Kina nyheder:

Trumps National Security Strategy 2025

Fredag d. 5. dec 2025 offentliggjorde USA sin nye National Security Strategy of the United States of America , planen skal sikre, at Amerika forbliver
"the world’s strongest, richest, most powerful, and most successful country for decades to come".
Dokumentet kritiserer tidligere amerikanske strategier efter Den Kolde Krig for at være utilstrækkelige, idet de ofte har været "laundry lists of wishes or desired end states" og har fejlvurderet, hvad USA burde ønske. Disse strategier førte til, at amerikanske eliter satsede "hugely misguided and destructive bets on globalism and so-called 'free trade' that hollowed out the very middle class and industrial base".

Overordnede Nationale Mål

Centrale Udenrigspolitiske Interesser

• Fokuseret Definition af National Interesse: Eftersom "to focus on everything is to focus on nothing," vil strategien fokusere på USA's kerneinteresser.
  
• Fred Gennem Styrke (Peace Through Strength): Styrke er det bedste afskrækkelsesmiddel, og det muliggør fred.
  
• Tilbøjelighed til Ikke-Interventionisme (Predisposition to Non-Interventionism): Dette princip sætter en høj tærskel for indgreb i andre nationers anliggender.
  
• Nationers Forrang (Primacy of Nations): USA står for nationernes suveræne rettigheder og er imod de mest påtrængende transnationale organisationers indgreb.
  
• Retfærdighed (Fairness): USA vil ikke længere tolerere "free-riding, trade imbalances, predatory economic practices, and other impositions" fra andre lande.

Strategiske Prioriteter

Regionale Strategier

• Den Vestlige Halvkugle
  USA vil håndhæve "Trump Corollary" til Monroe-doktrinen for at genoprette amerikansk overlegenhed og forbyde ikke-vestlige konkurrenter adgang til strategisk vitale aktiver i regionen. Målet er at "Enlist and Expand," det vil sige at hverve etablerede venner til at kontrollere migration, stoppe narkotikastrømme og styrke stabilitet.
  
• Asien
  Indo-Stillehavsområdet er det centrale økonomiske og geopolitiske slagfelt i det 21. århundrede. USA vil genbalancere det økonomiske forhold til Kina og prioritere gensidighed og retfærdighed. Det ultimative mål er at lægge grundlaget for langsigtet økonomisk vitalitet ledsaget af robust afskrækkelse for at "prevent war in the Indo-Pacific". Strategien bekræfter den langvarige politik om Taiwan, hvilket betyder, at USA ikke støtter en ensidig ændring af status quo i Taiwanstrædet.
  
• Europa
  Europa har mistet andel af globalt BNP og står over for udsigten til "civilizational erasure" på grund af migrationspolitikker, faldende fødselsrater og tab af national identitet. USA ønsker at hjælpe kontinentet med at genvinde sin "civilizational self-confidence". Det er en kerneinteresse for USA at forhandle en hurtig "cessation of hostilities in Ukraine" for at stabilisere de europæiske økonomier og reetablere strategisk stabilitet med Rusland.
• Mellemøsten
  De dage, hvor Mellemøsten dominerede amerikansk udenrigspolitik, er forbi. Fokus er nu på at "Shift Burdens, Build Peace" og udvide Abraham-aftalerne. Regionen er ved at udvikle sig til et sted for partnerskab, venskab og investering, især inden for energi, AI og forsvarsteknologier.
  
• Afrika
  USA skal skifte fra en bistandsorienteret tilgang til et "trade- and investment-focused relationship". Dette fokus vil især gælde energi og kritiske mineraler for at udnytte kontinentets latente økonomiske potential
  

Kilder / læs mere:

Macron besøger Xi Jinping

Onsdag d. 3. dec. 2025 indledte Frankrigs præsident Macron sit statsbesøg i Kina. Hans primære formål med besøget er at adresse de handelsmæssige relationer mellem Kina og Frankrig samt at forsøge at få KIna til at lægge pres på Rusland , for at få gennemført en våbenhvile i Ukraine.
Selvom Kina kun er Frankrigs 7. største handelspartner , tegner det franske handelsunderskud overfor Kina på 54 mia. $ (2024) sig for hele 46 % af Frankrigs samlede handelsunderskud. For EU som helhed er det samlede handelsunderskud overfor Kina på hele 357 mia. $ i2024.
Som Draki rapporten også afslørede sidste år , så har EU mistet sin konkurrenceevne i forhold til såel USA som Kina - og halter alvorligt bagefter på en lang række førende teknologier.
Den gamle antagelse om at Europa kan eksportere højteknologiske produkter til Kina og omvendt importere billige lavteknologiske forbrugsvarer , holder ikke længere. Kina har med stormskridt bevæget sig op af værdikæden og er i dag førende indenfor højteknologiske produkter som Elbiler og stort set alle former for Grøn energi (solceller, vind , batterier, dæmninger, A-kkraft m.v. ) .
Macrons ønske til KIna er at de vil købe flere franske produkter og tillige investere i Frankrig - i EV produktion og solceller fabrikker o. lign.
Det er så at sige den 'omvendte verden' - da det siden den kinesiske reformpolitik startede i 1980'erne har været de vestlige firmaer som investerede i Kina, for at få adgang til et kæmpe marked , så ønsker flere europæiske lande nu kinesiske investeringer - ikke mindst for at få adgang til kinesisk teknologi!
Macron ønsker tillige Kinas hjælp til at afslutte krigen i Ukraine. Han håber, at Beijing vil lægge mere pres på Rusland for at opnå en våbenhvile. Han udtalte således :
"I hope that China could join our call and our efforts to achieve at the earliest possibility at the very least a ceasefire in the form of a moratorium of strikes targeting critical infrastructure"

Kinas synspunkter

1. Taiwan: Kina ønsker, at Frankrig tager et principielt standpunkt mod den japanske premierministers nylige eskalation vedrørende Taiwan-spørgsmålet
   
2. Kina søger en bekræftelse af, at Frankrig fortsat er engageret i ægte strategisk autonomi - dette skal formentlig forstås sådan , at Frankrig / EU ikke blot følger USA i et og alt - herunder USA*s inddæmnings- og afkoblingspolitik overfor Kina.
   
3. Kina ønsker et stabilt, pragmatisk økonomisk partnerskab – ikke kun med Frankrig, men med Europa – der anerkender Kinas centrale rolle i Europas grønne og industrielle omstilling.

Kilder / læs mere:

EU's Kina-strategi:
Fra Partner til Systemisk Rival

EU's holdning til Kina har gennemgået en markant transformation over de sidste 5-6 år, fra en optimistisk samarbejdsorienteret tilgang til en meget kritisk og direkte negativ holdning. Vendepunktet kom især omkring 2019 og blev accelereret af globale kriser som Covid-19, Ukraine-krigen og Kinas interne udvikling.

Før 2019 – Samarbejdspartner og Konkurrent

2019 – Kina som EU's Systemisk Rival

• En Samarbejdspartner (fx klimapolitik ).
  
• En Økonomisk Konkurrent (handel).
  
• En Systemisk Rival (baseret på forskelle i styreform og værdier).
  

Fra 'Decoupling' til 'De-risking'

1. Kinas håndtering af Covid-19 for manglende åbenhed,
2. Kinas nye mere aggressive "wolf warrior"-diplomati og ikke mindst
   
3. Kinas manglende afstandtagen til Ruslands invasion af Ukraine
   

Samhandel mellem EU - Kina

Kilder / læs mere:

Trump 'Købte sig tid' – Men har Kina allerede vundet handelskrigen?

Topmødet mellem USA's præsident Donald Trump og Kinas præsident Xi Jinping i Sydkorea, deres første personlige møde i seks år, resulterede i en midlertidig de-eskalering af handelsspændingerne, men synes ifølge mange iagttagere primært at være en udsættelse af de dybereliggende problemer.
Mødet, som varede knap to timer, blev af Trump selv beskrevet som "utroligt" og fik karakteren "12 ud af 10". Kinesiske kilder rapporterede mere afmålt, at der var opnået "grundlæggende konsensus", og at lederne var parate til at samarbejde om at "udrette større og konkrete ting" og "bygge et solidt fundament for bilaterale bånd".

Vigtigste aftaler

• Toldsatser og Fentanyl:

  Som en direkte indrømmelse fra USA's side blev den såkaldte fentanyl straftold på 20%, som Trump havde indført på alle kinesiske varer halveret til 10%. Til gengæld lovede Xi Jinping, at Kina vil arbejde "meget hårdt" for at stoppe strømmen af de kemikalier som indgår i fremstillingen af fentanyl.
  

• Sjældne Jordarter:

  Kinas handelsministerium bekræftede, at man suspender de eksportkontroller man indførte i marts 2025 på syv sjældne jordarter samt de yderligere restriktioner som blev annonceret for nyligt. Tilgengæld lovede USA at annulere den nyligt indførte "50 % reglen " , som betød, at datterselskaber af de godt 300 kinesiske firmaer, som er på USA 's 'Entity list', også ville blive omfattet af de amerikanske sanktioner hvis de var 50 % ejet af de allerede sanktionerede kinesiske firmaer. Reglen ville angiveligt have øget antallet af sanktionerede kinesiske firmaer til over 20.000!
  

• Havne afgifter på skibe

  USA suspenderede indførelsen af de varslede nye afgifter på kinesisk ejede eller byggede skibe, der anløber amerikanske havne.

• Soya bønner

  Kina forpligtede sig til at genoptage og øge sine indkøb af amerikanske sojabønner, som man havde standset som svar på Trumps nye straftold tilbage i april 2025. Dette vil være populært for Trumps vælgerbasis blandt amerikanske landmænd

• TikTok og Teknologi:

  Kinesiske medier nævnte, at Xi indvilligede i at "løse sager relateret til TikTok" med USA på en passende måde, uden at give detaljer. Der var også drøftelser om, at Kina kunne købe amerikanske chips fra Nvidia, men Trump understregede, at de mest avancerede chips som 'Blackwell' ikke var omfattet af aftalen.

• Besøg hos hinanden

  Begge ledere bekræftede, at Trump vil besøge Kina i april 2026, og at Xi vil aflægge et genbesøg i USA senere på året.
  

