USA's Nationale Sikkerhedsstrategier (2002–2025)
Hvad er nyt i 2025?
Med udgivelsen af USA's Nationale Sikkerhedsstrategi 2025 blev der sendt chockbølger gennem det internationale samfund. Den strategi der her præsenteres, markerer et markant skifte mod ikke-interventionisme og en forstærket fokus på suverænitet og grænsesikkerhed.I modsætning til tidligere strategier, der fokuserede på globalt engagement og koalitionsbygning, prioriterer 2025-strategien bilaterale aftaler og reducerer USA's globale forpligtelser betydeligt.
Denne ændring afspejler en voksende skepsis over for internationale alliancer og en øget bekymring for indenlandske sikkerhedstrusler som transnationalisme og narkokarteller.
Overordnede mål i USA's udenrigspolitik
- Tilbage i 2002 under G.W. Bush's administration, var fokus på at fremme demokrati og frihed som et universielt mål.
- Under præs. Obama blev der i 2010 lagt vægt på at opbygge USA indadtil ( øko. uddannelse, energi, innovation) for herigennem at kunne forme den internationale orden. Fortsat ønske om at fremme de universielle rettigheder, demokrati og retsstatsprincipperne.
- Med Trump i 2017 skete der et skift mod "America First", hvor suverænitet og national interesse blev sat i centrum, med mindre fokus på globale forpligtelser.
- Biden's strategi i 2022 forsøgte at balancere mellem at investere hjemme og samtidig lede en demokratisk koalition mod autokratier som Kina og Rusland.
- Endelig, i 2025, ser vi en klar bevægelse mod ikke-interventionisme og en prioritering af nationale interesser over globale engagementer.
USA's største udfordringer / fjendebilleder
- I 2002 var den primære trussel globale terrornetværk som Al-Qa'ida og rogue stater med masseødelæggelsesvåben.
- I 2010 forblev terrorisme en central udfordring, sammen med spredning af atomvåben, især i Iran og Nordkorea.
- I 2017 skiftede fokus til stormagtsrivalisering, især med Kina og Rusland, samt økonomisk aggression.
- I 2022 blev Kina identificeret som en langsigtet rival, mens Rusland blev set som en umiddelbar trussel.
- I 2025 er der en ny fokus på transnationalisme og trusler fra narkokarteller og transnationale kriminelle bander, hvilket afspejler en ændring i det sikkerhedspolitiske landskab.
USA's rolle i verden
- I 2002 så USA sig selv som en unilateral leder, der brugte sin militære overlegenhed til at fremme demokrati.
- I 2010 bevægede USA sig mod en multilateral lederrolle, der søgte byrdefordeling med allierede og styrkelse af den internationale orden.
- I 2017 blev suverænitet sat i centrum, med et fokus på "styrke gennem fred" og krav om, at allierede skulle øge deres bidrag.
- I 2022 forsøgte USA at positionere sig som en demokratisk leder, der konkurrerede med autokratier og håndterede fælles udfordringer som klimaændringer.
- I 2025 fokuserer USA på suverænitet og grænsesikkerhed, med en præference for bilaterale aftaler og en reduktion af globale forpligtelser.
Reaktioner i Europa
Europa har reageret med bekymring på USA's skiftende sikkerhedsstrategier. Mange europæiske lande har traditionelt set USA som en pålidelig allieret i opretholdelsen af global sikkerhed og stabilitet.
Med Trumps "America First"-politik og den nylige 2025-strategi, har der været en stigende følelse af usikkerhed blandt europæiske nationer. Mange frygter, at USA's tilbagetrækning fra globale forpligtelser kan skabe et magtvakuum, som andre stormagter, især Kina og Rusland, kan udnytte.
