d. 25-05-2025 Truslen fra Kina!
Trump går efter kinesiske studerende ..
Udenrigsminister Marco Rubio udtalte onsdag d. 25.5 , at USA "aggressivt vil inddrage" visa fra kinesiske studerende, især dem med tilknytning til det kinesiske kommunistparti eller dem, der studerer det man betegner som "kritiske emner".USA’s udenrigsministerium vil, sammen med Department of Homeland Security (DHS), arbejde på at revidere visa kriterierne og øge kontrollen med fremtidige visa ansøgninger fra Kina og Hongkong. Som en del af denne udvidede kontrol vil man blandt andet undersøge visumansøgernes sociale medier.
Home Security har endvidere besluttet at afslutte Harvard University’s Student and Exchange Visitor Program, hvilket forhindrer skolen i at optage internationale studerende. Harvard-studerende skal enten skifte institution eller risikere at miste deres juridiske status. Trump har foreslået en grænse på 15 % for internationale studerende på amerikanske universiteter, da han mener, at de optager for meget af studiepladserne og kan skabe uro.
Der var i 2024 mere end 277.000 kinesiske studerende i USA, og ikke mindst kinesiske studerende er en vigtig indtægtskilde for flere af USA mest prominente universiteter.
"The China Initiative" 2018Mistænkeliggørelse og forfølgelse af kinesiske studenter og forskere er dog ikke et nyt fænomen i USA. Under Trumps første præsidentperiode (2017-21) iværksatte FBI "THe China Initiative" i nov. 2018, med det formål at bekæmpe økonomisk og teknologisk spionage, som man mente kunne relateres til kinesiske akademikere og forskere i USA. Programmet førte til en hysterisk mistænkeliggørelse af kinesiske forskere og akademikere, og førte til at hundrede vis mistede deres job , karriere muligheder og også et enkelt selvmord. Mens flere tusinder kinesiske forskere blev mistænkt blev der kun rejst 50 sager og heraf var der kun 3 som indebar reel spionage.
De øvrige sager handlede alene om at kinesiske forskere i deres visumansøgninger ikke havde tydeliggjort deres tilknytning til kinesiske forskningsinstitutioner. The China Initiative blev officielt afsluttet under præs. Biden i feb. 2022 , pga programmets racistiske karakter.
Nu er det ikke blot de kinesiske forskere som mistænkeliggøres , men også de hundredetusinder af kinesiske studerende i USA. Marco Rubios udtalelser om kinesiske studenter, kommer netop efter at USA og Kina har indgået en 'våbenhvile' i toldkrigen, og Trumps administrationens angreb på kinesiske studenter og forskere , er selvfølgelig blevet skarpt kritiseret fra Kina. Kinesiske studerende har i de sidste 15-20 år været den største gruppe af udenlandske studerende og har som sagt bidraget betydeligt til universiteternes økonomi. De kinesiske studerende har i særlig grad søgt ind på STEM (science, technology, engineering og mathematics) studierne , hvor de udgør ca. 1/3 del af alle udenlandske studerende i USA.
Ikke mindst efter at Trump havde kaldt Covid-19 for "Den kinesiske Virus" , steg antallet af hadforbrydelser mod kinesere og andre af asiatisk herkomst i USA. Det er ikke første gang af kinesere bliver lagt for had i USA. Tilbage i 1800 tallet - efter at ca. 15.000 kinesere havde stået for bygningen af de sværeste og farligste dele af USA's transkontinentale jernbane, blev de godt 30.000 kineserne som arbejdede og levede i USA lagt for had. Man anklagede dem for at sprede sygdomme (!) , være anti kristne og for at stjæle arbejde fra amerikanske arbejdere! Altså intet nyt her. I 1882 vedtog kongressen "The Chinese Exclusion Act" som forbød yderligere kinesisk indvandring til USA . Loven blev først ophævet i 1942.
Kilder / læs mere:
1) US says it will start revoking visas for2) -