje kandidat Ko Wen-je fra Taiwans Folkeparti fik 26,5% af stemmerne.

Det Demokratiske Progressive Parti (DPP) fastholder således præsidentposten i en tredje valgperiode.

Valgdeltagelsen lå på knap 72 %.
Ved det samtidige parlamentsvalg fik DPP dog en betydelig tilbagegang , fra tidligere 61 mandater til nu 51 ud af Parlamentets 113 pladser. Det største parti er KMT med en fremgang på 14 mandater til nu 52 mandater og dermed parlamentet største parti. Tredje største parti er Taiwans Folkeparti med 8 mandater.

‘The Destruction of Taiwan’

I følge Garlan Nixon forlyder det fra folk i Biden administrationen at præs. Joe Biden på et spørgsmål om hvilke større ulykker end krigen i Ukraine han kunne forstille sig , skal have svaret :
"wait until you see our plan for the destruction of Taiwan"
I følge Globaltimes har sådanne planer angiveligt været omtalt tidligere. Myndighederne på Taiwan siger at de i slutningen af 2022 skulle have afvist et forslag om at destruere TSML - verdens største semiconducter virksomhed på Taiwan - i tilfælde af en militær konflikt med Kina.

Kilder / læs mere:

Anders Fogh Rasmussen på Taiwan

Anders Fogh Rasmussen - tidligere statsminister i DK og Generalsekretær for NATO besøgte i starten af det nye år Taiwan som repræsentant for fonden "Alliance of Democracies" som arbejder for at fremme demokrati i verden !
Anders Fogh - ja undskyld mig - den store idiot - føler sig åbenbart kaldet til at lave en "lille Pelosi", man kan kun håbe at Kina vælger at ignorere ham. Man skulle tro at han havde revideret sine drømme om at indføre demokrati i andre civilisationer efter hans krige i Afghanistan, Irak m.v. Men nej ... en gang kold kriger altid koldkriger!

Kilder / læs mere:

Lokalvalg i Taiwan - Nederlag for DPP

Lokalvalget i Taiwan d. 26. nov 22, blev et svidende nederlag for regeringspartiet "Democratic Progressive Party" (DPP) og dermed dets leder Tsai Ing-wen.
Valgets store sejrherre blev GMD ( Koumindang), som fik flertal i fire af de seks største kommuner i Taiwan. GMD var regeringsbærende parti på Taiwan fra 1949 og helt op i 1990'erne.
Som konsekvens af valgnederlaget har Tsai Ing-wen trukket sig som leder af DPP, men fortsætter dog som Taiwans præsident frem til præsidentvalget i 2024.
Valgdeltagelsen var kun på 61 %, og Tsai Ing-wens strategi med at slå på nationalistiske følelser og hendes anti-kinesiske retorik, har tydeligvis ikke gjort positivt indtryk på vælgerne.
Valgkampen har da heller ikke været fokuseret på udenrigspolitik, men på indenrigspolitiske skandaler for regeringspartiet og ikke mindst kritik af den førte Covid-politik.

Andre har set valgnederlaget til Tsai Ing-wen som en reaktion på hendes meget anti-kinesiske politik og seneste hendes modtagelse af USA's Nancy Pelosi i aug. 2022. Måske taiwanerne har set hvad der skete med Ukraine efter at de blev lokket ind på 'The Primrose Path' af USA med løfter om NATO medlemskab , EU -medlemskab mv. ? Ingen tvivl om at Ukraine - Rusland konflikten er en prøve på hvad der venter rundt hjørnet for Kina- Taiwan.

Kilder / læs mere:

Nancy Pelosi besøger Taiwan

Trods gentagne advarsler fra de kinesiske myndigheder besøgte Formanden for Repræsentanternes Hus , Nancy Pelosi, tirsdag d. 2. aug 2022 Taiwan under sin officielle rundrejse i Sydøstasien.
Besøget indgik ikke i Pelosi's officielle rejseplan, og det var derfor usikkert om hvorvidt det ville finde sted. Men det gjorde det . Fra Det Hvide Hus forlyder det at hun ikke er opfordret hertil, men at man ikke kunne forhindre Formanden i at rejse hvor hun måtte ønske det ! Angiveligt har såvel Pentagon som Statsministeriet frarådet besøget, som uundgåeligt ville blive set som dybt provokerende af Beijing.

