Før min sidste rejse til Kina tilbage i sept. 2025, havde sommerens jernbanehistorie handlet om de mange personpåkørsler i jernbaneovergange. Forleden hørte jeg så DR at DSB (jernbanerne i Danmark) havde et succesmål om at 75% af togene skulle køre og ankomme til tiden. Men sidste år skete det kun i 60% af tilfældene. Jeg rejser til Kina om få uger og kunne derfor ikke lade være med igen at sammenligne togdriften i Kina og Danmark. Det bliver nok også svært for mig ikke at fortælle kinesiske bekendte om situationen på skinnerne i Danmark - vi får se. De første år jeg besøgte Kina i 2009-2010 ville jeg altid flyve mellem storbyer som Beijing - Shanghai - Guangzhou - Chengdu osv. , for det var simpelthen den hurtigste måde at komme frem. Det er imidlertid ikke længere tillfældet - og siden 2012 har jeg ikke fløjet indenrigs i Kina. Hvad er der sket?
Udviklingen af de kinesiske højhastighedslinjer
I forbindelse med OL i Beijing i aug 2008 åbnede KIna sin første højhastighedslinje ( > 300 km/t) på 120 km fra Beijing til havnebyen Tianjin. i 2011 åbnede så linjen fra Beijing til Shanghai (Jinghu) med en strækning på 1.318 km, og reducerede hermed rejsetiden fra 12 til lidt over 4 timer. På Jinghu-linjen er målet, at afvigelser skal holdes under 1-2 minutter for overhovedet at opretholde den ekstreme frekvens.
I dec. 2025 runde Kinas højhastighedslinjer en samlet banelængde på 50.000 km. Hvor de første tog (CRH-modellerne) var baseret på teknologi fra tyske Siemens og japanske Kawasaki, er de nye Fuxing-tog (CR400) 100 % egenudviklet kinesisk teknologi. Fuxing-togene har et energiforbrug på ca. 17 % mindre end den forrige generation (CRH). Man har pt testkørsler af den næste generation, CR450, som forventes at gå i kommerciel drift i slutningen af 2026. De har lige sat rekord med test-hastigheder på over 450 km/t2) -
Sidst red. d. 17-03-2026
Emne: Indre forhold Kina
D. 14-03-2026
1678 tegn
Læsetid: 1 min.
✔ Link kopieret
Morten Messersmith om Kina i TV2 Højskolen
Jeg er vandt til at høre de mest horrible og udokumenterede påstande om Kina i danske medier. Men denne her krævede alligevel en kommentar. I TV2-serien Højskolen – hvor vores partiledere mødes et døgn på højskolen (ja, faktisk mere interessant end de aktuelle partilederdebatter) – var der en samtale mellem Martin Lidegaard og Morten Messerschmidt, hvor de diskuterede grøn omstilling. Martin Lidegård taler om hvordan Kinas vedvarende energikilder giver dem billigere energipriser ... hvortil Morten svarer " Kommunistdiktaturet Kina" .. og efterfølgende påstår "Kina er et land hvor der ikke findes private virksomheder, alting er ejet af staten" Det er vel et meget godt eksempel på at mange mennesker i Vesten stadig har et billede af et planøkonomisk system a la Sovjetunionen eller Kina i Mao tiden ..
Private virksomheder i Kina
Antallet af private virksomheder i Kina er lidt over 58 mio. og udgør ca 96 % af alle registrerede virksomeder i landet. I Kina bruger man ofte den såkaldte "56789"-formel til at beskrive den private sektors vitale betydning for samfundet. Den private sektor står nemlig for: • 50 % af skatteindtægterne. • 60 % af bruttonationalproduktet (BNP). • 70 % af den teknologiske innovation (patenter og nye produkter). • 80 % af den samlede beskæftigelse i byerne. • 90 % af alle nye arbejdspladser.
Store private virksomheder i Kina
Nu Messersmith er dansk politiker bør vi opdatere ham på følgende - så han i det mindste er bekendt med nogle af de større kinesiske vrirksomheder
Jeg fik en julehilsen fra en bekendt i Kina - jeg takkede og spurgte til hvorvidt min ven og hans familie fejrede Julen? Svaret var overraskende og meget interessant. Han fortalte at man fejrede " the Battle of Chosin Reservoir" og delte et æble ! Jeg var ikke helt med på hvad det blev henvist til , men min AI agent kunne fortælle mig sammenhængen. Der henvises til et afgørende og ekstremt blodigt slag under Koreakrigen, hvor det d. 24. dec 1950 lykkedes dårligt udrustede kinesiske soldater at tvinge de amerikansk ledede FN styrker tilbage over den 38. breddegrad - altså ud af Nordkorea.