Hvad blev ikke diskuteret?

Hvem kom stærkes ud fra mødet?

Another TACO

Kilder / læs mere:

Trump og Xi mødes for 1. gang siden 2019.

Det er planlagt at D. Trump og Xi Jinping, skal mødes face-to-face i forbindelse med APAC (Asia-Pacific Economic Cooperation ) mødet i Sydkorea fra d. 31. okt - 1. nov.

Der har dog været usikkerhed om hvorvidt mødet bliver til noget. Efter Kina strammede eksportkontrollen med sjældne jordarter ( 9. okt ) og Trump truede med 100 % ekstratold på kinesiske produkter, udtalte han at mødet ikke tjente noget formål. Dagen efter trak han dog truslen tilbage og betegnede sin 100% straftold som "ikke bæredygtig" og bekræftede at han ville møde med Xi i Sydkorea. Den kinesiske regering har d. 24 okt. bekræftet at mødet vil finde sted. Det er det første direkte møde mellem Xi og Trump siden 2019!

Kina strammer eksportkontrol med sjældne jordarter - Trump truer med 100% ekstratold

Torsdag d. 8. okt. 2025 annoncerede Kinas handelsministerium (MOFCOM) at Kina vil stramme eksportkontrollen på sjældne jordarter. Stramningen vil betyde at man nu lægger restriktioner på ikke bare syv, men 12 sjældne jordarter, som er essentielle for fremstilling af stor set alle højteknologiske produkter (mikrochips, Smartphones, AI, EV’s, Aerospace, F35 kampfly, missiler, radersystemer, ubåde mv). Se mere om anvendelsen af disse jordarter i USA militær.


Stramningen betyder at alle udenlandske organisationer, enkeltpersoner eller virksomheder som vil købe disse råvarer eller teknologier til at udvinde og forarbejdning af disse skal ansøge om licens hertil, og skal garantere at de sjældne jordarter ikke skal anvendes i militærproduktionen. Desuden vil der blevet krævet licens for produkter som er produceret udenfor Kina, men med anvendelse af kinesisk teknologi til udvinding, eller forarbejdning af produkter der indeholder blot 0,1 % af de omfattede sjældne jordarter. De nye regler træder i kraft øjeblikkeligt i forhold til produkter fremstillet i Kina, og for udenlandske producenter pr. 1. dec. 25
Stramningen af Kinas eksportkontrol begrundes med hensynet til nationale sikkerhedsinteresser og strategiske hensyn.

Det er vigtigt at forstå at Kina alene tegner sig for 70 % af udvinding af de sjældne jordarter, og ikke mindre end 90 % af den globale forarbejdning af disse. Kina kontrollerer reelt set hele forsyningskæden af teknologier til udvinding og forarbejdning af de sjældne jordarter.

Kinas nye stramning af eksportkontrollen blev af USA set som en aggressiv og ensidig handling, og præs D. Trump truede øjeblikkeligt fredag d. 10. okt med yderligere 100 % told på alle kinesiske varer pr. 1. nov. med det resultat, at aktiekurserne tog et ordentlig dyk nedad samme dag.
Men så enkelt er det imidlertid ikke. I juli måned i Stockholm indgik Kina og USA en gensidig ’våbenhvile’ på 90 dage i handelskrigen med virkning fra 12. aug. Siden har USA indført forskellige nye handelsrestriktioner overfor Kina.
D. 8. okt meddelte USA, at man pr 14. okt. ville lægge ekstra afgifter på alle kinesiske skibe som anløber amerikanske havne. Afgiften er US $ 50 pr ton for kinesisk ejede eller drevne skibe og US $ 18 på alle kinesisk byggede skibe. Afgifterne vil gradvist blive øget og vil i 2028 være 140 US $ for kinesiske opererede skibe og for kinesisk byggede skibe 33 US $.

Trump indførte desuden en ekstra told på tømmer og træmøbler d. 29. sept. Kina solgte i 2024 for over 30 mia. USA $ møbler til USA.
Den seneste udvikling handelskrigen kan betyde at et planlagt møde mellem Trump og Xi, som skulle være afholdt i forbindelse med APAC mødet i Sydkorea i slutningen af oktober måske bliver aflyst.

Den danske udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen reagerede skarpt på de nye kinesiske stramninger af eksportkontrollen med sjældne jordarter. På et EU handelsministermøde i Horsens udtalte Lars Løkke at:

“I think we should have a tough response (..) We need European unity. We are the biggest trading bloc in the world. We have a lot of muscles. We need to flex the muscles.”

Kilder / læs mere:

50%-regel: Udvidet eksportkontrol mod kinesiske virksomheder

29. september 2025 indførte USA’s Bureau of Industry and Security (BIS) en ny regel under Export Administration Regulations (EAR), der udvider eksportrestriktioner til at omfatte alle virksomheder, der er 50% eller mere ejet af en eller flere parter på den amerikanske Entity List.

Hvad betyder det?

• Datterselskaber og joint ventures
  
• Virksomheder med kombineret ejerskab (fx 25% + 25%)
  
• Indirekte ejerskab via holdingselskaber
  

Formål med reglen

Konsekvenser

Kinas reaktion

Kilder / læs mere:

EU's topdiplomat - Kaja Kalles

eller rettere EU's topidiot ...!

Hvem er Kaja Kalles?

Kilder / læs mere:

USA-Kina genoptager forhandlinger i London

Kina og USA mødtes igen i London mandag d. 9. juni, for at genoptage forhandlingerne fra Geneve i begyndelsen af maj. I Geneve d. 12. maj blev man enige om en 90 dages ’’våbenhvile’ i den toldkrig der havde bragt USA toldsatser overfor Kina op på 145% og Kinas op på 125%. Toldsatserne blev midlertidigt reduceret.
Men efter Geneve fortsatte konflikten – USA truede med at udelukke kinesiske studenter fra amerikanske universiteter og advarede al verdens lande mod at anvende Huaweis AI Ascend chips. Kina svarede igen ved at indføre yderligere eksportkontrol på en række sjældne jordarter (mineraler) og magneter. Råmaterialer som er uundværlige i højteknologiske produkter som el-biler, AI- chips og våbensystemer.
Mødet i London kom fire dage efter den første telefonsamtale mellem præs Xi og Præs Trump efter Trumps indsættelse i det Hvide Hus d. 20. jan 25. Den amerikanske delegation var ledet af Finansminister Scott Bessent og Handelsminister Howard Lutnick og Kinas delegation var ledet af vicepremierminister He Lifeng.

Følgende punkter blev diskuteret og aftalt:

• Toldsatser og handelsaftale: Begge parter arbejdede videre med at implementere den midlertidige aftale fra Genève, som reducerede toldsatserne markant. USA havde sænket tolden på kinesiske varer fra 145 % til 30 %, mens Kina sænkede tolden på amerikanske varer fra 125 % til 10 %.
• Eksport af sjældne jordarter og magneter: Et centralt tema var Kinas tidligere suspension af eksporten af sjældne jordarter, som er afgørende for bl.a. bilindustrien og forsvarssektoren. Kina tegner sig for 70 % af verdens samlede udvinding og 90 % af bearbejdningen af disse såkaldte ’sjældne jordarter’. Kina har nu accepteret at genoptage visse leverancer til USA.
• Teknologirestriktioner og eksportkontrol: USA’s handelsminister Howard Lutnick deltog i mødet for at diskutere eksportkontrol, især vedrørende avanceret teknologi som AI og halvledere. Dette emne var ikke en del af Genève-forhandlingerne og blev nu bragt ind som en ny prioritet.
• Overvågning af aftaleoverholdelse: USA udtrykte bekymring over, at Kina ikke fuldt ud havde overholdt Genève-aftalen, især i forhold til eksport af kritiske materialer. Begge parter blev enige om at etablere en mekanisme til at overvåge implementeringen.
• Strategisk dialog og fremtidige forhandlinger: Mødet blev også brugt til at etablere en mere struktureret dialog fremover, med henblik på at løse bredere økonomiske spændinger og undgå yderligere eskalation.

USA- Kina genoptager forhandlinger i London

Kina og USA mødtes igen i London mandag d. 9. juni, for at genoptage forhandlingerne fra Geneve i begyndelsen af maj. I Geneve d. 12. maj blev man enige om en 90 dages ’’våbenhvile’ i den toldkrig der havde bragt USA toldsatser overfor Kina op på 145% og Kinas op på 125%. Toldsatserne blev midlertidigt reduceret.
Men efter Geneve fortsatte konflikten – USA truede med at udelukke kinesiske studenter fra amerikanske universiteter og advarede al verdens lande mod at anvende Huaweis AI Ascend chips. Kina svarede igen ved at indføre yderligere eksportkontrol på en række sjældne jordarter (mineraler) og magneter. Råmaterialer som er uundværlige i højteknologiske produkter som el-biler, AI- chips og våbensystemer.
Mødet i London kom fire dage efter den første telefonsamtale mellem præs Xi og Præs Trump efter Trumps indsættelse i det Hvide Hus d. 20. jan 25. Den amerikanske delegation var ledet af Finansminister Scott Bessent og Handelsminister Howard Lutnick og Kinas delegation var ledet af vicepremierminister He Lifeng.

Følgende punkter blev diskuteret og aftalt:
Toldsatser og handelsaftale: Begge parter arbejdede videre med at implementere den midlertidige aftale fra Genève, som reducerede toldsatserne markant. USA havde sænket tolden på kinesiske varer fra 145 % til 30 %, mens Kina sænkede tolden på amerikanske varer fra 125 % til 10 %.

Eksport af sjældne jordarter og magneter: Et centralt tema var Kinas tidligere suspension af eksporten af sjældne jordarter, som er afgørende for bl.a. bilindustrien og forsvarssektoren. Kina tegner sig for 70 % af verdens samlede udvinding og 90 % af bearbejdningen af disse såkaldte ’sjældne jordarter’. Kina har nu accepteret at genoptage visse leverancer til USA.
Teknologirestriktioner og eksportkontrol: USA’s handelsminister Howard Lutnick deltog i mødet for at diskutere eksportkontrol, især vedrørende avanceret teknologi som AI og halvledere. Dette emne var ikke en del af Genève-forhandlingerne og blev nu bragt ind som en ny prioritet.
Overvågning af aftaleoverholdelse: USA udtrykte bekymring over, at Kina ikke fuldt ud havde overholdt Genève-aftalen, især i forhold til eksport af kritiske materialer. Begge parter blev enige om at etablere en mekanisme til at overvåge implementeringen.
Strategisk dialog og fremtidige forhandlinger: Mødet blev også brugt til at etablere en mere struktureret dialog fremover, med henblik på at løse bredere økonomiske spændinger og undgå yderligere eskalation.
Aftalerne fra London mangler fortsat godkendelse fra de to lande præsidenter.

USA gør brugen af Huawei AI chips ulovlig

Dagen efter at USA og Kina indgik en 90 dages ’våbenhvile’ i den aktuelle toldkrig, indførte USA nye og strammere restriktioner overfor Kina. Den amerikanske regerings meddelte tirsdag d. 13. maj, at man ville ophæve Biden administrationens "AI Diffusion Rule" (af 15. jan 2025), som skulle være trådt i kraft d. 15. maj 2025.
AI Diffussion Rule inddelte verdens lande i tre kategorier, med forskellige grader af eksportkontrol i forhold til Kina. Den 1. kategori – med lande som Japan og Sydkorea, havde ingen restriktioner, mens 2. kategorilande som Mexico og Portugal kun kunne modtage et begrænset antal chips fra Nvidia m.fl.
Når Bidens AI Diffusion Rule nu ophæves, skyldes det blandt andet indvendinger fra amerikanske chipproducenter som Nvidia og AMD, som lobbyede imod de differentierede sanktioner og så deres markeder blive indsnævret. Nvidia havde i 2022 hele 26 % af deres indtjening i Kina, men grundet de amerikanske sanktioner er det kinesiske markeds andel af firmaets indtjening nu (Q1 2025) halveret til 13 % .
USA’s sanktioner overfor eksport af avancerede mikrochips til Kina i de sidste 4-5 år, har haft den utilsigtede konsekvens, at Kina har mobiliseret alle kræfter for at udvikle og producere egne avancerede mikrochips, som kan erstatte og direkte konkurrere med Nvidias avancerede chips.
Ophævelse af AI Diffusion Rule førte da også til øjeblikkelige kursstigninger på aktiemarkedet. Man argumenterede også for, at en begrænsning på amerikanske chip producenters eksport til 3. lande, automatisk vil presse disse lande ind i en større afhængighed af kinesiske chips.

Huawei - sanktioneret af USA (Vesten) siden 2019

Trumps nye sanktioner mod brug af kinesiske chips!

Kilder / læs mere:

Trumps handelskrig 2.0 mod Kina 2025

Mine noter til den aktuelle handelskrig mellem USA og Kina kan du læse under 'Diverse' eller følge linket her.
Handelskrigen USA- Kina

Kilder / læs mere:

Trump - på tilbagetog overfor Kina?

På et pressemøde tirsdag d. 22. 04 i Det Hvide Hus kom Trump med en række uklare kommentarer til hans handelskrig mod Kina.
På et spørgsmål fra prssen om hans nuværende handelstariffer overfor Kina svarede han: “145% is very high and it won’t be that high,” og videre at “It won’t be anywhere near that high. It’ll come down substantially. But it won’t be zero.”come down substantially, but it won’t be zero".
Trumps kommentar her kom efter, at Finansminister Scott Bessent tidligere på dagen havde udtalt, at USA handelstariffer overfor Kina reelt set havde ført til en embargo af samhandelen mellem USA og Kina. Videre havde Bessent udtalt, at handelskrigen er uholdbar og at han forventede en de eskalering i de kommende uger.
I andre udtalelser til pressen i de forløbne dage har Trump insinueret, at der er samtaler med kineserne, og at man nok kan lave en aftale indenfor et par uger. Intet at dette er dog blevet bekræftet fra kinesisk side. Aktiemarkederne reagere omgående positivt på disse vage udmeldinger.

Fra det kinesiske udenrigsministerium hed det onsdag, at USA skulle “stop its threats and coercion, and engage with China on the basis of equality, mutual respect and reciprocity” og videre at
“Claiming it wants to reach an agreement with China while constantly applying maximum pressure is not the right way to engage with China — and it simply won’t work,”
og videre fortalte udenrigsministeriets talsmand Guo Jiakun, at
“China’s position on the tariff war initiated by the United States is very clear: We do not want to fight, but we are not afraid to fight. If it’s to fight, we’ll fight till the end. If it’s to talk, our door is wide open,”

Den ændrede tone i handelskrigen fra Trumps side gik viralt på kinesiske sociale medier onsdag under hashtaget “Trump chickened out” med over 150 mio. visninger. I modsætning til alle andre lande , så har alene Kina stået op i mod Trumps forsøg på at skramme og presse verdens lande med nye toldafgifter. Hver gang USA trappede op på tarifferne er Kina fulgt op, og USA 145 % afgift blev gengældt med 125 % afgift på USA's eksport til Kina. Endvidere har Kina indført yderligere begrænsninger på eksport af de strategiske 'sjældne jordarter' og returneret to netop leverede amerikanske Boeing fly - og bedt kinesiske luftfartsselskaber om at stoppe for køb af flere Boeing fly.


I modsætning til sin forgænger - præs. Joe Biden - har Trump i hele forløbet fastholdt at han har et fint forhold til Xi Jinping, og at han venter på at den kinesiske leder vil kontakte ham. Men i stedet for at ringe til Trump , har Xi Jinping i den forløbne uge været på en charmetur til nabolandene Vietnam, Cambodia og Thailand

Kilde

Trump - A Mad Man goes crazy

Alverdens medier , kommentatorer, forretningsfolk og politikkere har været på overarbejde i de sidste to uger - siden Trump d. 2. april annoncerede hans absurde gengældelses tariffer på mere end 70 lande - herunder ubeboede Sydhavs øer kun befolket af pingviner.

Hvad er Trumps plan .... ?

Opgør med den eksisterende verdensoden

Opgør med globaliseringen

Fokus på ....Kina!

Kilder / læs mere:

Trump pauser - redder verden - go for China

”They are kissing my ass”

Chinese peasants …

Trump trækker i land …eller hva?

Trump trapper op - Kina svarer igen

Vi har altså nu en fuldskala handelskrig mellem USA og Kina, som vil kunne mærkes i begge lande. Allerede indgåede handelsaftaler aflyses i takt med at såvel importører og eksportører indser at varer ikke kan sælges under de nuværende toldsatser. I USA er der historier om at folk begynder at hamstre kinesiske varer inden prisstigningerne slår igennem. Tusinder af mindre og mellemstore kinesiske virksomheder kan blive nød til at afskedige eller lukke produktionen.
Om aftenen, Fredag d. 11. april, melder Trump ud, at forbruger elektronik (smartphones, computere , Tv m.v.) foreløbigt er fritaget for den ekstra gengældelsestold . Men allerede søndag forlød det nu undtagelsen kun var midlertidig.

Kilder / læs mere:

Trumps "Liberation Day" & hans globale handelskrig

Med vanlig sans for selviscenesættelse erklærede D. Trump d. 2. april 2025 for USA’s Befrielsesdag under et pressemøde i Rosenhaven udenfor Det Hvide Hus i Washington. I sin tale beskylder han resten af verden - venner som fjender - for igennem årtier at have "looting, pillaging, raping and plundering" USA og de amerikanske arbejdere. Nu skulle USA re-industrialiseres , arbejdet vende tilbage og USA igen blive en velstående nation.

A deep love for tarifs

Trumps prelude til kaos

• Allerede på sin første dag i Det Hvide Hus meddelte Trump, at han ville lægge 25 % tarif på Canada og Mexico fra d. 1. feb. med henvisning til "extraordinary threat posed by illegal aliens and drugs" fra de to nabolande. Nogle dage efter – d. 26. jan – truede han Colombia med 25 % straftold, fordi de nægtede at tage imod udviste immigranter fra USA. Columbia truede med en gengældelse told på amerikanske varer – men kort efter accepterede Columbia at modtage immigranterne og toldkrigen blev afblæst.
  
• Toldtruslen overfor Canada og Mexico blev d. 3. feb – dagen før de skulle træde i kraft - udskudt med 30 dage, da begge lande havde lovet at øge sikkerheden langs deres grænser mht. narkosmugling og illegale immigranter. Samtidigt blev der indført en ekstra 10 % toldafgift på alle kinesiske varer og Kina svarede prompte igen med en 10 % tarif på amerikansk råolie, landbrugsmaskiner og store trucks. Kina indførte samtidigt eksportkontrol på en række såkaldte ’sjældne jordarter’ ( gallium, tungsten, tellurium, bismuth, molybdenum og indium) som er strategiske kritiske mineraler, som har såkaldte ’dual-use’ anvendelse – i såvel mikroprocessorer som i avanceret våbenteknologi.
  
• D. 12. feb. indfører Trump en 25 % told på al import af stål og aluminium. USA importerer 23 % af sit stål og 58 % af sit aluminium fra Canada. EU svarede igen med gengældelsestold på amerikansk bourbon, motorcykler og både.
  Dagen efter meddeler Trump at han planlægger ’gengældelsestold ’ på en række lande for at modgå deres skjulte toldafgifter i form af moms, produktstandarder m.v.
  Økonomer advarer om at dette kan føre til global økonomisk krise!
  Sidst i februar beder Trump Handelsministeriet undersøge om man kan indføre ekstra told på kobber og tømmer med henvisning til USA’s nationale sikkerhedsinteresser.
  
• D. 4. marts træder straftolden på 25 % overfor Mexico og Canada i kraft, dog sænkes tolden på import af energiråvarer til 10 %. Straftolden på Kina fordobles samtidigt til 20 % . Alle tre lande svarer omgående igen. Canada lægger ekstra told på amerikanske varer til en værdi af i alt 100 mia. US $ som vil træde i kraft over de næste tre uger. Kina annoncerer en 15 % afgift på en lang række landbrugsvarer fra USA – som skal træde i kraft d. 10. marts. Mexico tager dog i første omgang ingen konkrete initiativer.
  
