d. 14-04-2025 (Kina-Vesten)
Trump - A Mad Man goes crazy
Alverdens medier , kommentatorer, forretningsfolk og politikkere har været på overarbejde i de sidste to uger - siden Trump d. 2. april annoncerede hans absurde gengældelses tariffer på mere end 70 lande - herunder ubeboede Sydhavs øer kun befolket af pingviner.
Hvad er Trumps plan .... ?
Hvad er det egentlig Trump har gang i? Ja lige fra sin tiltrædelse i Det Hvide Hus d. 21. jan har Trump domineret nyhedsstrømmen. Først med sin imperialistiske krav på Panamakanalen, Canada og Grønland, og hertil kom hans indledende forhandling med Rusland om en afslutning af krigen i Ukraine. Dette alene var nok til at skabe totalt panik i EU, hvor man nu alvorligt frygtede at "være alene hjemme", uden den sikkerhedsmæssige garanti som USA siden 1949 har stillet for Europa. Hertil kom generelle 25 % toldafgifter på Stål og aluminium som ramte såvel venner som fjender.
Det er ikke mærkeligt, at nogle henviste til den såkaldte
"Mad Man Teori" , hvorefter Trumps voldsomme og til det absurde grænsende udenrigspolitiske udspil, skulle tjene til at skræmme resten af verden - her kan I se hvad jeg kan finde på at gøre. En taktik som angiveligt er taget fra Trumps bestseller bog
"The Art of the Deal" (1987), og som angiveligt skulle placere Trump / USA i en stærkere forhandlingsposition overfor de enkelte stater.
Opgør med den eksisterende verdensoden
Trumps politik er et veritabelt angreb på verdensorden som har hersket siden afslutningen af 2. Verdenskrig. Her skabte USA og de vestlige stormagter en række multilaterale institutioner som WTO , WHO og hele FN systemet. Tankegangen var, at kun ved at regulere samhandel og sameksistens gennem multilaterale Institutioner baseret på almen accepterede spilleregler, kunne fred og sikkerhed opretholdes. Disse multilaterale internationale institutioner fungere almindeligvis til USA 's fordel så længe USA var den absolut førende og eneste supermagt i verden - det var ikke mindst tilfældet under den unipolære verdensorden efter Sovjetunionen sammenbrud i 1991.
Men verden er, som vi ofte hører det i disse år, forandret. Det er ikke mindst Kinas enorme økonomiske og teknologiske udvikling i det 21. årh, som i USA's forståelse udfordrer, ja direkte turer den af USA dominerende verdensorden. Mens USA i år 2000 var den vigtigste handelspartner for flertallet af verdens lande, så var Kina handel med 130 lande i 2019 større end USA's! Se illustration herunder. Med Kinas stadig større globale økonomiske betydning følger også en indirekte politisk indflydelse, som ikke mindst viser sig i de multilaterale institutioner, hvor Kina i stigende grad finder politisk støtte og opbakning fra lav- og mellemindkomstlandene - det som man ofte omtaler som The Global South
Trumps holdning er tydeligvis , at USA som supermagt ikke behøver at spille efter de internationale anderkendte regler f.eks. i forhold til anvendelse af tilfældige tariffer. I stedet skal verden spille efter Trumps regler, regler som USA som supermagt egenhændigt dikterer, og som den forhandlingens mester som Trump anser sig selv for, så mener han, at han ved at true og skræmme venner og fjender, kan forhandle sig til bedre, og for USA mere gunstige, handelsaftaler udenom WTO systemet. Sådanne bilaterale (i modsætning til multilaterale) handelsaftaler vil være baseret på USA politiske, økonomiske og militære magt i forhold til de enkelte forhandlingspartnere.
Opgør med globaliseringen
Det vi i dag kender som globaliseringen tog for alvor fart i 1980'erne - med nye politiske strømninger, som ikke mindst var repræsenteret ved Ronald Reagan i USA og Margaret Thatcher i England, som indebar at markedskræfterne skulle slippes fri. Denne såkaldte
neoliberale politik blev understøttet af de USA ledede institutioner som Verdensbanken og IMF. Vigtige elementer i den neoliberale politik var privatisering, nedskæring på offentlige budgetter og fjernelse af toldgrænser og andre handelshindringer.
Varerne skulle produceres der hvor det bedst kunne betale sig. Det betød at amerikanske og europæiske virksomheder flyttede en stigende del af industriproduktionen til Asien - i første omgang de Fire Tiger Økonomier ( Sydkorea, Taiwan, Hong Kong og Singapore).