Der har i de senere år været en bevægelse i Kina ( også støttet af statslige medier og nationalistiske grupper) som opfordrer folk til at fejre kinesiske mærkedage frem for vestlige højtider - så fejringen af "the Battle of Chosin Reservoir" kan ses i den sammenhæng. Når man spiser et æble kan det forklares med , at ordet for æble (pingguo) lyder som ordet for fred / trykhed ( ping' an) . Det er derfor i det moderne Kina blevet tradition at man giver hinanden æbler Juleaften - som et symbol på fred. Samtidigt har æblet en historisk reference til slaget ved Chosin Reservoir, hvor de kinesiske soldater kæmpede ikke kun mod amerikanske tropper , men ligeså vel imod sult og kulde. En kendt anekdote er den om en gruppe soldater som un have ét æble at dele mellem otte mand .
Jeg har fejret Jul en enkelt gang i Kina - tilbage i 2011 i Guangzhou - her var juletræer og nissepiger i restauranter og shopping malls, mens temperaturen var 24 ;deg C. Juleaften har ikke noget religiøst islæt i KIna - men er primært en kommerciel event - som først og fremmest henvender sig til unge. Restauranter og biografer er angiveligt pakket med unge kærestepar - som anser juleaften for en af årets mest romantiske aftner. I shoppingcentre konkurrerer man om at have de største og mest overvældende udsmykkede juletræer.
Hvis du ikke har besøgt Shanghai - så tag turen fra sofaen eller hvor du nu sidder. Der er hundredevis af travelblogs på YouTube - dette er bare en af mange - men udmærket .. God tur ..:-)
I slutningen af okt. 2025 vedtog KKP's Centralkomite på sit 4. plenummøde den nye femårsplan for årene 2026-2030. Planen skal senere godkendes af den Nationale Folkekongres i foråret 2026. Planen bygger videre på den 14. femårsplan - med særligt fokus på teknologisk uafhængighed og den indenlandske efterspørgsel. De vigtigste punkter i planen kan opsummeres således:
Teknologisk Uafhængighed og Innovation
Hvor Kinas økonomiske vækstmodel i mange år var drevet af ejendomsmarkedet og investeringer i infrastruktur og eksport, ønsker man at fremme den indenlandske efterspørgsel. Dette skal blandt andet ske ved at fjerne de forhindringer der hæmmer udviklingen af et forenet nationalt marked. Det øgede hjemlandske forbrug skal også bidrage til at øge den almene lavestandard.
Grøn og Bæredygtig Udvikling
Planen lægger vægt på en mere "grøn" og "cirkulær" udvikling gennem: Styrke miljøbeskyttelsen gennem en "videnskabsbaseret" og "grøn" udvikling. Sikre et lavere energiforbrug gennem mere effektiv ressourceforbrug og øget genbrug ('cirkulær') og mindre kulstofbaserede energikilder.
Det skal sikres gennem massive investeringer i sektorer som energibesparelse og miljøbeskyttelse.
Sikkerhed og Stabilitet
Generelt er der et stærkt fokus på sikkerhed og kriseberedskab i en verden med øget usikkerhed. Dette inkluderer både økonomisk stabilitet, forsyningssikkerhed (især inden for teknologi og energi) og national sikkerhed.
Den endelige, detaljerede plan og dens specifikke mål vil blive offentliggjort i foråret 2026, men kommunikéet fra efterårets møde har fastlagt de strategiske retningslinjer.
Den Nationale Folkekongres og "Two Sessions" i Beijing
Den 14. Nationale Folkekongres 3. plenum møde D. 5 marts 25 indledes den årlige Nationale Folkekongres i Beijing. Den Nationale Folkekongres (DNF) er det højest myndighed i Kinas statsapparat, og mødes hvert år i marts måned. DNF er med sine 2880 delegerede fra alle dele af Kina den største lovgivende forsamling i verden. De delegerede til DNF er valgt i provinsernes Folkekongresser for en 5 årig periode. - se illustration nedenfor. Den siddende Folkekongres er den 14. Nationale Folkekongres og blev valgt i 2023 og sidder altså til 2028. Den 1. Nationale Folkekongres blev oprettet i 1954, men da den 3. kongres , valgt i 1964 , kom til at side i 11 år - pga Kulturrevolutionen 1966-69, blev den 4. kongres først samlet i 1975 og sad kun til 1978. Først herefter er kongressen blevet nyvalgt hvert 5. år. Da Den Nationale Folkekongres mødes hvert år i dets 5-årige valgperiode, er det i år 2025, 3. gang at kongressen mødes. Derfor kaldes årets møde det 3. plenum møde.
Folkekongressen starter med at premierministeren, Li Qiang, aflægger rapport om det forgangne år og mål og planer for det kommende år.
Two Session... Samtidigt med Folkekongressen indkaldes også Chinese People's Political Consultative Conference (CPPCC) , som er et rådgivende organ i det kinesiske politiske system og en vigtig del af CCP's 'Forenede Front' system. CPPCC omfatter blandt andet de 8 små partier , samt sociale organisationer, forskellige dele af erhvervslivet og særligt inviterede medlemmer. Det samlede antal delegerede er omkring 2.100 mennesker. Da CPPCC samles samtidigt med Folkekongressen i Den Store Hal i Beijing - kaldes dette årlige møde for "Two Sessions" (Quanguo Lianghui )
Skematisk illustration af parti- og statsapparatet i Kina
Kina har besluttet at hæve pensionsalderen for mænd og kvinder. Pensionsalderen i Kina har siden 1950'erne været uændret , med 60 år for mænd og 50 år for kvinder med fysisk arbejde (blue-color workers) og 55 år for kvinder med mindre fysisk arbejde (white color workers). Pensionsalderen for mænd øges med 3 år til 63 år og for kvinder (white color workers) med 3 år fra 55 til 58 år, mens kvinder med fysisk hårdt arbejde får den største stigning med 5 år - fra de nuværende 50 til 55 år. Kinas nuværende pensionsalder er blandt de laveste i verden, og selv efter ovenstående stigninger vil pensionsalderen i KIna ligge under mange vestlige lande. Baggrunden for pensionsreformerne i Kina er kombinationen af en stigende levealder og et faldende fødselstal - præcist som man har set det i gennem mange årtier i de vestlige økonomier. I 2021 var den gennemsnitlige forventede levealder ved fødslen 78,2 år i Kina , 77,2 år i USA og for Europa som helhed 77 år og Afrika 61,7 år. I de kommende årtier vil Kina opleve en eksplosion i antallet af ældre borgere. I 2023 var antallet af kinesere over 65 år på 203 millioner. Dette tal vil over de næste årtier stige til 423 mio. inden 2060! Altså mere end en fordobling over de næste 35 år. I samme periode vil gruppen af 25-64 årige falde , fra de nuværende 823 mio. til 'kun' 529 mio. i 2060. Der venter altså Kina en voldsom stigende forsørgerbyrde i de kommende årtier.
Det kinesiske nytår følger månekalenderne og falder derfor på en forskellig dato fra år til år , men altid i jan eller feb. Kinesisk nytår falder på den anden nymåne efter vintersolhverv. Nymåne er det tidspunkt hvor månen befinder sig mellem solen og jorden og derfor ikke synlig fra jorden. Kinesisk nytår er også kendt som Spring Festival og er den vigtigste festdag i Kina, hvor man fejrer det nye års komme. På Nytårsaften samles familiemedlemmer fra nær og fjern til et overdådigt måltid og aften afsluttes med knaldfyrværkeri for at skramme onde ånder bort. Spring festivallen varer 14 dage og afsluttes med Lanterne Festivallen ( den 15. dag i måne kalenderen), hvor husene dekoreres med farverige lanterner og der spises specielle retter. De første syv dage efter nytår har alle en uges ferie. Den kinesiske stjernetegn cyklus følger tolv forskellige dyr - og i 2024 går kineserne ind i Dragens år. Dragen er et overordentlig positiv dyretegn i kinesisk tradition. Dragen er magtfuld, energisk fuld af vitalitet men forbindes også med realisme , romantik og repræsenterer den fuldendte leder. At være født i et dragens år anses derfor som særligt ønskværdigt. Det er derfor også spændende og se, om Kina vil opleve en stigning i fødselstallet i 2024..?
Det er ikke kun Hebei , men også provinsen Fujian, Heilongjing og Shanxi som oplever voldsomme oversvømmelser som følge af tyfonen Duksuri. Man har angiveligt været nød til at åbne dæmninger og bevidst oversvømme landområder i Hebei, for at reducere vandmassernes løb mod millionbyerne Beijing og Tianjin, med det resultat at adskillige landsbyer er blevet oversvømmet. Rationalet her har åbenbart været at redde de mange på bekostning af de få.
Siden lørdag d. 29. aug og de følgende 4 dage har det nordlige Kina været ramt af Tyfonen Doksuri, som har ført til hidtil usete nedbørsmængder. Alene på 2-3 dage er der faldet 754 mm nedbør i Hebei-provinsen, hvilket svarer til normal nedbøren på et år! En nedbørsmængde som overstiger alle tidligere rekorder, siden man begyndte at registrere nedbørs data for 140 år siden. Mere end 800.000 mennesker er blevet evakueret fra forskellige områder af Hebei og adskillige dæmninger er blevet gennembrudt af landmasserne og byer står under flere meter vand. Det er slående - og forstemmende - at denne katastrofe som udspiller i Kina ikke bliver omtalt på DR . I den sidste uges TV-avier kan jeg ikke finde ét indslag herom. PÅ DR.dk er der én artikel fra 1. aug - Se 11 personer har mistet livet i kraftig storm i Kina
Det vestligste Beijing er også ramt af oversvømmelserne og foreløbigt meldes der om tyve omkomne.
Da Kinas udenrigsminister Qin Gang ikke var blevet set i offentligheden i de sidste 4 uger begyndte rygterne at florere. Tirsdag d. 25 juli blev det meddelt fra Beijing at Qin Gangs post var blevet overladt til Wang Yi , som også var udenrigsminister i årene 2013-22. Udskiftningen overrasker så meget destro mere, idet Qin Gang blev regnet for en af Xi Jinpings loyale støtter i ledelsen. PÅ kinesiske netmedier florerer det med mulige forklaringer på udskiftningen. Den teori som syntes mest sandsynlig er at Qin havde en udenomsægteskabelig affære med Fu Xiaotian, TV journalist på Hong Kong's Phoenix TV. Fu - som ikke er gift - fik for et års tid siden et barn. Rygterne vil vide at Qin er den hemmelige fader til barnet. Endvidere vi rygterne vide at Fu Xiaonix er under mistanke for at fungere som spion. For mere om denne historie se nedenstående link
Siden 2019 er Kinas handelsoverskud mere end fordoblet fra 421 til 877 mia US $. I samme periode steg den kinesiske import med ca 700 mia. US $ mens Kinas eksport steg med 1.100 Mia. US $
Hør hvordan Kinas CGTN (China Global Television Network) diskuterer det vi ikke må tale om i Vesten ... tavsheden om Northstream er overvældende og skræmmende ...
KKP's tidligere leder Jiang Zemin (1926-2022) døde d. 30. nov i Shanghai.
Jiang Zemin blev Generalsekretær for KKP i 1989, og præsident i 1993. Begravelsen finder sted tirsdag d. 5. dec. - og spørgsmålet er så om dagen vil blive brugt som anledning til nye demonstrationer , således som man så det med Zhou Enlais død i 1976 og Hu Yaobangs død i 1989....?
Kinas Kommunistiske Parti (KKP) afholdt sin 20. partikongres fra 16.- 22. okt. 2022. Partikongressen afholdes hvert 5. år, og er den vigtigste politiske begivenhed i Kina. De godt 2300 delegerede fra alle landes provinser , repræsenterende såvel partiet , etniske minoriteter , forretningsverden mv.
Partikongressen skal vælge den nye Centralkomiteen på ca. 200 medlemmer, og Centralkomiteen vælger herefter Politbureauet (27 medlemmer) og sidst men ikke mindst vælges Politbureauets Stående Udvalg på 7 medlemmer. Man har i vestlige medier hæftet sig ved at alle medlemmer af Politbureauets Stående Komite nu alene består af loyale Xi støtter.
Det der i vestlige medier har tiltrukket sig størst opmærksomhed ved denne kongres er to ting.
Xi Jinping genvalgtbr/>For det første at Xi Jinping blev valgt for en tredje 5-års periode. Dette er i sig selv ikke overraskende da muligheden herfor blev besluttet på den 19. partikongres i 2017. Når det alligevel fremhæves er det, for di KKP her har brudt med en tidligere kutyme om, at partilederne kun kan sidde i to perioder. Man tolker - med rette - dette som en styrkelse af Xi position , og sammenligner ham med Mao Zedong , der som bekendt fungerede som partileder på livstid.