• Efter at have talt med lederne af de tre store bilfirmaer (Ford, General Motors and Stellantis) meddeler Trump d. 5. marts – at import af halvfabrikata og dele til den amerikanske bilindustri bliver undtaget fra den nye 25 % toldafgift.
  
• USA’s nye 25% toldafgifter på stål og aluminium træder i kraft d. 12. marts, og EU svarer igen med at annoncere gengældelsestold på amerikanske industri og landbrugsvarer til en samlet værdi af 26 mia. Euro, som vil træde i kraft i midten af april. Trump truer herefter med en 200% told på europæisk vin hvis EU gør alvor af ekstratold på amerikansk Bourbon.
  
• D. 26. marts meddeler Trump at han vil lægger 25% ekstratold på al bilimport til USA , for at fremme USA’s egen bilproduktion.

2. april: Wir vollen das totale kreig

• Med ét pennestrøg udstedte Trump en 10 % toldafgift på alle lande. De eneste lande som ikke bliver ramt af Trumps såkaldte 'gengældelsestold' er Canada, Mexico, Cuba, Rusland, Hviderusland og Nordkorea, da disse lande i forvejen er pålagt sanktioner eller ekstraordinære toldafgifter.
• Men det stoppede ikke her. Alle lande som havde et handelsoverskud på mere end én mia. US $ overfor USA ( se billede), blev derudover pålagt en ekstra ’gengældelsestold’. Se kort nedenfor :
  Her blev ikke skelnet til hvem der var venner eller fjender.
  
• Trump truer Kina med yderligere 34 % tariffer ovei de tidligere udmeldte 20% - hvorved Kina for en samlet toldtarif på 54%. EU-landene fik under ét en ekstratold på 20%, Sydkorea 25%, Japan 24%, Taiwan 32 % og 46 % på Vietnam og listen fortsætter – se billedet nedenfor. Alle disse 'gengældelsestariffer skulle træde i kraft d. 9. april
  
• D. 4. april svarede Kina igen på Trumps trusler, ved at annoncere en 34 % told på alle amerikanske varer med virkning fra d. 10. april.
  
• D. 7 april holdt EU’s finansministre krisemøde, men der er foreløbigt intet nyt hvad man beslutter at gøre i EU. Flere kommentatorer advarer mod at lade følelserne råde her – da en gengældelsestold fra EU landene dels vil ramme EU ’s egne forbrugere men også medvirke til at optrappe situationen.
  
• D. 8.april meldte Trump ud at han ville lægge yderlige 50% told på Kina hvis ikke de inden d. 10 . april trak deres gengældelsestold tilbage. USA's samlede toldtarif på Kina er herefter 104 %!
  
• D. 9. april træder Trumps ekstraordinære gengældelsestariffer i kraft. Samme dag meddeler Kina, at man ikke bøjer sig for Trumps bølle-metoder og annoncerer derfor en yderligere toldstigning på 50 % og dermed en samlet told mod amerikanske varer på i alt 84 %. Endvidere 'blacklistes' en række amerikanske virksomheder som bl.a. meddvirker til våbenslag til Taiwan, ligesom der indføres yderligere eksportrestriktioner på en række af de såkaldte 'sjældne jordarter' .
• Der har været en del spekulation over hvordan de nye toldsatser er beregnet? Der syntes dog nu at være enighed om, at man simpelthen har brugt en formel a la:
  USA's handelsunderskud med det enkelte land og divideret det med værdien af importen fra det pågældende land og derefter divideret med 2.
  Det er værd at bemærke at toldsatserne alle er beregnet på baggrund af USA varehandel med de enkelte lande , og altså ikke har medregnet handel med tjeneste og serviceydelser. EU havde i 2024 et overskud på varehandlen med USA på knap 200 mia. Euro, men havde omvendt et handelsunderskud når det gælder tjeneste- og serviceydelser - herunder hører f.eks. licenser på Microsoft produkter og it applikationer, cloud-services, musik, kultur, streamingtjenester m.v.

  Undtagelsestilstand ...

  
  Alle Trumps toldafgifter er i klar modstrid med de regler, som gælder i henhold til WTO (World Trade Organization). Men hvordan kan præs. Trump slippe afsted med egenhændigt - udenom Kongressen - at udskrive tariffer, som i sidste ende betyder højere forbrugerpriser og, som sådan er en ekstra skat på de amerikanske borgere?
  
  Det kan han alene, fordi han udsteder sine dekreter i henholdt til den såkaldte International Emergency Powers Act fra 1977, hvorefter præsidenten har ret til at regulere udenrigshandlen hvis der foreligger en usædvanlig og ekstraordinær trussel mod USA som primært er udefra kommende. Præsidenten kan altså udenom kongressen indføre National Undtagelsestilstand, og det er præcist hvad Trump gjorde d. 2. april med eksekutiv ordrer #14257 hvor undtagelsestilstanden begrundes med følgende:
  "U.S. trading partners’ economic policies that suppress domestic wages and consumption, as indicated by large and persistent annual U.S. goods trade deficits, constitute an unusual and extraordinary threat to the national security and economy of the United States. " (2)
  Her har vi endnu et eksempel på hvorvidt politiske ledere kan drive det - når politik bliver 'sikkerlighedsgjort' (nyt dansk ord ) og gjort til et spørgsmål om national sikkerhed.
  

  Hvad søger Trump at opnå?

  
  Det umiddelbare problem, som Trump-administrationen søger at adressere, er USA's enorme budgetunderskud. På den ene side søger man med Elon Musk's DOGE (Department of Government Efficiency) at nedbringe de offentlige udgifter og på den anden side at nedbringe USA's handelsunderskud med omfattede toldtariffer.
  
  Toldafgifterne forventes samtidigt at give enorme indtægter til den amerikanske statskasse, og hjælpe med at finansiere fortsatte skattelettelser til USA’s rigeste. Intet nyt her.
  
  
  Målet for Trumps nye globale handelskrig er angiveligt at presse såvel amerikanske som udenlandske virksomheder til at flytte industriproduktionen til / tilbage til USA ( "homeshorring") for således at undgå straftolden. I den forstand er det en opfølgning på tidligere præs. Bidens 'Inflation Reduction Act' - som også sigtede på at re-industrialisere USA.
  
  

  Trumps strategi...

  Alt hvad Trump foretager sig i disse måneder er fuldstændigt i modstrid med alle gældende regler for international samhandel. Trump har egenhændigt - uden nogen reel konkret årsag - kastet verdensøkonomien ud i den største nedtur vi har set siden Finanskrisen i 2008-09. Aktie markederne verden over har været i rødt siden d. 2. april. Alene på New York børsen er tabet over 6 trillioner US $ på 4-5 dage.
  
  Der er nok ingen tvivl om, at Trump med sine voldsomme udmeldinger d. 2. april har ønsket at skabe kaos og skræmme venner og fjender. Hans første toldangreb på Canada, Columbia og Mexico førte jo netop til at de tre lande bøjede sig mod USA's ønsker og fik indgået aftaler om grænsekontrol og modtagelse af immigranter.
  
  Man kan kun frygte hvilke aftaler Trump hermed får presset igennem overfor f.eks. EU. Her var der i forvejen fuldstændig panik ved udsigten til at Trump trak USA ud af krigen i Ukraine og evt. vendte NATO alliancen ryggen. Man har allerede accepteret eksorbitante forøgelser af EU's forsvarsudgifter med henvisning til den 'russiske trussel'!
  
  Hvad vil Trump presse EU til? Mit bedste gæt er, at det bliver en fælles front mod Kina, som jo reelt er USA's eneste og primære udfordring i forhold til at bevare USA's status som verdens hegemon. Hvad man kunne håbe på var at EU m.fl. vendte USA ryggen og indgik handelsaftaler med 0 told med andre lande - f.eks. ASEAN, BRICS landene m.v. Men det er desværre fuldstændigt illusorisk .
  
  
  
  
  

  
  
  1. https://www.whitehouse.gov/remarks/2025/03/remarks-by-vice-president-vance-at-american-dynamism-summit/
     
  2. https://en.wikisource.org/wiki/Executive_Order_14257
     

  
  
  
  
  

  Fortsættes senere ...... 07/04/25

  Kilder / læs mere:

  1) Trump says ‘Liberation Day’ and reciproc
  2) The list of proposed US tariffs
  3) Trump’s tariffs have launched global trade wars. Here’s a timeline of how we got here
  
  Sidst red. d. 09-04-2025

  Emne: Kina vs. USA & Vesten

Kina - EU og Trump ...

Hvad vil Trumps valgsejr d. 5. nov. 24 komme til at betyde for forholdet mellem EU og USA og ikke mindst i det stadig mere tilspidsede forhold mellem USA - EU og Kina?,
Det var Trump der startede handelskrigen mellem USA og Kina tilbage i 2017/18. Under Bidens præsidentperiode er handelskrigen blot intensiveret til en decideret teknologisk kappestrid, hvor USA har gennemført en række restriktioner på salg af højteknologiske mikroprocessorer til Kina. Hvor Trump alene rettede sanktionerne mod det kinesiske teleselskab Huawei, så er Bidens handelssanktioner rettet mod alle amerikanske Tech firmaers eksport til Kina. Sidst har man også vedtaget et forbud mod amerikanske private investeringer i kinesiske techfirmaer. Et forbud der træder i kraft 1. jan 2025.
Hertil kom vedtagelsen af CHIPS and Science Act i aug 2022 som allokerer 280 mia. $ til at fremme forskning og fremstilling af avancerede mikroprocessorer i USA. Selv om mikroprocessoren blev opfundet i USA tilbage i 1960''erne, tegner USA sig i dag for mindre end 10 % heraf og fremstiller slet ikke de mest avancerede mikroprocessorer, som er afgørende i udviklingen af AI.

Trump har i sin valgkamp annonceret at han vil lægge 60 % ekstra told på alle kinesiske varer og 100 % på kinesiske elbiler (EV). Endvidere har Trump udtalt for nyligt at han vil lægge 25 % toldafgifter på alle varer fra Mexico og Canada - selvom man faktisk har en frihandelsaftale med de to nabolande (tidligere NAFTA - nu USMCA) . Truslen om toldafgifter på Mexico og Canada skal nok ses som et forsøg på at presse de to lande til at stanse den illegale immigration til USA og eksporten af fentanyl / opioider fra Mexico.

Kina angriber USA

Kilder / læs mere:

USA og TikTok

Onsdag d. 24/04/24 underskrev Joe Biden et lovforslag fra Kongressen som er et ultimatum til TikTok. Enten sælges TikTok ti et amerikansk firma eller den populære videoapp blivr forbudt i hele USA indenfor et år!
TikTok er gennem de sidste par år blevet den mest populære app i USA med over 150 mio. brugere. Den er også blevet en vigtig indtægt kilde for mange influencere.

Kampen mod TIkTok

Fortsættes ...

USA's udenrigsminister Blinken i Kina

Kun 14 dage efter Janet Yellens besøg i KIna, ankom Antony Blinken onsdag d 24. april til Shanghai, hvor hans tre dages besøg starter. Det er Blinken andet besøg i Kina - det første var i juli 2023.
Han ankommer samtidigt med, at kongressen har vedtaget at yde 8 mia. $ i militær støtte til Taiwan og vedtaget et lovforslag, som søger at gennemtvinge, at det kinesiske selskab Bytedance, som ejer videoplatformen TikTok, enten sælger til en amerikansk ejer ller bliver forbudt i USA.
Under sit tre dages besøg var Blinken i Shanghai hvor han mødtes med lokale ledere, erhvervsfolk og fredag i Beijing. Her havde han en 5 timer lang samtale med Kinas udenrigsminister Wang Yi, og om eftermiddagen mødtes Blinken med Xi Jinping i Folkets Store Hal.

Kilder / læs mere:

USA's hightech sanktioner ligner endnu et selvmål!

Siden 1950'erne har USA været absolut førende i udvikling og design af transistorer og senere mikrochips. Siden årtusindskiftet er en stadig større del af selve produktionen af chips flyttet til Østasien - særligt Taiwan (TSMC), Sydkorea (Samsung) og Japan.

Kina har i de sidste 15-20 år været det absolut største marked for mikrochip, i takt med at deres industriproduktion på alle områder er steget og Kina er blevet verdens største producent af industrivarer.
Det var ikke mindst Covid-19 pandemien 2020-22, med 'lockdowns' og sammenbrud i varetransporten, som viste sårbarheden i de internationale forsyningskæder.
Dette gjaldt ikke mindst for forsyningen af mikrochips - hvor hvor den samlede produktionsproces er fordelt mellem tre kontinenter. Udvikling og design finder sted i USA , Litografimaskiner til produktion af avancerede mikrochip ( < 14nm) produceres i Holland (ASML) og selve produktionen af de avancerede chips finder primært sted i Taiwan (TSMC) og Sydkorea (Samsung) , mens forbruget af chip i alverdens industriprodukter er koncentreret i Kina.

Siden Biden administrationen kom til Det Hvide Hus i jan 2021, har USA gennemført stadig mere omfattende restriktioner på ikke bare amerikanske , men også udenlandske virksomheder salg af avancerede mikrochipen og udstyr til fremstilling af disse overfor Kina (f.eks. Chip Act fra aug 2022).

Målet har tydeligvis været at underminere Kinas højteknologiske udvikling - i forhold til AI, Rumfart, m.v.
Resultatet har dog indtil videre været at Kina blot har investeret massivt i udviklingen af egne avancerede mikroprocessorer og således gøre sig uafhængig af USA / Vesten i deres videre teknologiske og økonomiske udvikling.
Det første wake-up call til Vesten kom i sept. 2023 lancerede Huawei deres nye smartphone Mate 60 Pro som indeholdt 7 nm chip (Kirin 9000) som var designet og fremstillet af det kinesiske firma Semiconductor Manufacturing International Corp (SMIC).

Først i 2015 overgår Kinas produktion af chips såvel USA som Europa. I de sidste 10-15 år har produktionen æret koncentreret på Taiwan, i Sydkorea og i slutningen af 20'erne forventes Kina at være den største producent af mikrochip.

Foreløbig kronologi i USA's chip resitriktioner

• 9. aug. 2022 ; Biden underskriver 'Chips and Science Act' som skal fremme udvikling og produktion af højteknologiske chips / mikroprocessorer i USA, ved at yde milliarder af US $ i subsidier og skattefordele til amerikanske virksomheder og andre som flytter selve chip produktionen til USA. .
• 23. Aug 2022 , USA tilføjer syv navngivne kinesiske virksomheder inden for luft- og rumfart til den såkaldte "Entity List" , som betyder at amerikanske virksomheder skal opnå licens fra myndighederne for at måtte handle med disse. Hermed var i alt 600 kinesiske virksomheder opført på denne "Entity List", hvoraf 110 var blevet tilføjet under Biden administrationen
  
• 7. Okt 2022 - USA's handelsministerium (eller rettere United States Bureau of Industry and Security - B.I.S.) indfører omfattende eksportkontrol overfor Kina, som betyder at virksomheder skal have licens for at måtte eksportere mikroprocessorer m.v. til Kina. Bestemmelsen har til formål at: “protect U.S. national security and foreign policy interests” , og vil “restrict the People’s Republic of China’s (PRC’s) ability to both purchase and manufacture certain high-end chips used in military applications”.
  Bestemmelserne er ikke kun rettet mod amerikanske virksomheder, men også udenlandske virksomheder som Samsung, TSMC m.fl som anvender amerikansk teknologi i deres produkter.
  Ti dage efter kommenterede USA's Udenrigsminister Antony Blinken eksportkontrollen med følgende ord.
  “We are at an inflection point,” (...) “The post-Cold War world has
  come to an end, and there is an intense competition underway to shape what comes next. And at the
  heart of that competition is technology.”
  
• 9. aug 2023: Biden udsteder en bekendtgørelse som påbyder amerikanske investorer at få en forhåndsgodkendelse af investeringer i særlige højteknologiske industrier i Kina ; nemlig mikroprocessorer, quantum computere og AI (kunstig intelligens. De tre områder er valgt fordi de anses som “critical role in accelerating the development of advanced military, intelligence, surveillance, and cyber-enabled capabilities”.
  
• 
  

Kilder / læs mere:

USA's hightech sanktioner ligner endnu et selvmål!

• 9. aug 2023: Biden udsteder en bekendtgørelse som forbyder amerikanske investeringer i særlige højteknologiske industrier i Kina ; nemlig mikroprocessorer, quantum computere og AI (kunstig intelligens.
  
• 
  

Olav Scholz besøger Xi JInping

Den tyske forbundskansler Olav Scholz var i sidste uge på et tre dages besøg i Kina. Besøget kommer på et tidspunkt hvor der er stigende spændinger mellem EU og Kina, efter at EU har iværksat en kritisk undersøgelse af Kinas EV-industri, som man beskylder for at være voldsomt subsidieret af den kinesiske stat og før eller siden vil oversvømme det europæiske marked med billigere kinesiske EV’er.

Mens amerikanske og europæiske politikere taler om de-coupling og senest de-risking i forhold til Kina, så er den tyske erhvervsliv mere bekymret for at miste markedsandele i Kina. Alene Tysklands eksport til Kina beløb sig til 106 mia. $ i 2023, og er fortsat det vigtigste enkelt marked for en lang række af Tysklands største virksomheder, som VW, BMW, Siemens BASF m.fl.
Olav Scholz er i EU blevet kritiseret for at vægte Tysklands egne økonomiske interesser mere end den fælles EU strategi om de-risking og dermed gøre EU minde afhængig af samhandlen med Kina.
Mens man i den offentlige debat stort set har droppet begrebet ’afkobling’ i er kendelse af, at den økonomiske betydning af Kina for EU’s økonomi simpelthen umuliggør en sådan afkobling, så er begrebet de-risking, langt mere fleksibelt, ikke mindst i en tid hvor alle politiske-økonomiske spørgsmål kan gøres til et spørgsmål om national sikkerhed.

Janet Yellens om Kinas 'overkapacitet'

D..3 april ankom USA's finansminister Janet Yellen, kun 9 mdr efter hendes første besøg som Finansminister i juli 2023. Yellens besøg kommer få dage efter en halvanden times telefonsamtale mellem Xi Jinping og Joe Biden.

Janet mødtes med kinesiske ledere , lokale embedsmænd, akademikere. studenter såvel som amerikanske expats i såvel Gunagzhou og Beijing.
Yellens besøg kan ses som en opfølgning på mødet i nov. 23 mellem Xi og Biden.
Yellen lancerede uden sit besøg begrebet 'industriel overkapacitet' i den betydning, at Kina pga. store statssubsidier, faldende indenlandsk forbrug , havde oparbejdet en industriel overkapacitet , ikke mindst inden for grønne teknologier, som EV, solceller og batterier, og truede med at oversvømme de oversøiske markeder til skade for andre landes produktion og beskæftigelse . Yellen udtalte således:
“China is now simply too large for the rest of the world to absorb this enormous capacity.. Actions taken by the PRC today can shift world prices. And when the global market is flooded by artificially cheap Chinese products, the viability of American and other foreign firms is put into question”

Kina støtte til Rusland...

Kilder / læs mere:

H Kissinger besøger Beijing

Henry Kissinger besøgte - til alles overraskelse - Beijing d. 20 juli 2023 , ca 52 år efter han var manden der bragte mødet mellem Nixon og Mao i stand tilbage i 1971.
Et diplomatisk triumf som blev starten på normaliseringen af forholdet mellem Kina og USA.

Kilder / læs mere:

NATO slår ud efter Kina

I en tale onsdag langede NATOS fortsatte Gen. sek. Stoltenberg ud efter Kina. Han bebrejdede Kina, at de ikke havde taget afstand fra Ruslands invasion af Ukraine og beskyldte Kina for at udbrede russisk propaganda om baggrunden for Ukraine konflikten ( NATO udvidelsen etc) og at understøtte Rusland økonomisk.
Stoltenberg benyttede også lejligheden til igen at kritisere Kinas aggressive fremfærd i Det Sydkinesiske Hav, det undertrykkelsen af Hong Kongs demokratibevægelse , masseovervågning af dets borgere, cyberkriminalitet og dets fortsat truende retorik overfor Taiwan.
Trods disse udfald mod KIna, udtalte Stoltenberg at NATO ikke ser Kina som en modstander , men sagde samtidigt:
"China's assertive behaviour poses a challenge to our interests, our values, to our security"

Kilder / læs mere:

"Spion ballon" indsamlede ikke data!

