I en proklamation fra D. Trump af 7. nov 2025 , erklærer Trump ugen 2.-7. nov for Anti Kommunistisk Uge" ! I proklamationen beskrives kommunismen som en af de mest destruktive ideologier, som alene har krævet over 100 mio. menneskeliv og som undertrykker frihed, religion og velstand. Teksten hylder kommunismen ofre og fastslår USA's forpligtigelse til at stå op imod tyrrani og forsvare friheden.
Selvom den Kolde Krig sluttede for over 30 år siden , fastholder proklamationen at kommunismen tyrani fortsætter i nye former - f.eks forklædt som "social retfærdighed" og "demokratisk socialisme" - en indirekte henvisning til blandt andet Kina. Proklamationen lover , at kommunismen og lignende systemer som undertrykker individuel frihed , vil finde deres plads vil finde deres plads, "én gang for alle, på historiens askehob"
"Den Gule Fare" - busserne i Danmark styres fra Kina !!!
"Forestil dig, at du sidder i en fyldt elbus midt i myldretiden - og pludselig går alt i sort. Motoren dør, dørene låser, og chaufføren kan intet stille op" Sådan indleder DR.dk deres artikel om den nye sikkerhedstrussel mod Danmark - nemlig de gule busser - og selvfølgelig de godt 262 kinesisk byggede Yutong busser som kører i Kbh og Rskilde af Movia . Historien bygger på en artikel i norske Aftenposten (29.10.2025) hvor man fortæller, at man har i sommeren 2025 havde undersøgt en hollandsk og en kinesisk produceret bus , og konkluderede at den kinesiske bus fra Yutong både kunne standses, slukkes og modtage softwareopdateringer. En norsk sikkerhedsteknikker understreger dog at busserne ikke kan fjernstyres !
Thomas Rohden, som udover at være 2. næstformand i Region Hovedstaden for Radikale Venstre, også er stifter af foreningen Dansk Kina-Kritisk Selskab. udtaler om de kinesiske Yutong busser , at : Det udgør en udfordring for vores nationale sikkerhed og vores uafhængighed Ja det er nok vær at tænke over for de ca 480.000 passagere der hver dag kører med Movia - kineserne kigger med og kan standse din bus , lukke dørene og så sidder du der !!
Hysteriet kender ingen grænser ...
Hva' fanden forestiller man sig egentlig? Alle vore elektronikk produkter har i dag net adgang for at kunne modtage signaler og herunder softwareopdateringer. At amerikanerne lytter med på vores mobil / internet kommunikation er velkendt , men hvis Kina gør et samme - uha uha - det er farligt. For, som Statsministeren fortalte os i en række interviews i dagbladene i dec 2024, så hører Kina nu til den lille gruppe "af onde magter, som ikke vil os det godt!".
Fra 5G netværk til videokameraer, Tik-tok, lastekraner og nu busser
Det startede med 5G mobilnetærk fra Huawei tilbage i 2017/18, hvor det lykkedes for USA at presse dets europæiske allierede til at afvise at anvende 5G hardware fra Huawei , med henvisning til at de kinesiske netværksteknologier skulle indeholde en 'skjult bagdør' der tillod kinesisk spionage. En påstand der aldrig blev bevist eller sandsynliggjort. Som sagt så gjort. Danmark annulerede en aftale om etablering af Huaweis 5G teknologi og en række europæiske lande fulgte trop.
Dæmoniseringen af kinesiske teknologier er fortsat i de seneste år. Det gjalt de mange 100 tusinde videokameraer vi har rundt omkring på gader og sttræder , parkeringshuse m.v. Også her er Kina en af de førende producenter. Så når du parkerer bilen i et parkeringshus så kigger kineserne altså med ...;-) Der kom også advarsler om lastekranerne i amerikanske havne - de er også kinesik producerede og dermed en 'national sikkerhedstrussel' . Det samme hørte vi sidste år om verdens mest populære SOMI - det kinesisk producerede TikTok - som det blev forbudt at have installeret på sin telefon hvis man arbejde i EU parlamentet. Så kom hysteriet over droner fra kinesiske DJI - som blot blev yderligere forstærket af 'drone-hændelserne' i danske lufthavne i sept 2025. Så pas på næste gang du tænder dit TV apperat , din vaskemaskine eller din computer ( og din Iphone ) ... det er lavet i Kina ergo er det farligt !!!!
Hvorfor skal vi frygte Kina?
Ja ærlig talt - ved jeg det ikke? Der er mig bekendt aldrig påvist noget ønske om fra kinesiske producenter at skade deres kunder eller samhandelspartnere. Kan kinesiske Yutong standse linje 3A ? Ja det er muligt - ligesom det vil gælde for alle el-biler der har internet forbindelse. Men man må jo også spørge sig selv ? Med hvilket formål skulle kinesiske virksomheder vælge at gøre dette? Hvilken virksomhed ønsker at skade sine kunder ? Hertil lyder svaret altid - at har virksomhederne adgang , så har også den kinesiske regering adgang. Ja det er jo i princippet rigtigt - og det samme gælder i forhold til danske og vestlige virksomheder. Alt er muligt med henvisning til at "den nationale sikkerhed er truet" . Men mht Kina så er den egentlige trussel jo, at Kina ikke er et vestligt liberalt samfund. Det er ikke bare ikke-vestlig , ikke-kristent, men men Gud hjælpe os, det er en 'gudsforladt' ét partistat - styret af et kommunistisk parti ! Mere farligt bliver det ikke!!!
Jeg sad forleden og kiggede efter et par nye sneakers på nettet. Jeg blev noget forbløffet, da jeg for et et par af skoene støtte på følgende besked under fremhævelsen af skoens ulemper. "Produceret i Kina, hvilket kan vække bekymring hos nogle for produktionsstandarder" og for en anden sko hed det : "Produceret i Kina, hvilket kan påvirke forventningerne om kvalitet" Jeg er lidt usikker på hvad sådanne vurderinger bygger på? Hvad er det man forestiller sig om industriproduktion i Kina? Samme advarsler følger ikke med folks iPhones, Fladskærme, PC'er , DJI droner og andre de andre forbrugsvarer som vi alle anvender - herunder den negleklipper jeg lige har brugt 😬
Udenrigsminister Marco Rubio udtalte onsdag d. 25.5 , at USA "aggressivt vil inddrage" visa fra kinesiske studerende, især dem med tilknytning til det kinesiske kommunistparti eller dem, der studerer det man betegner som "kritiske emner".
USA’s udenrigsministerium vil, sammen med Department of Homeland Security (DHS), arbejde på at revidere visa kriterierne og øge kontrollen med fremtidige visa ansøgninger fra Kina og Hongkong. Som en del af denne udvidede kontrol vil man blandt andet undersøge visumansøgernes sociale medier. Home Security har endvidere besluttet at afslutte Harvard University’s Student and Exchange Visitor Program, hvilket forhindrer skolen i at optage internationale studerende. Harvard-studerende skal enten skifte institution eller risikere at miste deres juridiske status. Trump har foreslået en grænse på 15 % for internationale studerende på amerikanske universiteter, da han mener, at de optager for meget af studiepladserne og kan skabe uro.
Der var i 2024 mere end 277.000 kinesiske studerende i USA, og ikke mindst kinesiske studerende er en vigtig indtægtskilde for flere af USA mest prominente universiteter.
Søjlediagrammet viser fordelingen af udenlandske studerende i USA fra 1949-2024. I 1988-89 er Kina med 36.000 studerende den største gruppe i USA, men op gennem 1990'erne dominerer japanerne og i 0'erne er det de indiske studerende som er den største gruppe. Fra 2008-09 og frem til 2023 er det kineserne som udgør den største gruppe af udenlandske studerende i USA. Antallet topper i 2019-20 med 374.000 studerende. I 2023-24 var antallet af kinesiske studerende faldet til 277.000. Se også Statistics
"The China Initiative" 2018Mistænkeliggørelse og forfølgelse af kinesiske studenter og forskere er dog ikke et nyt fænomen i USA. Under Trumps første præsidentperiode (2017-21) iværksatte FBI "THe China Initiative" i nov. 2018, med det formål at bekæmpe økonomisk og teknologisk spionage, som man mente kunne relateres til kinesiske akademikere og forskere i USA. Programmet førte til en hysterisk mistænkeliggørelse af kinesiske forskere og akademikere, og førte til at hundrede vis mistede deres job , karriere muligheder og også et enkelt selvmord. Mens flere tusinder kinesiske forskere blev mistænkt blev der kun rejst 50 sager og heraf var der kun 3 som indebar reel spionage. De øvrige sager handlede alene om at kinesiske forskere i deres visumansøgninger ikke havde tydeliggjort deres tilknytning til kinesiske forskningsinstitutioner. The China Initiative blev officielt afsluttet under præs. Biden i feb. 2022 , pga programmets racistiske karakter.
Nu er det ikke blot de kinesiske forskere som mistænkeliggøres , men også de hundredetusinder af kinesiske studerende i USA. Marco Rubios udtalelser om kinesiske studenter, kommer netop efter at USA og Kina har indgået en 'våbenhvile' i toldkrigen, og Trumps administrationens angreb på kinesiske studenter og forskere , er selvfølgelig blevet skarpt kritiseret fra Kina. Kinesiske studerende har i de sidste 15-20 år været den største gruppe af udenlandske studerende og har som sagt bidraget betydeligt til universiteternes økonomi. De kinesiske studerende har i særlig grad søgt ind på STEM (science, technology, engineering og mathematics) studierne , hvor de udgør ca. 1/3 del af alle udenlandske studerende i USA.
Ikke mindst efter at Trump havde kaldt Covid-19 for "Den kinesiske Virus" , steg antallet af hadforbrydelser mod kinesere og andre af asiatisk herkomst i USA. Det er ikke første gang af kinesere bliver lagt for had i USA. Tilbage i 1800 tallet - efter at ca. 15.000 kinesere havde stået for bygningen af de sværeste og farligste dele af USA's transkontinentale jernbane, blev de godt 30.000 kineserne som arbejdede og levede i USA lagt for had. Man anklagede dem for at sprede sygdomme (!) , være anti kristne og for at stjæle arbejde fra amerikanske arbejdere! Altså intet nyt her. I 1882 vedtog kongressen "The Chinese Exclusion Act" som forbød yderligere kinesisk indvandring til USA . Loven blev først ophævet i 1942.
Så kom turen til de kinesiske droner fra DJI - verdens førende drone producent, som er et privat kinesisk firma. Historie blev bragt frem af TV2, som kunne fortælle at 71 kommuner - trods advarsler fra PET - har anskaffet sig droner fra DJI. Dronerne udfører et hav af opgaver – blandt andet landopmåling, miljøtilsyn, overflyvning af bygninger og andre overvågningsopgaver. I en trusselsvurdering fra det amerikanske FBI advarede de i 2023 alle amerikanske myndigheder mod at bruge de kinesisk fremstillede droner, idet de angiveligt udgjorde " en væsentlig risiko " mod USA's nationale sikkerhed! FBI mener at dronerne kan indsamle sensitive informationer og sende data til Kina ! Det amerikanske forsvarsministerium har blacklistet DJI, på grund af deres (DJI's) "tætte bånd til det kinesiske militær" og derfor må statslige myndigheder slet ikke anvende DJI's droner.
Så er den der igen .... uha da da . Amerikanerne har forbudt DJI - så skal vi da også gøre det. Samme vej som med Huawei 5G , TikTok, DeepSeek osv .... det er kinesisk - altså er det farligt ! Andreas Graae, adjunkt ved Forsvarsakademiet, siger til TV2 at "Al den data, som DJI kan indhente via deres brugere, må vi gå ud fra sendes direkte til myndigheder i Kina, som kan udnytte ellers uskadelig data ved at samkøre det. Det er netop den form for spionage, som efterretningstjenesterne herhjemme har advaret imod" .
Intet er for småt når det kommer til vores 'nationale sikkerheds interesser' .... tænk om vi også kunne acceptere at andre lande også har nationale sikkerheds interesser.
Teksten her - denne hjemmesiden er lavet på en kinesisk Lenovo PC , min telefon er fra Xiaomi og de fleste af min almindelige forbrugsvarer er sikkert også produceret i Kina.
vi lever livet farligt ;-)
ps. Nej DJI droner uden for KIna overfører ikke data til Kina. Data overføres til USA kontrollerede Cloud servere.
Den amerikanske senator Josh Hawley (rep) femsatte for et par dage siden et lovforslag som vil gøe det forbudt at anvende den kinesisk udviklede AI model DeepSeek R1 i USA: I lovforslaget tales om et forbud mod at importere og anvende "teknologier og intellektuel ejendom" som er udviklet i Kina. (ps. så kunne USA jo starte med at droppe brugen af papir, krudt , kompas og bogtrykkeri ). I lovforslaget tales om en straframme på op til 20 års fængsel eller millionbøder! Selvom lovforslaget ikke direkte nævner DeeoSeek ved navn , så kommer det kun en uge efter at DeepSeek rystede den amerikanske tech-industri ( Google, META, OPen AI m.fl) og sendte aktiekurserne i frit fald. Når man ser den amerikanske senator Josh Hawley, er det svært ikke at se ham som en anden Pinocchio med de amerikanske tech-giganter som dukkefører. DeepSeek blev aqllerede d. 28. jan forbudt i Itaælien , hvorefter app'en ikke længere kunne downloades fra Appel Store og Google Play. I Australien og Taiwan (som ikke er et selvstændigt land!) er DeepSeek app'en blevet forbudt for ansatte i alle regeringsinstitutioner. Også i USA har NASA , Forsvarsministeriet og flåden forbudt alle deres ansatte at anvende DeepSeek, og nu ligger altså et lovforslag om et totalt forbud for de amerikanske forbrugere. Texas har allerede gennemført et forbud mod brug af DeepSeek for alle delstatens ansatte i den offentlige administration. Som Guvernør Greg Abbott siger: “Texas will not allow the Chinese Communist Party to infiltrate our state's critical infrastructure through data-harvesting AI and social media apps,” og “Texas will continue to protect and defend our state from hostile foreign actors.”
Nu venter vi bare på EU og Mette Frederiksen ... :-)
Hvor er DeepSeek forbudt eller under undersøgelse :
Den kinesiske AI model DeepSeek rystede de amerikanske tech-monopoler for kun en uge siden, og førte til historiens største aktietab mandag d. 20. jan. samme dag som D. Trump blev indsat som præsident for anden gang. Trump selv kaldte DeepSeek et "Wakeup call" til USA's techsektor, og mens AI specialister anderkendte at DeepSeek repræsenterede en fundamental innovation indenfor AI, var andre - med mindre indsigt - dvs. journalister og politikkere - straks i gang med miskreditere DeepSeek - helt i tråd med hvad man gør med alt hvad der kommer fra Kina.
På DR var det 'tech-journalisten' Henrik Moltke, som for nyligt betegnede DeepSeek som et "TEMU-GBT" (her henvises til at den kinesiske handelsplatform TEMU ifølge H. Moltke , udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen m.fl kun sælger 'billigt bras'). Dog har H Molthe i den sidste Prompt potcast fra 30. jan 2025, trukket udsagnet tilbage. og udtaler blandt andet, "at vi nu kan stå i en situation hvor META og de andre tech-giganter skal til at kopiere kineserne "Og Molthe fortsættere med at fortælle da han i dag (d. 2. feb) testede DeepSeek op i mod topmodellen fra Open AI (Chat-GBT) var resultaterne fra DeepSeek langt bedre end dem fra Open AI ! - Ja - H. Molthe advarer ligefrem imod "at overspille den her med at den er kinesisk" - Er her virkelig en journalist som har ændret mening - er blevet klogere ! For tre dage siden hørte jeg H. Molthe advarer om på DR 1, at han ikke ville bruge DeepSeek af hensyn til hans datasikkerhed!
Men ser vi tilbage på hvordan det er gået med andre innovative kinesiske produkter så er perspektivet mindre3 positivt. Da Huawei lancerede billigt og godt 5G netværk i 2016 så blev det i 2018 forbudt i USA og derefter i EU. Det samme skete med Huawei mobiltelefonen som kunne købes til en brøkdel af amerikanske IPhone. Senere var det kinesiske solceller som vi ikke skulle ha , og så kom sidste år de kinesiske EV'er - dem skal vi heller ikke have lov at købe - uden ekstraordinære toldafgifter. Samidigt blev TikTok forbudt for ansatte og politikkere i EU parlamentet , Folketinget m.v., og sidst så vi at Præs. Biden lukkede TikTok ned i USA d. 19. jan , hvorefter Trump genåbnede det for foreløbigt 90 dage.
Altammen med henvisning til "den nationale sikkerhed" - jeg er ikke i tvivl om at man ( USA og derfor også EU) vil forsøge at gøre det samme med DeepSeek. Vi får se.... Men imens vi lukker af for kinesisk innovation og moderne højteknologi fra Kina , så må man glæde sig over at resten af verden (Global South = 85 % af menneskeheden) vil få glæde af endelig at få adgang til højteknologi som er til at betale. Se link til Kevins video herom - hvor han netop siger om DeepSeek "it's good, it's fast, and it's free. So it cannot be allowed".
Fredag d. 10 jan 2025, afgjorde den amerikanske Højesteret at regering (præsidenten) havde lovhjemmel til at lukke den kinesiske sociale platform TikTok. TikTok har de sidste par år været den mest populære app i USA ( og mange andre steder i verden . Alene i USA har TikTok ca. 170 mio brugere.