Hu Jintao episodenDen anden begivenhed som har optaget mediedækningen , var da den tidligere partileder , Hu Jintao, under kongressens sidste dag blev ført væk fra sin plads ved siden af Xi. Hu Jintao er 79 år gammel og lider af Parkinsonsyge. Et andet videoklip - som ikke er vist i medierne - viser at HU også blev støttet og ført ind i salen - og faktisk skulle have hjælp til at sætte sig på sin stol. Han var tydeligvis svækket og lettere og konfus. Mange medier har tolket hans udvisning fra salen , som en bevist magtdemonstration fra Xi, som skulle demonstrere at Hu JIntaou fløj i partiet nu er endegyldigt fjernet for indflydelse. Tidligere Partileder Hu Jintao føres modvilligt bort fra sin plads under kongressens sidste dag. 2) https://scheerpost.com/2022/10/16/xi-jin
Ved åbnigen af kongressen holdt Xi Jinping en tale , som er den afgående ledelses rapportering til kongressen om dels hvad man har opnået i den foregående periode, og dels en vurdering af de udfordringer som den nye ledelse ståroerfor. Den to timer lange tale fik ikke megen omtale i danske medier, og er næppe læst af mange. Det giver sig selv da alene sproget er meget formalistisk med uendelige gentagelser af partitermer og fraser som: "we have stayed committed to Marxism-Leninism, Mao Zedong Thought, Deng Xiaoping Theory, the Theory of Three Represents, and the Scientific Outlook on Development, and we have fully implemented the Thought on Socialism with Chinese Characteristics for a New Era as well as the Party’s basic line and basic policy" For de fleste iagttagere vil sådanne fraser være temmelig intetsigende.
Siden afskaffelsen af etbarnspolitikken i 2016, har fødselsraten i Kina været faldende. Fra 2019-20 faldt antallet af fødsler fra 14,6 mio. til kun 12 mio. og dermed det laveste i seks år. Corona-pandemien er en del af forklaringen på det faldende fødselstal, men også før Covid-19 var det tydeligt at unge kinesere var utilbøjelige til at få mere end et enkelt barn. I tyve provinser har man nu valgt at øge barselsorloven for mødre fra de hidtil gældende 98 dage til 150 og nogle steder 190 dage. Forskellige andre tiltag bliver taget for at fremme de unge mod og lyst til at stifte familie. I nogle provinser tilbyder man offentlige lån på op til 800.000 yuan til familier med mere end ét barn. Andre stder giver man børnepenge på 5.000 yuan for det andet barn og 10.000 yuan for det tredje barn. Eller man giver boligydelser på op til 40.000 yuan til par med to eller tre børn. Centralregeringens forbud mod de tusinder af kommercielle ekstra undervisningstilbud til børn og unge i sommeren 2021, skal også ses i denne sammenhæng. I middelklassen var det simpelthen blevet normen at skolebørn og unge modtog ekstraundervisning om aftenen og i weekender , for at sikre sig de høje karakterer som var / er nødvendigt for at komme ind på de eftertragtede uddannelser. Det økonomiske pres på forældrene og de psykiske pres på børnene var simpelthen for stort.
Om det så vil lykkes at 'lokke' de unge til at få flere børn , vil fremtiden vise.
Xiaokank er et kinesisk begreb som kan føres tilbage til The Book of Poetry fra Zhou-dynastiet (500 f.kr) . Xiaokang kan oversættes til 'fælles velstand' . I de senere år under Xi JInping er begrebet blevet brugt stadig oftere i KKP's beskrivelse af de langsigtede mål for Kinas udvikling. .
