OBS - Har ikke fået programmeret en metode til direkte at dele artiklen - så du må blot kopiere URL ( altså linket) fra din webbrowser ... ;-)
d. 27-01-2025 (Kina-Vesten)
DeepSeek - Kinas AI-chatbot chokerer Silicon Valley
Den 20. jan 2025 lancerede det kinesiske firma DeepSeek deres AI Chatbot med samme navn. DeepSeek har sendt chokbølger gennem AI industrien og betegnes af nogle som en ny "Sputnik-begivenhed" (med ref. til USSR's opsendelse af verdens første sattelit i 1958 - som rystede amerikanerne). Alle test af DeepSeek syntes at vise at modellens er helt på højde med de førende amerikanske modeller som OPenAI Chat GPT, Google's Gemini DeepMind m.v. , og på nogle testområder endog bedre!
Der er flere ting som gør DeeepSeek til et helt ekstraordinær begivenhed.
For det første har man indtil for få uger siden antaget at Kina var 2-3 år bagud i udviklingen af AI i forhold til USA. I maj 2024 udtalte Eric Schmidt - tidligere CEO i Google , at Kina var 2-3 år bagud på AI teknologien i forhold til USA.
Virksomheden DeepSeek blev stiftet af Liang Wenfeng, (f. 1985) i 2023. Siden Finanskrisen i 2008/09 havde Liang Wensheng udviklet computermodeller til at aktiehandel og var i 2016 med til at stifte Hedge-fonden High Flyer.
Nok så vigtigt så har USA i de sidste 5-6 år gjort alt hvad de kan for at bremse Kinas teknologiske udvikling - ikke mindst ved at forbyde salg af de mest avancerede mikrochips fra Nvidia (H100) til Kina.
DeepSeek er angiveligt blevet oplært for et - i denne sammenhæng - latterligt lille beløb , nemlig mindre end 6 mio US $ . Mens de store amerikanske tech firmaer bruger 100 vis af milliarder dollars på at udvikle deres AI systemer.
Sidst men ikke mindst - så er DeepSeek et open source system . Dvs at alle AI udviklere , programmørere m.fl frit kan anvende DeepSeeks kode og udvikle videre på denne og lave egne aplikationer. I modsætning hertil er de amerikanske 'Magnificent Seven' ( Alphabet, Amazon, Apple, Meta Platforms, Microsoft, NVIDIA, and Tesla) lukket souce og gemt bag betalingsmure.
Mandag d. 27. jan faldt Nvidia aktien med over 17 % og mistede en samlet værdi på ca. 585 mia. US $ - det største nominelle tab nogensinde på en enkelt aktie på det amerikanske aktiemarked. Dette rejser jo spørgsmålet om hvorvidt de store amerikanske Tech virksomheder er voldsomt overvurderede på aktiemarkedet?
Det rejser også et andet spørgsmål, nemlig om USA's sanktionspolitik overfor Kina - ikke mindst på højtteknologiske produkter som f.eks. de mest avancerede Nvidia chips , simpelthen har været en kolosal fejltagelse. At man herved har 'skudt sig selv i foden'. Som man siger så er " necessity is the mother of innovation", forstået på den måde at de amerikanske sanktioner / handelsforbud i forhold til Kina, blot har tvunget de kinesiske virksomheder til at udvikle nye og egne løsninger - u afhængigt af USA!
Den genindsatte præs. D. Trump kommenterede udgivelsen af DeepSeek ved at udtale at dette var et "wakeup call " til den amerikanske tech-industri. Det er kun få dage siden at Trump lancerede at man ville investere 500 mia. US $ i udbygning af AI infrastrukturen.
Reelt kan DeepSeek komme til at undergrave den hidtidige tankegang i USA / Vesten - at AI udvikling alene er muligt med enorme investeringer i de mest avancerede mikrochips. Noget tyder foreløbigt på at kineserne her har satset på at udvikle selve program koden i AI modellen og dermed gjort AI modellen meget mere effektiv - dvs. med et langt mindre forbrug af GPU'er , energi og ressourcer. ! Altså software fremfor hardware.
I gennem de sidste 7-8 år er Kina blevet absolut førende på en lang række højteknologiske områder . En udvikling som er blevet presset frem af USA's forsøg på at blokere Kina teknologiske og dermed økonomiske udvikling. Det gælder indfor vedvarende energiteknologi som vindmøller, solceller , batterier og EV's (elbiler) - ligesom Kina er blevet førende indenfor medicin og bioteknologi, rumfart, højhastighedstog , infrastruktur m.v.
Deepseek er i denne uge den mest downloadede AI app i USA ! I sidste uge var det den kinesiske socila platform Xiaohongshu - eller Red Notes som den blev kaldt.
PS: Ja selvfølgelig har DR's tech-korrespondent /- ekspert , Henrik Molkte været ude i DR og advare om brug af DeepSeek. Han ville aldrig bruge den , af frygt for at den kinesiske regering får adgang til hans data ! Bøhhh Buuuu - The Buggyman is comming to get U
For en perspektivering af DeepSeek succes - se Kevins analyse nedenfor: