Hvordan USA's tech-sanktioner styrkede Kinas tech-industri!
Nødvendighed som innovationens moder
Det, der var tænkt som et nådestød mod Kinas teknologiske ambitioner, har vist sig at være en uforudset katalysator. Hvor USA ønskede at bremse den kinesiske tech-udvikling, ved at blokere KInas adgang til avanceret teknologi, syntes nu at have haft den stik modsatte effekt.
Fra "Performance-risiko" til "Overlevelses-risiko"
Før 2018 var logikken hos de kinesiske tech-giganter som Alibaba, Baidu og Tencent simpel: Man købte amerikansk. Ingen indkøbschef ville risikere sin karriere ved at købe en uprøvet lokal chip, når man kunne få det sikre, globale guldstandard fra Nvidia eller Intel. Det var en ren kalkule om ydeevne (performance).
Sanktionerne ændrede fundamentalt denne præmis. I dag handler indkøb i Kina ikke længere om, hvilken chip der er hurtigst, men om hvilken forsyningskæde der er mest robust. Amerikansk teknologi er gået fra at være et statussymbol til at være en overlevelses-risiko. Hvis Washington kan lukke for din adgang med én underskrift, er du tvunget til at finde – eller skabe – et alternativ.
"Frank-effekten": Den tvungne vækst for kinesiske startups
Sanktionerne har givet kinesiske chip-startups noget, som milliarder i statsstøtte aldrig kunne købe: Garanti for kunder.
Tag eksemplet med iværksætteren "Frank", hvis lille chip-firma pludselig blev oversvømmet med ordrer fra giganter, der før aldrig ville have besvaret hans opkald. Fordi de store kinesiske selskaber nu er afskåret fra USA, er de tvunget til at bruge lokale leverandører. Det har skabt en positiv spiral: Massiv omsætning fra hjemmemarkedet finansierer nu den forskning og udvikling (R&D), der gør de kinesiske chips bedre for hver generation. USA har reelt fjernet konkurrencen for de kinesiske startups på deres eget hjemmemarked.
Kinas "Sputnik-øjeblik"
Historien har vist, at intet motiverer en nation som følelsen af at være trængt op i en krog. For Kina har de teknologiske sanktioner været et "Sputnik-øjeblik". Hvor det før var billigere og nemmere at importere vestlig viden, er landet nu tvunget til at mestre hele "tech-stakken" selv – fra råmaterialer til de mest avancerede AI-modeller.
Huawei står som det ultimative bevis. I stedet for at knække under presset, har de foretaget en total vertikal integration. De har udviklet deres eget operativsystem (HarmonyOS) og deres egne AI-chips (Ascend), som nu begynder at matche vestlige alternativer i praktisk anvendelse. De er ikke længere bare en mobilproducent; de er fundamentet for Kinas nye, uafhængige økosystem.
Det økonomiske paradoks: USA finansierer sin egen fortrængning
Der findes en ironisk økonomisk konsekvens i sanktionerne: Ved at forbyde amerikanske firmaer at sælge til Kina, fjerner man 30-40 % af deres omsætning. Det er milliarder af dollars, som før finansierede USA's egen innovation.
Disse midler flyder nu i stedet direkte ned i lommerne på kinesiske konkurrenter som SMIC og Huawei. Samtidig sender det et signal til resten af verden – det "Globale Syd". Lande i Sydøstasien, Mellemøsten og Afrika ser med skepsis på USA's magtanvendelse og begynder at diversificere mod kinesisk teknologi for at sikre, at de ikke bliver de næste, der får lukket for forbindelsen.
Konklusion: En drage i topform
Analysen er klar: Ved at forsøge at sulte den kinesiske drage har USA utilsigtet tvunget den til at træne hårdere, jage mere effektivt og bygge sin egen uafhængige verden. Den teknologiske "decoupling" er nu en realitet, og resultatet er ikke et svækket Kina, men et Kina, der er herre i eget hus.