Med Kinas optagelse i WTO (World Trade Organisation) i 2001 eksploderede Kinas industriproduktion - og Kina blev snart kendt som 'Verdens Fabrik'. Der var nok to forventninger knyttet til Kinas optagelse i WTO.
For det første mente man , at vi roligt kunne lade Kina producere vores simple masseforbrugsgoder ( tekstiler, sko, sportsudstyr, legetøj og husholdningsartikler m.v.). Vi fik billige forbrugsvarer og dermed kunne inflationen holdes nede. Man var overbevist om at den avancerede og højteknologiske industriproduktion - og dermed den større værditilvækst - ville forblive i Vesten. Så længe Kina forblev under et kommunistisk styre, så ville Kina kun kunne kopiere og aldrig selv innovere eller skabe nye højteknologiske produkter.
Den anden forhåbning var, at med kapitalismens fremvækst i Kina og den hastigt voksende middelklasse, så ville de økonomiske reformer blive fulgt af politiske reformer. Altså det man i Vesten betegnede som
en 'normalisering' af Kina - med afvikling af etpartisystemet til fordel for en demokratisk udvikling.
Som de fleste endelig er ved at forstå - så blev ingen af disse forventninger indfriet!
For Trump og hans MAGA bevægelse er det globaliseringen, som har ansvaret for USA's problemer i dag. Budskabet er, at Kina har undergravet USA's økonomi - de har stjålet amerikanske industriarbejdspladser, ved at kopiere , snyde og stjæle amerikansk teknologi og knowhow. Ikke et ord om at ingen tvang vestlige virksomheder til at investere i Kina. Virksomhederne valgte selv at indgå aftaler om teknologioverførsel som en betingelse for at få adgang til billig kinesisk arbejdskraft og et ekspanderende marked og i vesten fik vi til gengæld billige forbrugsgoder.
Fokus på ....Kina!
Kun ét land blev ikke medtaget , da Trump i sidste uge (onsdag d. 9. april) satte de udmeldte gengældelsestariffer på 90 dages pause. De ekstraordinære toldafgifter på Kina på 104 % blev fastholdt og endda øget til 125 %. Angiveligt med henvisning til at Kina ikke have udvist den fornødne respekt overfor USA , ved at svare igen på Trumps groteske toldforhøjelser. USA's finansminister
Scott Besseth udtalte d. 10. april at alt var gået efter præsidentens plan og fortsatte:
You might even say that he (Trump) goaded China into a bad position, they they responded they have shown themselves to the world to be the bad actors, and and we are willing to cooperate with our allies and with our trading partners who did not retaliate, it it was'nt a hard message , don't retaliate thing will turn out well " De to stormagter var fanget i
en eskalerende handelskrig. Trump havde muligvis regnet med at Kina ville bøje af, men i stedet så vi, at
Kina svarede igen på alle Trumps forhøjelser af tariffen på kinesiske varer. Kina tilføjede endvidere eksport restriktioner på en lang række af de såkaldte 'sjældne jordarter. Mineraler som er essentielle i fremstillingen af batteri, chips og avancerede våbensystemer (1).
Ligesom det lykkedes for Biden at isolere og dæmonisere Rusland efter feb 2022, så vil Trump givetvis søge at presse EU og andre allierede til, i de kommende forhandlinger, at støtte USA's politik overfor Kina med det formål at inddæmme og isolere Kina og dermed forsøge at bremse Kinas økonomiske og teknologiske udvikling.
Man kan allerede høre det i nyhedsdækningen. Hvor det for to uger siden var Trump alene mod resten af verden, så er det blevet til
en konflikt mellem USA og Kina, hvor EU og andre nu skal vælge side. De amerikanske handelsrestriktioner overfor Kina betyder reelt et stop for samhandlen mellem de to lande. Kina må derfor finde andre markeder for deres hidtidige eksport til USA og her kommer ikke mindst EU ind i billedet. Det er kun ét år siden, at såvel USA som EU beskyldte Kina for at dumpe deres industriel
'overkapacitet' på de vestlige markeder. Nu kommer dette spørgsmål op igen - og spørgsmålet er så om EU vil placere ansvaret hos USA og Trumps toldmur mod Kina eller hos Kina. Gæt selv. Med EU's hysteriske bekymring om sikkerhedspolitikken bliver det ikke svært for Trump at banke europæerne på plads. Følg mig i kampen mod Kina og USA fastholder sit engagement i Europas sikkerhedsarkitektur. Vi får se ....
Kilder / læs mere:
1)
China has a powerful card to play in its 2)
Bessent: "China Can Raise Their Tariffs, Oprettet d. 16-04-2025