Det har ikke mindst vagt undren og bekymring , at 'the usual suspects', (dem som statsminister Mette Frederiksen i dec. 2024 betegnede 'Ondskabens akse'), nemlig Nord Korea, Rusland, Kina og Iran, ikke længere fremhæves som 'systemiske rivaler' eller 'autokratier som truer den frie verden'!. Begrebet 'Autocracies ' er helt fjernet fra den nye strategi. Men bare rolig - inden 14 dage har M. Frederiksen rettet ind ;-)
Om Kina handler det først og fremmest og at balancere handelsrelationerne - og man kalder her på sine 'allierede og partnere' til at stå sammen om 'at modstå Kinas økonomiske tvang og urimelige handelspraksis'. Det hedder således : " We have made clear to our allies that America’s current account deficit is unsustainable. We must encourage Europe, Japan, Korea, Australia, Canada, Mexico, and other prominent nations in adopting trade policies that help rebalance China’s economy toward household consumption,(...)(p. 22)
Med andre ord - vi skal følge Trumps linje med toldafgifter og andre handelshindringer overfor Kina.
Krigen i Ukraine nævnes kun i forbifarten, og her fremhæves at EU nu ser Rusland som en 'eksistentiel trussel', men at krigen har svækket EU's økonomier og fremhæver især konsekvenserne for Tyskland , med "The Ukraine War has had the perverse effect of increasing Europe’s, especially Germany’s, external dependencies. Today, German chemical companies are building some of the world’s largest processing plants in China, using Russian gas that they cannot obtain at home."
EU står derfor nu ret alene i deres opfattelse af Rusland som en 'eksistentiel trussel' og Kina som en 'systemisk rival' der tuer vores samfundsmodel!
Man kan læse Trumps nye sikkerhedsstrategi, som et udtryk for en realisme og pragmatisme, som endnu ikke deles i Europa. Nemlig en erkendelse af at krigen i Ukraine ikke kan vindes (med mindre man vil en 3. Vedenskrig) og Trumps forsøg på at knække den kinesiske økonomi med toldafgifter , eksportkontrol m.v. reelt set er slået fejl. Tilbage står selvfølgelig muligheden af at få sine 'allierede' med på en samlet 'handeskrig' mod Kina.
At USA nu prioriterer sine egne interesser og sikkerhed over idealistiske mål om at fremme demokrati og menneskerettigheder globalt, mener jeg ikke man skal begræde. Med mindre man da syntes at vores krige i Afghanistan, Irak, Syrien, Libyen m.v. bidrog til mere demokrati og frihed ...?
En sammenfatning af USA's Nationale Sikkerhedsstrategier 2002-2025
| År (Administration) | Kernedoktrin / Overordnet Mål | Største Fjende / Udfordring | USA's Rolle i Verden |
|---|---|---|---|
| 2002 (G.W. Bush) | Præemptivt Forsvar og Udvidelse af Frihed. | Globale Terrornetværk (Al-Qa'ida) & Rogue Stater (WMD). | Unilateral leder; Fremme demokrati med uovertruffen militær styrke. |
| 2010 (Obama) | National Fornyelse og Omfattende Engagement. | Global Terrorisme & Spredning af Atomvåben (Iran/Nordkorea). | Multilateral leder; Byrdedeling med allierede; Styrke international orden. |
| 2017 (Trump) | "America First" og Principbaseret Realisme. | Stormagtsrivalisering (Kina/Rusland) & Økonomisk Aggression. | Suverænitet i centrum; "Styrke gennem fred"; Allierede skal øge bidrag. |
| 2022 (Biden) | Investering Hjemme og danne koalitioner i det "Afgørende Årti". | Kina (Langtidsrival) & Rusland (Umiddelbar trussel). | Demokratisk leder; Udkonkurrere autokratier; Tackle fælles udfordringer (Klima). |
| 2025 (D. Trump) | "America First" (II) og Ikke-interventionisme. | Transnationalisme og Narkokarteller/Transnationale Kriminelle Bander. | Suverænitet og Grænsesikkerhed; Bilaterale aftaler; Reducere globale forpligtelser. |