Kina historie

Kina nyheder:

Mine nyhedsartikler om Kina

Emne: Teknologi - AI

Antal artikler: 8
Vælg et tema og få vist relevante artikler:
D. 17-10-2025
5617 tegn
Læsetid: 3 min.

Hvad er det med de sjældne jordarter?

De 'sjældne jordarter' er med et blevet en central brik i den geopolitiske rivalisering mellem USA / Vesten og Kina. I det følgende skal vi se lidt mere på hvad disse sjældne jordarter er og hvad de anvendes til?

Hvad er sjældne jordarter ... ?

De såkaldte 'sjældne jordarter ' er en række grundstoffer som vi finder i det periodiske system
Det periodiske system med markering af de 'sjældne jordarter'.
At kalde dem 'sjældne' er lidt af en tilsnigelse , for disse mineraler er udbredt i jordens skorpe og kan findes i større eller mindre mængder på alle kontinenter. Begrebet jordarter er også noget misvisende , da de 17 såkaldte 'sjældne jordarter' alle er metaller.


Når man alligevel taler om 'sjældne' så er det fordi udvinding af disse mineraler er uhyre vanskelige af udvinde fra jordskorpen, da de optræder i meget , meget små mængder. Selve udvindings processen er langsommelig og kostbar og kan ikke i sig selv gøres til nogen særlig profitabel business. Ligeså besværlig er adskillelse og sortering af mineralerne fra det udgravede materiale. Der er alvorlige miljømæssige og sikkerhedsmæssige problemer forbundet med dette arbejde. Endelig følger en rafinering og færdig forarbejdning af de enkelte mineraler.
Produktionen og forbrug af 'sjældne jordarter var meget begrænset fra 1965-85, og blev hovedsageligt anvendt i farvefjernsyn. I denne periode var det USA som var den størtse producent. Se figur :
Men i slutningen af 1980'erne begynder Kina at udvinde og forarbejde de sjældne jordarter, til priser der lå langt lavere end i USA. Allerede i slutningen af 1990'erne var Kina den helt dominerende producent af de sjældne jordarter. I dag tegner Kina sig for 69 % af verdens samlede udvinding af de sjældne jordarter, og for mere end 90 % af forarbejdningen af jordarterne.


Den stigende produktion siden 1990'erne skal ses i forbindelse med hele den teknologiske udvikling. De sjældne jordarter indgår i alle former for elektronik - fra dagligdags forbrugsvarer til højteknologisk militært udstyr.

Kraftige kompakte magneter

Det er ikke mindst til fremstillingen af meget kraftige og kompakte magneter at jordarterne er uundværlige. Ser vi på anvendelsen af magneter fremstillet med brug af sjældne jordarter kan følgende dagligdags eksempler nævnes:

Legeringer med sjælde jordarter

De sjældne jordarter anvedes også til legeringer af andre metaller, for at forbedrer deres styrke, varmebestandighed og elektriske egenskaber. Hvis vi ser på nogle dagligdags anvendelsesområder for sådanne legeringer er det f.eks. :

Militære anvendelse

Da de sjældne jordarter er blevet en uundværlig komponent i moderne digital teknologi , er de ligeledes uundværlige i moderne militær udstyr. Et F35 kampfly indholder således ca. 400 kg sjældne jordarter - blandt i jet motorerne, navigationssystemer, ammunition og radarsystemer.
Mere end 80 % af Pentagons militære udstyr anvender således sjældne jordarter som antimony, gallium, or germanium. En ubåd anvender mere end 4.000 kg sjældne jordarter til deres ammmunitions, rader m.v. Droner, missiler, smart bomber og avancerede radarsystemer kræver alle brug af sjældne jordarter for at kunne produceres.

Kina kontrollerer markedet

Det er således klart, at med Kinas absolut dominerende position på markedet for forarbejdede sjældne jordarter, så er dette en alvorlig udfordring for ikke bare for USA's militærindustri, men også for Nvidias chipproduktion, automobilindustiren og den grønne omstilling.
De nyligt indførte stramninger af den kinesiske eksportkontrol af de sjældne jordarter ( se forrige artikel) er primært rettet mod 'dual use' altså hvor de sjældne jordarter indgår i militærindustrien. Civil anvendelse herunder hospitalsudstyr m.v. er ikke omfattet af de nye stramninger.

Kilder / læs mere:
1) REE - Rare Earth Elements and their Uses
2) How US military power depends on China’s
Sidst red. d. 07-11-2025
Emne: Teknologi - AI
D. 27-01-2025
4987 tegn
Læsetid: 4 min.

DeepSeek - Kinas AI-chatbot chokerer Silicon Valley

Den 20. jan 2025 lancerede det kinesiske firma DeepSeek deres AI Chatbot med samme navn. DeepSeek har sendt chokbølger gennem AI industrien og betegnes af nogle som en ny "Sputnik-begivenhed" (med ref. til USSR's opsendelse af verdens første sattelit i 1958 - som rystede amerikanerne).
Alle test af DeepSeek syntes at vise at modellens er helt på højde med de førende amerikanske modeller som OPenAI Chat GPT, Google's Gemini DeepMind m.v. , og på nogle testområder endog bedre!

Der er flere ting som gør DeeepSeek til et helt ekstraordinær begivenhed.




Mandag d. 27. jan faldt Nvidia aktien med over 17 % og mistede en samlet værdi på ca. 585 mia. US $ - det største nominelle tab nogensinde på en enkelt aktie på det amerikanske aktiemarked. Dette rejser jo spørgsmålet om hvorvidt de store amerikanske Tech virksomheder er voldsomt overvurderede på aktiemarkedet?

Det rejser også et andet spørgsmål, nemlig om USA's sanktionspolitik overfor Kina - ikke mindst på højtteknologiske produkter som f.eks. de mest avancerede Nvidia chips , simpelthen har været en kolosal fejltagelse. At man herved har 'skudt sig selv i foden'. Som man siger så er " necessity is the mother of innovation", forstået på den måde at de amerikanske sanktioner / handelsforbud i forhold til Kina, blot har tvunget de kinesiske virksomheder til at udvikle nye og egne løsninger - u afhængigt af USA!

Den genindsatte præs. D. Trump kommenterede udgivelsen af DeepSeek ved at udtale at dette var et "wakeup call " til den amerikanske tech-industri. Det er kun få dage siden at Trump lancerede at man ville investere 500 mia. US $ i udbygning af AI infrastrukturen.


Reelt kan DeepSeek komme til at undergrave den hidtidige tankegang i USA / Vesten - at AI udvikling alene er muligt med enorme investeringer i de mest avancerede mikrochips. Noget tyder foreløbigt på at kineserne her har satset på at udvikle selve program koden i AI modellen og dermed gjort AI modellen meget mere effektiv - dvs. med et langt mindre forbrug af GPU'er , energi og ressourcer. ! Altså software fremfor hardware.

I gennem de sidste 7-8 år er Kina blevet absolut førende på en lang række højteknologiske områder . En udvikling som er blevet presset frem af USA's forsøg på at blokere Kina teknologiske og dermed økonomiske udvikling. Det gælder indfor vedvarende energiteknologi som vindmøller, solceller , batterier og EV's (elbiler) - ligesom Kina er blevet førende indenfor medicin og bioteknologi, rumfart, højhastighedstog , infrastruktur m.v.


Deepseek er i denne uge den mest downloadede AI app i USA ! I sidste uge var det den kinesiske socila platform Xiaohongshu - eller Red Notes som den blev kaldt.

PS: Ja selvfølgelig har DR's tech-korrespondent /- ekspert , Henrik Molkte været ude i DR og advare om brug af DeepSeek. Han ville aldrig bruge den , af frygt for at den kinesiske regering får adgang til hans data ! Bøhhh Buuuu - The Buggyman is comming to get U

For en perspektivering af DeepSeek succes - se Kevins analyse nedenfor:

Kilder / læs mere:
1) DeepSeek: What is China’s groundbreaking
2) Chinese AI App DeepSeek Soars in Popular
3) DeepSeek exposes a fundamental advantage of China''''''''''''''''s system: their whole economy is open source
Sidst red. d. 05-02-2025
Emne: Teknologi - AI
D. 01-12-2023
1814 tegn
Læsetid: 1 min.

Kina - verdens største producent af EV's

Kina har siden 2016 været verdens største marked for salg af el-biler (EV) - alene i 2021 blev der solgt 3,5 mio. elbiler i Kina - svarende til 51% af totale slag i hele verden.

Mens Tesla er absolut dominerende på det amerikanske med 45 % af solgte EV og 12% på det europæiske marked (se figur herunder) så er det kinesiske firma BYD dominerende på det afrikanske marked med 22% , Sydøstasien med 40% og på det kinesiske hjemmemarked står BYD for 35% af de solgte EV's i første halvår af 2023.

Kina - største eksportør

I 1. kvartal 2023 - overtog Kina Japans hidtidige position som verdens største eksportør af biler. Ide første 8 mdr. af 2023 steg Kinas bil eksport med 72 % og omfattede 2,3 mio. køretøjer hvoraf mere end 500.000 var el-biler.
Alene på det europæiske marked blev der i ni lande solgt mere end 350.000 EV's i det første halvår af 2023. EU har pt. en importafgift på 10 % på kinesiske biler , mens USA med en importafgift på 27,5% er mindre attraktivt for de kinesiske producenter.

I EU er der pt forhandlinger om at lægge yderligere toldafgifter på de kinesiske biler. Dette kan dog hurtigt vise sig at give bagslag , da de store tyske bilproducenter som Mercedes og Audi har deres største marked i Kina, og derfor risikerer at blive ramt af kinesiske restriktioner, om EU vælger en protektionistisk politik.
Kina er i dag også absolut førende når det gælder produktion af batterierne til EV-industrien, og kontrollerer størstedelen af forsyningskæden for de mineraler og råstoffer som indgår i batteriproduktionen.

Kilder / læs mere:
1) Global EV sales up 49% to 6.2 million un
2) -
Sidst red. d. 07-11-2025
Emne: Teknologi - AI
Book et foredrag
D. 02-03-2023
424 tegn
Læsetid: < 1 min.

Kina førende indenfor højteknologisk forskning og udvikling

En ny rapport fra ASPI (Australian Strategic Policy Institute) vurderer at Kina er førende i forhold til USA i 37 ud af 44 kritiske højteknologiske områder, som dækker forsvar, rumforskning, robotter, energi og miljøteknologi, bioteknologi, kunstig intelligens (AI), avancerede materialer og quantum computere.
ASPI's rapport er en advarsel til USA og vesten om at de er ved at tabe et teknologisk kapløb med Kina.

Kilder / læs mere:
1) ASPI’s Critical Technology Tracker - The
2) One-page visual snapshot
Sidst red. d. 14-03-2023 07:18:56
Emne: Teknologi - AI
D. 29-11-2022
1213 tegn
Læsetid: 1 min.

Den kinesiske rumstation

Den kinesiske rumstation ( Tiangong - det himmelske palads) blev påbegyndt i 2021 og det sidste modul installeret i nov 2022.
Hermed er NASA's ISS (International Space Station) ikke længere de eneste som har en rumstation. ISS forventes at blive taget ud af brug i slutningen af 2020'erne. At Kinas eget rumfartsprogram er blevet accelereret de sidste 10 år , skyldes ikke mindst at Kina tilbage i 2011 blev udelukket fra at deltage på ISS - med henvisning til USA's "Nationale sikkerhedsinteresser" .


Det kinesiske rumfartsprogram har udviklet sig meget hurtigt de sidste årtier.




Kilder / læs mere:
1) Chinese space program WIKI
2) -
Sidst red. d. 29-01-2023
Emne: Teknologi - AI
D. 26-07-2021
1063 tegn
Læsetid: 1 min.

Alibabas monopol status angribes af regeringen

Jack Ma - stifter af Alibaba - et af verdens største It-firmaer - er kommet i den kinesiske regerings søgelys, efter han i 2020 kritiserede de kinesiske statsbankers udlånspolitik og sammenlignede dem med 'pantelånere'.
Da tech-firmaet Ant (en underfilial af Alibaba, som blandt andet udbyder betalingssystemer til understøttelse af Alibabas onlinehandel) i sommer skulle udbyde aktier for 35 mia. $ på børserne i Shanghai og Hong Kong, blev deres børs licens pludseligt inddraget af den kinesiske regering.
Det er blandt andet utilfredshed med Ants udbud af mikrolån til millioner af kinesiske forbrugere via Alibabas handelsplatforme som bekymrer myndighederne.

Den kinesiske regering forsøger også at bekæmpe Alibabas monopol status i tech-sektoren og den stigende indflydelse som Jack Ma og Alibaba har i det kinesiske samfund. Det handler ikke mindst om de enorme mængder af data som Alibaba høster via deres mange it-apps ( WeeChat m.v) .

Det ligner umiddelbart det vi har hørt de senere år i EU i forhold til Google og Facebook

Kilder / læs mere:
1) How China Lost Patience with Its Loudest
Sidst red. d. 08-08-2021
Emne: Teknologi - AI
Book et foredrag
D. 15-05-2021
722 tegn
Læsetid: 1 min.

Kina lander på Mars

Lørdag d. 15/05/21 landede Kinas første 'rover' (Tianwen-1) på overfladen af Mars , efter i flere måneder at have været i kredsløb om planeten, og godt 10 måneder efter den forlod jorden.
Roveren skal gennemføre en lang række videnskabelige undersøgelser og herunder søge efter spor af liv på planeten.
Den vellykkede landing er en kæmpe sejr for det kinesiske rumfartsprogram og kommer kun to år efter at Kina (3. jan 2019) som de første landede på bagsiden af måne.
Med Mars landingen er Kina den anden nation i verden som gennemfører en succesfuld landing på den røde planet.
Mars landingen kommer kun en måned efter at Kina opsendte det første modul til etableringen af en kinesisk rumstation.

Kilder / læs mere:
1) CGTN
Sidst red. d. 16-05-2021
Emne: Teknologi - AI
D. 01-01-2012
40 tegn
Læsetid: < 1 min.

Kinas første hangarskib søsættes

Det andet hangarskib søsættes i 2019.

Sidst red. d. 02-01-2020 10:45:54
Emne: Teknologi - AI