Torsdag d. 29 juni 2023 , meddelte Pentagon at den kinesiske luftballon som i starten af feb. havde krydset USA og endelig blev skudt ned ud for den østamerikanske kyst , IKKE indsamlede data.
Pentagons talsperson Pat Ryder sagde således torsdag:
"“We believe that (the balloon) did not collect while it was transiting the United States or flying over the United States, and certainly the efforts that we made contributed".
Der kom dog ingen nærmere forklaring på hvordan de amerikanske myndigheder havde afværget dette? Ej heller hvilke former for 'dataindsamlings kapacitet' som ballonen måtte have haft?
Amerikanerne har været dygtige til at anvende hele 'spion ballon affæren' til at hype den fortællingen om 'Kina truslen' og som sådan har historien tjent sit formål.
Der er næppe tvivl om at ballon sagen havde været oppe på det netop overstående besøg af Blinken i Beijing. At USA vælger først nu knap 6 mdr efter nedskydningen d. 4. feb , at fortælle offentligheden at der ikke var tale om kinesisk spionage, siger vel alt.
At disse fakta kommer frem nu - kan vel også ses som et spædt forsøg på at glatte lidt ud, efter Præs. Biden meget uheldige bemærkninger om spionballonen i sidste uge, hvor han betegnede præs. Xi JInping som en 'diktator'.

Kilder / læs mere:

Biden kalder Xi for en 'diktator'

Blot dagen efter at Blinken havde afsluttet sit besøg i Beijing, i forventning om at forbedre forholdet mellem de to stormagter, gjorde Biden sit for igen at nul-stille forholdet.
På et fundraiser møde med 125 deltager, udtalte Biden sig om den såkalte 'spion-ballon sag' fra feb mdr. Han sagde således:
“China is real — has real economic difficulties. And the reason why Xi Jinping got very upset in terms of when I shot that balloon down with two boxcars full of spy equipment in it is he didn’t know it was there. No, I’m serious. That’s what’s a great embarrassment for dictators, when they didn’t know what happened. That wasn’t supposed to be going where it was. It was blown off course up through Alaska and then down through the United States. And he didn’t know about it. When it got shot down, he was very embarrassed. He denied it was even there. "

Den kinesiske reaktion var fordømmelse og talperson for Kinas udenrigsministerium Mao Ning, udtalte dagen efter :
“It is a blatant political provocation. China expresses strong dissatisfaction and opposition,”

Kilder / læs mere:

USA's Blinken besøger Beijing

USA's udenrigsminister Blinken startede søndag d. 18. juni et to dage langt besøg i Beijing, hvor han mødtes med Kinas udenrigsminister Qin Gang.

Det er det første besøg i Beijing fra en højtstående amerikansk embedsmand under BIden administrationen og det første amerikanske besøg i godt fem år.

Mødet mellem de to udenrigsministre varede angiveligt syv timer. I følge det amerikanske udenrigsministerie havde man en oprigtig og substantiel samtale og Blinken fremhævede behovet for diplomati og at opretholde åbne kommunikationslinjer for at undgå alle eventuelle misforståelser. Blinken fremhævede envidere at den amerikanske regering vil forsvare USA 's interesser og værdier og sammen med dets allierede arbejde for at fremme deres visioner om en fri og åben verden og forsvare den regelbaseret verdensorden.

Qin Gang skal under mødet have beskrevet forholdet mellem de to lande som værende på det laveste punkt siden oprettelsen af diplomatiske forbindelser mellem USA og Kina i 1979. Endvidere fremhævede Qin Gang at Taiwan spørgsmålet er et kerne spørgsmål for Kina og dermed helt afgørende for forholdet mellem de to lande og dermed også den største sikkerhedstrussel.
De to udenrigsministre aftalte at mødes igen i Washington senere på året.

Blinken møder Xi

Blinken skal efter sigende have udtalt at :
The United States stands by the commitments made by President Biden, namely the United States does not seek a new Cold War, it does not seek to change China’s system, its alliances are not directed at China, it does not support “Taiwan independence”, and it does not seek conflict with China.

Kilder / læs mere:

Xi om USA's inddæmning af Kina

Ved afslutningen af Folkekongressen i Beijing
udtalte Xi Jinping sig usædvanligt direkte i forhold til USA:
I Kina er det ikke god kotume at angribe eller kritisere personer eller stater ved navns nævnelse - men derimod bruge alegorier eller billeder og andre omskrivninger som i alle tilfælde vil kunne afkodes af det kinesiske publikum.
Det er derfor heller ikke almindeligt at Kina direkte beskylder USA - ved navn nævnelse - for det ene eller det andet. Derfor var Xi Jinpings tale ved afslutningen af Folkekongressen bemærkelsesværdig.
Her sagde han blandt andet:
“Western countries, led by the United States, have implemented all-round containment and suppression of China, which has brought unprecedented severe challenges to the country’s development,”

Kilder / læs mere:

Kinesisk luftballon over USA

Onsdag d. 1 feb observerede man en stor kinesisk luftballon over Montana i USA. Kineserne beklagede at vejrballonen var kommet ud af kurs og med vestenvinden drevet ind over USA luftrum.

Ballonen svævede i 18 km højde og var ikke umiddelbart til fare for lufttrafikken.
Amerikanske myndigheder og medier omtalte konsekvent ballonen som en 'overvågning eller spion' ballon, men Kina fastholdt at det var en meteologisk vejrballon.
Da ballonen lørdag d. 4 drev ud over havet ved Caroline valgte amerikanerne at skyde ballonen ned.
Nu afventer vi at høre hvad man så fandt af hardware i ballonen..? Vi får givetvis intet at vide herom.

Diplomatisk krise ...

Kilder / læs mere:

Xi jinping og Joe Biden mødes

Forud for G20 mødet på Bali mødtes J Biden og Xi jinping i dag til det første face to face møde efter Biden blev præsident i jan 21. Mødet varede Ca 3 timer...



Under det indledende møde mellem de to præsidenter, fremhævede Biden at de to lande havde et fælles ansvar for at finde måder at håndtere deres forskelle på så konkurrencen mellem dem ikke udviklede sig til en konflikt. Biden understregede også at USA stod fast på the One China Policy.

Xi Jinping fremhævede i sine indledende bemærkninger at samarbejdet mellem USA og Kina var til gavn for begge lande og verden som helhed. Han nævnte tillige at verden stod ved en 'skillevej' med nye muligheder og udfordringer for begge lande. .

Kilder / læs mere:

USA indfører yderligere sanktioner mod Kinas chip-industri

Den 7. okt indførte USA yderligere sanktioner mod eksport af mikroprocessorer og udstyr til produktion af disse mod Kina.
Mens tidligere sanktioner var rettet mod specifikke firmaer som Huawei eller Semiconductor Manufacturing International Corp (SMIC), så rammer de sidste sanktioner meget bredere - og er som en kommentator skriver ; en krigserklæring mod kinesisk chip-producenter.
Videre beskrives sanktionernes konsekvenser således :
"China’s most important semiconductor companies will be “destroyed, damaged, or circumscribed” (..)“No Chinese company, even peripherally involved in the semiconductor industry, is untouched,”

De amerikanske tech-sanktioner overfor Kinas tech-industri , er også rettet mod udenlandske selskaber, som f.eks. sydkoreanske Samsung og Taiwans "Taiwan Semiconductor Manufacturing Co "(TSMC), i det omfang disse benytter amerikansk teknologi til fremstilling af mikroprocessorer .
Sanktionerne er også rettet mod amerikanere som arbejder i den kinesiske chip-industri. De kan nu blevet tvunget til at vælge mellem arbejdet eller deres amerikanske statsborgerskab!

De amerikanske sanktioner begrundes med at avancerede mikrochips kan finde anvendelse i Kinas militær, og således udgør en direkte sikkerhedstrussel mod USA.
Mere reelt er det formentlig, at USA frygter at Kinas skal blive førende på det højteknologiske område i forhold til AI, robotteknologi, rumfart , telekommunikation m.v.
Sanktionerne kan derfor ses som et sidste og det mest omfattende forsøg på at gennemføre en såvel økonomisk , politisk og teknologisk afkobling i forhold til Kina.
Kinas førende chip-støberi "SMIC" har succes med deres 14 nm mikrochips, men har problemer med at komme under 10nm, efter de i dec. 2020 blev 'sortlistet' af USA.
Til sammenligning er TSMC og Samsung i gang med udviklingen af 3 nm chips.

Kilder / læs mere:

AUKUS - Ny Alliance : Australien, Storbritannien og USA

D. 15. sept 2021 annoncerede Joe Biden oprettelsen af en ny sikkerhedspagt (AUKUS) mellem Australien, England og USA. Pagten er rettet mod sikkerhedssituationen i det indo-pacific og indebærer militær støtte - med blandt andet atomdrevne ubåde til Australien.

FORTSÆTTES

Kilder / læs mere:

Kina om menneskerettigheder i USA

Den 29. feb 2022 udgav den kinesiske regering en rapport om menneskerettighedssituationen i USA. Rapporten skal nok ses som en reaktion på årtiers anklager mod Kina om brud på menneskerettigheder - anklager som ikke mindst USA har stået i spidsen for.
Jeg skal her blot citere indledningen til rapporten :
"The human rights situation in the United States, which has notorious records, worsened in 2021. Political manipulation led to a sharp surge in COVID-19 deaths; Shooting deaths hit a new record; Fake democracy trampled on people's political rights; Violent law enforcement made life harder for migrants and refugees; Discrimination against ethnic minority groups, especially Asians, intensified. In the meantime, unilateral U.S. actions created new humanitarian crises across the globe.

-- The United States has the world's highest number of COVID-19 cases and deaths, with 34.51 million confirmed cases and 480,000 fatalities, which far surpassed the numbers in 2020. Average life expectancy fell by 1.13 years, the biggest drop since the Second World War.

-- Public security situation in the United States deteriorated and violent crimes remained prevalent. There were 693 mass shootings in 2021, up 10.1 percent from 2020. More than 44,000 people were killed in gun violence.

