Kina foredrag

Kina noter:

OBS - Har ikke fået programmeret en metode til direkte at dele artiklen -
så du må blot kopiere URL ( altså linket) fra din webbrowser ... ;-)
d. 02-04-2025   (USA)

Trumps "Liberation Day" & hans globale handelskrig

Med vanlig sans for selviscenesættelse erklærede D. Trump d. 2. april 2025 for USA’s Befrielsesdag under et pressemøde i Rosenhaven udenfor Det Hvide Hus i Washington. I sin tale beskylder han resten af verden - venner som fjender - for igennem årtier at have "looting, pillaging, raping and plundering" USA og de amerikanske arbejdere. Nu skulle USA re-industrialiseres , arbejdet vende tilbage og USA igen blive en velstående nation.
A deep love for tarifs
I sin valgkampagne turnerede Trump med sloganet om, at han elskede ordet 'tariffer'. De færreste havde dog forstillet sig at hans kærlighed til begrebet tariffer var så voldsomt, som det der blev fremvist på de to store plancher under pressemødet onsdag d. 2. april.

Den handelskrig som Trump startede i sin første præsidentperiode (2017-21) mod Kina er nu ikke blot blevet intensiveret, men udvidet til at omfatte stort set hele verden. Hvor Trump i sin første periode blot anklagede Kina for at stjæle amerikanske arbejdspladser, så var det nu stort set hele verden, som gennem uretfærdige handelsaftaler eller skjulte handelsrestriktioner har "ripped off" (snydt) den amerikanske økonomi.

Trumps prelude til kaos

2. april: Wir vollen das totale kreig


Selvom verden nok var forberedt på at nye toldafgifter var på vej, så havde de færreste forestillet sig det frontalangreb på det internationale handelssystem, som blev præsenteret i Rosenhaven d. 2. april.