Kilder / læs mere:

USA kan bestemt forsvare Taiwan ..

I forbindelse med det amerikanske forsvarsministeriums årlige udgivelse af China Military Power Report onsdag d. 3 nov.2021. , blev Joint Chiefs of Staff Chairman Gen. Mark Milley, spurgt om USA ville være i stand til at forsvare Taiwan i tilfælde af en kinesisk militær intervention?
Hertil svarede Mark Milley, at :
"The U.S. military "absolutely" could defend Taiwan from a potential Chinese attack if asked to do so"

En militærgeneral kan formentlig ikke svare anderledes, på et dirkete spørgsmål om det evne til at forsvare Taiwan. Et andet er dog om der også er en vilje hertil?

De seneste måneders stigende spændinger politisk og militært omkring Taiwanspørgsmålet er dog farlige i sig selv.
Mens kineserne mener, at amerikanerne bluffer i dette spørgsmål, så er en anden ting hvordan selvstændighedsbevægelsen i Taiwan - herunder regeringspartiet Demokratiske Progressive Parti (DPP) og premierminister Tsai Ing-wen tolker dette.
Den amerikanske 'tvetydighed' i forhold til Taiwan , kan her give uafhængighedsbevægelsen det indtryk, at USA både kan og vil forsvare Taiwan. Dette kan i værste fald give uafhængighedskræfterne blod på tanden, til at tage mere formelle skridt mod at løsrive Taiwan fra Kina.

Skulle det ske , har Beijing været fuldstændig klar i spyttet på, at det under ingen omstændigheder vil blive accepteret. Taiwan spørgsmålet er et eksistentielt spørgsmål for Beijing, og man har ikke lagt skjul på, at om ikke en fremtidig genforening kan ske fredeligt, vil Kina bruge militær magt.

Skulle det ske vil konsekvenser for USA være katastrofale. Om USA skulle vælge at forvare Taiwan militært overfor en kinesisk invasion, vil amerikanerne sandsynligvis lide et ydmygende militært nederlag. Alle militærspil fortaget i Pentagon viser dette.
Vælger man i stedet , ikke at forvare Taiwan , vil USA's troværdighed overfor sine mange allierede blive alvorligt undergravet.
Tilbage står , at ønsker USA at sikre 'fred og stabilitet' i Sydøstasien , således som man siger, så gøres det bedst ved at droppe den hidtidige 'strategiske tvetydighed' i forhold til spørgsmålet om USA 's militære forpligtigelser overfor Taiwan.

Kilder / læs mere:

Amerikanske soldater på Taiwan

I et interview med CNN tirsdagd. 26. okt 21, indrømmede Taiwans præs. Tsai Ing-wen, at der er amerikanske soldater på Taiwan som træner den taiwanesiske hær.
Der har længe været rygter om dette , men det er første gang siden 1979, at en Taiwanesisk leder indrømmer tilstedeværelsen af amerikanske soldet på Taiwan, med det formål at styrke Taiwans evne til at forsvare sig overfor et evt kinesisk angreb.

Tsai Ing-wen ville ikke sige hvor mange tropper det drejer sig om , men tilføjede at
"We have a wide range of cooperation with the US aiming at increasing our defense capability"

USA har i alle årene leveret våben til Taiwan , og har fornyligt afsluttet en aftale om levering af amerikanske våben for 750 mio. $

Efter at USA formelt brød sine diplomatiske forbindelser med Taiwan i 1979, blev den amerikanske base lukket og USA forpligtede sig til ikke at have militært personel på Taiwan.

Forholdet mellem Taiwan og Beijing er blevet alvorligt forværret under præs. Tsai Ing-wen, som har afvist nogen form for genforening med fastlands-Kina, og indirekte støttet forventningerne hos de separatistiske kræfter på Taiwan, som ønsker at Taiwan erklærer sig en uafhængig stat.