Som ordsproget siger: Det, der ikke slår dig ihjel, gør dig stærkere. I tech-krigen mellem USA og Kina ser det ud til, at sanktionerne har gjort netop det.
De 'sjældne jordarter' er med et blevet en central brik i den geopolitiske rivalisering mellem USA / Vesten og Kina. I det følgende skal vi se lidt mere på hvad disse sjældne jordarter er og hvad de anvendes til?
Hvad er sjældne jordarter ... ?De såkaldte 'sjældne jordarter ' er en række grundstoffer som vi finder i det periodiske system Det periodiske system med markering af de 'sjældne jordarter'. At kalde dem 'sjældne' er lidt af en tilsnigelse , for disse mineraler er udbredt i jordens skorpe og kan findes i større eller mindre mængder på alle kontinenter. Begrebet jordarter er også noget misvisende , da de 17 såkaldte 'sjældne jordarter' alle er metaller.
Når man alligevel taler om 'sjældne' så er det fordi udvinding af disse mineraler er uhyre vanskelige af udvinde fra jordskorpen, da de optræder i meget , meget små mængder. Selve udvindings processen er langsommelig og kostbar og kan ikke i sig selv gøres til nogen særlig profitabel business. Ligeså besværlig er adskillelse og sortering af mineralerne fra det udgravede materiale. Der er alvorlige miljømæssige og sikkerhedsmæssige problemer forbundet med dette arbejde. Endelig følger en rafinering og færdig forarbejdning af de enkelte mineraler. Produktionen og forbrug af 'sjældne jordarter var meget begrænset fra 1965-85, og blev hovedsageligt anvendt i farvefjernsyn. I denne periode var det USA som var den størtse producent. Se figur : Men i slutningen af 1980'erne begynder Kina at udvinde og forarbejde de sjældne jordarter, til priser der lå langt lavere end i USA. Allerede i slutningen af 1990'erne var Kina den helt dominerende producent af de sjældne jordarter. I dag tegner Kina sig for 69 % af verdens samlede udvinding af de sjældne jordarter, og for mere end 90 % af forarbejdningen af jordarterne.
Den stigende produktion siden 1990'erne skal ses i forbindelse med hele den teknologiske udvikling. De sjældne jordarter indgår i alle former for elektronik - fra dagligdags forbrugsvarer til højteknologisk militært udstyr.
Kraftige kompakte magneter Det er ikke mindst til fremstillingen af meget kraftige og kompakte magneter at jordarterne er uundværlige. Ser vi på anvendelsen af magneter fremstillet med brug af sjældne jordarter kan følgende dagligdags eksempler nævnes:
Mobiltelefoner og tablets: Neodym-magneter bruges i højtalere og vibrationselementer.
Hovedtelefoner og høreapparater: Små, kraftige magneter sikrer god lyd i kompakt format.
Harddiske: Bruges til at styre læse/skrive-hovederne.
Elbiler: Motorer i el- og hybridbiler indeholder neodym- og dysprosium-magneter.
Vindmøller: Permanentmagneter i generatorer øger effektiviteten.
Køleskabslåger: Ja, selv de små magneter i lågen kan være sjældne jordarter!
Legeringer med sjælde jordarterDe sjældne jordarter anvedes også til legeringer af andre metaller, for at forbedrer deres styrke, varmebestandighed og elektriske egenskaber. Hvis vi ser på nogle dagligdags anvendelsesområder for sådanne legeringer er det f.eks. :
LED-pærer: Europium og terbium bruges til farvefiltrering og lysstyrke.
Moderne bilmotorer: Legeringer med cerium og lanthan forbedrer varmebestandighed og slidstyrke.
Stålproduktion: Lanthan og cerium bruges til at forbedre formbarhed og reducere urenheder.
Katalysatorer i biler: Cerium er en nøglekomponent i katalysatorer, der reducerer udstødning.