Som sin sidste handling iværksatte præs Biden sit TikTok forbud søndag d. 20. jan - dagen før D. Trumps indsættelse som præsident. Kravet fra præs. Biden var at TikTok skulle sælge sit program til et amerikansk firma - eller blive bandlyst. Den amerikanske modstand mod TikTok var det sædvanlige - Nationale Sikkerheds interesser, mens onde tunger vil vide at det var TikToks ucensurerede videoer fra det israelske folkemord i Gaze , som var den egentlige årsag. Nok så vigtigt var det nok også , at den samlede hightech sektor ( The Magnificent Seven - Meta, Google, X m.fl. ) i USA , gerne så deres hårdeste konkurrent fjernet fra markedet.
I ugen forud for den amerikanske ned lukning af TikTok oplevede man en sand folkevandring i USA - hvor titusinder af TikTok bruger checkede ind på den rent kinesiske app Xiaohongshu ( = Den Lille Røde Bog) men omtalt som Red Note.
En åbenbaring for amerikanske TikTok'ere Hvad amerikanske TikTok'ere nu oplevede , kan bedst sammenlignes med en sand åbenbaring. Det er ingen hemmelighed, at amerikanerne intet ved om Kina - andet end at Kina er den nye Buggyman og alt hvad der er kinesisk er dårligt eller direkte af det onde! Propaganda virker ! Men det som amerikanerne nu oplevede var et helt andet Kina end det, som MSM og politikere har vist dem. På Xiaohongshu (Red Note) kom tusinder af amerikanere i direkte kontakt med unge kinesere, og begge parter udvekslede erfaringer om livet og dagligdagen i Kina kontra USA. Der var nogle emner som især chokerede amerikanerne .
Det var ikke for det første udbuddet af fødevarer i de kinesiske supermarkeder og ikke mindst priserne herpå - som var latterligt lave i forhold til amerikanske fødevarepriser.
Et andet emne som vagte opsigt - var sundhedsvæsnet i USA kontra Kina. Amerikanerne var chokerede over hvor billigt kineserne kunne få både medicin men også hospitalsbehandling . Også brug af ambulancer blev diskuteret. I USA skal man angiveligt betale flere hundrede dollar for at blive transporteret med ambulance . I Kina 2-3 dollar.
Amerikanerne blev også - med rette - yderst forbløffede da de så videoklip fra de kinesiske storbyer - med deres futoristiske arkitektur, supermoderne metroer og højhastighedstog, en fuldstændig digitaliseret dagligdag og moderne boliger .
sidst med ikke mindst - var der den imødekommende og venlige modtagelse som amerikanske TikTok'ere fik på Xiaohongshu.
Du kan finde masser af videoer på YouTUbe om amerikanernes møde med Kina og kineserne på Red Note - jeg har lagt et par link - se det !
Se en ung amerikansk kvindes kommentar til Mark Suckerberg
Det tidligere fremlagte forslag fra EU kommissionen om at lægge op til 35 % afgifter på kinesiske elbiler (EV) blev vedtaget d. 4. okt 2024. Tyskland og fire andre lande stemte nej mens tolv lande afstod fra at stemme. Importafgiften kommer oveni den eksisterende afgift på 10 % på alle biler importeret til EU.
EU kommissionens begrundelse for de øgede toldafgifter på Kinas EV er at Kina angiveligt understøtter deres EV industri med store subsidier. I autoindustrien er der dog en erkendelse af , at det ikke er statslige subsidier som er afgørende for den kinesiske EV industris markedsposition. At Kinas EV-industri kan konkurrere på både pris og kvalitet skyldes derimod den storskala produktion som det kinesiske marked alene giver mulighed for. 60 % af verdens EV sælges i Kina. Hertil kommer billig og højt kvalificeret arbejdskraft, samt Kinas mangeårige satsning på udvikling af batteriteknologien, som er den dyreste komponent i EV. Endelig kontrollere Kina stort set alle led i forsyningskæden af materialer og teknologier som indgår i elbil produktionen. Endelig er de kinesiske bilproducenter underlagt en benhård konkurrence mellem mere end et hundrede kinesiske EV producenter.
EU's protektionisme overfor Kinas elbiler, vil i første omgang ramme de europæiske forbrugere, hvoraf mange simpelthen ikke vil have råd til at købe en elbil. Det vil således hæmme den grønne omstilling som EU gerne vil fremme.. Kina vil svare igen på EU's nye toldafgifter. Kina har klaget til WTO og argumenterer for at EU har fejlberegnet omfanget af de kinesiske subsidier ( priser på byggegrunde, finansierings vilkår m.m). For det andet vil EUs protektionisme isolere de europæiske EV producenter fra konkurrencen fra Kinas EV-producenter, og dermed miste incitament til at innovere og udvikle billigere og bedre biler.
Den europæiske industri vil også risikere at miste de forretningsmuligheder som ligger i at udvikle samarbejdsaftaler med kinesiske virksomheder.
Kina har allerede svaret igen med øget toldafgifter på Fransk Cognac, og iværksat en undersøgelse af EU's subsidier til svineproduktionen i EU - ikke mindst i Holland, Spanien og Danmark
I dag kunne vi høre at Danmark sender en stabsofficer til den amerikanske Stillehavsflådes hovedkvarter på Honolulu, Hawaii. Målet er Kina og Danmark skal nu mere aktivt deltage i USA's inddæmningspolitik overfor Kina . At KIna er blevet USA største konkurrent såvel økonomisk, teknologisk og militært, ses af langt de fleste vestlige iagttagere, politikkere og kommentatorer som en trussel mod det som Washington (og vores politikere) kalder den "regelbaserede verdensorden" . Vi skal alene fordi USA er vores vigtigste allierede (gud bedre det) igen stille os last og brast med amerikanerne. I P1 dækning af historien i dag , kommer det ikke rigtig frem hvad der set med danske øjne er den egentlige trussel fra Kina? Det bliver nævnt at KIna anvender 'bøllemetoder' og der sigtes muligvis til Kina tilstedeværelse i det Sydkinesiske Hav. Det nævnes at vi har interesse i at sikre sibsfarten og dermed handelsforbindelserne - igen det Sydkinesiske Hav. Det ligger implicit i nyhedsdækningen at Kina altså skulle være en trussel imod den frie sejllads i Det Sydkinesiske Hav. Om nogen - så er Kina fuldstændig afhængig af sejlruterne gennem det Sydkinesiske Hav , og Kina stigende aktiviteter i dette område har netop til hensigt at sikre Kina fortsatte anvendelse af disse sejlruter. Ikke overraskende bliver alle defensive handlinger fra kinesisk side , straks tolket som aggressive af USA og Vesten. HVis man ser på de sidste 20-25 års amerikanske aggressioner rundt om i Verden , tidligere i Irak, Afghanistan , Syrien, Libyen og den fortsatte støtte til fortsat krig i Ukraine , Israel m.v. , så kan man ikke fortænke kineserne i at være overordentlig skeptiske ved den amerikanske tilstedeværelse i sydøstasien. USA har i dag omkring 750 militærbaser rundt om i verden - heraf ca. 300 omkring Kina. Kina har på sin side én militærbase , nemlig i Djibouti på Afrikas Horn . De sidste otte års dæmonisering af Kina har på forbilledligt vis gøet den offentlige opinion, til også at acceptere at vi - Danmark skal deltage i USA's stormagtskonflikt mod Kina. Et øjeblik refleksion , ikke blot over Danmarks aktivistiske udenrigspolitik gennem nu 30 år, men også de aktuelle konflikter i Ukraine og Mellemøsten, burde kalde på større eftertænksomhed - inden vi følger amerikanerne på endnu en selvdestruktiv konfrontationspolitik overfor Kina!
USA støtter anti-kinesisk propaganda med 1.6 mia. $
Mandag d. 9 sept 2024 har Repræsentanternes hus - med stort flertal (351 mod36) støttet lovforslaget HR 1157, som vil give 1.6 mia. US $ til “Countering the PRC Malign Influence Fund". Pengene skal ydes til organisationer, uafhængige medier og private aktører, som søger at modvirke Kinas "ondartede indflydelse” rundt om i verden. De godt 10 mia. d.Kr svarer til det dobbelte af CNN's årlige budget, og skal fordeles over de næste fem år. . Siden Hillary Clinton i 2016 tabte valget til Trump, har Washington været besat af ideen om en udenlandsk - her russik indflydelse på valgresultatet. En påstand som dog aldrig er blevet bevist. Mens USA - og dermed dets allierede i Vesten, er fuldstændig paranoide i forhold til misinformation (fake news som Trump kaldte det), så er man ikke bleg for selv at bruge den slags metoder. Lovforslaget HR 1157 vil, hvis det ophæves til lov, repræsentere en markant øgning af USA's eksisterende 'indflydelses kampagner' via forskellige aktører. Det vigtigste organ herfor er State Departments Global Engagement Center (GEC) som har et årligt budget på knap 100 mio. $.
En ting er at amerikanske politikkere og mainstream medier præsenterer offentligheden for sit eget syn på Kina - og her syntes der ikke at være grænser for dæmoniseringen af "det brutale diktatoriske kommunistiske styre" ( det samme gælder desværre i Danmark) , men HR 1157 er alene rettet mod "uafhængige medier og civile aktører i udlandet". I følge lovforslaget syntes der ikke at være et krav om gennemsigtighed i forhold til hvem der financierer sådanne informations aktører. Formålet er angiveligt at støtte anti-kinesiske nyheder og sociale medie post , præcis på samme måde som Washington anklager Rusland og Kina for at gøre. I lovforslaget definitionen på Kinas "ondsindede indflydelse" meget bred. Man skal forestille sig at man vil støtte historier som fremhæver de "negative konsekvenser" af Kinas økonomiske investeringer, infrastrukturprojekter , handelsaftaler m.v. i et givent land. Mere konkret kunne informationskampagnerne været rettet mod kinesiske virksomheder og deres lokale samarbejdspartnere i forbindelse diverse byggeprojekter, fysisk og digitalinfrastruktur, hospitaler m.v. - alt sammen dele af Kina verdensomspændende Belt and Road Initiative, som i dag omfatter 140 lande.
Da USA informations og påvirkningskampagner i udlandet ofte vil være klassificerede kan det være svært at danne sig et fuldstændigt billede af disse operationer. Men et såkaldte 'Vision Paper' fra 2021 udgivet af First Special Forces Command på Fort Bragg kan give et billede heraf. I rapporten gives et eksempel med et tænkt land, hvor kinesiske virksomheder opfører havnefaciliteter. I eksemplet vil Fort Braggs Information Warfare Center (IWC) samarbejde med den amerikanske regering og lokále partnere for at 'miskreditere de kinesiske aktiviteter'. Dette kan f.eks. ske ved at antænde og understøtte modsætninger mellem lokale arbejdere og det kinesiske firma. Mere konkret kan man arrangere demonstrationer foran det kinesiske selskabs kontorer og den kinesiske ambassade eller repræsentation i landet. Formålet er at skabe en lokal modstand mod de kinesiske aktiviteter, dels for at stoppe det aktuelle projekt og dels for at gøre de lokale myndigheder mindre tilbøjelige til at indgå yderligere samarbejdsaftaler med Kina. I det 'tænkte' eksempel i Fort Braggs rapport, går der totalt 'hollywood' i historien, idet USA's Special Forces tvinger sig adgang til det kinesiske firmas lokaler og finder byggeplaner og tegninger for installation af langtrækkende kinesiske missiler i havnen !
Denne form for amerikansk misinformation og propaganda er ikke ny. Et eksempel var da Washington støttede borgergrupper i Moskva som kritiserede det russiske parlamentsvalg i 2011. Da dette blev afsløret kunne Putin retfærdiggøre sin undertrykkelse af oppositionen med henvisning til den amerikanske indblanding.
En historie omkring Kinas Belt and Road Initiative som har overlevet mange år i vestlige medier er, at beskylde Belt and Road projekter for at være 'gældsfælder' for de deltagende lande. Særligt de kinesiske havnefaciliteter på Sri Lanka er blevet brugt som bevis herpå. Den historie er blevet 'debunked' tidligere, og såvel Verdensbanken som IMF har udtalt at de kinesiske lånebetingelser til samarbejdspartnere under Belt and Road ikke er anderledes end hvad vestlige institutioner tilbyder.
USA støtter anti-kinesisk propaganda med 1.6 mia. US $
Mandag d. 9 sept 2024 ved repræsentanternes hus - med stortr flertal (351-36) at støtte lovforslaget HR 1157 om at give 1.6 mia. US $ til “Countering the PRC Malign Influence Fund". Pengene skal ydes til organisationer, uafhængige medier og private aktører som søger at modvirke Kinas "ondartede indflydelse” rundt om i verden. De godt 10 mia. d.Kr svarer til det dobbelte af CNN's årlige budget, og skal fordeles over de næste fem år.
Onsdag d. 12. juni 24, besluttede EU at øge toldafgifterne på kinesiske EV's, med 17- 38 % over i de 10 %, som der i forvejen opkræves. Beslutningen kommer efter et par måneders snak om kinesisk "overkapacitet" og hvor Ursula Von der Leyen har advaret om, at Kina var ved at oversvømme Vesten med billige kinesiske EV's. Nok så vigtigt er det her, at EU's beslutning kommer efter at USA's præsident Biden for få uger siden besluttede at øge importafgiften på kinesiske EV's fra 25 - 100% pr 1. juli. Som bekendt er det USA der fører an og EU følger lydigt efter. EU's afgifter trædder i kraft d. 4. juli 2024. Tyskland har ikke støttet de nye toldafgifter, da de med rette frygter, at Kina vil svare igen med øget told på tyske luksusbiler. Kina er forsat Tysklands største marked for BMW , Mercedes m.fl.
Kina har reageret meget skarpt på EU's handelspolitik, og kalder det slet og ret protektionisme og i modstrid med WTO's principper om frihandel. Men vi skal huske at frihandel er et princip vi hylder sålænge vi er mere konkurrencedygtige end andre...
Overkapacitet...Hele ideen om kinesisk 'overkapacitet' er hyklerisk, al den stund at f.eks. Tyskland eksporterer ca. 70 % af deres bilproduktion, mens Kina 'kun' eksporterer 20 % af deres bilproduktion. Der er heller ingen der taler om 'overkapacitet', når Apple strøjter millioner af Iphones og Ipad ud fra fabrikkerne i Kina, eller den gang det var arbejdsintensive varer, som beklædning, sportsudstyr , legetøj og andre dagligdags forbrugsvarer vi gerne købte billigt fra Kina.
Kinesiske statssubsidier ...!Når USA og nu EU ligger ekstra told på kinesiske EV's henvises der pr automatik til, at de kinesiske bilproducenter er voldsomt subsidierede af den kinesiske stat. Det er næppe så simpelt og der er da heller ikke ført bevis herfor. Sagen er snarere at KIna i mange år har ført en desideret industripolitik, hvor man i de enkelte 5-årsplaner har opsat tydelige udviklingsmål og udpeget de bestemte sektorer indenfor industri og service, som man ville prioritere. Det har så betydet at man f.eks. i forhold til EV har fået mere hundrede EV firmaer som er startet op rundt om i provinserne. Her har lokale provinsmyndigheder understøttet de centralt opsatte udviklingmål, og tilbud jord, kapital og arbejdskraft mv til de virksomheder som gik ind i f.eks EV produktionen. Langt de flesteaf de EV firmaer som blev startet op i KIna er i dag blevet udkonkurreret, for om noget så er konkurrencen benhård mellem de kinesiske firmer. I dag er der således mindre end 10 bilproducenter i Kina som har en fremtid foran sig. I USA og EU har vi også givet støtte til strategiske virksomheder , og Tesla var aldrig kommet ud og køre uden statsstøtte og det samme gælder for Vestas i Danmark , stålindustrier og franske Airbus. Nok så vigtigt er det at kinesiske EV producenter som BYD har en meget høj grad af vertikal integration, det betyder at virksomheden selv prducerer en stor del af de komponenter som indgår i deres biler. Det gælder ikke mindst batterier. BYD startede oprindeligt med at fremstille batterier til div. forbruger elektronik og er i dag førende indefnro batterier til EV. Hertil kommer at Kina har flere STEM studenter (science, technology, engineering and mathematics) end resten af verden tilsammen. Kina har slet og ret opnået helt almindelige komparative konkurrencefordele indenfor EV, solceller og batterier.
Tirsdag d. 14. nov 2023 ankom præs. Xi Jinping til Californien, hvor han onsdag holdt et fire timer langt møde med præs. Biden. Det er det første møde mellem de to ledere i det sidste år, og kun det andet møde under præs. Biden snart 3-årige præsidentperiode! Hensigten er angiveligt at få dæmpet spændingerne mellem de to stormagter , i en situation hvor USA har rigeligt at se til med den fortsatte proxy krig i Ukraine og den nu 5-uger lange krig mellem Israel og Hamas / Gaza.
Følgende emner blev diskuteret på mødet: 1) man enes om at genoprette militære kontakter mellem de to lande. Siden USA sanktionerede den kinesiske forsvarsminister og efter Nancy Pelosi's besøg på Taiwan i august sidste år, har Kina angiveligt nægtet at modtage opkald fra den amerikanske forsvarsminister. Nu åbnes den direkte linje mellem det amerikanske og kinesiske militær, ikke mindst for at reducere risikoen for at misforståelser og fejltagelser til føre til et militært sammenstød mellem de to stormagter. 2) Et andet emne var Taiwan - intet nyt her , idet USA fortsat yder militær støtte til Taiwan , mens Kina igen igen , fremhæver at genforeningen med Kina vil finde sted før eller siden - og om nødvendigt med militære midler. 3) Dernæst talte man om de økonomiske relationer mellem USA og Kina. Præs. Xi beskrev forholdet som den mest betydningsfulde bilaterale relation i det 21. årh., og tilføjede at "“Stifling China’s technological progress is nothing but a move to contain China’s high-quality development and deprive the Chinese people of their right to development" (...) “China’s development and growth, driven by its own inherent logic, will not be stopped by external forces" 4) Der blev angiveligt lavet en aftale om at Kina skulle søge at begrænse eksporten af fentanyl - som via Mexico når USA , og i dag er den hyppigste dødsårsag for amerikanere mellem 18-49 år.