De 370 medlemmer af KKP's 19. Centralkomites afholdt et fire dags møde - såkaldte 6. plenum møde - fra mandag til torsdag. Mødet er formentlig det sidste inden d. 20. Nationalkongres i okt. 2022, og vil traditionen tro give vigtige signaler om hvilke politiske reformer mv som Nationalkongressen skal tage stilling til. Hvad man foreløbigt ved er at man på plenummødet har resolution som beskriver partiets væsentligste resultater i partiets nu 100 årige historie. Sidste gang en revision af partiets historie blev skrevet var i 1981 , hvor man gjorde op med Mao-tiden og ikke mindst Kulturrevolutionen. Den 1. resolution om KKP's resultater og visioner kom i 1945 efter afslutningen af den japanske besættelse. I denne 3. resolution fremhæves Xi Jinpings betydning for KKP og Kina og hans betydning for KIna udvikling sammenlignes med Mao Zedong og Deng Xiaoping. Xi bliver ikke kun fremhævet for sin ledelse af partiet og Kina, men også for sine ideologiske bidrag til KKP. Det sker med omtalen af ‘Xi Jinping Thought on Socialism with Chinese Characteristics for a New Era’ Resolutionen fremhæver således at Xi har kunnet kombinere det bedste fra Marxismen-Leninismen med den særlige kinesiske kultur og ånd. Resolutionen nævner også hans håndtering af Hong Kong hvor orden blev genoprettet efter de kaotiske demonstrationer i 2019. Der er nok ingen tvivl om at Xi vil blive genvalgt på næste års Nationalkongres.
Kinas højeste ret erklærede i aug 2021 det såkaldte 996 arbejdskultur for forbudt i Kina. 996 referer til at man arbejder fra 9 morgen til 21 aften seks dage om ugen (=72 t) Det var ikke mindst inden for konkurrencedrevne high-tech sektoren at denne arbejdskultur var blevet udbredt - f.eks på Foxcomm fabrikker hvor Iphonen produceres, men også hos Alibaba , Tencent m.fl. Da Alibabas leder Jack Ma i 2018 betegnede 996 kulturen som en 'velsignelse' for hans virksomheder , førte det øjeblikkeligt til om fattede protester på de sociale medier. Samme år havde der været to eksempler på dødsfald på e-handelsplatformen Pingduodu - hvor arbejdere angiveligt var kollapset grundet en overvældende arbejdsbyrde . Selvom 996 kulturen nu er forbudt ved lov ( den officielle arbejdstid er 44 t /ugen) så har der været store problemer med at implementere og gennemtvinge lovgivningen.
De centrale myndigheder har meddelt at den omfattende 'tutor' industri i Kina , ikke tjener til den 'fælles velfærd'. Kina har udviklet en omfattende undervisningsindustri , udenfor det almindelige skolesystem, hvor elever fra alle klassetrin kan modtage ekstra undervisning og vejledning udenfor normal skoletid. Alene de tre største af disse såkaldte 'Tutor-industrier' anslås at beskæftige mere end 170.000 personer, og industrien som helhed har en omsætning på over 100 mia. $.
Industriens omfang skyldes ikke mindst det store prs der er på kinesiske skoleelever for at klare sig godt i skolen. Det gælder ikke mindst adgangseksamen til universiteterne - Gaokao. En uhyre omfattende eksamen som omfatter adskillige emner. Udover kinesisk, matematik og engelsk, skal man også aflægge prøve i to valgfag et fra naturvidenskab og et fra humaniora . Konkurrencen om at få adgang til de mest prestigefyldte universiteter, og dermed forbedre sine muligheder for en succesfuld karriere sidenhen, har lagt et kæmpe pres på såvel eleverne som forældre. For forældre gælder det om at finansiere ekstraundervisning til børnene - eller oftes - det éne barn man har. Det økonomiske pres på forældre videregives til barnet med krav om at få gode karakterer og ikke mindst et omfattende skolearbejde , udenfor normal undervisningstid. Altså aftner, weekender og ferier om nødvendigt.
Indholdet i regeringsforbudet
Regeringen forbud retter sig mod at private virksomheder som tjener penge på lektiehjælp og ekstraundervisning i de vigtigste skolefag (som matematik, engelsk og kinesisk). Alle eksisterende virksomheder i branchen fik besked på at omregistrere sig som non-profit organisationer. Hovedpunkterne i indgrebet er: Hovedpunkterne i indgrebet:
Forbud mod profit: Virksomheder må ikke længere tjene penge på at undervise i kernepensum.
Ingen børsnoteringer: Undervisningsfirmaer må ikke rejse kapital på aktiemarkedet eller modtage udenlandske investeringer.
Tidsbegrænsninger: Det blev forbudt at tilbyde undervisning i weekender, på helligdage og i skoleferier.
Stop for nye licenser: Regeringen indstillede udstedelsen af nye tilladelser til private undervisningscentre.