-- More than 420 bills with provisions that restrict voting access have been introduced in 49 U.S. states. Only 7 percent of young Americans view the country as a "healthy democracy," while public trust in the government has fallen to almost historical low since 1958.

-- Around 81 percent of Asian American adults said violence against Asian communities is rising. Hate crimes against Asians in the New York City jumped 361 percent from 2020. Fifty-nine percent of Americans said ethnic minority groups do not have equal job opportunities.

-- In fiscal year 2021, the United States detained more than 1.7 million migrants at its southern border, including 45,000 children. Violent law enforcement claimed 557 lives, the highest number since 1998, which more than doubled that of the previous fiscal year.

-- A U.S. drone strike during its withdrawal of troops from Afghanistan killed 10 members of an Afghan family, including seven children, among which the youngest was only two years old. The United States still held 39 detainees at the Guantanamo prison.

Fernand de Varennes, a special rapporteur on minority issues of the United Nations, said the U.S. legal system of human rights protection is incomplete and outdated, which has led to growing inequality.

As for the U.S. malpractice in creating human rights crises in other countries in the name of human rights, Stephen Walt, a professor of international relations at Harvard University, said "Americans must first fix what has gone wrong at home and rethink how they deal with the rest of the world."

In 2021, the U.S. public persona of "human rights defender" was totally debunked as the so-called "Summit for Democracy" under the guise of safeguarding human rights became a farce. At the 48th session of the United Nations Human Rights Council, many countries blasted the United States for being the "biggest destroyer" of human rights in the world and urged the country to address its own severe human rights violations."


Men læs selv mere - umiddelbart er tallene der angives helt i overensstemmelse med hvad man også kan læse i vestlige kilder ...

Kilder / læs mere:

50 året for Nixons besøg hos Mao

Feb. 2022 markerer 50-året for præs. Nixons historiske besøg i Beijing fra 21. -28. feb 1972.
Midt under Kulturrevolutionen i Kina og USA 's krig i Vietnam, mødtes lederne fra USA og Kina for første gang siden grundlæggelsen af Den Kinesiske Folkerepublik i 1949.
Det var ikke mindst de to staters fælles fjende, Sovjetunionen, som bragte de to parter sammen.
Nixon besøg som var blevet planlagt af Henry Kissinger, og Zhou Enlai året før, blev starten på en normalisering af forholdet mellem USA og Kina.
USA og Kina undertegner her Shanghai Kommunikeet , hvor Kina erklærer "at regeringen i Beijing er den eneste legitime repræsentant for Kina og, at Taiwan er en del af Kina"
USA på sin side anderkender at "all chinese on either side of the Taiwan Strait maintain there is but one China, and that Taiwan is a part of China. The US Goverment does not challenge that position"



I Shanghai kommunikeet, krævede Kina endvidere at "alle amerikanske tropper og militært udstyr skulle fjernes fra Taiwan".
og at det var i alles interesse at spørgsmålet om Taiwan blev løst med fredelige midler af kineserne selv.
Formelle diplomatiske forbindelser mellem USA kommer i jan1979, da Deng Xiaoping besøger præs. Carter i Washington. I det afsluttende kommunike herfra , hedder det at "USA anderkender Folkerepublikken regering som den eneste legitime repræsentant for Kina".

USA diplomatisk boycut af Vinter OL i Beijing

Den amerikanske regering meddelte i dag at man ikke sender repræsentanter for regering eller diplomater til vinter-ol i Beijing, i protest mod Kinas , som det hedder,
"folkemord og forbrydelser mod menneskeheden i Xinjiang"

Møde mellem USA og Kina i Zurich

Onsdag d. 6 okt 21 mødtes Kinas topdiplomat Yang Jiechi med USA's Nationale SIkkerhedsrådgiver Jake Sullivan.
Mødet bliver af Kina tolket som positivt - og atmosfæren og sprogbruget, havde ikke den konfrotatoriske linje som begge lande udviste for et halvt år siden ved mødet i Anchorage, Canada.
Meget er også sket siden . Dels havde Biden og Xi en halvanden time lang telefonsamtale d. 9. sept. Den første samtale mellem de to ledere i 7 mdr.
Efterfølgende - d. 24. sept blev Huawei's CEO Meng Wanzhou , endelig løsladt efter i knap 3 år at have været tilbageholdt af de canadiske myndigheder , efter amerikansk krav om udlevering til retsforfølgelse i USA.
Der er efter mødet i Zurich også tale om et kommende virtuelt møde mellem Biden og Xi.


Hvorvidt Bidens deeskalering af konflikten mellem USA og Kina vil lykkes er dog et andet spørgsmål. Er der én ting, som i de seneste år har forenet Dem og Rep. i Kongressen, så er det netop at spille 'hard ball' i forhold til Kina. Der var da også kun gået få timer efter at man havde meddelt at Meng Wanzhou ville blive løslæadt , at de republikanske senatorer Marco Rubio og Tom Cotton, udsendte en rerklæring hvor de stemplede Biden som 'Soft on China'.

Mødet mellem USA 's Sullivan og kinesiske Yang , kommer efter en uge - i forbindelse med Kinas fejlring af Folkerepublikkens oprettelse 1. okt 49, hvor Kina optrappede sine militære overflyvninger af Taiwan. Overflyvninger kom som reaktion på amerikanske udtalelser om som gik i modstrid med USA's One China policy - i følge hvilke USA erkender at Taiwan er en uadskillelig del af Kina.

Flere vestlige kommentatorer har i den forbindelse advaret om en militær konfrontation i forbindelse med Taiwan.

Huawei’s Meng Wanzhou frigives

Retten i NY frafaldt fredag d. 24. sept USA's krav om udlevering af Meng Wanzhou til USA . I tre år har hun været tilbage holdt i Canada på anmodning af USA som anklagede hende for at have vildledt HSBC om Huaweis samarbejde med Iran - som var i modstrid med USA's handelssanktioner mod landet. Samtidigt med Mengs løsladelse er to canadiere blevet løsladt i Kina hvor de var anklaget for spionage.

Kilder / læs mere:

Kabul overtaget af Taliban - USA tabte ...igen

Det kom angiveligt bag på alle vestlige efterretningstjenester og militæranalytikere, at Kabul faldt allerede nu.
Biden havde for nyligt lovede amerikanerne , at man ikke ville komme til at se en evakuering med helikoptere fra taget af den amerikanske ambassade i Kabul - sådan som man så det i Saigon i 1975. Det var præcist hvad der skete.


D. 21. april 2021 meddelte præs. Biden at USA ville forlade Afghanistan senest d. 11.sept 21 - altså præcist 20 år efter at islamiske terrorister angreb World Trade Center i NY, hvorefter USA og dets allierede startede 'krigen mod terror'.
Sammen med amerikanerne forlader også de sidste danske soldater Afghanistan.

Taliban vinder igen frem i flere provinser i landet, og mange frygter at den siddende regering i Kabul, hurtigt vil falde til Talibanerne.

Taliban styrkelse i Afghanistan bliver ikke mindst en udfordring for nabolande som Pakistan og Kina.

Kina og USA mødes i Tianjin

USA viceudenrigsminister Wendy Shermann mødtes mandag d. 26. juli i Tianjin med Kinas udenrigsminister Wang Yi og viceudenrigsminister Xie Feng.
Det var det første møde mellem USA og Kina siden mødet (konfrontationen) i Alaska i marts.

Forud for mødet havde Det Hvide Hus udtalt, at USA ville forhandle med Kina ud fra "a position of strength" og at "a level playing field" og "guardrails" var nødvendige for undgå, at forholdet mellem USA og Kina udviklede sig til en konflikt. Hertil havde Wang svaret , at Kina aldrig ville acceptere at USA tiltog sig en overlegen rolle i forhold til Kina.
"China would never accept any country that claims to be superior to others"

Kina præsenterede to lister med ønsker til USA.
Den ene opsummerede en række "wrongdoings" fra USA's side. Det drejer sig om flg:
At fjerne visa-restriktioner på medlemmer af KKP, droppe udleveringskravet på Huaweis CEO Meng Wanzhou fra Canada, at ophøre med at betegne kinesiske medier i USA som 'fremmede agenter' .

På den anden liste omtalte "alvorlige bekymringer" som Kina havde mht USA politik. Herunder at respektere Kina suverænitet og ikke forsøge at blande sig i Kinas regeringsform, og
USA bør stoppe med at dæmonisere Kina for at dække over deres egne strukturelle problemer.

G7 mødet i Cornwall

Topmødet mellem G7 -landene (England, USA, Canada, Japan, Tyskland, Frankrig og Italien + EU) i Cornwall, var præs. Bidens første besøg i Europa. Formålet med mødet var ikke mindst at signalere til USA's allierede at "USA is back", som Biden formulerede det.

Mødet resulterede i en række hensigtserklæringer om at bekæmpe klimaforandringer, Covid-19 og ikke mindst Kinas voksende indflydelse på verdensøkonomien. Der var dog ikke konkrete forslag til hvordan dette skulle ske, udover generelle udsagn om at demokrati og menneskerettigheder trues af autoritære stater som ikke respekterer disse vestlige værdier og normer. (= Rusland og Kina).

I et kommuniké G7 landenes udenrigsministre fra 5. maj , opfordres Kina direkte til at deltage konstruktivt i "the rules-based international system" og for ikke at sikre basale frihedsrettigheder og menneskerettigheder for minoriteterne i Tibet og Xinjiang. Ligesom eksistensen af 'gen-uddannelseslejrene, tvangsarbejde og tvangssterilisation' direkte fordømmes. (se link)

Eneste konkrete forslag var et ønske om at øge investeringer i infrastruktur i udviklingslandene, ikke mindst i Afrika.
Dette skal først og fremmest ses som et forsøg på at imødegå Kinas ambitiøse Belt & Road Initiative, og den stigende indflydelse som dette projekt giver Kina. Tyske Angela Merkel understregede dog , at dette initiativ ikke var rettet mod Beijing.

