d. 18-11-2025 Kina vs. USA & Vesten
EU's Kina-strategi:
Fra Partner til Systemisk Rival
EU's holdning til Kina har gennemgået en markant transformation over de sidste 5-6 år, fra en optimistisk samarbejdsorienteret tilgang til en meget kritisk og direkte negativ holdning. Vendepunktet kom især omkring 2019 og blev accelereret af globale kriser som Covid-19, Ukraine-krigen og Kinas interne udvikling.Før 2019 – Samarbejdspartner og Konkurrent
Før 2019 dominerede en pragmatisk tilgang til Kina, som primært handlede om de økonomiske relationer.
Kina blev i 2016 defineret som en "strategisk partner" og en "økonomisk konkurrent".
Fokus var ikke mindst på handel og investeringer, hvor EU fokuserede på at opnå bedre adgang til det kinesiske marked.
Dette kom ikke mindst til udtryk i en "Omfattende Aftale om Investeringer" (CAI), som i princippet blev færdiggjort i slutningen af 2020.
2019 – Kina som EU's Systemisk Rival
I marts 2019 fremlagde EU kommissionen rapporten "EU-China – A strategic outlook" som markerede et markant skifte i EU's holdning til Kina.
Kina blev her identificeret som:
- En Samarbejdspartner (fx klimapolitik ).
- En Økonomisk Konkurrent (handel).
- En Systemisk Rival (baseret på forskelle i styreform og værdier).
Med betegnelsen af Kina som en "Systemisk Rival" anerkendte man officielt, at Kinas autoritære model udgjorde en udfordring for de vestlige liberale demokratier!
Denne nye vurdering lå så til grund for en strammere screening af kinesiske investeringer (fx kinesiske opkøb) og en mere kritisk holdning til Kinas / Huawei's 5G-teknologi - som blev fravalgt (efter pres fra USA) i en række europæiske lande - herunder Danmark .
Fra 'Decoupling' til 'De-risking'
Globale kriser som Covid-19 og krigen i Ukraine har accelereret den kritiske tilgang til Kina og flyttet fokus fra handel til økonomisk sikkerhed.Man har kritiseret:
- Kinas håndtering af Covid-19 for manglende åbenhed,
- Kinas nye mere aggressive "wolf warrior"-diplomati og ikke mindst
- Kinas manglende afstandtagen til Ruslands invasion af Ukraine
Men hvad er forskellen?
"De-coupling" betød i bredeste forstand at adskille de to økonomier , at i sidste instans fuldstændig at fjerne EU's afhængighed / samhandel med Kina. Hermed ville man også kunne beskytte europæisk industri mod det som man anser for 'unfair' konkurrence fra Kina. Således har EU indledt undersøgelser af statsstøtte til kinesiske elbiler og andre grønne teknologier, for at søge at dokumentere anklagen om unfair konkurrence fra Kina, og dermed legitimere forskellige importbegrænsninger.
Denne strategi blev dog mødt med massiv modstand fra det private erhvervsliv og ikke mindst fra tysk industri, som var / er stærkt afhængig af Kina - såvel som afsætningsmarked og som leverandør.
"De-risking" er en mere selektiv strategi for at minimere sårbarheden over for Kina uden at stoppe samhandlen. Målet er altså her at reducere risici og sårbarheder i essentielle forsyningskæder og kritisk teknologi, og samtidigt opretholde handel hvor der er nødvendigt, men samtidig sikre EU's økonomiske sikkerhed og suverænitet.
Det er en sikkerhedsliggørelse af udenrigspolitiske relationer - her i forhold til Kina. Handlen betragtes ikke længere kun som et økonomisk anliggende, men som et geopolitisk anliggende, hvor man skal forsvare sig mod den systemiske rival.
Nuværende Status: EU anser nu Kina for at være en "uundværlig, men svær partner". Forholdet er kendetegnet ved en balancegang mellem nødvendigt samarbejde om globale udfordringer (klima) og streng beskyttelse af Europas egen sikkerhed og økonomiske interesser.
Samhandel mellem EU - Kina
EU's skærpede holding overfor Kina kan ses på baggrund af at EU's import fra Kina i samme periode (2019-2024) er steget med ca. 40 % - fra 363 til 517 mia. Omvendt er EU's eksport til Kina kun vokset meget beskedent fra 199 til 213 mia. Euro. , og har dermed efterladt EU med et handelsunderskud på ca. 300 mia. Euro overfor Kina i 2024.
Kilder / læs mere:
1) EU-China – A strategic outlook 12 March2) -