Formålet med indgrebet
Formålet med indgrebet er angiveligt
at lette det økonomiske pres på forældrene, hvor omkostningerne til privat undervisning var blevet så høje, at det afholdt familier fra at få flere børn, hvilket var et problem for Kinas faldende fødselstal.
Mindske stress hos børn: Regeringen ønskede at reducere det ekstreme karakterræs og den arbejdsbyrde, eleverne var underlagt.
Skabe lighed: Ved at fjerne den dyre private undervisning håbede man at mindske den sociale ulighed mellem rige og fattige familier.
Konsekvenser:
Indgrebet sendte chokbølger gennem finansmarkederne og udraderede næsten natten over en industri, der var vurderet til over 120 milliarder dollars. Store firmaer som New Oriental Education så deres aktiekurser styrte med over 50-70 % umiddelbart efter nyheden.
Fra benhårdt forbud til stiltiende accept
Selvom regeringen ikke officielt har annulleret politikken fra 2021, er der i 2024 sket et mærkbart skifte i håndhævelsen. I nedenstående artikel beskriver Reuters det som en "tavs accept" fra myndighedernes side.
De vigtigste ændringer i 2024:
Fokus på vækst og jobskabelse: Den største drivkraft bag lempelserne er Kinas svigtende økonomi. Regeringen har brug for at bekæmpe ungdomsarbejdsløshed og stimulere forbruget. Ved at lade undervisningssektoren genopstå, skabes der tusindvis af arbejdspladser til akademikere.
Flere licenser og færre inspektioner: Antallet af godkendte undervisningscentre er steget (med over 11 % i første halvdel af 2024 i visse områder), og de ellers så frygtede kommunale inspektioner er faldet markant i intensitet.
Kreative omdøbninger: Virksomhederne opererer nu mere åbenlyst, men ofte under dække af nye navne. I stedet for "Matematik" kaldes kurserne nu for "Logisk tænkning", og engelskundervisning pakkes ind som "Kulturelle studier" eller "Videnskabelig læsning".
Officielle retningslinjer: I februar og august 2024 udsendte myndighederne nye retningslinjer, der tydeliggjorde, hvilke former for efterskole-undervisning der nu er tilladte, hvilket gav virksomhederne mere selvtillid til at genoptage driften.
Hvad betyder det for branchen?
Aktierne stiger: De store spillere som New Oriental Education og TAL Education har oplevet en markant genopretning på aktiemarkedet og har i 2024 ansat hundreder af nye medarbejdere.
Priserne er steget: Da markedet i en periode var presset ned i "undergrunden", steg priserne på privatundervisning. Nu hvor de vender tilbage til overfladen, er efterspørgslen stadig massiv, fordi det kinesiske karakterræs (gaokao) ikke er forsvundet.
Konklusion:
Hvor indgrebet i 2021 var et forsøg på social lighed og mindre pres på familierne, har den økonomiske virkelighed i 2024 tvunget Beijing til at prioritere økonomisk aktivitet og beskæftigelse højere end den oprindelige ideologiske modstand mod privat undervisning.
Voldsomme oversvømmelser har ramt mio. byen Zhengzhou i Henan-provinsen efter usædvanlig kraftig nedbør de seneste dage. I TV-avisen på DR1 , dukkede Philip Kokar op med sit skæve smil, og en ting er at nyhedsværten på DR (Klaus Bundgaard ) ikke kunne udtale by navnet - han sagde et navn jeg aldrig havde hørt. Værre var det at heller ikke Kina-korrespondenten kunne udtale navnet Zhengzhou. :-( Hans reportage var meget kortfattet - og hans undskyldning er (som altid) at de kinesiske myndigheder er meget tilbageholdende med informationer , og har travlt med at slette kritiske indlæg på de sociale medier ! Philip Kokar kunne jo prøve at kigge på China Daily - som idag har en ret lang artikel med talrige billeder fra det oversvømmede Zhengzhou.
I samme TV-avis kunne vi høre om oversvømmelser i det vestlige Tyskland. Her bliver myndighederne nu kritiseret for ikke at have advaret befolkningen om hvad der kunne komme af vandmasser. Forklaringen på myndighedernes tilbageholdenhed er her , at man frygtede at skabe panik !
feb 2021 kunne Kina fejre at ekstrem fattigdom nu var udryddet i Kina.
Siden 1980 er mere end 800 mio. mennesker blevet løftet ud af absolut fattigdom. 70 -75 % af verdens fattigdoms reduktion har således fundet sted i Kina.