Specialglas og optik: Lanthan forbedrer lysbrydning i kameraobjektiver og kikkerter.
Fluorescerende mærkning: Europium bruges i euro-sedler og sikkerhedsmærkning.
MR-scannere: Gadolinium bruges som kontrastmiddel.
Laserteknologi: Yttrium og erbium anvendes i kirurgiske lasere og kosmetiske behandlinger.
Militære anvendelse Da de sjældne jordarter er blevet en uundværlig komponent i moderne digital teknologi , er de ligeledes uundværlige i moderne militær udstyr. Et F35 kampfly indholder således ca. 400 kg sjældne jordarter - blandt i jet motorerne, navigationssystemer, ammunition og radarsystemer. Mere end 80 % af Pentagons militære udstyr anvender således sjældne jordarter som antimony, gallium, or germanium. En ubåd anvender mere end 4.000 kg sjældne jordarter til deres ammmunitions, rader m.v. Droner, missiler, smart bomber og avancerede radarsystemer kræver alle brug af sjældne jordarter for at kunne produceres.
Kina kontrollerer markedet
Det er således klart, at med Kinas absolut dominerende position på markedet for forarbejdede sjældne jordarter, så er dette en alvorlig udfordring for ikke bare for USA's militærindustri, men også for Nvidias chipproduktion, automobilindustiren og den grønne omstilling. De nyligt indførte stramninger af den kinesiske eksportkontrol af de sjældne jordarter ( se forrige artikel) er primært rettet mod 'dual use' altså hvor de sjældne jordarter indgår i militærindustrien. Civil anvendelse herunder hospitalsudstyr m.v. er ikke omfattet af de nye stramninger.
DeepSeek - Kinas AI-chatbot chokerer Silicon Valley
Den 20. jan 2025 lancerede det kinesiske firma DeepSeek deres AI Chatbot med samme navn. DeepSeek har sendt chokbølger gennem AI industrien og betegnes af nogle som en ny "Sputnik-begivenhed" (med ref. til USSR's opsendelse af verdens første sattelit i 1958 - som rystede amerikanerne). Alle test af DeepSeek syntes at vise at modellens er helt på højde med de førende amerikanske modeller som OPenAI Chat GPT, Google's Gemini DeepMind m.v. , og på nogle testområder endog bedre!
Der er flere ting som gør DeeepSeek til et helt ekstraordinær begivenhed.
For det første har man indtil for få uger siden antaget at Kina var 2-3 år bagud i udviklingen af AI i forhold til USA. I maj 2024 udtalte Eric Schmidt - tidligere CEO i Google , at Kina var 2-3 år bagud på AI teknologien i forhold til USA.
Virksomheden DeepSeek blev stiftet af Liang Wenfeng, (f. 1985) i 2023. Siden Finanskrisen i 2008/09 havde Liang Wensheng udviklet computermodeller til at aktiehandel og var i 2016 med til at stifte Hedge-fonden High Flyer.
Nok så vigtigt så har USA i de sidste 5-6 år gjort alt hvad de kan for at bremse Kinas teknologiske udvikling - ikke mindst ved at forbyde salg af de mest avancerede mikrochips fra Nvidia (H100) til Kina.
DeepSeek er angiveligt blevet oplært for et - i denne sammenhæng - latterligt lille beløb , nemlig mindre end 6 mio US $ . Mens de store amerikanske tech firmaer bruger 100 vis af milliarder dollars på at udvikle deres AI systemer.
Sidst men ikke mindst - så er DeepSeek et open source system . Dvs at alle AI udviklere , programmørere m.fl frit kan anvende DeepSeeks kode og udvikle videre på denne og lave egne aplikationer. I modsætning hertil er de amerikanske 'Magnificent Seven' ( Alphabet, Amazon, Apple, Meta Platforms, Microsoft, NVIDIA, and Tesla) lukket souce og gemt bag betalingsmure.