5) endelig diskuterede man situationen i Gaza - hvor Biden ønskede, at Kina lagde pres på Iran for ikke at lade sig involvere i konflikten og således risikere en voldsom optrapning og spredning af denne .
Biden: Xi er fortsat en 'diktator' På en efterfølgende pressekonference blev præs. Biden spurgt om han stadig anså Xi Jinping for en diktator ? Hertil svarede han: Well, look, he is. I mean, he’s a dictator in the sense that he — he is a guy who runs a country that — it’s a communist country that is based on a form of government totally different than ours.
Onsdag d. 16. aug. ankom Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen til Shanghai for at genforhandle en ny strategisk samarbejdsaftale med Kina. Oppositionen (eksl. Konservative og Radikale) var straks ude og kritisere det som man kaldte 'Løkkes knæfald for Kina' . I Debatten på P1 samme dag, diskuterede man Danmarks forhold til Kina. Her blev ikke sparet på hysteriet. Morten Messerschmidt fra DF udtalte blandt andet: Vi var blåøjede - vi har skabt et økonomisk og militært monster, som er en trussel mod alle de lande vi deler interesser med" Messerschmidt gav i den videre debat følgende karakteristik af Kina Kina er en beskidt og brutal nation ... en bølle stat .. et kommunistisk monster Sascha Faxe, udenrigsordfører for Alternativet støttede i det store hele op om Messerschmidts karakteristik af Kina, og tilføje at "Kina begår Folkemord, har besat et land ( Tibet) og truer med at angribe Taiwan" og kaldte videre Lars Løkke for "en posterboy for Kina, og dermed medunderskriver på de overgreb Kina begår på befolkningen" Sascha fremhævede at det er vigtigt at vi er transparente omkring hvilke værdier vi er med til at undertrykke. Nick Hækkerup, direktør, Bryggeriforeningen, fremhævede i sit indlæg at vi er nød til at forhold os til verden , sådan som den er. Sammen med Corydon stod han for en fornuftens stemme i en debat som var uhyre følelsesladet og alene baseret på stereotype forestillinger om Kina og absolut ingen konkret viden om Kina. Det kunne være interessant at høre hvorvidt de anti-kinesiske debattører overhovedet havde besøgt Kina. Vi lever nu i en tid hvor alle negative , nedladende og dæmoniserende påstande om Kina er fuldt legitime og ikke bliver modsagt endsige bevist eller dokumenteret. Verden har nu delt sig mellem "de Gode og de Onde" - vi hører naturligvis til den første kategori og Kina til den sidste
G7 landene ( USA, Canada, Storbritannien, Tyskland, Frankrig, Italien og Japan mødtes i maj 2023 i Japan - Hiroshima. På mødet bekræfter de 7 den genskabte enhed og sammenhold ikke mindst i forhold til Ruslands uprovokerede angreb på Ukraine og i forhold til Kina. Om Kina hed det blandt andet at G7 Leaders affirmed that G7 countries are not decoupling from China or turning inwards. At the same time, G7 Leaders recognized the need to respond to concerns and to stand up for our core values. Tre ting fremhæves i den forbindelse:
G7 landene vil arbejde for lige vilkår for deres arbejdere og virksomheder, og søge at adressere de udfordringer som Kina ikke-markedsbaserede økonomi giver G7 landene. Samt at man må beskyttede sensitive teknologier som kan kompromitere G7 landene nationale sikkerhed.
For det andet fremhæves Kinas militære tilstedeværelse i de Sydkinesiske Hav ligesom man kalder på en fredelig løsning af Taiwan spørgsmålet og man tager afstand fra alle unilaterale forsøg på at ændre status quo i begge spørgsmål.
Endelig udtrykte man bekymring over menneskerettighedssituationen i Kina , og advarede Kina om ikke at forsøge at underminere G7 landenes demokratiske institutioner ! Under sin pressekonference udtalte præs. Biden: We’re not looking to decouple from China, we’re looking to de-risk and diversify our relationship with China.
EU ledere i Beijing - Fra 'de-coupling' til 'de-risking'
Frankrigs Emmanuel Macron og EU kommissionens formand Ursula von der Leyen ankom til Beijing onsdag d. 5. april 2023. Formålet med de europæiske lederes besøg i Beijing er nok først og fremmest at forsøge at presse Kina til at lægge pres på Rusland i forhold til krigen i Ukraine. Samtidigt ønsker de europæiske ledere at finde en form hvori de kan fastholde det økonomiske samarbejde med Kina. Ursula von der Leyen - har ikke stor forventninger til at KIna vil fortsætte deres åbning af økonomien- men at de derimod vil styrke kontrol og sikkerhed
Ursula Von der Leyen gav udtryk for at de økonomiske relationer mellem EU og Kina er for vigtige til at EU skal forfølge en politik om 'afkobling' fra Kina , sådan som USA har talt for. Efterfølgende har Von der Leyen introduceret begrebet 'De-risking' som overskriften på EU's fremtidige Kina politik. Hvad der så konkret ligger heri står lidt uklart. En decideret afkobling mellem de to økonomier ville uden tvivl have alvorlige konsekvenser for europæisk industri - ikke mindst i Tyskland og Frankrig.
Kina er fortsat EU's 3. vigtigste eksportmarked med 9 % af EU's samlede eksport efter USA (20%) og Storbritannien (13 %), men omvendt er Kina den største enkelt eksportør af industrivarer mv. til EU. Alene siden 2020 er EU's handelsunderskud overfor Kina fordoblet fra 182 mia. Euro til 396 mia. Euro i 2022. Begrebet 'de-risking' er nok en opblødning i forhold til tidligere, og EU's politik syntes også - ligesom den amerikanske med 'Inflation Reduction Act' at være at man i større grad skal udvikle og diversificere sine forsyningskæder og sikre udviklingen af nøgle teknologier også indenfor EU , og således i sidste ende gøre sig mindre sårbar over Kina.
Oven i historien om at Kina "måske kunne overveje" at levere militært udstyr til Rusland , kom også historien om den kinesiske video-app Tik-Tok.
Kampagnen mod TikTok som er ejet af det kinesiske tech-firma ByteDance startede tilbage i 2020 og eskalerede sidste år 2022, hvor . Senator Josh Hawley fra Missouri i april 2022 betegnede TikTok som :"Trojan horse for the Chinese Communist party”. Den 14. dec. 2022 vedtog Senatet et lovforslag der gjorde det muligt at forbyde TikTok på alle regeringsansattes telefoner. Forslaget blev fremsat af Michael McCaul som begrundede forslaget med at "TikTok is a national security threat ... It is time to act, (...) "Anyone with TikTok downloaded on their device has given the CCP (Communist Party of China) a backdoor to all their personal information. It’s a spy balloon into their phone." Forslaget blev endeligt vedtaget kort efter , og forbyder hermed brug af TikTok for alle regeringsansatte i USA.
Som USA så også EU . I slutningen af feb. 2023 at forbød EU kommissionen og Europa Rådet deres ansatte at anvende TikTok i denne uge fulgte EU parlamentet med og forbød TikTok appen på alle ansattes telefoner. Den danske regering og en række kommuner har ligeledes bedt deres ansatte om at slette TikTok fra deres arbejdstelefoner!
Hvorfor ..? Ja det er 'Huawei-historien' om igen. Da TikTok er et kinesisk produkt ... så associeres det med Kina Kommunistiske Parti , som man så antager i sidste ende KUNNE indsamle data om brugerne ... og da vi ved at data kan misbruges ( det gør vi jo også i Vesten) så udgør dette en 'sikkerhedsrisiko'.
Aftenens TV avis fulgte helt ukritisk med på historien - som altid fristes man til at sige. Her talte man med en 'ekspert i hybrid krigsførelse' fra SDU. Eksperten fremhævede her, at kineserne kunne lave målrettet 'propaganda' mod brugerne og at der var en åbenlyst sikkerhedsrisiko hvis et ungt menneske en dag ender som Forsvarsminister eller Statsminister og har en fortid på TikTok. Uha uha uha ...