Alene siden 2013 er absolut fattigdom i Kina blevet reduceret med knap 100 mio. mennesker.
Det er blandt andet sket ved at regeringen har investeret US$ 246 mia. i udbygning af vejnettet i landområderne med ca. 1.1 mio. kilometer, skaffet internetadgang til 98 % af landets fattigste landsbyer og renovering af huse for 25 mio. mennesker og bygget nye boliger til godt 10 mio. mennesker.
Journalisten Chai Jing udsender dokumentar film om luftforureningen i Kina, ikke mindst fra statsejede virksomheder, stålværker og kulkraftværker. Bliver set 150 mio. gange.
Højhastighedstog afspores da det rammer et andet tog - seks vogne afspores og to vogne falder ned fra bro og 40 mennesker dør og 191 såres. Myndighederne prøver i første omgang at skjule ulykkens omfang.
Sidst red. d. 02-01-2020 10:36:57
Emne: Indre forhold Kina
D. 01-10-2009
4 tegn
Læsetid: < 1 min.
✔ Link kopieret
Kina fejrer 60 året for revolutionen i 1949
None
Sidst red. d. 26-06-2016 10:17:20
Emne: Indre forhold Kina
D. 08-12-2008
1618 tegn
Læsetid: 1 min.
✔ Link kopieret
Charter 08 og Liu Xiaobo
Et manifest skrevet af 303 kinesiske dissidenter og menneskerettigheds aktivister. Manifestet krævede gennemførsel af demokratiske reformer og afvikling af etpartisystemet, magtens tredeling og garanti for menneskerettighederne. Blandt medunderskriverne var Liu Xiaobo (1955-2017) som i dec. 2009 bliver idømt 11 års fængsel for statsundergravende virksomhed". I 2010 modtager han Nobels Fredspris.
Manifestet indledes med disse ord: "This year is the 100th year of China's Constitution, the 60th anniversary of the Universal Declaration of Human Rights, the 30th anniversary of the birth of the Democracy Wall, and the 10th year since China signed the International Covenant on Civil and Political Rights. After experiencing a prolonged period of human rights disasters and a tortuous struggle and resistance, the awakening Chinese citizens are increasingly and more clearly recognizing that freedom, equality, and human rights are universal common values shared by all humankind, and that democracy, a republic, and constitutionalism constitute the basic structural framework of modern governance. A "modernization" bereft of these universal values and this basic political framework is a disastrous process that deprives humans of their rights, corrodes human nature, and destroys human dignity. Where will China head in the 21st century? Continue a "modernization" under this kind of authoritarian rule? Or recognize universal values, assimilate into the mainstream civilization, and build a democratic political system? This is a major decision that cannot be avoided"
I midten af 1970'erne beskæftige de kollektivt ejede småindustrier i landområderne ca. 28 mio. Med reformerne omdannes disse til TVE og beskæftigede efter 1990 mere end 125 mio. mennekser.
Sidst red. d. 02-01-2020 10:50:50
Emne: Indre forhold Kina
D. 01-12-1977
208 tegn
Læsetid: < 1 min.
✔ Link kopieret
Adgangseksamener genindføres
I dec. 1977 genindføres adgangseksamener til universiteter og højere læreanstalter. De blev afskaffet i 1962 i forbindelse med Maos uddannelsesreform som favoriserende klassebaggrund over boglige kompetencer.
Sidst red. d. 04-12-2022
Emne: Indre forhold Kina
D. 25-10-1971
155 tegn
Læsetid: < 1 min.
✔ Link kopieret
Kina får plads i FN
med 76 stemmer for, 35 imod og 17 blanke vedtog Fn's Generalforsamlig at Beijing overtog Kinas plads i FN organisationen som Taiwan hidtil havde besiddet.
1920 Kinas Kommunistiske Parti (KKP) stiftes.
Første Partikongres afholdes i Shanghai 23. juli 1921 med 13 delegerede! Partisekretær Chen Duxiu -> 1927 (supp. Li Dazhao)
Sidst red. d. 02-01-2020 10:09:00
Emne: Indre forhold Kina
D. 04-05-1919
171 tegn
Læsetid: < 1 min.
✔ Link kopieret
Studenterdemonstrationer v Tian'anmen
Studenterne protesterer mod regeringens underskrivelse af Versailles freden med afståelse af de tyske besiddelser til Japan! Starten på den såkaldte "4. maj bevægelse"
2) -