Mandag d. 27. jan faldt Nvidia aktien med over 17 % og mistede en samlet værdi på ca. 585 mia. US $ - det største nominelle tab nogensinde på en enkelt aktie på det amerikanske aktiemarked. Dette rejser jo spørgsmålet om hvorvidt de store amerikanske Tech virksomheder er voldsomt overvurderede på aktiemarkedet?
Det rejser også et andet spørgsmål, nemlig om USA's sanktionspolitik overfor Kina - ikke mindst på højtteknologiske produkter som f.eks. de mest avancerede Nvidia chips , simpelthen har været en kolosal fejltagelse. At man herved har 'skudt sig selv i foden'. Som man siger så er " necessity is the mother of innovation", forstået på den måde at de amerikanske sanktioner / handelsforbud i forhold til Kina, blot har tvunget de kinesiske virksomheder til at udvikle nye og egne løsninger - u afhængigt af USA!
Den genindsatte præs. D. Trump kommenterede udgivelsen af DeepSeek ved at udtale at dette var et "wakeup call " til den amerikanske tech-industri. Det er kun få dage siden at Trump lancerede at man ville investere 500 mia. US $ i udbygning af AI infrastrukturen.
Reelt kan DeepSeek komme til at undergrave den hidtidige tankegang i USA / Vesten - at AI udvikling alene er muligt med enorme investeringer i de mest avancerede mikrochips. Noget tyder foreløbigt på at kineserne her har satset på at udvikle selve program koden i AI modellen og dermed gjort AI modellen meget mere effektiv - dvs. med et langt mindre forbrug af GPU'er , energi og ressourcer. ! Altså software fremfor hardware.
I gennem de sidste 7-8 år er Kina blevet absolut førende på en lang række højteknologiske områder . En udvikling som er blevet presset frem af USA's forsøg på at blokere Kina teknologiske og dermed økonomiske udvikling. Det gælder indfor vedvarende energiteknologi som vindmøller, solceller , batterier og EV's (elbiler) - ligesom Kina er blevet førende indenfor medicin og bioteknologi, rumfart, højhastighedstog , infrastruktur m.v.
Deepseek er i denne uge den mest downloadede AI app i USA ! I sidste uge var det den kinesiske socila platform Xiaohongshu - eller Red Notes som den blev kaldt.
PS: Ja selvfølgelig har DR's tech-korrespondent /- ekspert , Henrik Molkte været ude i DR og advare om brug af DeepSeek. Han ville aldrig bruge den , af frygt for at den kinesiske regering får adgang til hans data ! Bøhhh Buuuu - The Buggyman is comming to get U
For en perspektivering af DeepSeek succes - se Kevins analyse nedenfor:
Kina har siden 2016 været verdens største marked for salg af el-biler (EV) - alene i 2021 blev der solgt 3,5 mio. elbiler i Kina - svarende til 51% af totale slag i hele verden. Mens Tesla er absolut dominerende på det amerikanske med 45 % af solgte EV og 12% på det europæiske marked (se figur herunder) så er det kinesiske firma BYD dominerende på det afrikanske marked med 22% , Sydøstasien med 40% og på det kinesiske hjemmemarked står BYD for 35% af de solgte EV's i første halvår af 2023.
Kina - største eksportør I 1. kvartal 2023 - overtog Kina Japans hidtidige position som verdens største eksportør af biler. Ide første 8 mdr. af 2023 steg Kinas bil eksport med 72 % og omfattede 2,3 mio. køretøjer hvoraf mere end 500.000 var el-biler. Alene på det europæiske marked blev der i ni lande solgt mere end 350.000 EV's i det første halvår af 2023. EU har pt. en importafgift på 10 % på kinesiske biler , mens USA med en importafgift på 27,5% er mindre attraktivt for de kinesiske producenter.
I EU er der pt forhandlinger om at lægge yderligere toldafgifter på de kinesiske biler. Dette kan dog hurtigt vise sig at give bagslag , da de store tyske bilproducenter som Mercedes og Audi har deres største marked i Kina, og derfor risikerer at blive ramt af kinesiske restriktioner, om EU vælger en protektionistisk politik. Kina er i dag også absolut førende når det gælder produktion af batterierne til EV-industrien, og kontrollerer størstedelen af forsyningskæden for de mineraler og råstoffer som indgår i batteriproduktionen.
Kina førende indenfor højteknologisk forskning og udvikling
En ny rapport fra ASPI (Australian Strategic Policy Institute) vurderer at Kina er førende i forhold til USA i 37 ud af 44 kritiske højteknologiske områder, som dækker forsvar, rumforskning, robotter, energi og miljøteknologi, bioteknologi, kunstig intelligens (AI), avancerede materialer og quantum computere. ASPI's rapport er en advarsel til USA og vesten om at de er ved at tabe et teknologisk kapløb med Kina.
Den kinesiske rumstation ( Tiangong - det himmelske palads) blev påbegyndt i 2021 og det sidste modul installeret i nov 2022. Hermed er NASA's ISS (International Space Station) ikke længere de eneste som har en rumstation. ISS forventes at blive taget ud af brug i slutningen af 2020'erne. At Kinas eget rumfartsprogram er blevet accelereret de sidste 10 år , skyldes ikke mindst at Kina tilbage i 2011 blev udelukket fra at deltage på ISS - med henvisning til USA's "Nationale sikkerhedsinteresser" .
Det kinesiske rumfartsprogram har udviklet sig meget hurtigt de sidste årtier.
2007 - første kredsløb om månen
2008 - kinesiske astronauter gennemfører første rumvandringer
2013 - landing af rover på Månen
jan. 2019 - Kina lander som de første på Månens bagside med rover
2020 fartøj returnerer fra månen med materialesamlinger
maj 2021 - Kina lander med rover på Mars og blir dermed det tredje land - efter USA og Ruslnad _ som gennemfører en Mars landing .
Jack Ma - stifter af Alibaba - et af verdens største It-firmaer - er kommet i den kinesiske regerings søgelys, efter han i 2020 kritiserede de kinesiske statsbankers udlånspolitik og sammenlignede dem med 'pantelånere'. Da tech-firmaet Ant (en underfilial af Alibaba, som blandt andet udbyder betalingssystemer til understøttelse af Alibabas onlinehandel) i sommer skulle udbyde aktier for 35 mia. $ på børserne i Shanghai og Hong Kong, blev deres børs licens pludseligt inddraget af den kinesiske regering. Det er blandt andet utilfredshed med Ants udbud af mikrolån til millioner af kinesiske forbrugere via Alibabas handelsplatforme som bekymrer myndighederne.
Den kinesiske regering forsøger også at bekæmpe Alibabas monopol status i tech-sektoren og den stigende indflydelse som Jack Ma og Alibaba har i det kinesiske samfund. Det handler ikke mindst om de enorme mængder af data som Alibaba høster via deres mange it-apps ( WeeChat m.v) .
Det ligner umiddelbart det vi har hørt de senere år i EU i forhold til Google og Facebook
Lørdag d. 15/05/21 landede Kinas første 'rover' (Tianwen-1) på overfladen af Mars , efter i flere måneder at have været i kredsløb om planeten, og godt 10 måneder efter den forlod jorden. Roveren skal gennemføre en lang række videnskabelige undersøgelser og herunder søge efter spor af liv på planeten. Den vellykkede landing er en kæmpe sejr for det kinesiske rumfartsprogram og kommer kun to år efter at Kina (3. jan 2019) som de første landede på bagsiden af måne. Med Mars landingen er Kina den anden nation i verden som gennemfører en succesfuld landing på den røde planet. Mars landingen kommer kun en måned efter at Kina opsendte det første modul til etableringen af en kinesisk rumstation.