Jeg tror ikke vi finder mere kompromitterende data på TikTok end på de vestlige sociale medier- men det er jo heler ikke pointen. Pointen her er vel igen at vi skal LÆRE AT FRYGTE KINA. Kun sådan vil vi være klar til at bakke op om den krig mod Kina som ... ja allerede er startet men også kan blive langt mere alvorlig end det vi ser pt med USA -EU og Rusland.
ps. I Aftenshowet på DR1 fulgte man op på historien om TikTok og her var eksperten også i studiet. På spørgsmålet om hvorvidt det ikke var den samme risiko for dataindsamling vi løber på Google, Facebook mv , var svaret, at disse programmer var styret af vores allierede , mens TikTok repræsenterede en andet system - som ikke deler vores værdier! Eksperten advarende indtrængende om hjernevask, politisk manipulation og meningsdannelse via TikTok , konspirationsteorier m.v Værten takkede af med ordene "Tak for at gøre os skræmmende meget klogere"
P1 Debat på DR Lyd På DR's P1 Debat program d. 9. marts fulgte man op på TikTok skræmmekampagnen. Her kunne man blandt andet høre Thomas Rohden - stifter af "Dansk Kina kritisk Selskab" - som på spørgsmålet om hvorfor det er et særlig problem at TikTok er kinesisk ejet, svarede:
"Kina har nogle ønsker om at trække verden i en retning der er stik modsat den danske. De ønsker en verden der ikke baserer sig på lov og orden, på samme måde som vi gør, og har nogle helt andre interesser (..)" Lisbeth Bech Nielsen, IT-ordfører (SF) delte bekymringen omkring TikTok som et kinesisk produkt med følgende beskrivelse af Kina: "Det kinesiske styre er totalitært og kunne finde på at misbruge informationer (...) Kina er i en liga for sig - øhh, det er et land hvor en milliard indbygger ..som har en kolossal magt og som måske er et af de mest totalitære samfund vi nogensinde har set ... og det går kun i den forkerte retning" og videre "Fordi Kina er en fjende af Vesten på mange måder , de vil et helt andet samfund"
Camilla T. N. Sørensen skriver i Kristeligt Dagblad (d. 25/02/23)om et mere isoleret Vesten og et Kina som ikke søger at omstyrte den eksisterende Verdensorden, men ikke ønsker at USA alene skal definere denne orden.
Mens Pentagon havde udtalt at den kinesiske ballon som først blev observeret over Montana, ikke udgjorde nogen fare eller trussel mod USA , så var der et politisk pres på præs. Biden om at reagere. Derfor blev ballonen nedskudt da den var svævet ud over østkysten af USA. Mens kineserne havde beklaget uheldet med den løbske ballon så valgte udenrigsminister Blinken at optrappe situationen til en egentlig diplomatiske krise , ved at aflyse sit planlagte besøg i Beijing, og betegnede den forfløjne ballon, som: “an irresponsible act and a clear violation of US sovereignty and international law” . Spørgsmålet om andre landes suverænitet og international lov, plejer ikke at trykke amerikanerne når det kommer til at sende ledende politikkere ( Pelosi m.fl) til Taiwan og støtte separatistiske kræfter i en kinesisk provins.
Beslutningen om at nedskyde ballonen har nu tilføjet et direkte militært element til den eskalerende konflikt mellem USA og Kina. Den amerikanske reaktion på Ballon episoden kan således tjene til en forberedelse på den krig som USA øjensynlig ønsker med Kina. I amerikanske medier er ballonen blevet tolket som et kinesisk forsøg på at teste USA's overvågning af luftrummet og dets reaktioner herpå. Spørgsmålet er dog - hvorfor Kina skulle ønske at fremprovokere en krig? I modsætning til de vestlige stormagter er Kinas udvikling til en økonomisk stormagt sket uden krigsførelsen eller militære angreb på andre lande. Kina har ikke været involveret i militære konflikter siden grænsekonflikten med Vietnam i 1978.
Ballonskydning .... og Northstream ? I ugen efter nedskydningen af den kinesiske 'overvågningsballon' fulgte nu nedskydning af yderligere 3 'uidentificerede objekter´(UFO'er) over det nordamerikanske kontinent. Offentligheden har intet fået at vide om disse objekter og de forbliver pt. lige så fremmedartede som ja .. UFO'er.
Det er påfaldende at ballonskyderiet sker i dagene 9.-12 feb altså umiddelbart efter at Seymour Hershs artikel som hævdede at det var USA som stod bag sprængningen af Northstream 1-2 i slutningen af sept. 2022. Artiklen bliver mødt med tavshed i mainstreammedier - som havde travlt med UFO historierne ... Men tag ikke fejl - også disse nedskydninger vil blive brugt i den ophidsede anti-kinesiske propaganda , til at underbygge 'narrativet' om den 'kinesiske trussel' ... vi afventer mere herom...
Fredag d. 4. nov '22 var den tyske kansler på et 11 timers besøg i Beijing , sammen med en større tysk erhvervsdelegation. Scholtz besøg er det første fra en G7 leder siden Covid-19 rød ud i begyndelen af 2020. Scholtz og Xi i Beijing d. 4. nov 2022 - se Kinas omtale af besøget Besøget sker efter pres fra den tyske industri som står overfor sin hidtil største økonomiske nedtur, efter at EU har brudt med Rusland og dermed årtier sikker og billig energiforsyning. Det er kun en uge siden at den tyske kemi-gigant BASF meddelte at de flyttede en del af deres produktion til Kina. BASF chef Martin Brudermüller udtalte i den forbindelse: "I think there's an urgent need for us to get away from China-bashing and take a bit of a self-critical look at ourselves," Scholtz har også mødt kraftig kritik for sin beslutning om - d. 26. okt 2022 at give det kinesiske selskab COSCO (China Ocean Shipping Company) ret til at købe ca. 25 % af havne terminalerne i Hamburg. En aftale som Scholtz fik skubbet igen trods modstand fra koalitionspartnerne . Som EU' kommissær Joseph Borell udtalte for nyligt så var EU's gylde tider baseret på billig russisk energi og billige industrivarer fra Kina. Fra den tyske industri's side frygter man med rette at EU's planer om afkobling fra Kina, vil blive dødsstødet for den tyske storindustri - ikke mindst automobilindustrien har Kina som sit absolut vigtigste marked. Mange taler ligefrem om at vi ståroverfor en 'afindustrialisering ' i Tyskland.
Scholz's besøg har mødt hård kritik fra fra ikke bare politiske modstandere men også fra hans egene koalitionspartnere i de tyske regering og EU partnere. Man beskylder ham for ensidigt at prioritere Tysklands økonomiske interesser. Fra parlamentsmedlem Reinhard Bütikofer fra det Grønne koalitionsparti, og formand for Eu Parlamentets Kina delegation hedder det om COSCO aftalen at "The chancellor himself in the matter of weeks ruins what his coalition had agreed, sows distrust against Germany among our allies and helps China divide and conquer," Scholtz har forud for rejsen udtalt at "even in changed circumstances, China remains an important business and trading partner for Germany and Europe — we don’t want to decouple from it." , men samtidigt advaret mod at man ikke kommer i en risikofyldt afhængighed af Kina i sær i forhold til "cutting-edge technologies."
Få dage før Scholtz besøg i Beijing advarede den tyske udenrigsminister Annalena Baerbock fra de Grønne, om at Tyskland måtte revidere sin politik overfor Kina, og udgå at havne i samme afhængighed af Kina som tilfældet havde været med Rusland. Hun udtalte blandt andet følgende: "The Chinese political system has changed massively in recent years and thus our China policy must also change," Nuer der som sådan ikke sket nogle ændringer i Kinas politiske system, men hun tænker formentlig på at Xi Jinping blev valgt for en 3. periode under den netop afsluttede 20. partikongres i Beijing. Annalena Baerbock har også advaret imod ikke at gøre Tyskland afhængige af handelspartnere som man ikke deler værdier med.
På NATO topmødet i Madrid d. 28-30 juni 2022, var Ukraines Zelensky inviteret , ligesom Sydkorea, Australia, Japan og New Zealand for første gang deltog i et NATO topmøde. Topmødet bekræftede NATO 'åbne dørs politik' og bød Sverige og Finland velkomne til at søge optagelse. Men nok så vigtigt , så nævnes Kina i NATO topmødes deklarationen, hvor det bl.a. hedder: We face systemic competition from those, including the People’s Republic of China, who challenge our interests, security, and values and seek to undermine the rules-based international order.
Præs. Biden : USA vil bruge militærmagt for at forsvare Taiwan
Under sit første besøg i Asien efter overtagelse af præsidentposten i jan 2021, blev Biden, under en pressekonference i Tokyo spurgt af en journalist: "You didn't want to get involved in the Ukraine conflict militarily for obvious reasons. Are you willing to get involved militarily to defend Taiwan if it comes to that?" Hertil svarede Biden: . "Yes, That's the commitment we made." "We agree with the One China policy. We signed on to it, and all the attendant agreements made from there, but the idea that it can be taken by force, just taken by force, is (just not) appropriate," Det er angiveligt 3. gang at Biden udtaler sig om at USA vil involvere sig militært i Taiwan . Også denne gang måtte talsmænd for det Hvide Hus , efterfølgende glatte ud og fastslå at USA stadig accepterede 'One China' politikken.
USA har ingen forpligtigelser til at forsvare Taiwan, men har dog givet løfte om - i henhold til Taiwan Relations Act , at forsyne Taiwan med våben som gør det muligt for dem at forsvare sig selv.
De gentagne udmeldinger fra Biden om USA militære støtte i tilfælde af et kinesisk angreb, indebærer desværre en risiko for, at opmuntre de separatistiske kræfter på Taiwan til at erklære den kinesiske provins for selvstændig. En sådan udmelding ville føre til øjeblikkelig kinesisk intervention. Der er desværre meget der tyder på at Taiwan bliver det næste 'Ukraine' . Ja jeg vil endda mene at Ukraine blot er forspillet til det egentlige opgør med Kina. Ruslands invasion af Ukraine har i første omgang fået samlet NATO omkring USA's lederskab, lokket nye ansøgere til (Sverige og Finland, og ophævelsen af det danske forbehold overfor EU's militære samarbejde), og med med Kina manglende fordømmelse af Ruslands angreb eller deltagelse i sanktionerne, vil Kina givetvis blevet gjort til medskyldig i krigen og det nederlag som syntes uundgåeligt for Ukraine / Vesten.
Vinter OL i Beijing - "Winter Shames" og "The ‘genocide games"
Så åbnede vinter ol i Beijing fredag d. 4. feb. Der har stort set ingen reportage været herom i mediernes nyhedsudsendelser, ud over det faktum at USA har valgt en diplomatisk boycut af OL. I halen på USA følger Danmark sammen med en lille gruppe lande , nemlig England, Canada Indien, Australien, Litauen, Estland, Kosovo og Belgien.
Det er for mig at se pinligt og fuldstændigt nytteløst. Hvad forestiller man sig helt ærligt at få ud af dette ? Absolut intet. Det er symbolpolitik - som nu engang er det vi bedst behersker .
Den engelske avis The Guardian taler om "The ‘genocide games" og er voldsomt forargede over at den olympiske ild blev tændt af en pige med Uyghur baggrund! .Hun burde vel i følge engelsk / amerikansk opfattelse sidde i en kz-lejr!
Dinigeer Yilamujiang, til venstre hjælper med at tænde den olympiske ild. Hun har Uyghur baggrund. Hvilket også New Yoork Times beskriver som en 'provokation'.
En hollandsk tv rapporter brød bevist igennem sikkerhedszonen udenom Bird Nest og blev derfor pænt fjernet af myndighederne. Men han fik sin historie : Politiet slår hårdt ned på den frie vestlige presse etc etc
I forbindelse med åbning af Vinter OL i Beijing mødtes Xi og Putin. Her indgik de en strategisk samarbejdsaftale mellem Rusland g Kina. En aftale som er 'uden grænser' , men heller ikke særlig specifik. Kina anderkender Rusland sikkerhedsbekymringer i forhold til NATO udvidelsen i Østeuropa , ligesom Rusland anderkender Kinas sikkerhedsinteresser i Østlige stillehavsområde.
De negative følelser overfor Kina er steget mere og mere i de sidste par år. Blandt amerikanerne er antallet som har 'kolde følelser' overfor Kina steget fra 46 % i 2018 til 67 % i 2021. Men de negative følelser er også forstærket . Hvor det i 2018 var 23% der havde 'meget kolde følelser' overfor Kina er det i 2021 47%.
USA's præs. BIden inviterede 110 lande til at deltage i det virtuelle 'Summit for Democracy' d. 9-10 dec. 2021. Dagsorden for mødet var at diskutere de udfordringer som den demokratiske del af verden står overfor og at skabe en platform for forsvar af demokrati og menneskerettigheder verden over. Topmødet ligger altså helt i forlængelse af den 'dem og os' retorik som de sidste par år er udgået fra USA . Hvor en ny kold krig mellem de demokratiske lande og de såkaldte autoritære stater - ikke mindst Rusland og Kina - er blevet centrum i international politik. De sidste var da heller ikke inviteret til topmødet. Hvad er så egentlig USA mål med topmødet? Alexander Mercouris analyse giver nogle klare svar herpå (se link) . I følge hans analyse er målet for USA at skabe et alternativ til FN systemet , som kan give legitimitet til USA's forsatte interventionistiske politik med henvisning til værdibaserede begreber som ' fremme af demokrati' , ' Responsibility to Act' (et begreb fra Tony Blair) og beskyttelse af menneskerettigheder m.v. Altså at legitimere den 'Ruled based Order' som USA propaganderer for i disse år - ikke mindst overfor Kina og Rusland. En 'Ruled based Order' som er dikteret af USA , og som ikke har grundlag i International Lov. De eneste former for international lov som i dag findes er indenfor FN systemet. Et system som som ikke altid fungerer efter USA's forgodtbefindende.
Som bekendt har de fem permanente medlemmer af FN*s sikkerhedsråd veto ret, og kan derfor blokere FN beslutninger. Det var helt almindeligt under den Kolde Krig at Sovjet nedlagde veto mod USA resolutionsforslag. Fra 1990 - under Gorbatjovs ledelse , begyndte Sovjet dog at afstår fra veto, som det ikke mindst viste sig med FN resolutionen som lå til grund for den USA ledede koalition som befriede Kuwait i jan-feb 1991.
Som vi har set i de senere år - ikke mindst under præs. Trump , så har USA ikke haft meget respekt for multilaterale institutioner som FN, WHO m.v. I takt med at USA meldte sig ud af disse org. har Kina brugt muligheden for at skaffe sig øget indflydelse her - ikke mindst gennem deres samhandelspartnere og samarbejdspartnere omkring Belt & Road Initiativet, Asian Development Bank m.v. Hvad USA ønsker med Summit for Democracy er i følge Alexander Mercouris, at skabe et alternativ til FN systemet . En uformel alliance af lande , hvor USA er dominerende og hvor fællesskabet er defineret ved luftige begreber om demokratiske værdier , menneskerettigheder mv. , som således kan give legitimitet til USA's fortsatte værdibaserede udenrigspolitik UDENOM FN systemet.
Under Biden og Xi's virtuelle møde i sidste uge, skal USA have bedt Kina om at sælge ud af sine strategiske lagre af olie, for at dæmpe den amerikanske inflation og de stigende oliepriser. En udvikling som bestemt ikke har styrket Biden's popularitet i USA.
Kina har ikke tænkt sig at følge opfordringen, formentlig fordi man vurderer at et sådan udsalg fra kinesiske lagre blot ville føre til at olieproducenterne i MØ reducerede deres produktion for at fastholde priserne. For det andet ville en kinesisk reduktion i oliereserverne , være farligt i en stadig mere tilspidset situation omkring Taiwan - USA og Kina.
Efter topmødet har amerikanske medier været ud med historier om at Biden havde fået kinesisk tilslutning til at tale nedrustning af kernevåben. Noget som fuldstændig afvises af kineserne!
Bedre blev det ikke da USA annoncerede at de i dec. 2021 vil afholde et "Summit for Democracy" og at Taiwan er blevet inviteret til at deltage! Mens præs. Biden i sit møde med Xi bekræfter USA's tilslutning til 'One-China' politikken , så gør man alt andet for at skabe en koalition af demokratier inkl. Taiwan) til at konfrontere de autoritære stater som Kina og Rusland m.fl.
Meget tyder på at den amerikanske administration er fuldstændig splittet i forhold til Kina - politikken. De der måtte ønske en nedtoning af konflikten bliver igen og igen overtrumpet af høgene i den amerikanske administration.
Mandag d. 15 nov 21 , afholdt præs. Biden og Xi JInping et 3.5 time langt virtuelt møde. Den første direkte samtale mellem de to ledere efter Biden overtog præs. posten efter Trump.
Mødet tydeliggjorde de fundamentale forskelle i de to landes udenrigspolitiske tænkning.
Amerikanerne har under Biden valgt en a la carte politik overfor Kina, hvor man på den ene side vil samarbejde om de ting som tjener USA's interesser og på den anden side fastholde at Kina er en strategisk trussel og konkurrent til USA.
Biden fremhævede også at USA vil fortsætte med at fremføre sine værdier og normer, og kritisere Kina hvor den kinesiske politik afviger herfra. Det gælder ikke mindst i f.h.t. USA's kritik af menneskerettighedssituationen i Tibet, Hong Kong, Xinjiang etc. Ligesom USA vil arbejde for at fastholde og udbrede dets 'rule-based international order' - en orden som først og fremmest er dikteret af USA og dets allierede , og forventes overholdt af alle andre deltagere i det internationale samfund, inklusiv Kina.
Handelsspørgsmålet bliver af Biden koblet til værdimæssige spørgsmål, som de påståede menneskerettighedskrænkelser i Xinjiang, og beskyttelse af amerikanske arbejdere overfor Kinas 'uretfærdige handelspraksis'
Biden fastslog også at USA fortsat vil sikre fri bevægelighed i internationale farvande og fastholde sine forpligtigelser overfor sine allierede i Sydøstasien( Sydkorea, Japan, Australien - og indirekte Taiwan. Fribevægelighed betyder her, at USA vil fastholde sin ret til at lade den amerikanske flåde og flyvevåden patruljere i de Sydkinesiske Hav , Taiwan strædet og Østkinesiske Hav. (Formelt set en rettighed, men også en direkte provokation af Kina og som i særlig grad har bidraget til spændingerne mellem USA og Kina)
I relation til Taiwan, fastslog Biden at USA vil stå ved 'One China' politikken og vil modsætte sig alle ensidige forsøg på at ændre status quo eller underminere fred og stabilitet i området..
Endelig fremhævede Biden nødvendigheden af at etablering af 'guardrails' til at sikre at konkurrencen mellem USA og Kina ikke udvikler sig til åben konflikt mellem de to supermagter.
Xi Jinping fremhævde i sine indlæg behovet for samarbejde, gensidig respekt og tillid. Xi var rede til at samarbejde på alle områder med USA, så længe dette samarbejde foregik mellem ligeværdige partnere, og afviste samtidigt en stormagtspolitik baseret på strategisk eller ideologisk rivalisering. Samarbejde og partnerskab mellem USA og Kina fremhæves som en win-win situation ikke kun for de to stormagter , men for hele verden og for at bevare fred og stabilitet. Xi Jinping understregede igen Kinas "røde linjer", nemlig at man ikke ville acceptere indblanding i Kinas politiske og sociale system, forsøg på at underminere Kinas økonomiske udvikling eller undergrave dets territorielle integritet. Det sidste er særlig aktuelt i forhold til Taiwan, hvor Kina advarede USA om ikke at støtte oprørskræfterne på øen, men at fastholde tidligere forpligtigelser på One China politikken, hvorefter der er ét Kina og Taiwan er en uadskillelig del af Kina, og at Folkerepublikken er den legitime repræsentant for Kina.
Xi Jinping understregede også at KIna ikke har nogle fjendtlige hensigter og ikke har startet krige siden Folkerepublikkens grundlæggelse, og ikke søger at eksportere sin politiske - økonomske model til andre lande. Samtidigt blev det bemærket at USA ikke har nogen ret til at påtvinge andre lande deres samfundsystem eller deres demokratiopfattelse. Demokrati og i hvilken form det måtte ønskes, må være et spørgsmål der alene afgøres af de enkelte landes befolkninger. Endelig understregede Xi KKP's forpligtelse til at sikre den kinesiske befolkning en bedre levestandard på all måder, og at alle forsøg på at undergrave dette ville blive opfattet som fjendtlige overfor KInas 1.4 mia. mennesker.
CIA meddelte torsdag (8/10/21) at man opretter en særlig enhed - kaldet "China Mission Center", som skal handle om
the most important geopolitical threat, we face in the 21st century, an increasingly adversarial Chinese government."
Man arbejder således videre med den opfattelse som længe har været gældende i USA's efterretnings og sikkerhedstjenester at Kina forsøger at anvende dets økonomiske magt til at splitte USA og dets allierede og Vesten , for at
"foster new international norms that favor the authoritarian Chinese system."
D 15 sept 21 indgik Australien, Storbritannien og USA en forsvarsalliance - kaldet AUKUS, med det formål , som det hedder, at sikre fred og stabilitet i Sydøstasien- og internationale farvande - læs Sydkinesiske Hav.
Aftalen sigter modat øge det militært-teknologiske samarbejd emellem de tre lande , og som en del af aftalen har USA og UK indgået en aftale om levering af en række atomdrevne ubåde til Australien, som hermed bliver det syvende land med adgang til denne teknologi.
Da Australien samtidigt annullerede en aftale om levering af 12 franske dieseldrevne ubåde til en værdi af 66 mia. US $, førte det til voldsomme reaktioner fra den franske regering , som kaldte AUKUS aftalen et 'dolkestød i ryggen'.
En talsmand for det kinesike udenrigsministerium, Zhao Lijian, siger om aftalen at den "seriously undermines regional peace and stability and intensifies the arms race". Beijing kalder aftalen for 'ekstremt ansvarsløst' og sagt at den alene vil bidrage til at optrappe den militære opbygning i Sydøstasien og at aftalen repræsenterer en en 'kold krigs mentalitet'. Selvom forsvarspagten ikke direkte nævner Kina, så har man ikke lagt skjul på at AUKUS er et svar på det man ser som Kinas militære optrapning i det Sydkinesiske Hav.
Fra Beijing ses AUKUS, som en yderligere inddæmning af Kina og en skærpelse af tidligere præsident Obamas 'Pivot to Asia' , hvor USA prøver at samle sine vestlige allierede i kampen om at inddæmme og stække Kinas økonomiske og politiske position i Sydøstasien.
Forholdet mellem Kina og Australien er i de sidste par år blevet alvorligt forværret - ikke mindst efter at Australien støttede et amerikansk krav om yderligere undersøgelser af Covid-19 oprindelse i Kina. Med Australiens deltagelse i AUKUS har Australien valgt side i USA's konfrontatoriske linje overfor Kina.
Dagens historie handlende om at 850 af Århus' kommunes 2000 overvågningskameraer er produceret i Kina. Spørgsmålet er så, om kineserne overvåger borgerne i Århus? Det er der ifølge Kina-kritikkeren Anders Storgaard grund til at frygte.
Der er dog ingen beviser på at der skulle foregå nogen kinesisk overvågning, men i en post-faktuel tidsalder er beviser jo heller ikke nødvendige mere!
Det første møde mellem udenrigsministrene fra USA (Antony Blinken) og Kina (Wang Yi) under den nye Biden administration fandt sted torsdag d. 18. marts i byen Anchorage i Alaska.
Mødet fandt sted på et tidspunkt hvor forholdet mellem USA og Kina har nået et absolut nulpunkt siden 1989. Under D. Trumps præsidentperiode (2016-20) var Kina blevet udråbt til USA's største nationale sikkerhedstrussel og den tidligere samarbejdspolitik under Bush og Obama administrationen blev afløst af handelskrig, forbud mod eksport af mikrochips til Kina, kampagnen mod Huaweis 5G teknologi, etc. etc.
Hertil var kommet en stigende kritik af menneskerettighedssituationen i Kina, ikke mindst i forhold til udviklingen i Hong Kong og Xinjiang provinsen.
Dagen før mødet havde de amerikanske myndigheder indført sanktioner mod 24 højtstående embedsmænd i Hong Kong, som reaktion på den politiske udvikling i byen. Man havde samtidige aftalt militære leverancer til Taiwans ubådsstyrker.
Kineserne var tydeligvis oprørte over dette, som man fra kinesisk side ser som en unødig indblanding i Kinas interne forhold.
Udenrigsminister Blinken sagde i sin åbningstale bl.a. : The American side will "discuss our deep concerns with actions by China, including in Xinjiang, Hong Kong, Taiwan, cyber attacks on the United States, economic coercion of our allies," og fortsatte at ""Each of these actions threaten the rules-based order that maintains global stability,"
Yang Jiechi - medlem af Politbureauet - svarede igen med at anklage USA for at starte krige og at anvende sin "military force and financial hegemony to carry out long-arm jurisdiction and suppress other countries.":
Kineserne fremhævede deres resultater i fattigdombekæmpelse og opfordrede USA til at løse sine egne problemer med såvel fattigdom som ulighed (Black Lives Matter), og opfordrede USA til at samarbejde med Kina omkring klimaforandringer og sikre udvikling og fred i verden.
Mødet i Anchorage viste et Kina som ikke længere lod sig ydmyge for åben skærm.
Over sommeren er koldkrigs retorikken fra USA mod Kina blevet voldsomt skærpet. USA's nationale sikkerhedsrådgiver O'Brian udtalte således:
“Let us be clear, the Chinese Communist Party is a Marxist-Leninist organization. The Party General Secretary Xi Jinping sees himself as Josef Stalin’s successor.”
Sidst red. d. 16-07-2023
Emne: Truslen fra Kina!
D. 01-01-2015
810 tegn
Læsetid: < 1 min.
✔ Link kopieret
Tesen om "Den Kinesiske Trussel"
Fremhæves i en særlig rapport fra Council on Foreign Relations i Washington - skrevet af Ashley J. Tellis og Roberts D. Blackwill. Her skriver de bl.a.: "Because the American effort to 'integrate' China into the liberal international order has now generated new threats to U.S. primacy in Asia—and could result in a consequential challenge to American power globally—Washington needs a new grand strategy toward China that centers on balancing the rise of Chinese power rather than continuing to assist its ascendancy." Se https://www.cfr.org/report/revising-us-grand-strategy-toward-china Selve rapporten
.png?quality=75&width=1368&auto=webp)
Følgende emner blev diskuteret på mødet: 
/cloudfront-us-east-2.images.arcpublishing.com/reuters/LODVEU6GHJPRTEE6XWWDXH37TI.jpg)