Tsai Ing-wen har siden hun blev valgt som præs. i 2016 søgt at udbygge relationerne til USA , til stor irritation for Beijing. Hun har ikke lagt skul på, at hun forventer at USA vil komme Taiwan til undsætning, om det skulle komme til en militær konflikt med Beijing. At USA's præs. Joe Biden forleden - også på CNN - bekræftede, at USA ville forsvare Taiwan , var nok ikke så meget en 'fortalelse', som et udtryk for en tankegang som deles af store dele af administrationen i Washington.

Konflikten omkring Taiwan er blusset op i de seneste måneder. Alene i år har den 7. amerikanske flåde sejlet gennem Taiwan-strædet syv gange , for som man siger :
“The ship’s transit through the Taiwan Strait demonstrates the U.S. commitment to a free and open Indo-Pacific. The United States military flies, sails, and operates anywhere international law allows".

Efterfølgende foretog Kinas luftvåne en rækker overflyvninger at Taiwans Air Defense Identification Zone (ADIZ) i begyndelsen af oktober, i forbindelse med fejringen af Kinas Nationaldag . .

Kilder / læs mere:

Præs. Biden: USA vil forsvare Taiwan

I et interview med CNN torsdag d. 21/10/21, blev præs. Biden spurgt , "Vil USA forsvare Taiwan i tilfælde af et kinesisk forsøg på at indlemme Taiwan med magt? Hvor til Biden svarede :
"Yes, we have a commitment to do that"
En sådan udtalelese er ikke kommet fra en amerikansk præsident siden 2001, hvor G.W. Bush også udtalte at USA ville forsvare Taiwan.
Kort efter Bidens udtalelse var talmænd for den amerikanske regering ude og dementere udtalelsen, og bekræftede at USA politik fortsat var, som fastlagt i The Taiwan Relations Act fra 1979, hvorefter USA ville hjælpe Taiwan til at kunne forsvare sig selv, men intet sagde om aktiv amerikansk deltagelse i en evt militær konflikt med Kina.

Spørgsmålet er nu om USA er ved at gøre op med det såkaldte "strategiske tvetydighed" som har været kendetegnende for USA's politik i forhold til Taiwan siden man i 1979 tilsluttede sig "One China" princippet, ifølge hvilket der er ét Kina og Taiwan er en del af Kina.

Gentagne amerikanske militærøvelser omring det Sydkinesiske Hav og Taiwan Strædet i år, indgåelse af AUKUS-forsvarsalliancen m.v. viser tydeligt et amerikansk ønsk om at konsolidere sin dominerende position i det Indo-Pacifiske område.

Der er også meget der tyder på, at Kina og Xi Jinping vil gennemføre en genforening med Taiwan indenfor de nærmeste år.
Det står imidlertid også klart , at skulle det komme til en militær konflikt omkring Taiwan, er USA ikke i stand til at vind en sådan krig. Gentagne krigsspil foretaget i Washington, viser at Kina vil vinde en sådan konflikt.

Det kinesiske udenrigsministeries talsmand , Wang Wenbin, kommenterede fredag Biden udtalelse således:
"We urge the U.S. to earnestly abide by the one-China principle and stipulations in the three China-U.S. joint communiques, be prudent with its words and actions on the Taiwan question, and avoid sending wrong signals to the 'Taiwan independence' separatist forces, lest it should seriously damage China-U.S. relations and peace and stability across the Taiwan Strait,"

Endvidere blev det understreget fra kinesisk side, at man ikke skulle undervurdere Kina evne , vilje og beslutsomhed, mht at forhindre udenlandsk indblanding i et spørgsmål som Kina anser for et indenrigspolitisk spørgsmål, og hertil et eksistentielt spørgsmål for Kina.

Kilder / læs mere:

Præsident valget

Den siddende præsident Tsai Ing-wen fra det Demokratiske Progressive Parti ( DPP) genvandt posten som præsident.

Tsai Ing-wen ringer til den ny valgte D. Trump

Sammen dag har Kissinger aftalt med Xi jinping at Trump og Xi skal mødes personligt, og at Trump have "everything om the tablet". At Trump, som cd'en første amerikanske præsident siden 1979 modtager et opkald fra Taiwan, rystede Beijing. Betød det afslutningen på "one china" politikken ?