Kilder / læs mere:

USA fjerner sanktioner på Xiaomi

Umiddelbart før Trump administrationen afgang i jan, føjede Trump den kinesiske mobilproducent Xiaomi til listen over kinesiske firmaer, som blev beskyldt for at samarbejde med kinesisk militær, og som sådan blev set som en national sikkerhedstrussel for USA. 'Blacklistingen' af Xiaomi betød at amerikanske virksomheder ikke måtte samarbejde med Xiaomi. Tirsdag d. 11 maj 21 , blev forbuddet ophævet.

USA ud af Afghanistan d. 11 sept 2021

Præs. Biden meddeler at USA har besluttet at trække sine tropper ud af Afghanistan d. 11 sept. 2021 - præcist 20 år efter angrebet på WTT.
Forudsætningen er angiveligt at Afghanistans regering og Taliban vil indlede fredsforhandlinger.
Danske tropper følger - som vanligt - amerikanerne og trækker sig derfor også ud. Forsvarsministeren og tidligere soldater er i den anledning blevet spurgt om det var det hele (43 dræbte danske soldater) værd?
Svarene er forudsigelige - ingen kan tillade sig at sige at denne 'mission' var en fejltagelse lige fra start.

Handelsaftale (CAI) mellem Kina og EU

D. 31. dec 2020 afslutter EU og Kina en omfattende handelsaftale (Comprehensive Agreement on Investment, CAI) . Aftalen vil ikke mindst fremme tyske bilproducenters investeringer i Kina , men også europæiske Forsikringsselskabers investeringsmuligheder i Kina. Aftalen fjerner således det tidligere krav om at udenlandske investorer i Kina skal indgå 'Joint Ventures' med kinesiske firmaer.
Det er ikke mindst Tyskland som har presset på for at få aftalen igennem. for mange tyske virksomheder - ikke mindst bilindustrien er Kina blevet deres vigtigste marked. Kina står således for 40 % af VW globale bil salg. Som den tyske leder af Eu's handelskammer for Kina siger: "If you are not at the table, you are on the menu" .

Handelsaftalen er endnu ikke godkendt i EU parlamentet.(1) Kritikere af aftalen fremhæver at EU med aftalen har undermineret muligheden af en samlet Vestlig front mod Kina under den nyvalgte Joe Biden i USA. Mens EU ikke var inviteret med i Trumps handelskrig med Kina, har EU haft økonomiske interesser i at styrke samarbejdet, og for Kina repræsenterer handelsaftalen en politisk - diplomatisk sejr, i en verden som er blevet stadig mere Kina-fjendtlig.

Aftalen følger efter at Kina i November 2020, indgik en frihandelsaftale med 14 asiatiske lande - herunder Japan, og Singapore.

(1) Investeringsaftalen blev d. 18. maj nedstemt af et overvældende flertal af EU Parlamentets medlemmer. Parlamentet kræver at Kina løfter tidligere indførte sanktioner mod navngivne personer og organisationer i EU som har kritiseret Kinas politik i Xinjiang.
De kinesiske sanktioner kom som svar på lignende sanktioner fra EU mod kinesiske embedsmænd i Xinjiang, som man beskyldte for at stå bag menneskerettigheds krænkelser i Xinjiang.

Kilder / læs mere:

Trump taber præsidentvalget og Covid-19 eksplodere

endnu ti dage efter præsidentvalget i USA d. 3. nov. nægter D. Trump fortsat at erkende valgnederlaget til Joe Biden. Samtidigt er Covid-19 smittetallet eksploderet , med mere end 100.000 nye smittede pr dag de sidste ti dage. Torsdag d. 12/11 slog smittetallet en ny rekord med næsten 150.000 smittede. USA har nu over 10 mio. smittede Trump fortsætter kampen mod Kina, og udstedte torsdag d. 11.nov en præsidentiel ordre som vil forbyde amerikanske virksomheder at investere i 31 kinesiske hightech virksomheder, med henvisning til at disse virksomheder leverer udstyr til kinesisk militær. Forbudet vil være gældende fra 1.. jan 21.

FN fejrer 75 års dag 22. sept 2020

FN mødet blev afviklet virtuelt. I sin henvendelse til forsamlingen langede D. Trump ud mod KIna, som han kritiserede for deres håndtering af Covid-19 og krævede at Kina blev holdt ansvarlig for pandemien. Ligeledes blev KIna kritiseret for deres miljøforurening og CO2 udslip. Trump opfordrede landene til at tænke på deres nationale interesser først. Xi Jinping fremhævede i sin tale behovet for internationalt samarbejde , multilateralisme gennem FN i bekæmpelse af pandemien og løsningen af verdens øvrige problemer. Og kritiserede USA 's udmelding af Paris-aftalen , WHO m.v. Video-klip

Trump kendte til faren ved covid-19

I journalisten Bob Woodward nye bog Rage og lydbånd fra interview med D. Trump fra d 7.feb.firtæller Trump at han var vidende om at covid-19 var luftbåren, meget snuttefarlig og dødelig. Dagen før havde han talt med Xi Jinping og fået oplyst om de kinesiske erfaringer. Fem artikler i Lancet i slutningen af Jan. Havde også påpeget dette. Men overfor den amerikanske offentlighed fastholdt Trump den næste måned at covid-19 blot var en influenza. Senere fik Kina skyld for ikke at have delt oplysninger om covid-19 med omverdenen. Det stemmer ikke med det som Trump fortæller Woodward d. 7. Feb.

Trump vil forbyde TikTok videoapp

Ultimo juli begyndte Donald Trump at tale om at forbyde den kinesiske videoapp TikTok' fra det amerikanske marked. Videoapp'en er den kinesiske app som uden sammenligning har vundet størst popularitet udenfor Kina. Videoappen er downloadet mere end 2 mia. gange på verdensplan og mere end 80 mio. amerikanere bruger den kinesiske app som er udviklet af det kinesiske selskab ByteDance. Begrundelsen for et forbud skullevære at app'en indsamler personlige data om brugerne (ligesom alle andre app's og programmer gør det) og at kinesiserne vil kunne misbruge disse data. Hermed bliver en fuldstændig ligegyldig video-app tilet 'sikkerhedspolitisk' spørgsmål - og dermed endnu en mulighed for at 'inddæmme' Kina i det højteknologiske rustningskapløb mellem USA og Kina. Amerikanske MIcrosoft har tilbudt at købe app'en for 55 mia. US $ og arbejder derfor nu for at forhindre forbuddet .

Trump lukker kinesisk konsulat i Houston

Konsulatet fik 72 timer til at lukke. Trump mener at konsulatet medvirker til at spionere mod USA. Konsulatet er kun et af mange kinesisk konsulater i USA, og blev sikkert valgt blot for at signalere handlekraft over Kina og ikke mindst amerikanske vælgere. Kina gengældte et par efter med at kræve det amerikanske konsulat i Chengdu i Sichuan provinsen for lukket.

Trump skærper restriktioner overfor Kina

Trump har i den forløbne uge vedtaget forslaget om at fjerne Hong Kongs særlige handelsrettigheder, som herefter bliver ligestillet med fastlandskina. Beslutingen er USA's reaktion på KInas NAtionale Sikkerhedslovgivning for Hong Kong.
Trump overvejer endvidere at indføre indrejseforbud for alle medlemmer af KKP - altså mere end 90 mio. kinesere + deres famliemedlemmer.

USA skærper tonen overfor Kina

Over sommeren er koldkrigs retorikken fra USA mod Kina blevet voldsomt skærpet.
USA's nationale sikkerhedsrådgiver Robert O’Brien udtalte i juni følgede:
“Let us be clear, the Chinese Communist Party is a Marxist-Leninist organization. The Party General Secretary Xi Jinping sees himself as Josef Stalin’s successor.”

Måneden efter fulgte Mike Pompeo trop med denne salut: "Secretary Xi Jinping is a true believer in a bankrupt totalitarian ideology,” og tilføjede at Xi's ideologi:
“informs his decades-long desire for global hegemony of Chinese communism.”

Kilder / læs mere:

USA skærper sanktioner mod Huawei

Den amerikanske boycut af Huawei skærpes - idet det nu ikke bare er forbudt for amerikanske firmaer at sælge computer-chips til Huawei, men også maskiner som kan anvendes til at fremstille chips.

Ny kold krig mellem USA og Kina

Mange iagttagere taler nu om en ny kold krig mellem USA og Kina. Ikke siden 1989 (Tian'anmen) har forholdet mellem USA og Kina været så dårligt som tilfældet er nu. Oveni de seneste år handelsspørgsmål, USA's blacklistning af Huawei, kritik af Kinas politik i Hong Kong og Xinjiang , kommer nu Covid-19 pandemien, som USA beskylder Kina for at have ansvar for. Endnu for 2-3 måneder siden - inden Covid-19 var løbet af sporet i USA, talte D. Trump om Xi Jinping i meget kammeratlige toner. Nu er det Kia og i sidste ende Xi som får ansvaret for Coronapandemien "mass killings".

Handelsaftale med USA 1. fase

USA og Kina undertegner 1. fase af handelsaftale i det Hvide Hus.
Kina er repræsenteret ved Vice premierminister Liu He

Huawei anklages af USA

Telegiganten Huawei og deres 5G mobilnet anklages for spionage mod amerikanske teleselskaber og for at bryde USA's handelsblokade af Iran .
I dec 2018 var Huawei adm. direktør blevet anholdt i Canada sigtet for det sidste.
Huawei bliver blacklisted af USA, som en sikkerhedstrussel og USA ligger pres på sine allierede om ikke at anvende Huaweis 5G teknologi .

Medio juli 2020 meddelte England at man nu definitivt har afvist at anende Huawei 5G teknologi.

Xi Jinping besøger D. Trump

Mediedækning af statsbesøget drukner dog i omtalen af Trumps samtidige luftangreb på flybase i Syrien

Kina som 'responsible stakeholder'

fremsættes af den amerikanske embedsmand Robert Zoellick i en tale til 'Den Nationale Komite for USA - Kina' . Ønsket var at Kina, med sine nye økonomiske magt, skulle påtage sig et større internationalt ansvar.

Kina medlem af WTO

I Vesten er forhåbningen at Kinas integration i verdensøkonomien vil føre til en "peacefull evolution" - dvs. at Kina gradvist vil overtage vestlige værdier, flerpartisystemet, demokrati m.v.